Traumebearbejdning

Jeg skal bruge et skridsikkert underlag til et lille gulvtæppe og går ind i en stor møbelforretning. Der snubler jeg over en lav kant i gulvet, mister balancen, og der er ikke andet at gøre end at tage imod gulvet når det kommer bragende. Min eneste tanke er at undgå at ramme med højre skulder, der kom til skade for nu syv måneder siden.

Jamrer højlydt – mest af forskrækkelsen tror jeg, for jeg mærker ikke noget. Folk kommer løbende. En siger at hun hørte mig helt nede i kælderetagen. Jeg vil sætte mig op men kan ikke… venstre arm er lammet. Kraftløs. Det virker sært bekendt. Nogen hjælper mig op at sidde. Stadig på gulvet. Det sortner og jeg lægger mig ned igen – nu med en pude under hovedet, som en venlig medarbejder lige har grebet fra en udstillet sofa.

Der bliver ringet 112 og jeg får telefonen så jeg selv kan tale med vagten. De sender en ambulance. Så ligger jeg der. Midt på gulvet i Ilva. Butikschefen er blevet tilkaldt og han bliver hos mig mens vi venter på hjælp. Jeg spørger om han kan skaffe en sukkerknald, til at udligne blodsukkerfaldet af chokket. En medarbejder kommer hurtigt med en kakaomælk og en banan.  Gad vide hvem der ofrede sin frokostsnack? Jeg lægger mig ned igen…for det sortner stadig.  Mens vi venter snakker jeg med butikschefen om hvad der skete. Han har aldrig før været ude for uheld pga deres gulv og går lidt i forsvar: “Det er arkitekttegnet!” siger han.  Jaja, men det er jo ikke det samme som at det er sikkert…

Falck dukker op.  To muskuløse mennesker – mandlig og kvindelig. Jeg slapper helt af.  “Hvor ser I godt ud “ udbryder jeg lettet og føler mig helt tryg ved dem. De får mig op på usikre ben. Venstre overarm gør hvinende ondt nu og jeg er lige ved at besvime igen, men falckredderkvinden holder mig fast – jeg kan godt gå, lige så stille, “træk vejret dybt gennem næsen og ud gennem munden” siger hun idet vi går ud til bilen. Mine ben er gudskelov intakt.  Vi passerer medarbejderne  der følger mig med  medfølende blikke og et “god bedring”.  En mandlig ansat, der hele vejen igennem havde været helt og aldeles befippet, hørte jeg sige ”god dag”… hahahaha… ja det kan du jo godt kalde det, tænkte jeg.

Ind bag i ambulancen og sidde.  Manden kører og kvinden sniksnakker med mig – om… arbejdsmiljø på sygehuse tror jeg, fordi jeg sagde at jeg var glad for at blive kørt til Gentofte, frem for det alt for store kolde sygehus i Herlev.  Selv har hun aversioner mod Hillerød. Og således underholdt ankommer jeg i løbet af ti minutter til akutmodtagelsen.

På vej ind er jeg ved at besvime igen. De anbringer mig i en kørestol. Nu gør det ekstremt ondt i overarmen og jeg græder af smerte… ”hun skal lige have noget smertestillende” hører jeg dem sige mens jeg får fremsagt mit cprnummer – eller var det tlfnummer? Så kører de mig ind i venterummet idet jeg siger: ”det sortner for ørerne”. Lyde når mig ligesom gennem vand. Jeg holder skansen med dybe åndedrag.

Falckredderinden stiller et plastikkrus med vand til mig. Jeg får en hestedosis af noget smertestillende, hun siger god bedring og går videre med sit. Så sidder jeg der med en klar fornemmelse af at den er rivende gal.

Jeg fisker telefonen op af lommen og ringer til min søster. Om hun kan komme til Gentofte. Men hendes bil er på værksted. Jeg fortæller hvad der er sket og alle i venteværelset hører med. Jeg er normalt meget diskret, men i øjeblikket ligeglad. Bagefter undskylder jeg for at de skulle følge med i historien… de har jo selv deres eftersom de sidder her. Helt ok, hørte jeg dem sige.

