Virginia Woolf, et litterært fyrtårn

foto fra bbc.co.uk

Der sker noget magisk, når jeg researcher en stor personlighed. Det er som om jeg kommer i kontakt med selve ånden. Jeg føler at jeg har Virginias velsignelse til at skrive om hende. Artiklen er udgivet i Horoskopbladet Stjernerne i februar 2019 (Vandbærernummeret). Foto hentet på  bbc.co.uk.

Intro
Virginia Woolf står som et fyrtårn i litteraturen. Hun var egentlig imod biografien som genre fordi den kun beskriver et menneske udefra. Virginia Woolf “skriver livet”, siger hun, sådan som det opleves indefra. Dengang, mellem de to store verdenskrige, var det en ny og anderledes måde at skrive på. Det kaldes for “stream of consciousness”. Virginia Woolf hørte til den litterære avantgarde sammen med T.S. Eliot, James Joyce og Marcel Proust.

Familien Stephen
Året er 1882, den 25. januar. Familien Stephen sidder ved morgenbordet, da højgravide Julia pludselig får et jag over lænden; et smæld i underlivet og vandet går. I al hast bringer en tjenestepige hende op på værelset, en anden henter jordemoderen og kort efter middag kl. 12 kommer Adeline Virginia Stephen til verden.Netop da, har MC passeret Solen på 5 grader Vandbærer. Noget stort, noget nyt, er i vente.

Begge forældrene, Leslie Stephen og Julia Duckworth, havde været gift før og havde børn fra disse forhold. Enkemanden Leslie havde Laura, der tidligt blev anbragt på en anstalt for sindslidende og dermed glemt. Enken Julia havde tre børn Stella, George og Gerald. Sammen fik de fire børn: Vanessa 1879, Thoby 1880, Virginia 1882 og sidst Adrian 1883. Leslie var journalist og litterær skribent. Julia var en skønhed, der havde været model som ung, men nu levede fuldt ud for sin mand og børn. Hun tog afstand fra de nye kvindepolitiske strømninger i slutningen af 1800tallet. Virginias familiebaggrund var konservativ, elitær, intellektuel overklasse.

Virginia vokser op i et overbeskyttet, stærkt victoriansk miljø. Brødrene kommer i skole og på universitet mens hun og søstrene må nøjes med at blive undervist hjemme. Det absolut nødvendige minimum er at læse og regne, for at kunne føre husholdningsregnskaber. Planen er at de bliver gode hustruer og mødre. Det er bare ikke nok for Virginia at oplæres i hustrugerninger. Hun får af sin strenge far, tilladelse til at låne bøger i hans store bibliotek og taler med ham om det hun læser. Hun bliver bidt af litteraturen og skrivekunsten.

Stellium i 12. Hus.
Med seks planeter i 12. Hus. Fem af dem i Tyren – Månen er i Vædderen – får jeg en næsten kvælene fornemmelse af indelukkethed, som et psykisk fængsel af konventioner og konservative forventninger hun må være vokset op i. Der er strenge regler for adfærd; et liv der skal følge de uskrevne reglers smalle sti. Familien blander sig ikke med “pøblen”. Man færdes kun indenfor sin egen kreds. Men vi må ikke glemme, at hun er født i Vandbæreren, med Solen forankret på MC og Merkur også i Vandbærer i kvadrat til planeterne i Tyren. Hun må have været splittet mellem behovet for frihed og uafhængighed og behovet for den tryghed og konservatisme hun samtidig kritiserede.

Mars Out of Bounds
Månen er eneste planet i ildtegn, med en sekstil til en Out of Bounds Mars i Tvillingerne i første hus. Hun har haft et heftigt temperament og en, tænker jeg, indre vrede, der først og fremmest er kommet ud gennem bøger og essays – ikke som krigeriske udfald, men som markante holdninger, især omkring kvinders rettigheder. Forlægget til hendes karakterer henter hun i sin egen familie. Hun skriver autofiktion længe før begrebet blev opfundet og skiller sig ud ved at sige sin mening – også i selskab med mænd. Den 22. November 1938 skriver hun i sin dagbog: “I’m fundamentally, I think, an outsider. I do my best work and feel most braced with my back to the wall. It’s an odd feeling though, writing against the current: difficult to disregard the current” . Da jeg fandt det citat, fik jeg nærmest kuldegysninger af fryd… det vi har fat i her, er Månen i aspekt med Out of Bounds-Mars.

Det er gennem skrivningen hendes liv udspiller sig. Virginia har ascendanten i Tvillingerne. Den sociale kontaktflade er vigtig for hende, udvekslingen, samtalen. At høre om andres liv og tankeverden er hendes benzin. Merkur er i Vandbærer og vidner om en skarp iagttagelsesevne. Hun siger selv, at hun er den fødte observatør.

Hun går lange spadsereture i Londons gader, hvor hun suger indtrykkene til sig; husenes arkitektur; mennesker der myldrer i gaderne. Alt hvad hun ser, bruger hun som beskrivelser i sine bøger. Der skal være liv omkring hende, for at hun kan ånde… og dog. Behovet for social kontakt er i konflikt med et enormt behov for at være alene og tilbagetrukket. 12. Husplaneterne – versus TvillingeMars i første hus og Solen på MC.

