Skrig ralle – ikke mere toiletpapir

Overskriften til dette indlæg er en omskrivning af vistnok titlen på en bog fra BZ-miljøet i 1980erne:  “Skrig ralle ikke mere pålægschokolade” og det minder mig med sød vemod om min daværende, nu afdøde, kæreste der var redaktør på “Københavns Bogforlag”. Jeg hører stadig hans stemme i baghovedet med et grin udtale citatet når der rent faktisk ikke var mere pålægschokolade = krise.

Yoga er aflyst. Træningscenteret er lukket. Biblioteket er lukket. Landet er lukket.

Landet – ja hele verden – stander i våde og vi må stå – ikke sammen – men hver for sig og hjælpes ad. Det hjælper ikke at gå i panik og hamstre varer.  Det tror jeg godt vi kan være enige om. Dog – er der timers ventetid i nummerkø på at komme ind og handle dagligvarer online og det siger mig at der alligevel er en stor frygt for at mangle noget.  Jeg mangler aktuelt ingenting,  ej heller toiletpapir, der besynderligt nok er det der tales mest om bliver hamstret… har alle da pludselig fået diarré? Jeg har fire ruller i skrivende stund… og regner da med at gå ned at købe lidt mere om nogle dage.  Ellers har jeg en bunke gamle Weekendaviser at supplere med hvis det kommer til at knibe – og kan jo genstarte abonnementet når de er brugt op. Men så galt tænker jeg ikke at det går.

Astrologien i den her situation har bygget sig op over længere tid, dels med de to langsomme planeter Saturn og Pluto i Stenbukken og nu også Mars og Jupiter. Jeg har nævnt det i forrige indlæg også.

Mars vil sammen med Jupiter gå i eksakt konjunktion med Pluto den 22.-23. marts. Det betyder at aspektet kulminerer på dette tidspunkt. Det er indenfor den foreløbige tidsramme regeringen har stukket ud for nedlukning af offentlige institutioner og hjemsendelse af ansatte.

I ugen efter, vil Mars fortsætte videre og væk fra Jupiter og Pluto. Saturn vil have skiftet tegn til Vandbæreren – det vil nok afspejle sig som en begyndende affladning af situationen igen.

Som den hurtigste planet i stelliet er det Mars der viser at situationen trækker op nu og spidser til her den 22. marts.  Mars og Jupiter sammen tyder på overophedning – fra feber til brand.  Den 31. marts vil Mars så forlade Stenbukken og gå ind i Vandbæreren og slutte sig til Saturn og derfra vil samfundet sandsynligvis begynde at blive genoprettet. Der er stadig grund til ansvarlighed omkring smitterisiko  men vi har fået nye erfaringer der kan vise anderledes måder at håndtere lignende situationer i fremtiden. Kollektivt som individuelt. Mon ikke der også kommer noget godt ud af det her.

Mars er en temperamentsfuld planet og det kan være hensigtsmæssigt at tage aggression i opløbet ved at være fysisk aktiv; løbe en tur, tæve en pude… fremfor at lade det gå ud over sine nærmeste. Mens alt er lukket og mange er i karantæne, kan det give anledning til frustration – men også til at foretage sig noget andet end man plejer. Bruge Mars til at udvise handlekraft, opbygge resiliens, opdage nye evner og finde på alternativer når det vanlige ikke virker eller mangler.

Vi kan ikke regne med at være helt ude af farezonen til april, eftersom aspektet vil vende tilbage i oktober 2020 med Jupiter, Saturn og Pluto i konjunktion i Stenbukken igen – og denne gang med et kvadrat til Mars der på det tidspunkt befinder sig i Vædderen. Mars er varm, tør og hidsig og det er Vædderen også. Det kan betyde en opblussen af situationen eller noget der ligner.

At alt det her finder sted i Stenbukkens tegn, betyder at det foregår på statsligt niveau og berører alle dele af samfundet. Vi har set særlovgivning, adfærdsregulering, rejserestriktioner og opfordres fra højeste sted til at vise ansvarlighed. Alt dette sker oven i de statslige omkalfatringer vi har set i bl.a. Europa. Brexit f.eks., og flygtningestrømme der har ændret nationale grænseforhold foruden den interne strid og splittelse vi har set i politiske partier. Det hele sker i den samme astrologiske signatur.