Efter måske tre kvarter (jeg har ingen tidsfornemmelse),  kommer en lille mand i hvid buks og grøn t-shirt og henter mig ind i et undersøgelsesrum.  “Jeg hedder Tarek, ortopædkirurg”, præsenterer han sig.  ”hvorfor du sidder i kørestol?” spørger han. ”fordi jeg ellers besvimer” er mit svar. Tarek palperer min arm fra skulder til fingre, under jakkeærmet og sender mig så til røntgen.

Her venter jeg igen en uvis rum tid. Og nu kommer der bølger af efterchok. Rystelser. Jeg giver efter for rystelserne og lader dem rulle for at få chokket ud af kroppen. Ikke stritte imod.  Det er det eneste jeg kan huske fra chok-traumeterapi lige nu. Det, og vejrtrækningen.  Kroppen falder til ro.  Jeg er alene i venterummet på nær en mand i en seng.

Inde i røntgenrummet kommer jeg op at stå og skal først nu have den stive cowboyjakke af. Indstillet på at den skal klippes op. Men det går. Jeg kan beholde skjorten på og de tager seks billeder af hele armen.

Tilbage i kørestol og ind i  venterummet.  Nu får jeg endelig kontakt med min søn, der vil komme med det samme.  Jeg hører mit navn blive kaldt igen. “Vi skal ind på stue 8”.  Jeg bliver stadig kørt i kørestolen og nu hvor chokket er aftaget lidt, føles det helt luksusagtigt.  Men tænker – åhåh – for hver gang nogen er kommet ud af stue 8, har de fået gips på deres skade… jeg forventer det værste. Måske er det bare min fantasi der er for livlig.

Tarek kommer tilbage og siger at overarmsknoglen er brækket, men det sidder fint  OG der er en løsrivelse på Tuberculum Majus – nøjagtig den samme knogle der blev knust på den højre skulder i en uheldig yogaøvelse tilbage i Januar i år (så ved jeg hvad der venter). Jeg får en slynge og skal holde armen i ro i 12 dage. Han giver mig et kort med en tid til kontrol og siger god bedring.

Min søn er i venteværelset da sygeplejersken har kørt mig tilbage. ”Så kan han køre dig ud til bilen” siger hun med et grin. Og han gør det sgu!

Så nu har jeg to handicappede skuldre med  udsigt til endnu længere genoptræning… samt tid til at fundere over hvad det dog kan betyde i metaperspektiv.

I astrologisk perspektiv (nu bliver det lidt nørdet) sker uheldet mens Solen transiterer min radix Pluto, Mars og Venus står på min 3. husspids i starten af Jomfruen – Merkurs ene hjemtegn – hvilket også har at gøre med armene idet urhoroskopets 3. hus er lig med Tvillingernes tegn – Merkurs andet hjemtegn – der “styrer” skuldre og arme.
MC er netop ved at passere transitmerkur og AC ligger i kvadrat til radix måne på skadetidspunktet… og transitmåne er på vej over transituranus i trigon til Mars og  kun tre grader fra konjunktion med min radixmerkur i Tyren.

Jovist, der er nok at tage af og havde dette ikke været en bagudsigelse men en forudsigelse, havde jeg nok bedt mig selv om at være ekstra opmærksom i trafikken og på skarpe genstande. Der står ikke noget om arkitekttegnede gulve med dumme kanter.

I skrivende stund er det præcis en uge siden. Venstre overarm er tyk og regnbuefarvet af et “nedsynkende hæmatom” som det hedder i journalen og jeg er særdeles gode venner med panodil og omegn. I øvrigt vidste jeg ikke at det der “hæmatom” i armen er normalt efter et traume som mit og kan rumme op til en liter fritflydende blod, der langsomt synker ned mod hånden (kan jeg så prikke hul på fingrene så det flyder ud?) Jeg frygtede for et par dage siden at armen skulle amputeres… Nu tager jeg jerntilskud for at rette op på blodtabet.