Stream of Consciousness
At skrive som Virginia Woolf gjorde, var noget helt nyt i hendes samtid. Der er ingen egentlig handling eller plot i fortællingerne. Vi lærer personerne at kende indefra, hvad de iagttager, føler og tænker. Det går langsomt og det er krævende at læse. En hel bog, kan udspille sig over kun en enkelt dag. Den mest kendte er nok Mrs. Dalloway, som er forlæg for filmen The Hours. Det der interesserer Virginia Woolf, er at undersøge hvad tanker er og hvad de gør, og undersøge hvad tid er og gør. Tid og tanker – meget indadvendte temaer, passende til stelliet i 12. hus. Merkur i Vandbærer med kvadrat til Neptun og Jupiter – der tillige har en trigon til Uranus i Jomfruen i 5. Hus – har begavet hende med en stærk intuition og forestillingsevne som hun udtrykker bl.a. i meget stærke og detaljerede naturbeskrivelser.

Tilbage til familien
1895 er et skæbneår for Virginia. Transit Pluto er nået frem til ascendanten og den 5. maj dør moderen af gigtfeber i en alder af 49. Virginia er 13 år. I løbet af den følgende sommer får hun sit første psykiske sammenbrud. Faderen, der hidtil har fået udelt opmærksomhed fra sin hustru, bliver ulidelig. Han kan kun se sin egen sorg og falder ned i en selvmedlidenhed han aldrig kommer ud af. Det bliver nu døtrene Stella, Vanessa og Virginia der skal sørge for husholdningen og hans humør. De kommer til at leve i et hverdagshelvede af psykisk terror med hans selvoptagethed og evige beklagelser, bl.a. over økonomien. Den ældste, Stella, dør i maj 1897 så nu er der kun Virginia og hendes storesøster Vanessa til at føre hus de næste ni år. Virginia har et Sol-Saturn kvadrat der viser at faderen kan udgøre en trussel for selvværdet – men det kan også udvikle en stærk autonomi i den voksne Virginia.

I løbet af 1903 går transit Saturn over Virginias MC og Sol. Faderen ligger syg af mavekræft og dør 22. februar 1904 mens progressiv Måne vandrer over MC og Solen. Virginia er 22 år. De fire helsøskende rejser rundt i Italien efter faderens død og da Virginia vender hjem bliver hun igen indlagt. Det er tydeligt at hun har et skrøbeligt sind. Er det også tydeligt i horoskopet? I radix er den iltre VædderMåne i kvadrat til en meget behersket Venus i Stenbukken. Venus hersker over planeterne i 12 hus og bebor Saturns område. Når det følelsesmæssige pres bliver for stort, ryger låget simpelthen af trykkogeren. Hun oplever nok splittelsen stærkt nu, hvor faderen ikke længere har kommandoen. Man skulle tro at hun var fri efter faderens død, men hans stemme, der tillige suppleres af den døde mors stemme, lever stærkt og uudholdeligt i hende. Romanen “To the Lighthouse” handler tildels om forældrene og det er først da den bog udkommer i 1927, at deres stemmer lader hende i fred.

Leonard og kærligheden
Virginias bror Thoby studerer på Cambridge og danner i 1905 en “torsdagsklub” med nogle studiekammerater, bl.a. forfatteren E.M. Forster, økonomen Maynard Keynes, Leonard Woolf og Clive Bell. De fire søskende Stephen bor nu sammen i et hus Bloomsbury og har lagt det indskrænkede og snobbede Kensingtonliv bag sig. Torsdagsklubbens møder rykker også til Bloomsbury hvor Virginia og Vanessa nu deltager i diskussionerne helt på lige fod med mændene. Her mødes Leonard Woolf og Virginia. Han er forelsket, hun er forbeholden. Måske vil hun slet ikke gifte sig. Han lader sig udstationere til Ceylon og vender først hjem på orlov seks år efter. Han frier til Virginia i 1911. I Januar 1912, mens hun har transit Uranus i konjunktion med Venus, siger hun endelig ja. Hun kan godt lide ham, men det er nok mere af praktiske grunde at hun siger ja. De bliver gift den 10. August 1912 mens Jupiter transiterer i sekstil til hendes Sol/MC. Der må være noget karrieremæssigt på spil her. Ægteskabet bliver et arbejdsfællesskab og hun får sit navn: Virginia Woolf.

Virginia kan ikke tåle sindsbevægelser og efter brylluppet får hun igen et sammenbrud. Leonard er klar over at de må tage hensyn til hendes helbred. Det bliver besluttet at de ikke skal have børn. Astrologisk er det helt som det skal være. Uranus ligger i Virginias 5. Hus. Det med børn og moderskab ligger ikke rigtig til hende. Nu kan hun lægge al sin skaberkraft i skrivningen og samtidig finde tryghed i ægteskabets rammer.

