Jupiter i Skytten 2018-19

Jupiter har forladt Skorpionen med det fugtigvarme klima hvor alskens hemmeligheder er boblet op til overfladen og startet et skred i den globale opfattelse af hvad mænd og kvinder må, når det kommer til det mere intime mellem os.  Etik og moral – Jupiterske kodeord – har svirret i luften. Men det er som om ingen rigtig har haft fat i noget – det har mere været retorik om holdninger i alle tænkelige retninger.  Og pengeverdenen er vendt op og ned. Skorpionen handler om det skjulte – og penge vi er fælles om:  skatter og afgifter. Der er afsløret storsvindel med disse midler – både i toppen af samfundet (læs: bankerne) og i de mere beskedne sfærer: en medarbejder i socialstyrelsen. Det hele blev afsløret i sidste øjeblik, før Jupiter kom hjem i sit eget kongerige, Skytten.

Jupiter er ude af sumpen og går ind i et lyst og lykkeligt år. Jeg mærkede tydeligt den 8. november lidt over middag at energien steg, humøret steg, virkelysten steg. Der blev grinet meget til yoga og nogle oplevede gennembrud i boligsøgning, en anden ytrede glæde ved sit nye arbejde. “Kan du ikke sige det med optimismen til Trump” var der en der bemærkede – men så måtte jeg svare, at Jupiter også er en planet der overdriver, og i Skytten kan den blive noget grandios – så jeg ville ikke give Trump mere af det. Tiden er kommet, til at se på vores kulturelle fællesskaber, på det vi tror på og hvordan vi ser på vores medmennesker fra andre lande – eller selv gebærder os i andre lande.  Etiske og moralske spørgsmål vil blive stillet og debatteret på et andet grundlag end vi har set med Jupiter i Skorpionen, hvor projektioner, beskyldninger og angst i højere grad har været drivkraft.  Angsten fordufter og vi ser mere klart hvad det er vi har med at gøre. Ser måske vores egne skygger og medgiver egen skyld. Jeg tror ikke, USAs aktuelle præsident nogensinde vil sige undskyld – men det kunne jo være at nogle omkring ham vil. Jupiter i Skytten kan også være lidt farlig. Hjemme i sit eget tegn, har han ubegrænset magt og kan gøre hvad der passer ham.  “Grandiositet” er ordet der bliver ved med at dukke op. Det med at overdrive sin egen betydning;  ikke kunne se sine skygger, men overbevise sig selv og andre om hvor fortræffeligt alting er… man selv er. Derfor er det med forsigtig optimisme, jeg siger at alt er lyst og lykkeligt… ja ja – men husk nu at bevare jordforbindelsen. Vi har også en klimaudfordring, der ikke må overses. Skytten er rejsetegnet mere end noget andet og vi ved fra målinger (jeg har ingen kilder, undskyld), at flyrejser ødelægger den luft vi lever af, mere end tog og biler gør.  Alene derfor forudser jeg at der kommer mere snak om måden vi rejser på – og mængden af rejser. Skytten er måneden der indvarsler jul og i år er Jupiter med. Og gu ved om ikke der bliver en overdådighed i juleriet – flere og større lysshows, flere og større gaver, mere og større pynt på det største juletræ… og meldinger om rekord julehandel. Jeg er allerede helt overvældet bare ved tanken og agter personligt at holde julen på et absolut minimum. Som sædvanlig… jeg er ikke juleelsker. Hvorom alting er, så tror jeg at glæden vil blive mere mærkbar det kommende år. Som at komme fra mørket (Skorpion) ud i lyset. Jupiter i Skorpionen er på sit mørkeste sted – tegnet før dens eget. Ligesom natten er mørkest lige før solopgang.  Derfor er kontrasten så stor her i begyndelsen – men det vil jævne sig over de kommende måneder, og vi vænner os til det, begejstringen lægger sig og der bliver en mere fundamentalt  positiv tilgang til tingene – uden at det nødvendigvis kammer over. Jupiter vil være i Skytten fra 8. november 2018 – 2. december 2019 – heraf vil perioden 10. april 2019 – 11. august 2019 være retrograd.    

 

Årets sidste nymåne i Skytten

Årets sidste nymåne falder i Skyttens tegn den 18. december 2017  kl. 7.30. Nymåne betyder ny begyndelse.  Det særlige denne gang er, at der både er kim til ny begyndelse – og kim til afslutninger.  Kort efter nymånen vil  moderplaneten Månen (jeg ved godt at Månen ikke er en planet, men for nemheds skyld kalder vi den det i astrologien)  og faderplaneterne Saturn og Solen (og Solen er heller ikke en planet – bare for en ordens skyld),  forlade den livfulde Skytte og gå hånd i hånd ind over vintersolhvervet – den seriøse og ansvarsfulde Stenbuk.   Spirituelle Neptun er i aspekt til Merkur og  frihedssøgende Uranus følger dem også på vej.