Det er Jupiter, der har ansvaret for størrelsen af hvad der sker i verden nu. Jupiter bliver populært anset for en planet der bringer held og lykke – den gør alt den er i berøring med større, hvilket ikke nødvendigvis er særlig heldigt eller lykkeligt. Så når Jupiter rammer Mars bliver handlekraften større – men også aggressionen. Når Jupiter rammer Saturn, bliver ansvaret større – men også begrænsningerne. Når Jupiter rammer Pluto, bliver det skjulte synligt, hvilket gør det håndterbart – men også angsten. Alt dette ligger nu i samme gryde – så derfor er der grund til at vise individuel ansvarlighed og omtanke… hver eneste dag.

For at opsummere:  omkring 1. april vil jeg tro at vi er igennem det værste – set ud fra Mars’ bane – og at der stadig er grund til omtanke og opmærksomhed sommeren over, eftersom Jupiter, Pluto og Saturn befinder sig nogenlunde samme sted og vil møde Mars fra en udfordrende vinkel til Oktober.

I øvrigt ser jeg i nyhederne, mens jeg skriver dette, fødevareministeren sige, at der er toiletpapir nok til alle.

Hvis det alligevel ikke er tilfældet, så lav dig en pålægschokolademad, giv dig til at glo ud i luften og mærke dig selv, når du nu alligevel er blevet sendt hjem.

Må alle bevare optimismen og huske også at grine.

 

 

 

 

Det er tid til forandring…

…og andre tanker der trænger sig på.

Som skrevet i forrige indlæg, så er vandrefuglen vågnet op med magiske støvler. Jeg har et mål om at nå 100 km travetur om måneden. Januar nåede jeg op på 105 km og Februar blev det til præcis 100 den 28. Så tog jeg en pause den 29…  Det sjove er, at de der magiske støvler faktisk har gjort en forskel. Jeg føler mig sikker og kan gå rask til. Hele 2019 var jeg handicappet af brækkede skuldre og det gjorde at jeg blev passiv og usikker.  Nu står støvlerne henne ved døren og kalder på mig hver dag – og så er det bare at komme ud. Det er næsten som at have fået hund…

Hvad er mere nyt?
En ny dille er flyttet ind hos mig i form af en ipadpencil og en tegneapp til ipaden. Tutorials på youtube sørger for at jeg kan finde rundt i de enkelte dele – det er et meget stort stykke software med mange muligheder.  Det er let at fare vild i.  Som med så meget andet, der kræver fordybelse, så går tiden uden at jeg opdager det. Pludselig er det blevet mørkt, jeg har glemt at spise, glemt at se nyhederne (som jeg på ingen måde savner) og glemt at børste tænder. Til gengæld fremkommer der digitale tegninger som jeg ikke troede jeg kunne kreere.  En fed måde at glemme sig selv på.  Meget meditativt.  Mandalamalebøgerne der var et hit for nogle år siden, kan slet ikke hamle op med det her – der kan jeg føle mig låst fast i mønstre som keder hjernen. Med digital tegning skaber jeg selv mønstrene og kan lave effekter og farver med de forskellige “brushes”.

Astrologien har jeg også glemt alt om – og det er rart nok at tage en pause fra det. Der kan jeg også let ryge ind i fastlåste mønstre og så ryger kreativiteten.

Min hjemmeside her har også stået stille. Ikke noget at skrive om, ikke noget at vise eller dele. Hver gang jeg er begyndt på noget her, er det gået i stå. Ligesom stivnet.

Så gik det op for mig, at når noget stivner i en form, så  hjælper det at opløse den. Simpelthen flytte rundt på tingene, slette og opdatere. I gamle dage, da jeg var yngre og mere adræt, flyttede jeg rundt på møblerne når mit sind begyndte at køre i faste riller. Det er ligesom en spænding i kroppen, som jeg tror er et meget almindeligt tegn på at “noget” skal forandres. Jeg kunne også finde forløsning i simpelthen at flytte til en anden adresse. Det gør jeg så ikke nu, for jeg bor godt og billigt. Jeg flytter heller ikke møblerne, for skuldrene kan ikke lide at jeg slæber tunge ting.

Men så er der hjemmesiden. Jeg overvejede at lukke den helt ned og finde et nyt domænenavn. Starte forfra. Indtil jeg besindede mig og i stedet gav mig til at installere et andet tema. Det har jeg gjort mange gange før. Og det har virket. Og domænenavnet er jo mit, så hvorfor ændre på det?