I årene 1913-15, mens transit Uranus passerer hendes MC og Sol, og transit Pluto rammer Mars i sekstil til Månen, lider hun af kraftige hovedpiner, har voldsomme maniske perioder afløst af depressioner. Hun er indlagt og kommer hjem med faste hjemmesygeplejersker. Hun har lige udgivet sin første roman “The voyage Out”, om en skibsrejse til Sydamerika. Psykologisk er det hendes egen “vej ud” – og en satire over det edwardianske borgerskab. Arbejdet med bogen har sendt hende helt ud på kanten. Virginia ville i dag blive diagnosticeret som svært bipolar og med neurasteni – en tilstand der minder meget om ptsd.

Hogarth Press
For at kunne arbejde hjemmefra, køber Leonard en trykpresse, der bliver deres indtægtskilde. Virginia er litteraturanmelder på en avis og tjener lidt penge ved det, mens hun skriver sine værker der bliver trykt og indbundet på eget værksted og eget forlag. De kalder det Hogarth Press, fordi huset de bor i på det tidspunkt, hedder Hogarth House.

Det normale er, at alle indtægter går til ægtemandens konto, kvinden ejer intet. Vandbæreren Virginia er overhovedet ikke tilfreds med at hun ikke kan have sine egne penge. I et langt essay “A Room of ones own”, siger hun det helt tydeligt: “en kvinde bør have sine egne penge og sit eget værelse for at kunne skrive fiktion”. Hun åbner sin egen bankkonto og får selv halvdelen af indtægten fra bogsalget. Et slag for kvindefriheden er vundet.

Var Virginia Woolf feminist?
Der hvor hendes kvindefrigørelsesidealer udspiller sig, er i bøgerne og hendes livsstil. Virginia indleder et forhold til en societylady, Vita Sackville-West. I løbet af den tid forholdet varer, skriver hun den komiske roman “Orlando” som jeg nærmest vil kalde for en kommentar til rigide kønsrollers absurditet. Der var i det hele taget i vennekredsen “Bloomsburygruppen” et meget frit forhold til seksuel orientering. Vi er i mellemkrigsårenes avantgarde, en subkultur, der ikke kerede sig om de moralske normer og dyder. Igen ser vi Virginias Uranus i femte hus – fri kærlighed og sanselighed udspiller sig med en trigon til Jupiter i Tyren. “Det chokerende nye” lever hun ud med Vita. ”Orlando” er en kærlighedserklæring til hende.

Virginia og vandet
Anden verdenskrig. Transitpluto er gået i opposition til Venus, der er vært for stelliet i 12. hus. Virginia og Leonard er flyttet udenfor London, til deres fritidshus kaldet Monks House i Sussex, fordi deres byhus er ramt af blitzen i 1940. Men Virginia er ved at gå til. Hendes Tvillingeascendant og Mars har brug for adgang til selskab og liv omkring sig. Hun sander til hvis hun ikke kan komme ud i byens mylder. Livet i Monks House er ved at kvæle hende. Der har i mange år været ro om hendes sygdom og sindstilstand, men nu mærker hun det vende tilbage. Det begynder med hovedpine, så hører hun stemmer; hun bliver deprimeret.

Tidligt på året 1941. Anden Saturnrunde har lige aktiveret Sol-Saturn-kvadratet. Hun føler sig tom; kan ikke skrive mere; der er ikke mere. En livslang længsel griber fat i hende.

Med et horoskop der er blottet for planeter i vandtegn, er det påfaldende så meget vandet fylder i Virginias forfatterskab. Der er utallige beskrivelser af vand, rejser over vand, lyden og synet af vand. “Tænk, at kunne blive opslugt, blive eet med vandet”, siger hun et sted. Med planeter i luft og jord, er hun er rationel, konkret, beskrivende. Ild er der kun fra Månen – hendes virketrang der er lukket inde; vrede der ikke må komme ud. Vandtemaer finder vi i bøgerne. “The Waves” fra 1931, “The Voyage Out”, “To the Lighthouse”. Længslen efter vandet er stærk, klar og nærværende som manglen på den følelsesmæssige næring i hende selv. Først når man tæller planeternes elementfordeling op i husene, kommer vandet til syne. Hun må manifestere vandelementet i noget fysisk håndgribeligt: bøgerne, som hun skriver i et silkeagtigt poetisk sprog og efterlader til os andre at læse.

Afslutningen
At flytte til Sussex er som et ilde varsel. Huset ligger lige ud til floden Ouse. Hun behøver bare gå ud ad hoveddøren, hen ad havegangen og åbne lågen, så er der strømmende vand i massevis. Pluto er nu faretruende tæt på IC og opposition til Solen. Hun skriver breve; går ud ad døren. Lader sig opsluge.

Den 28. Marts 1941, bliver Virginia meldt savnet.
Den 3. April skriver “The New York Times”, at Virginia stadig savnes.
Den 18. April finder de Virginias lig i floden Ouse, med lommerne fulde af sten.

De begraver hendes aske under et elmetræ bag Monks House.