Heltinden i denne historie er min ældste storesøster, der har fået sin bil tilbage. Hun er næsten hver dag kørt ind fra sin idyl i Nordsjælland og hjælper mig omsorgsfuldt med vask, påklædning og praktiske opgaver… ting, vi ellers tager for givet og bare gør – men som betyder så utroligt meget når det ikke fungerer. I dag øvede vi om jeg kunne gå i bad og tage skjorte og slynge på selv… ikke let, men det lykkedes. Stort fremskridt. Så var jeg også træt… og min søster kan holde fri nogle dage, for det er ingen lille opgave at agere hjemmehjælper!

Måske skulle jeg en dag gå ned i møbelforretningen og give den kakaomælk og banan tilbage, som nogen så venligt overlod mig.

 

 

 

 

Stilstand – før Løvestorm og Jomfrupligter

Det er onsdag den 31. juli 2019 og alt synes at være gået i dvale. Jeg mener ikke ude i verden – det er mere indeni.   Vejret har været gråt i dag og vejrets farve spiller også ind for den vejrfølsomme og sætter melankolien på play.

Det er ikke kun fordi der er nymåne i 8 grader Løve i morgen tidlig den 1. august – men det forstærker den sære stemning jeg oplever i dag – som at sidde bag nedrullede gardiner og kigge i gadespejlet men ikke en sjæl passerer forbi…

Merkur er retrograd i Krebsen og synes at have været det en evighed. Der er fokus på den hjemlige arena og måske ting der driller og man bliver irriteret. Det kan være en periode med øget hjemmearbejde,  måske fordi det af en eller anden grund er nødvendigt – dels det klassiske med reparationer i hjemmet, dels at arbejde hjemmefra.

For mig er stemningen sådan at jeg ligesom ikke synes at få noget gjort. Hverken intellektuelt eller praktisk men mere et udtryk for en ubeslutsomhed. Jeg begynder på ting – men afslutter dem ikke og det ender i en række løse ender der bare virker forvirrende og for meget. Jeg får indimellem lyst til at slette alt hvad der er på min pc – inclusive denne blog – og starte helt forfra med noget nyt, et nyt sted, et nyt navn.  Måske endda helt fysisk at flytte et helt nyt sted hen. Til provinsen. København forekommer pludselig alt for stor og overvældende. Jeg ved, at det er en illusion – så jeg vælger at blive hvor jeg er og se om ikke de næste dage ændrer udsynet væsentligt. Især når Merkur forlader Krebsen og entrer Løven hvor den vil mødes med Venus, Solen og Mars og lige lave et kvadrat til Uranus i løbet af August 2019. Alle de nævnte planeter er fremadrettede og det lover godt for nye kreative og festlige tiltag med højt energiniveau. Hos mig kan planeter i Krebsen godt tynge noget – det meste af tegnet gemmer sig i det indadvendte 12. hus – så det bliver godt for Merkur at komme ud i Løvens mere flamboyante, legende og udadvendte energi. Og godt for mig.

Merkur er altså i stationærfasen og går direkte den 1. august, men det betyder også at planeten er e k s t r e m t  langsom i disse dage. Så det er noget med at udvise tålmodighed og ikke foretage større ændringer og beslutninger lige nu men bruge fornuften og vide at: This too shall pass.

Samtidig har Jupiter i Skytten været retrograd siden 10. april, og er nu i færd med at bremse op inden den går stationær direkte den 11. august.  Saturn i Stenbukken, står lige foran opbremsning og er altså inde i en langsom periode også. Saturn går direkte i midten af september og speeder først op henimod slutningen af oktober.  For at det ikke skal være løgn, så er Uranus i Tyren i opbremsningsfase for at vende retrograd den… 11. august. Merkur… hvis vi lige tager den igen, vil forlade sin aktuelle retrogradsløjfe den… 11. august. Neptun er retrograd til slutningen af November 2019.  Pluto er retrograd et stykke ind i 2020. De står hvor de har stået det meste af året.