Mine indlæg har i de senere år været mere og mere centreret omkring astrologi. Det gav mig også en følelse af stivnen. Som en forventning (der vel egentlig kun kommer fra mig selv) om at levere det sidste nye på aspekternes himmelhvælv. Det kan – og vil – jeg slet ikke leve op til.  Jeg kommer aldrig til at skrive “månedens stjernetegn”. Der er så meget af det i forvejen ude på internettet, at jeg simpelthen bliver træt bare ved tanken.

Jeg vil meget hellere dykke ned i de specielle og mere uudforskede områder. Finde den røde tråd eller sammenhænge som ikke optræder i det jeg kalder “folkeastrologi” – altså den gængse, kollektive opfattelse af hvad astrologi er og kan, som oftest begrænser sig til hvilket stjernetegn man er født i og hvem man evt. passer sammen med. Der er så meget andet og mere interessant at bruge astrologi til.   Engang sagde jeg at jeg “ville være astrolog”, men på en eller anden sær måde får titlen mig til at stritte. Måske fordi det vækker forventninger om hvad en astrolog er og kan levere. Og det er ikke kun mine egne forventninger – der er også fordommene der bunder i manglende kendskab til faget. Jeg ER ikke astrolog, jeg studerer og iagttager astrologiske sammenhænge (måske er jeg ude i pernittengryneri her).

Claus Houlbergs skrev et eller andet sted at et horoskop skal læses for en person, hvis det giver mening. Det kan jeg kun tilslutte mig. Et horoskop skal sættes ind i en kontekst, ellers giver det ingen mening. Astrologen må vide, hvad klienten skal bruge det til og i hvilken sammenhæng det skal ses. Det er nødvendigt at vide hvem og hvad horoskopet er for. En gang for længe siden, da jeg spurgte ind til et bestemt tema hos en klient, sagde hun, at “det må du, der er astrolog, da finde ud af”. Jeg gav hende pengene retur og sagde tak for i dag.

Det er klienten der ved noget om sig selv – det gør hverken astrologen eller horoskopet. Og den tese vil jeg slå på tromme for: at astrologi er et redskab til indsigt på forskellige planer og i forskellige sammenhænge – personligt, psykologisk, samfundsmæssigt og historisk. Og sikkert meget andet også.

ooo000ooo

I dag er det søndag. Det er kvindernes Internationale Kampdag. Coronaen raser uhæmmet mens regeringer kæmper for at få det til at se ud som om de har styr på det.  Det er meget let at få øje på astrologien i det: Saturn, Pluto, Mars og Jupiter samt den sydgående Måneknude ligger som et stellium spredt ud over hele Stenbukkens tegn. Det kan skabe ansvarlig handling (Saturn og Mars) og det kan skabe frygt (Pluto) og Jupiter er den der får det op i så stor en skala som vi har set det. Saturn i de sidste grader af Stenbukken vil flytte sig ind i Vandbæreren den 23. Marts. Det vil måske skabe en ny måde at se tingene på. Kan en vaccine være på vej?

Samtidig med dette skift danner Pluto, Mars og Jupiter en tæt konjunktion i 24 grader Stenbuk. Det ligner en slags kulmination på en langvarig situation og det kan ligne et slags brag. Men hvordan det brag finder sted aner jeg ikke noget om. Det må vi se når tiden nærmer sig. Det er lige omkring jævndøgn der er den 20. marts, det astrologiske nytår, Solen starter forfra i Vædderen.

Måneknudeaksen er også på vej ud af Stenbukken i den anden ende og vil gå ind i Skytte-Tvilling i starten af Maj. Det vil også ændre den aktuelle tidsånd og måske lette den kollektive frygt noget. Lad os se.

Et andet lille kuriosum: Chiron (der traditionelt har at gøre med handicap, sårethed og healing), ligger netop nu i tæt konjunktion med Lilith (den sorte Måne, Hekate) i 4-5 grader Vædder og danner dermed kvadrat til Måneknudeaksen. Jeg ved ikke meget om Lilith, men det lader lige til at være vand på en virusmølle.  Meget af det vi tager for givet, viser sig at være usikkert og årsagen er noget vi ikke umiddelbart kan se.

Hverken Måneknuderne eller Lilith er himmellegemer, men fiktive punkter. Jeg vender tilbage med mere om Lilith en anden gang.

Det var bare lidt til eftertanke.
Og jeg er i gang igen.
Tak for det.