 

Karl Marx, født på en eklipse

200 år er der gået siden han i 1818 blev født på en eklipse, med en Out of Bounds Mars og en Uranus-Neptun-konjunktion. Karl Marx måtte nødvendigvis sætte sit aftryk på verden. Han er blevet sammenlignet med Zeus som ”den tænkende Jupiter”. Skribenten har sat ham stævne.

Denne artikel blev bragt i Horoskopbladet Stjernerne nr 6, Jomfrunummeret, september 2018. 

Der er dunkelt i den lille stue. Jeg hører lyde fra et køkken og mærker duften af kaffe og cigar i min næse. En lukket dobbeltdør. Jeg banker på. Et kort grynt får mig til at åbne den. Cigarosen slår mig imøde som en tyk dyne. Manden bag skrivebordet sidder bøjet over et stort papir som han ivrigt mumlende kratter noget tekst på. Han har den vildeste hårvækst i ansigtet – ja hele hovedet – en tyk manke, fuldskæg, sort som ibenholt med enkelte grå stænk. Så holder pennen stille, han løfter blikket og får øje på mig.
“Nå så du vil skrive om mig til et astrologiblad?” Siger han med et lunt grin.
“Ved du ikke at jeg er imod den slags nonsens – det er narkotika, opium for folket”. Nu er det mig der griner. “Jovist, det er jeg da helt klar over, men ser du, folket VIL have opium, om du vil det eller ej.” “Okay”, siger han og råber mod døren: “JENNY, kom lige ind med noget kaffe – og den gode whisky…det her bliver sjovt!” “Vil du have en cigar?” spørger han så og rækker mig cigarkassen.

Født på en eklipse
Karl Marx bliver født af jødiske forældre den 5. Maj 1818 i Trier, fem timer før en partiel solformørkelse i Tyren. Fødselsattesten siger kl. 2.00, som giver ham en ascendant i Vandbærer og MC i Skytten. Faderen er en velstående advokat, men fordi han er jøde, må han ikke arbejde. Derfor konverterer familien til protestantismen da Karl er seks år gammel – og den dobbelthed (IC i Tvillingerne) det er at være født jøde og leve som protestant, kommer til at præge Karls liv og tænkning betragteligt.

Solformørkelsen i Karl Marx’ horoskop tilhører Sarosserie 135 (Nasas nummerering) eller 19 Nord ifølge Bernadette Brady. Eklipsen har sit udspring den 6. Juli 1331 på 20.33 Krebs (Karl Marx’ Mars ligger netop her – og er desuden “Out of Bounds”, dvs i en deklination på 23.33 Nord – og det støtter I høj grad den revolutionære ånd). Om eklipsen skriver Brady følgende: “ Denne Sarosserie handler om realisme, at komme ned på jorden. Individet vil blive opmærksom på en gammel situation, og ser den for hvad den er, fremfor hvad han tror den er. Dette kan være et konstruktivt tidspunkt at tackle sandheden på”. (Annemette Pedersen har beskrevet hvad sarosserier er i Stjernerne Januar 2018 mfl).

Karl Marx’s mission handler om retfærdighed, frihed og lighed. Og det er denne friheds- og retfærdighedstanke han skriver sine filosofiske og økonomiske teorier ud fra. I horoskopet for den første solformørkelse i serien, falder eklipsen direkte på Marx’ Mars i 20 grader Krebs og trigon til Pluto – han håber på en væbnet revolution der skal frigøre de undertrykte og afskaffe klassesamfundet og den private ejendomsret. Han tilhører selv borgerskabet – men har gennemskuet hvordan det fungerer og hvad det gør ved det arbejdende menneske – proletariatet. Det vil han gøre noget ved. Han går fra at være en romantisk idealist som tilhænger af Hegel, en der skriver digte til sin elskede (og udgiver dem), til at være en hardcore venstrefløjsmaterialist og ateist: det er ikke menneskets bevidsthed der skaber materien (sådan som Hegel påstår) – men materien der skaber menneskets bevidsthed.

Som ung studerende lever han af de penge hans far sender ham. Ødsel og udsvævende, fortælles det. Han bruger mere tid på studentikose drukture og fester end på sine studier. Det var da også derfor han bliver overflyttet fra det letlevende Universitet i Bonn og til det mere seriøse i Berlin, hvor han skal studere jura. Da hans far dør i 1838 er Karl 20 år gammel. Han dropper jura til fordel for filosofi og slutter med en doktorgrad ved universitetet i Jena som 23årig.

Tilbage i Trier bliver han ansat som journalist ved Rheinische Zeitung, hvor han også bliver redaktør. Karl er glødende optaget af sine revolutionære tanker og bruger avisen som talerør. Som han siger: “Filosofferne fortolker blot verden, det det handler om er at forandre den”. Han bliver upopulær i det borgerlige Preussen og rejser i 1843 til Paris sammen med sin hustru Jenny, for at deltage i revolutionen der. Her møder han Friedrich Engels og det bliver et livslangt venskab. I 1845 udvises alle revolutionære fra Frankrig og Marx, der nu har flere børn, må rejse igen. Denne gang til Bruxelles, men også her ender det med udvisning. Næste stop er Köln hvor en ny avis bliver oprettet. Igen bliver Karl Marx ugleset af borgerskabet. For at undgå retsforfølgelse tager han flugten. Han mister sit Preussiske statsborgerskab og er nu reelt statsløs. Resten af sit liv tilbringer han med familien i London, hvor han arbejder på sit hovedværk: Kapitalen.

