I nyhederne, der ikke handler om andet end coronasmitte, læste jeg i morges om to krigsveteraner, der fortæller at denne lockdown faktisk er god for dem. Der er ikke noget pres om familiesammenkomster her i påsken. Byen er stille og mennesketom. Der er god plads i supermarkedet. Lige noget for en ptsd-hjerne. På den anden side, skal man også lidt ud at se andre mennesker, ellers kan hjernen falde tilbage i angst og så skal man starte forfra med eksponeringsterapi. Det inspirerede mig til dette blogskriv.
Astrologien lige nu
I dag, den 7. April 2020, har vi kollektivt Mars i kvadrat til Uranus. Det er en eksplosiv cocktail og kan være en udfordring for de ekstroverte, der kan lide under den begrænsede udgang. Frustration, skænderier og gnidninger kan forekomme hvis man ikke sørger for at få afløb gennem fysisk aktivitet. De samfundsmæssige restriktioner kan i høj grad mærkes og kan være en gnist der får en ulmende undergrund til at brænde. Måtte det ske behersket. Heldigvis er Mars relativt hurtigt videre og ude af feltet efter den 12. April 2020. På hvilket tidspunkt Merkur vil være ude af Fiskenes uklarhed og inde i Vædderens handlekraft og vi vil få mere præcise og klare informationer om hvad der foregår og hvordan vi som borgere skal agere.
Fra min egen verden
Jeg er vant til at være alene, selv om det i denne tid er mærkbart at kontakten er begrænset. Familien ser jeg kun på skærmen en gang imellem og andre taler jeg i telefon med eller vi skriver en mail.
I disse apriluger har jeg i mit horoskop Saturn i transit over min radix Måne i begyndelsen af Vandbæreren. Den har jeg set komme allerede for længe siden. Og frygtet den. Tjekket hvad jeg lavede sidst den befandt sig der. Dengang blev jeg skilt. Ja, jeg søgte faktisk aleneheden. Min søn var en lille dreng, der gik i børnehaveklasse (det hed ikke nulte dengang). Så helt alene var jeg jo ikke. Men livet tog en ny drejning og jeg var i øvrigt arbejdsløs og gik hjemme. Man blev ikke sendt i aktivering og skulle bare aflevere sit dagpengekort korrekt udfyldt og til tiden. Jeg havde masser af tid for mig selv og studerede astrologi via brevkursus på The Faculty of Astrological Studies i London.
Nu i 2020 er det en lidt anderledes, men lignende, historie. Jeg er arbejdsfri, pensioneret(med en slags ptsd). Sønnike er en granvoksen mand med kone, barn og fast job i det offentlige. Jeg studerer stadig astrologi og skriver stadig om det – nu som blog og bladskribent.
Jeg har det som de to krigsveteraner og nyder at der er relativt mennesketomt i byen og god plads i Irma, som er mit foretrukne indkøbssted. Der er hverken musik eller reklamespots over højttaleren, der altid får mig til at fare sammen. Jeg nyder at jeg ikke behøver at bekymre mig om at føle mig sær over at takke nej til sociale samvær. Men selv for en introvert med ptsd-tendenser er det nødvendigt at have kontakt med andre mennesker, for ikke at få isolationsangst.
Der er så sket det under denne lockdown at vi er tre jævnaldrende kvinder (Månen) i opgangen, der skiftes til, to og to, at gå en tur ude i nabolaget, hvor der er masser af natur og god plads til at holde afstand de fleste steder. Nogle stier omkring søen, har kommunen spærret af fordi der er for smalt til at kunne komme tilstrækkeligt langt udenom – især – løbere, der kommer prustende forbi. Humøret stiger mærkbart efter en walk-and-talk et par gange om ugen.
Saturn ligger som sagt på Månen, men også i kvadrat til Neptun. Og det er interessant i forhold til rødvinen. Neptun er flygtige stoffer som alkohol og med kvadrataspektet til Månen i radix, er der risiko for dårlige vaner på det felt. Og jeg kan da godt mærke at der oftere kommer et glas for meget indenbords. Det er oplagt, at jeg skal disciplinere mig selv på det felt, så at sige komme Saturn i forkøbet, og sætte mig selv på rationering. Ellers får det konsekvenser – siger Saturn. Tag en kop kvalitetste i stedet.
Og selvfølgelig frygter jeg virussen. I 1992, et halvt år efter at Saturn sidst havde passeret Månen, blev jeg indlagt med en viruslungebetændelse og troede jeg skulle dø. Det varede længe før jeg kunne trække vejret normalt igen. Det vil jeg meget nødig opleve en gang til. Det er en skrap omgang og jeg er selvfølgelig bange for at jeg ikke overlever det. Jeg vil jo gerne se barnebarnet vokse op!
Saturns vej over min Måne og kvadratet til Neptun kan også have en spirituel side, ved at invitere til at meditere mere og konkretisere drømme og visioner. Hvordan kan jeg ikke sige – måske ved at skrive, det er jo det jeg kender og gør mest. Transit Uranus vil gå over min Merkur her i sommer og hyperaktivere den skrivende, kommunikerende side. I December 2020 vil både Saturn og Jupiter passere min Måne og skabe rum for et stærkt forøget indre liv og drømmeverden af fremtidsrettet art, som det ofte vil være i Vandbæreren. Det bliver interessant at se hvad der bliver at skrive om til den tid. Og – som altid med astrologi – er det op til mig at gribe bolden, før den triller væk og tiden er forpasset.
Her og nu handler det om at gennemleve og overleve denne voldsomme verdensomvæltning. At være i det nære, gøre det nødvendige, leve enkelt og nøjsomt, nyde det gode vejr og naboskabet – og lytte til den indre stemme, se de indre billeder og tage en dag ad gangen. Det er præcis Saturns ærinde – og det må jeg respektere.