Som at være i ingentinghed

Efter oprydningen

Støvsugeren står på gulvet midt i stuen og glor olmt på mig. Jeg tog den frem i aftes, da solen stod lavt og afslørede hvor  højt nullermændene stod. De har været fredet i flere uger men nu er grænsen nået.

Den sorte skrivebordsplade er ikke længere sort, men belagt med fint hvidt støv. Så fortryder jeg det sorte. På den anden side – så er det et barometer for hvornår det er på høje tid at gøre det der huslige noget.

Det er næsten ubegribeligt, så hurtigt jeg kan få skabt bunker på bordet. Noter og huskesedler, printede artikler og opslåede bøger, udskrifter af horoskoper og oversigter… jeg mister overblikket… træder vande… drukner…

Uranus er på vej til nærkontakt med min radix Merkur og samtidig sekstil til Mars og kvadrat radixuranus. Den “monkeymind” jeg i forvejen er udstyret med, er forstærket mangefold og sender mig ud i snart den ene, snart den anden, retning. Jeg er godt gammeldags distræt, fragmenteret, ukoncentreret, ufokuseret og småfrustreret. Hold mig fast på en opgave og vupti, så er jeg afledt af en eller anden tanke der forlanger at jeg undersøger den nærmere, skribler det på et papir og henter en kop kaffe – og så er jeg væk fra skrivebordet og det jeg var i gang med. Der er ellers to spændende artikler på bedding til bladet. (SÅ nu har jeg sagt det højt. Det forpligter).

Det er som om tankebanerne krøller sammen når de skal følge et bestemt spor. Så siger jeg til mig selv, at det må være fordi det er det forkerte spor.  Skriveprocessen flyder bare ikke frit for tiden. Talrækker og planetcykler giver mig modstand.

Merkur har for nogle dage siden været i forbrændt konjunktion med Solen – lige på min ascendant – og fortsætter nu retrograd ind i mit 12. hus igen – suk.

Det er i øvrigt gået op for mig, at hver juli måned er som at træde ind i en ingentinghed. Jeg kalder det for “julipsykosen” hvor alt er lukket, alle er på ferie, medierne er  uden næring, Danmarks Radios fjernsyn ramt af genudsendelser og ligegyldig underholdning til dem der ikke er på oplevelsestur i de varmere lande. Okay Sol, du går jo også gennem mit 12. hus på denne årstid, så det er jo forventeligt at det føles stillestående.

Oven i købet har vi haft to eklipser i Krebs-Stenbuk her i Juli. Meditation og visualiseringsøvelser, indadvendthed, skulle være befordret med Solen i 12. hus – men det er som om de to formørkelser – Solen først og Månen siden – har holdt døren hermetisk lukket.

I dag er anderledes. Vi er et par grader inde i Løvens måned. Solen er i mit 1. hus – og det lover godt. Jeg mærker det på lysten til at skrive den her ufokuserede ordstrøm og få tingene UD. Og på lysten til at få støvet mine omgivelser grundigt af, trave en lang tur (hvis temperaturen holder sig under 28… ikke sandsynligt). Der er kun en vej, og det er at følge den umiddelbare impuls og tage højde for at Merkur er retrograd indtil 1. august og derefter skal vandre hele vejen tilbage og hen over min ascendant igen før den også går i Løven. Undervejs mødes Merkur med Venus – en ganske kort encounter her den 25. juli – igen klos op ad min ascendant. Der er altså noget jeg skal finde ud af omkring “mig selv”. Hvad det er vil vise sig i bakspejlet – som Gode Gamle Kierkegaard sagde: Livet må leves forlæns og forstås baglæns.

I mellemtiden vil jeg, helt i Venus’  ånd, gribe støvekosten og -sugeren og i hvert fald få mine umiddelbare omgivelser til at være rare igen. Det virker altid opløftende og energigivende når arbejdet er gjort og skrivebordet atter er sort,  ryddeligt og fremkommeligt. Så må vi se om Merkur tillader fokuseret adgang til de hellige, kognitive, haller… en af dagene.