Vi må lige tilbage til eklipsen.
Nymånen ligger på 13 grader Tyr i Karls 2. hus i trigon til Jupiter i Stenbukken i 11. Hus. Han har sagt om sig selv, at ingen har vel skrevet så meget om penge – og aldrig selv haft nogle. Rahu ligger der jo også – og med den position, vil penge naturligt være et vigtigt – skæbnebetonet – tema i livet. Trigonen til Jupiter indikerer at penge kommer let. Ja det gør de måske også, men som sponsorat fra venner (11.hus). Marx tjener kun meget lidt på sine artikler til aviser og tidsskrifter. Det der holder ham gående er penge fra hans bedste ven og medrevolutionær Friedrich Engels, der er søn af en klædefabrikant med virksomheder i England og Preussen. Engels arbejder hos sin far og får en god løn som han bruger store dele af til at understøtte Marx-familien, foruden de to kvinder han senere lever sammen med i Manchester. Karl Marx og hans familie lever i perioder kummerligt, ja usselt. Når der kommer penge fra Engels kan de indløse ejendele hos pantelåneren, men lige så stille ryger det hele tilbage til pantelåneren igen. Tre af deres seks levendefødte børn dør kun få år gamle, af tuberkulose, fugt, sult og elendighed.

Karls visioner
Karl Marx er revolutionens chefteoretiker. Hans tanker spredes ud over Europa, ikke mindst i form af Det kommunistiske Manifest, der udkommer første gang i 1848. Kommunismen beskrives i en form, som proletariatet kan forstå. Det forklarer hvordan arbejderne bliver udbyttet, udnyttet og underbetalt af kapitalejeren, der stryger profitten, at mennesket bliver ufrit ved at eje, at proletariatet rent faktisk ikke har et liv. Manifestet opfordrer til fælles front mod borgerskabet, opstand og væbnet revolution: “Arbejdere i alle lande, foren jer”. Selv er Marx aldrig på barrikaderne. Han driver revolutionen fra sit skrivebord.

Proletariatets opstand vælter flere europæiske regimer og klassekampen er på sit højeste i 1848-49, især i Frankrig. Det holder dog ikke – den såkaldte pariserkommune bliver slået tilbage, kapitalisterne, borgerskabet, indtager magten igen. Men “Manifestet” lever videre og udkommer på flere sprog – også dansk.

I maj 1890, syv år efter Marx’ død i 1883, udgiver Engels “Manifestet” i en ny udgave, netop som der den 17. Juni er en eklipse i sarosserie 135/19 nord, samme som ved Marx’ fødsel. Denne gang i 26 grader Tvillingerne – opposition til Marx’ Neptun i 10. Hus. Myten om den store tænker genopstår og dermed ”marxismen”.

Lenin er på trapperne i Rusland og tager “Manifestet” til sig som en bibel tillige med “Kapitalen”, som han mener er den rene sandhed. Det fører direkte til den store og blodige revolution i Rusland 1917. Vi kender profilerne af Marx, Engels, Lenin og Stalin fra sovjetiske bannere, men Marx og Engels har personligt intet haft med det at gøre.

Efter Rusland følger Formand Mao i Kina og Fidel Castro i Cuba. Tre store marxistiske kommunismer indtager verden – hver med sin fortolkning. Selv om Marx ville have bifaldet revolutionen – så tror jeg at han har roteret i sin grav over hændelserne, der på ingen måde har været i tråd med hans hjerteblod: frihed og lighed. Den sidste der ville kalde sig marxist, er Marx selv.

Karl er foruden eklipsen, født med en Uranus-Neptun konjunktion i Skytten, et aspekt jeg skrev om i Stjernerne i april 2018. Konjunktionen kommer med ca 170 års mellemrum og det jeg viste i artiklen var, hvordan der er sket ændringer i den menneskelige bevidsthed efter en sådan konjunktion. Karl Marx’ filosofiske og økonomiske teorier er måske dem, der har ændret den vestlige verdens historie og menneskets bevidsthed allermest i nyere tid.

Men hvordan var han?
Karl bapper småhektisk på sin cigar og læner sig tilbage i stolen. Får jeg mon noget at vide om ham selv? Han sidder tavs en stund mens blikket vender indad. En sørgmodig skygge fejer over hans ansigt. Kaffen er blevet kold og der er lav stand i whiskyflasken.