Den 11. august er en dag at holde øje med – måske der kommer nogle forløsende begivenheder og sindstilstande på dagen eller i dagene derefter.  Det kan være noget med at gentænke nogle ideer der måske ikke var helt så gode som først antaget (Uranus) og justere dem så de bliver realistiske og realisable (Saturn), og så ellers få kommunikeret sine kreative intentioner ud til omverdenen (Merkur) og tage imod de skulderklap omverdenen giver (Jupiter).

August 2019 er interessant derved, at alle de personlige planeter vil være i Løven i den første halvdel af måneden. Derpå vil de, en efter en, gå i Jomfruen og måneden slutter med en Nymåne i 6 grader Jomfru hvor hele stelliet befinder sig. Her vil der komme fokus på ting der har stor nytteværdi, korrekthed, sundhedsregimer, målbare resultater og generel arbejdsomhed, krydret af et strejf af originalitet og fornyelse, der bliver leveret af en flot trigon fra Uranus i Tyren. Skoler og uddannelsesinstitutioner er så småt i gang med skemaer og studieplaner for efterårssemesteret – måske vil Uranus vise nye og overraskende tiltag for elever og studerende.

Nytænkning, gentænkning og småreformer er befordret fra slutningen af august og et stykke ind i september, hvis man vælger tage det op.

Nu er vejrets farve pludselig mindre grå og melankolien sat på pause – og som den gamle yogi jeg er vil jeg slutte med mit faste mantra:  trække vejret, dybt og roligt.

 

 

Noget om graffiti… og retrograd opmærksomhed

Så kom regnen.  At se ud ad vinduet, er som at kigge igennem et tæt tæppe af vand, med den grå himmel som baggrund. Regndråberne bliver til grå stråler der strømmer lodret ned på jorden, som suger vandet til sig.  Et lynglimt blænder et kort øjeblik. Tordenskraldet følger umiddelbart efter. Så et lyn mere og et endnu kraftigere brag lige oppe over, så huset ryster. Det er nervepirrende. Min krop dirrer, fryser, jeg har gåsehud og prøver at trække vejret dybt igennem og spænde af. Lyn igen. Nu lidt fjernere. Braget ruller som bølger på et uroligt hav. Jeg tænder  et stearinlys i morgentusmørket. Og giver mig til at skrive.

I går var det lørdag og temperaturen tålelig, omkring 25 grader. Stadig for varmt for mig, men jeg ville alligevel ind til byen at se en udstilling i Øksnehallen om graffiti fra årene 1984-2019.  Merkur er retrograd i Krebsen, en position der direkte inviterer til at se tilbage på en svunden tid.

Der var kun få besøgende, da jeg ankom ved skranken i udstillingsbygningen kort efter kl. 10. Udstillingen var ikke specielt ophidsende, men et tidsbillede på en ungdomskultur der gennem tre årtier ikke har udviklet sig særlig meget – kun er teknik og materialer, altså spraymalingen, blevet bedre. Graffitikunst kan være flot og vedkommende – f.eks. på metrobyggeriets plankeværker – og det kan være direkte hærværk uden interesse for nogen. Herunder et foto af Paladsbiografen med udstillede dele af graffitibemalede plankeværker. Biografen synede engang kæmpestor – nu virker den helt lille, stillet overfor Axeltower – men er stadig en lystig farveladebygning fra Poul Gernes’ tid. Om man synes om det eller ej.

Luften i byen var tyk af varme, og af turister – tydeligvis – for de gik rundt med kort over byen, talte italiensk, fransk, amerikansk, spansk… you name it… Jeg var lige ved at give op overfor folkemængden – men trak min energi indad og koncentrerede mig om kameraet, det er en måde at blive nærmest usynlig på.

I løbet af ganske få år har indre by – området omkring og på Rådhuspladsen  fuldkommen ændret karakter. Der er simpelthen så rodet og bygningerne af glas synes at være alt for store til lille Københavnstrup. Byen har vist fået metropolsyge – eller jeg er ved at blive gammel og nostalgisk. At se opad på bygningerne, gjorde mig direkte svimmel.