 

 

Saturn og Pluto har indledt dansen

Den 12. januar 2020 mødtes de to planeter i et rendevous på 22 grader Stenbuk.  Samtidig passerede Sol og Merkur forbi. Tjek selv nyhedsoverskrifterne i ugen før og efter. Der er rigeligt at kigge på.

Det interessante for mig er mere hvordan vi har det, for jeg er vis på at der er mange som mærker det på egen krop. Især hvis du i fødselshoroskopet har planeter (særligt Sol og Måne)  eller akser (Ascendant/Descendant eller MC/IC)  i de kardinale tegn Vædder, Krebs, Vægt eller Stenbuk. Den store konjunktion falder i 7. hus få grader fra descendanten i mit horoskop og med få graders vej til Månen i begyndelsen af Vandbæreren – det er optakt til noget jeg bør være opmærksom på.

Her er de tanker der kom forbi i dag, den 13. januar 2020:

Når Egoet tager magten er jeg mere optaget af hvordan jeg optræder, tager mig ud, hvordan andre opfatter mig, af læserstatistikker, likes, at være “nogen” og “noget”, at gå foran, at være original og unik, at skille mig ud, være speciel, være forskellig fra alle andre og søge deres beundring, at al handling handler om anerkendelse, være dygtig og målrettet, gøre noget. Hele tiden…

…så sker der det, at jeg mister kontakten til “kilden”, til Gud, Selvet/selvet (med stort eller lille S, hvem/hvad er det?), får ondt i kroppen, kommer til skade, bliver uorganiseret, forvirret, gør ting uden tanke for formålet, får købetrang, fornyelsestrang, bliver utilfreds (samtidig med at jeg benægter det), kan ikke lide mennesker (med få undtagelser), isolerer mig, får ædeflip, drikker for meget, binger tvserier, sumper. Mister meningen med det hele og bliver deprimeret. Især når vejret  så også  står på gråt med kronisk regnvejr.

Er det noget der lyder bekendt for dig?

Dette er i sin enkle nøgenhed, hvad Saturn-Pluto-Sol-Merkur konjunktion i Stenbukken afslører: Min skygge. Din skygge. Jordens skygge.

Vejen ud af sumpen er også tilstede i konjunktionen: detoxing, oprydning, downsizing, at skille mig af med gammelt udtjent gods. Gøre plads og skabe luft i omgivelser og sind, tankeformer skal omdannes og integreres.Jeg er ikke længere den jeg var for et par år siden – det vidste jeg bare ikke.

Det handler også om at udvise og udvikle resiliens og medleven i verden (i det små som det store) og dens udfordringer, som er mange, uoverskuelige og ikke løses med snuptag men med en langsom, sej bevidstheds- og adfærdsændring.  Der er brug for en gennemgribende udskiftning af verdens ledere. Der skal nye mennesker med bæredygtige værdier til nu. Miljø- og Klimabenægternes dage er ved at være talte (det er nok mest noget jeg håber på – ikke en forudsigelse), og de store religioner – med alt hvad det har medført af ufred – må skiftes ud med et nyt forhold til Gud og universet. Men det sker nok ikke de første godt 30 år.

Med Stenbukken i 7. hus og descendant oplever jeg det på denne måde: At se mine skyggesider som en polaritet i personligheden, frem for en fjende der skal bekæmpes, er vejen til at anerkende, integrere og acceptere dens tilstedeværelse i mig selv såvel som i andre mennesker. Dette igen vil lede til at se andre mennesker i et mere forsonende lys – især dem jeg ikke kan lide. For det er dem, der viser mig min skyggeside og lærer mig noget om mig selv som jeg ikke vil eller kan se. Det er kun i samværet med en anden jeg kan få øje på det, er en gammel, og måske også sand, kliche. Belønningen ved at opdage og erkende min egen skygge – når uhyggen og benægtelsen har lagt sig – ligger i ikke  at nedgøre, kritisere og bekrige, først og fremmest mig selv,  men også mennesker jeg ikke forstår eller deler holdninger med. Alle har lige ret til eksistensen og vi skal alle behandle hinanden ordentligt. Det mener jeg også at jeg gør. Men der er garanteret plads til forbedring!