Kan man forvente andet af en tyrefødt, end at han er lidt sendrægtig? Måske stædig og rethaverisk. Men også en der holder fast i sine holdninger og gør sit arbejde grundigt. Han har et stort behov for sikkerhed – men lige præcis den side har der ikke været meget af i livet. Sikkerheden ligger i forholdet til hustruen Jenny, en barndomskæreste, der følger ham i tykt og tyndt. Løven på 7. Hus. Det er hende der holder sammen på ham. Karl er en levemand uden penge, en jovial, lun type, der elsker en god diskussion – og ikke mindst at provokere og chokere. Ascendant i Vandbærer fornægter sig ikke. Karl er ikke som de andre og man ved ikke altid hvor man har ham. Han er selskabets naturlige midtpunkt, fortæller sjove anekdoter. Det han ikke gør så meget i, er at gå på talerstolen, men holder sig til det skrevne ord, som han til gengæld også har i sin magt. Merkur i 3. Hus i Tvillingerne giver ham en fantastisk evne og lyst til at lege med sproget. Sætninger og vendinger omskrives i en uendelighed, til han har den helt rigtige – gerne storladne – formulering. Men hans skrift er skrækkelig. I desperat pengenød, søger han arbejde på et postkontor – og bliver afvist fordi skriften er så ulæselig. Men Jenny kan læse den – og hun renskriver alting, så sætteren kan få manuskriptet i trykken uden problemer.

Karl Marx er ufatteligt intelligent og arbejdsom. Merkurs eneste aspekt er en hybrid konjunktion med Venus i Tyren. En Venus der heller ikke kan bryste sig af synderlig kontakt med resten af horoskopet. Måske derfor er hans forhold til penge så anstrengt – når han har dem, bliver de givet ud, og når der ingen er… tja… så er gode råd dyre – og et tiggerbrev må afsted til Engels. Han studerer utrætteligt, lærer sig flere sprog – herunder græsk og serbisk – og når han er træt og udkørt, får han energi af at studere matematik.

Karl arbejder intensivt på “Kapitalen” i de sidste 10 år af sit liv, hvor han stort set har trukket sig tilbage til arbejdsværelset og læsesalen på British Museum. Han har dårlig lever, får bylder og lider af hovedpine. Han bliver syg, når han skal til at aflevere et manuskript – som en overspringshandling – og afleveringen trækker i langdrag som om han ikke vil give slip på det. Han skal selv have sagt, at al sygdom stammer fra sindet. Han ved godt at han arbejder for hårdt, og samtidig udsætter det sidste punktum. Om det med leveren, vides det at hans far døde af en leversygdom. Så noget arveligt har der måske været. I det ukorrigerede horoskop falder Mars i Krebsen i 5. Hus og intensiveres af en trigon til Pluto i Fiskene i 1. hus, men jeg kunne godt forestille mig, at Mars må være i 6. Hus, dels pga hans arbejdsiver, dels fordi hans filosofi handler om arbejderens vilkår generelt, dels pga hans elendige helbred.

Vi skodder cigaren og drikker ud
Karl mister tre børn før de er to år. Specielt smerteligt for ham er det at miste begge drengene. En datter dør fire måneder før han selv, de to sidste begår selvmord længe efter Karls død. Hustruen Jenny dør i 1881 af leverkræft. Karl drager sit sidste suk den 14. Marts 1883. Han er begravet på Highgate Kirkegården i London. Kun 11 mennesker deltager. Han dør i relativ ubemærkethed – nærmest glemt af samtiden. Karl Marx’ socioøkonomiske teorier lever videre, studeres fortolkes stadig indgående. Og hvem ved – måske samfundet alligevel en dag bliver som han tænkte det – bare på en anden måde.

Karl er faldet i søvn ved skrivebordet. Hagen er faldet ned på brystet og det store skæg vipper ved hans åndedrag. Jeg samler mine noter, drikker ud og lister ud ad døren, ud på gaden, ud i det londonske mylder og haster hjem til skrivemaskinen – opfyldt af en god historie efter mødet med en utroligt spændende, og kompliceret, mand med et stort hjerte. Jeg sender en kærlig tanke til den familie der har måttet undgælde for “den tænkende Jupiters” mission, med mantraet: Arbejdere i alle lande, foren jer.

Kilder
Bernadette Brady – Predictive Astrology
Francis Wheen – Karl Marx, et liv
Film: Den unge Karl Marx (Filmstriben)
Dokumentar: The Karl Marx Phenomenon (arte)
Om “Out of Bounds”: www.forrestastrology.com/blogs/astrology/mars-out-of-bounds-march-2018
www.annemettep.dk om eklipser og Sarosserier
Wikipedia

Jane Austen

Hvem kender ikke “Stolthed og Fordom”, eller “Fornuft og Følelse”. To store romaner af den engelske forfatter Jane Austen fra King George den 3.s regeringstid. Har man ikke læst bøgerne, så har mange helt sikkert set de vidunderlige filmatiseringer i forskellige udgaver.

Denne artikel blev bragt i Horoskopbladet Stjernerne i februar 2017 (nr 12/2017)

Jeg blev nysgerrig på hendes liv og horoskop og gav mig derfor til at læse en biografi skrevet af Claire Tomalin: “Jane Austen, a life” fra 1997, med Jane Austens horoskop som bogmærke. Det har været interessant at se hvordan beskrivelsen af hende stemmer med horoskopet. Vi kan jo ikke vide, hvordan det har været at være hende – men biografien har skabt et efter min mening fint portræt. Jeg har forsøgt at koble lidt af beskrivelsen sammen med Jane Austens fødselshoroskop.