Da jeg var barn i Berlin i 1960erne, lærte jeg et ordsprog der hedder “Erst die Arbeit, dann das Vergnügen” (først arbejdet, derefter fornøjelsen).   Det synes at være lige omvendt i denne her konstellation – vi tager festen først – og venter med arbejdet til senere.   Skytten er et  idealistisk og sorgløst tegn. Det er proppen der altid flyder ovenpå, der ikke tager noget alvorligt ret længe ad gangen. Det er tegnet for optimisme, store armbevægelser og åbenhed. Der er flow, bevægelse og frihed i tanke og handling.  Det er ungdommelig usårlighed og udødelighed.

Men vi får en advarsel. Neptuns kvadrat til Merkur giver ekstra fokus på idealismen. Det kan være vi synes at have svaret på hvordan andre skal tænke og tro – men glemmer, at andre mennesker måske – og sandsynligvis – er et andet sted. Det som er rigtigt for den ene, er ikke nødvendigvis rigtigt for den anden. Det kan være gavnligt at have det i tankerne, inden vi går ud og redder verden efter vor egen overbevisning om hvordan den bør være.  Idealisme er en god ting – men en pestilens når den bliver til fundamentalisme, fanatisme og ensretning.

Så denne Skytte-nymåne er en invitation til at se indad og søge din egen spirituelle kerne, få kontakt med dine egne overbevisninger og få øje på hvor du er med dig selv – og samtidig respektere at andre er der hvor de er – sandsynligvis et helt andet sted end der hvor du er.  Ja, den er tricky –  at ville være “god”, kan i virkeligheden være det stik modsatte, alt efter omstændighederne.  Det er det særlige ved Neptunaspekter at vi ikke ser bjælken i eget øje. Nu har vi chancen – inden vi om få dage bliver ramt af realiteternes spotlys.

Jeg fortsætter lidt i det bibelske. I morges vågnede jeg efter en fyldig drøm, med tanken “elsk din næste som dig selv”, der bare blev ved med at kværne. Det fik mig til at tænke, at det står sløjt til med “som-dig-selv”-delen i verden.  Der synes at være rigtig mange der ikke elsker sig selv,  sådan som vi i samfundet – lokalt som globalt –  behandler vores næste.  I hvert fald når jeg ser nyhedsstrømmen i det daglige.  Så hvad kan man gøre? Ja, den gamle kliche er god nok: begynd med dig selv. Begynd med, ved denne årets sidste nymåne i Skytten,  at kigge på hvordan du elsker dig selv – dvs. passer på dig selv, nærer dig selv, respekterer dig selv.  Den måde du ser dig selv på, vil være den måde du ser verden omkring dig på. Og det vil reflektere tilbage til dig.

Det er egentlig meget enkelt:
Jeg hader mig selv = jeg hader verden = verden hader mig.
Jeg elsker mig selv = jeg elsker verden = verden elsker mig.

Trigonen fra den frihedssøgende Uranus, vil forsøge at vise nye veje i processen. Det er et spørgsmål om åbenhed overfor usædvanlige og måske uvante måder at gøre tingene på. Tag nu julen – vores traditioner i den forbindelse er under forandring.  Jeg ser tegn på at den materielle forbrugsfest kan blive afløst af nye værdier, der ikke har noget at gøre med at give ting til hinanden. Hvordan vi så vil fejre lysets genkomst må vi se når vi har nået “the tipping point” – der hvor flere og flere vælger at gøre noget andet og det er blevet “det normale”.

Men det kan jo være det blot er min egen overbevisning, at det materielle omkring julefejring er for dominerende…  ikke alle synes sådan…  jeg må vist hellere meditere lidt på den der bjælke i øjet…

Rigtig glædelig decembernymåne.

 

 

Merkur og Saturn står på spring

Længe har jeg tænkt på  at skrive om realiteternes planet Saturn, der forlader Skytten den 20. december 2017 for at gå ind i sit hjemtegn Stenbukken.  Der har været adskillige overspringshandlinger, omgåelser og undvigelser og det giver på en måde god mening, når det er Saturn vi har med at gøre.  Det hårde arbejdes planet. Jeg mærker modstand! Saturn står på spring til nyt land, og Merkur er modstræbende med.