De onde skygger og skeletter vælter ud af skabene i vores tid og mange steder og områder i verden er på randen af kollaps. Det er som en overordnet plan er ved at blive effektueret, for at kloden kan detoxe sig selv, og kommer til at ofre menneskeliv i processen. Vi er alt for mange, og hvis befolkningstallet stiger eksponentielt med samme hast som hidtil – så slår vi simpelthen planeten ud af kurs om relativt kort tid. Samtidig skrumper levestederne, enten pga smeltede poler og vandstandsstigninger eller pga tørke og storbrande og så videre. Ild, vand, luft, jord. Det er det der udgør livets grundsten, og medvirker samtidig til udslettelsen af det.

Altså igen et spørgsmål om polariteter. Livet der kan give sig selv, og tage sig selv. Hvad har vi, angiveligt intelligente mennesker, egentlig at skulle have sagt?

Jeg fandt i mit tekstarkiv den her lille oversigt der i runde tal viser befolkningstilvæksten i verden i de seneste 190 år:

Da min tipoldemor blev født i 1830, var der 1.0 milliard mennesker på jorden.
Da min oldemor blev født i 1858, var der 1.2 milliarder mennesker på jorden.
Da min mormor blev født i 1880, var der 1.4 milliarder mennesker på jorden.
Da min mor blev født i 1924, var der 2.0 milliarder mennesker på jorden.
Da jeg blev født i 1957, var der 2.9 milliarder mennesker på jorden.
Da mit barn blev født i 1985, var der 5.0 milliarder mennesker på jorden.
Da mit barnebarn blev født i 2017 var der 7.6 milliarder mennesker på jorden.

Jeg er hverken bange eller bekymret. Universet – og vores liv i det – er en dynamisk størrelse, der udvider og indskrænker sig i regelmæssige cykler. Ligesom vi fødes og dør, vil imperier rejse sig og falde igen over nogle århundreder, måske mere eller mindre. I vores tid går det hurtigere med alting takket være de effektive kommunikationsmidler vi råder over. Det er hvad vi, individerne i menneskeheden, gør, tænker og ønsker, der afgør hvordan det hele bliver, hvem der tager (og vi tillader at tage) magten og styret – og ikke mindst hvordan. Der er nogle verdensledere (Saturn) der hænger ved magten (Pluto) som gjaldt det livet og Egoerne vil ikke slippe magten uden kamp.

Saturn-Pluto-konjunktionen i Stenbukken fandt senest sted for ca. 500 år siden – dvs på Martin Luthers tid, så det er store penge der er på spil her. Jeg er dog lidt forsigtig med den sensationshype der er omkring dette i dele af det internationale astrologiske miljø. Der er en masse masse undercykler inde i den store cyklus eftersom Saturn og Pluto mødes i konjunktion ca. hvert 34. år i andre tegn og danner aspekter til hinanden undervejs.

Plutos bane er en skrå ellipse i forhold til de øvrige himmellegemers baner og derfor befinder planeten sig i et givet tegn, et sted mellem 12 og helt op til 30 år. Pluto er ca. 16 år i Stenbukken. Det særlige i dette tilfælde, er dog at konjunktionen finder sted i Saturns hjemtegn og derfor har ansvarsplaneten en hel del magt over tingene i forhold til at disciplinere og rydde op i geledderne omkring de uærlige, egennyttige og korrupte forhold der har holdt sig i det skjulte indtil nu, repræsenteret ved Pluto.

Senest vi havde Saturn-Plutokonjunktion var i november 1982 i det strategiske diplomattegn Vægten, og næste gang – i 2054 vil konjunktionen finde sted i spiritualitetens, medfølelsens – og forvirringens – tegn Fiskene.

De næste 34 år vil der altså forekomme kvadrater og oppositioner mellem Saturn og Pluto før de mødes igen. Disse aspekter vil uden tvivl referere tilbage til konjunktionen vi har nu – hvordan og på hvilken måde har jeg ingen anelse om. Det må tiden vise.

Det jeg kan sige er, at det arbejde vi hver især gør med os selv nu, med vores samvittighed og integritet vil have vidtrækkende konsekvenser for fremtiden, både individuelt og kollektivt.

Og så har jeg endda ikke sagt noget om velfærdsplaneten Jupiter der også befinder sig i Stenbukken i hele 2020 og mødes med de to store magtfaktorer senere på året. Det må blive en anden gang. Måske. Jeg skal arbejde med skyggen, finde den indre kilde igen, skrive noget poesi og trave nogle lange ture i mine nye yndlingsvandrestøvler – iført også nye uldsokker, der kalder sig for Saturns Ringe – fordi de er stribede. What’s not to like.

Må Jupiter være med dig/mig/os.