Født ind i en stor familie, hvor faderen, George Austen, var præst, skoleholder og landmand, moderen Cassandra Leigh, af oprindeligt aristokratisk herkomst, travlt optaget af at opdrage en stor børneflok og passe de drenge der boede i præstegårdens kostskole, må Jane Austen i grunden have følt sig temmelig ensom. Forældreaksen MC/IC i Tvilling-Skytte giver indtryk af et livligt og sprudlende intellektuelt hjem. Neptun på Ascendanten i kvadrat til denne akse, kan vidne om en følelse af fremmedgjorthed og isolation. Det siges generelt om hendes opvækst og liv at det var relativt begivenhedsløst og at hun aldrig forlod sit hjem. Claire Tomalin fortæller en lidt anden historie.

Som det var skik på den tids England, blev Jane ligesom sine 7 andre søskende, i en alder af kun 14 uger, sat i pleje hos en familie i landsbyen indtil hun var gammel nok til at kunne indgå i sin egen familie (dvs. var til at styre) som knap toårig. Man tog sig ikke så meget af hvordan børn havde det med at blive skilt fra deres mor – det var en praktisk foranstaltning der aflastede en stor familie. Jane må ganske givet have oplevet det som en afvisning – og atter en gang må hun have følt sig afvist, da hun blev sendt tilbage til sin egen familie som hun slet ikke har kendt længere. Forvisningen skete en tredje gang, da hun som syvårig fulgte sin tre år ældre søster Cassandra, til et skoleophold hos en fjern slægtning, enken mrs. Cawley i Oxford, der som mange andre enlige kvinder tjente til livets ophold ved at undervise unge piger i fransk, dans og broderi og sikkert også klaverspil. Opholdet endte brat, da der udbrød en smitsom og dødelig febersygdom. De syge piger blev hentet hjem af deres mor. De overlevede, mens stakkels mrs. Cawley døde af infektionen. Sådan sluttede det skoleophold. Et år senere blev pigerne sendt på klosterskole i Reading indtil de blev hentet hjem igen i slutningen af 1786. Dermed sluttede deres skoleuddannelse. Jane var da 11 år.

Janes tidlige barndom har været underlagt en hel del turbulens og utryghed. Månen befinder sig i Vægtens tegn i konjunktion med Saturn – ikke befordrende for nærhed og tilknytning. Biografien fortæller, at Jane livet igennem havde et køligt og distanceret forhold til moderen – hvilket vel ikke kan undre, eftersom hun så tidligt blev sendt væk. Biografien fortæller videre at Jane havde en temmelig defensiv holdning og manglede ømhed og empati med andre mennesker – og med sig selv. Cassandra, hendes eneste søster, har nok udgjort den mest følelsesmæssige sikkerhed hun kunne opnå. Forholdet til faderen har været – om ikke nært – men hun var mere knyttet til ham end til moderen. Måske fordi hun fik lov til at støve rundt i hans enorme bibliotek – der manglede ikke læsestof – MC i Tvillingerne. Ved hans død i 1805 var hun – ifølge et brev til broderen Francis – mærkeligt kølig, praktisk og distanceret, igen Måne-Saturn konjunktionen i Vægt. Hun øste ikke følelser ud, men holdt dem for sig selv og tillagde dem i stedet figurerne i sine romaner.

Jane har haft en skarp iagttagelsesevne og som vi ved, har hun været god til at udtrykke dette. Hun lagde ikke fingrene imellem i sine personbeskrivelser og hun har uden tvivl fundet forlæg til de forskellige karakterer i sin udvidede familie af kusiner og fætre der udgjorde omgangskredsen. Venus uaspekteret i Skorpion har drevet hende til at afsløre tabuer og gå imod de vedtagne og i hendes øjne sikkert absurde værdier i det landligt borgerlige 1700tals-England, godt hjulpet af kommunikationsplaneten Merkur i Skytten opposition en oprørsk Uranus i Tvilling, ovenikøbet dobbelteksponeret ved 3.-9.hus, aksen for formidling, kommunikation og udvidelse af horisonten. Hun har gjort oprør mod tidens sæder og skikke ved at latterliggøre dem med ironisk humor og vid. Som en rebelsk natur, opvokset med drenge omkring sig var hun hellere til en god gang cricket og baseball, fremfor at sidde stille og brodere som det forventedes af pæne piger. Ser vi mon det afspejlet i kvadratet mellem Saturn/Måne og Mars/Pluto? Et citat fra biografien af Claire Tomalin: “Jane Austen was af tough and unsentimental child, drawn to rude and anarchic imaginings and black jokes”. Udadtil lettere underspillet, indadtil en rygende vulkan?