I de tre år den grå eminence Saturn har befundet sig i Skytten har den tvunget os til at forholde os til frihed og grænser, overbevisninger, tro og  ret. Skyttens tegn står for frihed i tanke og tro – men Saturn begrænser og strammer op. Det er som  at have ordenspolitiet fast installeret i hippiekollektivet, så festen ikke bliver for løssluppen.

Vi har oplevet grænser blive lukket og hede diskussioner om hvem der har ret til at være hvor.  Vi har set øget kontrol, bevogtning, overvågning og  beskyttelse af territorier som aldrig før – eller som det er meget længe siden vi havde sidst. Det bliver nok ved med at være sådan, med Saturn i Stenbukken de næste tre år – måske på mere permanent basis og ikke som de midlertidige foranstaltninger lovgivningen i EU giver adgang til.

For mit eget vedkommende har det været tre vigtige år – hvor astrologien er vendt tilbage på fuld styrke, efter års dvale med sporadiske nedslag og det har været  tre år i en interessant psykoanalyse, der på mange måder har ændret mine prioriteringer, interesser og retning – en psykisk omkalfatring og reorientering, der har gjort godt.

Lige mens jeg skriver dette,  står skriveplaneten Merkur tæt sammen med Saturn i slutningen af Skytten, og de to planeter vil følges ad hen over grænsen til Stenbukken. Merkur er budbringer og mellemmand, og en trickster man lige skal holde øje med. Planeten der normalt har fart på, bremser pt op for at vende baglæns den 6. december.   Saturn er langsom og sindig- så der er dobbeltlangsomhed -men Skytten er et speed-tegn, så der er  helt modsatrettede energier på spil her.  Jeg mærker det  som utålmodighed og ubeslutsomhed.  Jeg er distræt, tror jeg har tjek på tingene og har det så ikke,  glemmer hvad det var jeg skulle og hvor, er rastløs og ukoncentreret. Der er en besynderlig uro i luften,  og en træden vande. Jeg vil gerne afsted og videre – få ting gjort og afklaret, men noget andet kommer mig i forkøbet. Det føles som at blive holdt tilbage selv om jeg går fremad. Jeg må være ekstra opmærksom og påpasselig. Jeg gætter på at det ikke kun er mig der har det sådan.

Vi står ved afslutningen af en proces og begyndelsen på en ny. Faktisk flere processer på en gang med  Jupiter der  fornylig har skiftet til Skorpion og sætter fokus på sex, tabuer og dybe hemmeligheder, Saturn der skifter tegn til Stenbukken og vil skabe orden og Uranus der i Maj 2018 flytter fra den krigeriske Vædder til den mere sindige og magelige Tyr. Hvad det sammenlagt kan blive til, må vi vente at se.

December har lidt udfordringer i tilgift.  I dag går aggressive og viljebestemte Mars i eksakt opposition til den uforudsigelige friheds- og oprørsplanet Uranus. Det er en voldsom cocktail der kan få temperamenter til at koge – især for dem der er født i den sidste del af tegnene Vædder, Krebs, Vægt eller Stenbuk. Dvs har fødselsdag ca. 12.-22 april, juli, oktober eller december.  Udfordringerne er synliggjorte i medierne som  f.eks. konflikten mellem USA og Nordkorea, der  igen spidser til.

Fornuftige Saturn og meddeleren Merkurs opbremsning,  kan muligvis dæmpe gemytterne, men da de som tidligere sagt,  stadig befinder sig i Skytten og ikke rigtig har fælles fodslag,  kan det knibe med diplomatiet. Jeg havde gerne set begge planeter vel anbragt i ordens- og autoritetstegnet Stenbuk. Vi må håbe at det bliver ved ordvekslinger der ikke udvikler sig til  mere, før planeterne er nået over grænsen.

Men altså – den 20. december går Saturn i Stenbukken og bringer en mere rolig og forstandsmæssigt fokuseret tilstand. Merkur skal lige frem og tilbage over tegngrænsen og mødes med Saturn to gange mere. Den første gang var 28. november 2017,  anden gang er den 6. december 2017 (begge i Skyttens tegn)  og sidste gang,  bliver det  i Stenbukken den 13. januar 2018.   Vi er klart i en overgangsfase fra en organisering præget af forvirring og ustabilitet, partihoppere og underhåndsaftaler til en mere fast håndtering af samfundets infrastruktur og forvaltning.

Det er ikke nemt at stå og træde vande – eller tøve – foran en bro, en mur, et hegn, en grænse, der er så velbevogtet…  det er selvfølgelig en metafor – og vi skal nok komme over på den anden side.  Men for nu:  tag et fast greb i dig selv,  gør det der ligger lige for og føles nødvendigt og lad resten være indtil videre – så skal det nok gå altsammen.