Tilbage til graffitien. Jeg var kortvarigt involveret i graffitikulturen da jeg var i tyverne. Men det var en helt anden form for graffiti, nemlig den politiske med slagord og paroler der udsprang af punk, bz, nofuture-kulturen. Den side var ikke repræsenteret på udstillingen, men kan jo heller ikke betragtes som kunst, da det ikke involverede maleriet, men korte sentenser på mure og husfacader, der udtrykte den tids ungdomskultur.

Som læg medfotograf på en bog der hed “Foragt for Magt” udgivet af det hedengangne “Københavns Bogforlag” i 1984, bidrog jeg med en række fotos fra  byens mure.

Her et par brudstykker fra forordet:

“Den ægte ytringsfrihed findes på byernes mure […] det er oprøret der taler ned fra murene […] Graffiti kræver beherskelse af sprogets korteste telegramstil. En ordentlig graffiti kalder på smilet – midt i desperationen […] I går stod vi ved afgrundens rand – i dag er vi et skridt videre.” Denne sidste sætning synes at være evigt aktuel.

Det er bestemt ikke alle graffitier, der var lige begavede og her mine bidrag til bogen, som jeg fandt på cykelture rundt omkring i København.  Da jeg ikke har negativerne mere (det var før den digitale tidsalder), er billederne scannet fra bogen, som heller ikke var af bedste kvalitet:

Hjemme igen først på eftermiddagen. Solen har nået min altan og det er pænt varmt. Jeg sætter blæseren i gang og giver mig til at gå sd-kortet igennem for dagens billedhøst. Der var et maleri, af en der kalder sig “scan”,  på udstillingen som fangede mig – ikke for maleriet i sig selv, som jeg fandt ubehageligt aggressivt – men for den lille tekstplakette ved siden af billedet. Først ved gennemgangen af fotos så jeg teksten i selve maleriet… og  blev slået af kontrasten.

Jeg fik på fornemmelsen, at jeg egentlig ikke opfattede så meget af udstillingen – eller byen for den sags skyld. Jeg gik bare igennem det, kiggede – ledte måske efter kendte pejlemærker. Nostalgien – igen et tema der passer til Krebsens tegn.  Jeg glemte at SE, hvad der var foran mig. Som om min forudfattethed skyggede for en åben tilgang og måske ny måde at se – dels graffitiudstillingen, dels byens voldsomme forandring og overbefolkning på.  Jeg fik lyst til at tage afsted og se det hele en gang til, giv mig mere tid… eller rettere: mere ro.

Men det må blive en anden gang. Under alle omstændigheder lærte – eller genlærte –  jeg noget om opmærksomhed, eller mangel på samme –  på denne julidag…  og tak for det.

 

 

Som at være i ingentinghed

Efter oprydningen

Støvsugeren står på gulvet midt i stuen og glor olmt på mig. Jeg tog den frem i aftes, da solen stod lavt og afslørede hvor  højt nullermændene stod. De har været fredet i flere uger men nu er grænsen nået.

Den sorte skrivebordsplade er ikke længere sort, men belagt med fint hvidt støv. Så fortryder jeg det sorte. På den anden side – så er det et barometer for hvornår det er på høje tid at gøre det der huslige noget.

Det er næsten ubegribeligt, så hurtigt jeg kan få skabt bunker på bordet. Noter og huskesedler, printede artikler og opslåede bøger, udskrifter af horoskoper og oversigter… jeg mister overblikket… træder vande… drukner…

Uranus er på vej til nærkontakt med min radix Merkur og samtidig sekstil til Mars og kvadrat radixuranus. Den “monkeymind” jeg i forvejen er udstyret med, er forstærket mangefold og sender mig ud i snart den ene, snart den anden, retning. Jeg er godt gammeldags distræt, fragmenteret, ukoncentreret, ufokuseret og småfrustreret. Hold mig fast på en opgave og vupti, så er jeg afledt af en eller anden tanke der forlanger at jeg undersøger den nærmere, skribler det på et papir og henter en kop kaffe – og så er jeg væk fra skrivebordet og det jeg var i gang med. Der er ellers to spændende artikler på bedding til bladet. (SÅ nu har jeg sagt det højt. Det forpligter).