Jane skriver om sig selv i et brev, at hun er sky og genert og man kan også læse af hendes breve at hun, som før nævnt, er distanceret og mangler ømhed overfor andre og sig selv, som kan tilskrives Måne konjunktion Saturn i Vægt. Hun har nok også virket som et sart væsen, trods sin følelsesmæssige distance og drengede adfærd. Med Neptun på Ascendanten i Jomfruens tegn, ser hun måske – ubevidst – sig selv som et korrektiv til sin samtid – dækket ind bag en fantasifuld facade i fortællingens fiktive form? Det er især de utallige kusiner og fætre der står for skud i hendes beskrivelser – i horoskopet er Solen placeret i 4. Hus i Skytten i kvadrat til Neptun på Ascendanten. Der har været rigeligt stof i familiekredsen til at nære hendes umådelige fantasi og skrivelyst.
Månen danner trigon til Jupiter i Tvilling i 9. Hus – en afspænding af den belastede måne, der kunne indikere at hun finder hvile eller forløsning i at skrive sine følelser ud. Hendes historier udgives i første omgang ved broderen Henrys mellemkomst – eftersom kvinder på den tid ikke kunne udgive bøger – under betegnelsen “A lady”. Hun skjuler sin sande identitet for offentligheden – Neptun på Ascendant og en uaspekteret Venus i Skorpionen. Det er først efter hendes tidlige død, at broderen Henry får udgivet hendes værker på ny og afslører forfatterens identitet.

Jane Austen forelskede sig i sine unge år i en ung mand fra nabobyens præstegård, Thomas Lefroy, der gengældte hendes følelser. Han blev sendt væk, fordi han skulle giftes med en der havde penge – Jane var stort set uden midler og derfor et dårligt parti. En anden mand, Harris Wither, friede til hende. hun sagde ja…  men dagen efter fortrød hun. Hun ville ikke gifte sig med en hun ikke elskede. Den unge Lefroy har sikkert været en livslang kærlighed og har derfor blokeret for at andre kunne komme til – igen den uaspekterede Venus i kompromisløse Skorpion?  Og 7. Hus i Fiskenes tegn med tegnherskeren Neptun på ascendanten – en bejler skulle virkelig leve op til hendes høje idealer. Det kunne kun Thomas Lefroy. Jane forblev single resten af livet. Mon ikke den ulykkelige kærlighed blev skrevet ud i hendes romaner som en Darcy, en Willoughby, en Ferrars?

Forfatterskabet er klarest beskrevet gennem Merkurs position. Det 3. Hus er kommunikationsfeltet og i Skytten har vi den impulsive og uforfærdede måde at føre pennen på. Hun skriver ligesom lige ud af posen. Uranus hjælper til fra 9. hus i Tvillingerne der sætter hende i stand til at bryde vedtagne regler for kvinders opførsel. Hun er ligeglad med sit omdømme og klør bare på. Måske har hun en trodsighed overfor det mandsdominerede samfund, men hun evner dog at bruge mændene – især sin bror Henry – til at få sine skrifter ud. Et klogt træk, ellers havde hun nok ikke opnået at blive trykt og udgivet. Hun har ikke været drevet af trangen til berømmelse, men af trang til at udtrykke sig. Den første roman, “Fornuft og Følelse”, blev udgivet i 1811.

I fyrreårsalderen blev hun tiltagende syg mens hun arbejdede på det der skulle blive hendes sidste værk, “Brothers”, som senere blev udgivet under titlen “Sanditon”. Diagnosen er senere blevet stillet på baggrund af symptombeskrivelser. Det har ifølge biografien og andre spekulationer (Wikipedia) været enten Addisons syge, Hodgkins syge eller en form for tyfus. Jeg har ikke forstand på at se sygdomme astrologisk og vil ikke give mig til at gætte på det. I hvert fald står det klart nok at hun drog sit sidste suk den 18. Juni 1817 i en alder af kun 41 år. På det tidspunkt er progressiv Ascendant i kvadrat til radix Pluto, opløsningsplaneten Neptun står på IC og Pluto står på Descendanten, hvor den i alle tilfælde vil have en forvandlende effekt på partnerskaber og andre relationer – i dette tilfælde altså en afslutning. Men det var ikke afslutningen på omverdenens kendskab til hende og hendes forfatterskab – tværtimod – hun blev med tiden særdeles kendt og elsket af sine læsere og siden af filmpublikummet.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at Jane Austen muligvis kan være død af en arsenikforgiftning. En britisk krimiforfatter, Lindsay Ashford, har forsket i Jane Austens breve og sammenholdt de symptomer hun beskriver, med retsmedicinsk viden om arsenikforgiftning og fundet at det stemte overens. Dermed ikke sagt at Jane Austen blev ombragt med ond vilje, men at den medicin hun fik for smertefuld reumatisme indeholdt en smule arsenik. Med gift- og medicinplaneten Neptun på IC i kvadrat til ascendanten, er det ikke usandsynligt, at medicinen i virkeligheden gjorde hende syg til døden.

Fødselsdata:  16. december 1775 kl. 23.45 i Steventon nær Basingstoke, England (data fra astro-databank.com)
Død den 18. juni 1817 kl. 4.30 i Winchester, England, ifølge svigerindens dagbogsnotat.

Biografi: Claire Tomalin, Jane Austen – a life, London 1997