 

 

Long time no see

Jeg har haft en længere hiatus forårsaget af først januartræthed, siden af en mindre skade. En sportsskade, vil jeg nok kalde det. Da jeg fik overbalance i en yogaøvelse, en del af solhilsenen (som jeg ikke er mester i) tiltede jeg uhjælpeligt til højre og skulderen ramte gulvet med et brag. Jeg venter nu på at blive indkaldt til orthopædkirurg… lægen mener der er gået en sene i overarmen. Det føles også underligt og gør himleondt selv her tre uger efter uheldet. Fingrenes mikrobevægelser belaster overarmen når jeg skriver. Men nu kan jeg altså ikke holde mig væk mere. Det er jo da et tegn på bedring, på trods af smerten. Man vænner sig til det. Sådan da. Resten klarer Panodil.

Astrologisk skete det da transitmåne var i præcis halvkvadrat til radixmars (kraftudladning), transitmerkur i halvkvadrat til radixsaturn (bevægelseshæmning) og så har transitsaturn ligget i nogle måneder og suppet i opposition til radixmars, og er pt stadig indenfor orbis… igen en henvisning til at være bevægelseshæmmet. Transitsaturn er på vej over min Descendant – så jeg lærer at bede om hjælp til det jeg ikke selv kan – de store armbevægelser i husholdningen må jeg have andre til at klare og jeg får øvelse i at bruge venstre hånd…

Så jeg har virkelig fået respekt for halvkvadrater (45graders aspekt)

Den 13. februar 2019 vil Mars ramme ind over Uranus i den kollektive astrologi. Det er en voldsom og eksplosiv cocktail, der kan skabe meget irritation og aggression hos mennesker der har personlige planeter eller akser i slutningen af kardinale tegn (Vædder, Krebs, Vægt og Stenbuk). Det kan også vise sig som globale aggressioner, der skiller sig ud fra det vi snart er vant til at høre om – eller være involveret i. Det er sidste skud i bøssen så at sige, før Uranus endeligt går i Tyren, og Mars baner lige vejen først.

Og -Neptun i 15 grader Fisk danner halvkvadrat til Mars og Uranus. Hvad ved vi om Neptun? Den har at gøre med kemikalier, pesticider, vand, flygtige væsker, gasser, dufte og lugte, også dem vi ikke kan sanse. Og så er den repræsentant for svindel, røgslør, humbug. Sidst men ikke mindst også for spiritualitet – men jeg tvivler på at det er den positive side af spiritualitet vi får at høre om. Måske først senere – når svindelligaen er afsløret og uskadeliggjort – kan spiritualiteten få plads. Hvem ved? Det mest oplagte jeg kan se, er at der kan ske noget uventet, pludseligt, der har at gøre med kemikalier, giftgasser og lignende – et eller flere steder på kloden.

Lad os ikke glemme at Jupiter og Neptun er i kvadrat i denne tid – helt frem til efteråret 2019, hvor Jupiter forsvinder ud af Neptuns synsfelt. De to store religionsplaneter ligger i spænding med hinanden fra hver sit hjemtegn – som en diskussion om gamle dogmer versus nye, gamle religioner versus nye, og om religioner i det hele taget. Det er en af de største udfordringer mennesker har – at få deres livssyn og menneskesyn splintret. For hvem er man så? Jeg taler globalt – men det er klart at har man personlige planeter og akser midt i Jomfruen, Fiskene, Skytten og Tvillingerne er man en af dem der mærker mest til det. Mars og Uranus vil aktivere kvadratet via halvkvadratet til Neptun.

Med til billedet hører også at Mars-Uranus-konjunktionen er i nærmest eksakt kvadrat til Måneknuderne, som tillige har faretruende nærhed til Pluto i Stenbukken. Altså, tiden midt i februar 2019 ser ud til at blive lige lovlig spændende.

Men er det ikke lidt ligesom smerter? Man vænner sig til at tingene er besværlige, at man har brug for hjælp, at verden ikke er som den var og heller aldrig bliver det. Det gode er muligheden for at tænke sig om og komme ud af dyre og skadelige (for jordkloden) vaner og ændre sin måde at tænke på – med mere hjerte og mindre “vækstning”. Det er hvad den gode side af Neptun opfordrer til. At se helheder og sammenhænge selv om de ikke er konkret målbare eller umiddelbart giver “resultater”. Det gode liv, på lang sigt, er på spil.

Armen protesterer, så jeg slutter for nu. Det bliver interessant at følge med i hvad der sker de kommende uger – jeg håber ikke det går alt for galt og at mine astrologiske anelser gøres til skamme! Men det er altså påfaldende hvordan den astrologiske symbolik mere end ofte er synkron med hændelser i vores jordiske liv. Og så skal der holdes øje med halvkvadrataspekter!

Det er da magisk – eller hur?