Det er som om tankebanerne krøller sammen når de skal følge et bestemt spor. Så siger jeg til mig selv, at det må være fordi det er det forkerte spor.  Skriveprocessen flyder bare ikke frit for tiden. Talrækker og planetcykler giver mig modstand.

Merkur har for nogle dage siden været i forbrændt konjunktion med Solen – lige på min ascendant – og fortsætter nu retrograd ind i mit 12. hus igen – suk.

Det er i øvrigt gået op for mig, at hver juli måned er som at træde ind i en ingentinghed. Jeg kalder det for “julipsykosen” hvor alt er lukket, alle er på ferie, medierne er  uden næring, Danmarks Radios fjernsyn ramt af genudsendelser og ligegyldig underholdning til dem der ikke er på oplevelsestur i de varmere lande. Okay Sol, du går jo også gennem mit 12. hus på denne årstid, så det er jo forventeligt at det føles stillestående.

Oven i købet har vi haft to eklipser i Krebs-Stenbuk her i Juli. Meditation og visualiseringsøvelser, indadvendthed, skulle være befordret med Solen i 12. hus – men det er som om de to formørkelser – Solen først og Månen siden – har holdt døren hermetisk lukket.

I dag er anderledes. Vi er et par grader inde i Løvens måned. Solen er i mit 1. hus – og det lover godt. Jeg mærker det på lysten til at skrive den her ufokuserede ordstrøm og få tingene UD. Og på lysten til at få støvet mine omgivelser grundigt af, trave en lang tur (hvis temperaturen holder sig under 28… ikke sandsynligt). Der er kun en vej, og det er at følge den umiddelbare impuls og tage højde for at Merkur er retrograd indtil 1. august og derefter skal vandre hele vejen tilbage og hen over min ascendant igen før den også går i Løven. Undervejs mødes Merkur med Venus – en ganske kort encounter her den 25. juli – igen klos op ad min ascendant. Der er altså noget jeg skal finde ud af omkring “mig selv”. Hvad det er vil vise sig i bakspejlet – som Gode Gamle Kierkegaard sagde: Livet må leves forlæns og forstås baglæns.

I mellemtiden vil jeg, helt i Venus’  ånd, gribe støvekosten og -sugeren og i hvert fald få mine umiddelbare omgivelser til at være rare igen. Det virker altid opløftende og energigivende når arbejdet er gjort og skrivebordet atter er sort,  ryddeligt og fremkommeligt. Så må vi se om Merkur tillader fokuseret adgang til de hellige, kognitive, haller… en af dagene.

 

 

Merkur og Mars på disruptionskurs

Nu må det gerne være slut med den udmattelseskrig. Mars har været igennem Krebsens tegn fra midt i maj og til 2. juli 2019  Som et korstog har planeten stridt sig gennem tegnet, hvor den er svækket, i fald, i fjendeland uden akkreditiver og uden støttekompagni.  Det skulle da lige være Merkur, der har været så venlig at bringe brændstof nok til at motoren ikke brændte helt sammen.

Det er længe siden jeg har været så træt. Fysisk træt. Knogletræt. Muskeltræt.  Jeg er startet til genoptræning af skulderen, der brækkede i januar…(mens Rahu passerede min radixascendant og Merkur  lå sammen med Ketu på Descendant… evnen til at “række ud” blev beskadiget (og det kan man/jeg så tænke lidt over))  og det er godt nok op ad bakke. Jeg troede at træningen ville være en fremadskridende proces, hvor bevægeligheden langsomt ville øges og smerterne tilsvarende mindskes. Men nej – det er en proces i bølgegang. To skridt frem og et tilbage…  eller to tilbage, og så er det ligesom at starte forfra.

Jeg er ganske enkelt kommet helt ud af form og alt synes at gøre ondt. Selv når jeg bare sidder ganske stille her i sofaen og skriver med pc’en på skødet.

I en astrologisk podcast hørte jeg den amerikanske astrolog Austin Coppock kalde den opposition vi oplever for tiden (Mars, Merkur og Rahu i Krebsen opposition Saturn, Pluto og Ketu i Stenbukken) for “the meatgrinder” (kødhakkeren). Og netop sådan føles det. Som at blive hakket i småstykker i en vridemaskine. Så nu må Mars meget gerne forsvinde ind i Løven og starte et nyt regime.

Hvis vi siger at Mars i Krebsen handler om “udmattelseskrig” (som med fordel kan modvægtes af f.eks. haveterapi,  kostbevidsthed og masser af hvile) så kan Mars i Løven måske beskrives som “magtkamp”? Det må tiden vise – og hvis der er tale om magtkampe, så kunne modvægten være “assertionstræning”.  Og at bruge sin fantasi og kreativitet til at hele de ubalancer der stammer fra Krebsetiden.

Jeg taler ikke om kamp eller krig mod nogen – jeg taler om den indre kamp. I Krebsen: Jeg udmatter mig selv ved ikke at lytte efter min krops behov og grænser, men kører på, ud over mine faktiske kræfter.  Med en svækket Mars (handlekraft) kræver det ekstra meget bare at holde sig selv oppe.

Med Mars i Løven er vi inde i ildtegn – og det må give en anderledes energi og “jeg skal vise dem at jeg kan klare det”-energi. “Dem” kan godt være nogle udenfor dig selv – men kan også være dele af dig selv som du vil overbevise om dit værd.  Energiniveauet vil helt sikkert være for opadgående med Mars i Løven. Og det glæder jeg mig til… og håber på.

Mars står altså foran døren til Løven i dag. Merkur er allerede tre grader inde i tegnet.  Den 8.-9. juli 2019 mødes de to i et kvadrat til Uranus i Tyren.  Et møde der vil slå gnister og sætte nervesystemet på højkant. Det er et potent aspekt og har man akser eller planeter her i 3-5 grader faste tegn (Tyr-Løve-Skorpion-Vandbærer) vil det være mærkbart – alt efter hvor det falder i horoskopets hussystem.

Ikke nok med at Merkur, Mars og Uranus danner kvadrat – samtidig står Merkur stille i de dage for at vende om, gå retrograd og vende tilbage til Krebsen indtil begyndelsen af august… og hvad har vi med Retrograd Merkur? Ideer, tanker, planer skal sandsynligvis have et eftersyn. Ting der er gjort skal gøres om. Der skal reflekteres over egne handlinger og reaktioner fra andre. Familiespørgsmål (Krebsetema) skal genbehandles, kompromiser skal indgås. Beslutninger ombesluttes. Og så er der alt det der klicheagtige omkring trafikken og elektronikken der bøvler og går i stykker. En gang imellem kan det være sandt nok – men det er ikke en hovedregel at alt går galt på retrograd Merkur. Det kan også gå godt, fordi man tager sig tid til at tænke sig om en ekstra gang – og se, SÅ har vi lært noget af retrograd Merkur.

Den 2. juli 2019 har vi en nymåne og eklipse (solformørkelse) i 10 grader Krebs – igen er Krebsens tema slået an.  Det er ligesom en understregning af den her “meatgrinder”. Og en invitation til at få gjort rent bord. Det kan være at opgaver bare skal ryddes af vejen inden ferien – eller det kan være lidt mere gennemgribende at rydde ud i gamle sager der ikke længere har værdi for dig. Nu skal tingene videre til nye steder og brugere der vil være glade for dem.

Det kan også være en mere mental oprydning. At reflektere over dine overbevisninger og adfærd i den forbindelse. Gøre op med autopilot og automatiske meninger, overveje om de egentlig gælder mere. Krebsen handler om fortiden – om slægtens spor og familiens traditioner. Slæber du rundt på den bagage? Er du klar til at slippe det? – og stå ved det?  Det kan skabe disruption at ændre kurs og ville noget andet end det dine mennesker er vant til at du plejer at ville.

Disruption er i øvrigt et skønt ord – og hvis processen er til det, så vær forberedt på disruption når Merkur og Mars mødes i kvadratet med Uranus lige i kølvandet på eklipsen den 2. juli.