Det er tid til forandring…

…og andre tanker der trænger sig på.

Som skrevet i forrige indlæg, så er vandrefuglen vågnet op med magiske støvler. Jeg har et mål om at nå 100 km travetur om måneden. Januar nåede jeg op på 105 km og Februar blev det til præcis 100 den 28. Så tog jeg en pause den 29…  Det sjove er, at de der magiske støvler faktisk har gjort en forskel. Jeg føler mig sikker og kan gå rask til. Hele 2019 var jeg handicappet af brækkede skuldre og det gjorde at jeg blev passiv og usikker.  Nu står støvlerne henne ved døren og kalder på mig hver dag – og så er det bare at komme ud. Det er næsten som at have fået hund…

Hvad er mere nyt?
En ny dille er flyttet ind hos mig i form af en ipadpencil og en tegneapp til ipaden. Tutorials på youtube sørger for at jeg kan finde rundt i de enkelte dele – det er et meget stort stykke software med mange muligheder.  Det er let at fare vild i.  Som med så meget andet, der kræver fordybelse, så går tiden uden at jeg opdager det. Pludselig er det blevet mørkt, jeg har glemt at spise, glemt at se nyhederne (som jeg på ingen måde savner) og glemt at børste tænder. Til gengæld fremkommer der digitale tegninger som jeg ikke troede jeg kunne kreere.  En fed måde at glemme sig selv på.  Meget meditativt.  Mandalamalebøgerne der var et hit for nogle år siden, kan slet ikke hamle op med det her – der kan jeg føle mig låst fast i mønstre som keder hjernen. Med digital tegning skaber jeg selv mønstrene og kan lave effekter og farver med de forskellige “brushes”.

Astrologien har jeg også glemt alt om – og det er rart nok at tage en pause fra det. Der kan jeg også let ryge ind i fastlåste mønstre og så ryger kreativiteten.

Min hjemmeside her har også stået stille. Ikke noget at skrive om, ikke noget at vise eller dele. Hver gang jeg er begyndt på noget her, er det gået i stå. Ligesom stivnet.

Så gik det op for mig, at når noget stivner i en form, så  hjælper det at opløse den. Simpelthen flytte rundt på tingene, slette og opdatere. I gamle dage, da jeg var yngre og mere adræt, flyttede jeg rundt på møblerne når mit sind begyndte at køre i faste riller. Det er ligesom en spænding i kroppen, som jeg tror er et meget almindeligt tegn på at “noget” skal forandres. Jeg kunne også finde forløsning i simpelthen at flytte til en anden adresse. Det gør jeg så ikke nu, for jeg bor godt og billigt. Jeg flytter heller ikke møblerne, for skuldrene kan ikke lide at jeg slæber tunge ting.

Men så er der hjemmesiden. Jeg overvejede at lukke den helt ned og finde et nyt domænenavn. Starte forfra. Indtil jeg besindede mig og i stedet gav mig til at installere et andet tema. Det har jeg gjort mange gange før. Og det har virket. Og domænenavnet er jo mit, så hvorfor ændre på det?

Mine indlæg har i de senere år været mere og mere centreret omkring astrologi. Det gav mig også en følelse af stivnen. Som en forventning (der vel egentlig kun kommer fra mig selv) om at levere det sidste nye på aspekternes himmelhvælv. Det kan – og vil – jeg slet ikke leve op til.  Jeg kommer aldrig til at skrive “månedens stjernetegn”. Der er så meget af det i forvejen ude på internettet, at jeg simpelthen bliver træt bare ved tanken.

Jeg vil meget hellere dykke ned i de specielle og mere uudforskede områder. Finde den røde tråd eller sammenhænge som ikke optræder i det jeg kalder “folkeastrologi” – altså den gængse, kollektive opfattelse af hvad astrologi er og kan, som oftest begrænser sig til hvilket stjernetegn man er født i og hvem man evt. passer sammen med. Der er så meget andet og mere interessant at bruge astrologi til.   Engang sagde jeg at jeg “ville være astrolog”, men på en eller anden sær måde får titlen mig til at stritte. Måske fordi det vækker forventninger om hvad en astrolog er og kan levere. Og det er ikke kun mine egne forventninger – der er også fordommene der bunder i manglende kendskab til faget. Jeg ER ikke astrolog, jeg studerer og iagttager astrologiske sammenhænge (måske er jeg ude i pernittengryneri her).

Claus Houlbergs skrev et eller andet sted at et horoskop skal læses for en person, hvis det giver mening. Det kan jeg kun tilslutte mig. Et horoskop skal sættes ind i en kontekst, ellers giver det ingen mening. Astrologen må vide, hvad klienten skal bruge det til og i hvilken sammenhæng det skal ses. Det er nødvendigt at vide hvem og hvad horoskopet er for. En gang for længe siden, da jeg spurgte ind til et bestemt tema hos en klient, sagde hun, at “det må du, der er astrolog, da finde ud af”. Jeg gav hende pengene retur og sagde tak for i dag.

Det er klienten der ved noget om sig selv – det gør hverken astrologen eller horoskopet. Og den tese vil jeg slå på tromme for: at astrologi er et redskab til indsigt på forskellige planer og i forskellige sammenhænge – personligt, psykologisk, samfundsmæssigt og historisk. Og sikkert meget andet også.

ooo000ooo

I dag er det søndag. Det er kvindernes Internationale Kampdag. Coronaen raser uhæmmet mens regeringer kæmper for at få det til at se ud som om de har styr på det.  Det er meget let at få øje på astrologien i det: Saturn, Pluto, Mars og Jupiter samt den sydgående Måneknude ligger som et stellium spredt ud over hele Stenbukkens tegn. Det kan skabe ansvarlig handling (Saturn og Mars) og det kan skabe frygt (Pluto) og Jupiter er den der får det op i så stor en skala som vi har set det. Saturn i de sidste grader af Stenbukken vil flytte sig ind i Vandbæreren den 23. Marts. Det vil måske skabe en ny måde at se tingene på. Kan en vaccine være på vej?

Samtidig med dette skift danner Pluto, Mars og Jupiter en tæt konjunktion i 24 grader Stenbuk. Det ligner en slags kulmination på en langvarig situation og det kan ligne et slags brag. Men hvordan det brag finder sted aner jeg ikke noget om. Det må vi se når tiden nærmer sig. Det er lige omkring jævndøgn der er den 20. marts, det astrologiske nytår, Solen starter forfra i Vædderen.

Måneknudeaksen er også på vej ud af Stenbukken i den anden ende og vil gå ind i Skytte-Tvilling i starten af Maj. Det vil også ændre den aktuelle tidsånd og måske lette den kollektive frygt noget. Lad os se.

Et andet lille kuriosum: Chiron (der traditionelt har at gøre med handicap, sårethed og healing), ligger netop nu i tæt konjunktion med Lilith (den sorte Måne, Hekate) i 4-5 grader Vædder og danner dermed kvadrat til Måneknudeaksen. Jeg ved ikke meget om Lilith, men det lader lige til at være vand på en virusmølle.  Meget af det vi tager for givet, viser sig at være usikkert og årsagen er noget vi ikke umiddelbart kan se.

Hverken Måneknuderne eller Lilith er himmellegemer, men fiktive punkter. Jeg vender tilbage med mere om Lilith en anden gang.

Det var bare lidt til eftertanke.
Og jeg er i gang igen.
Tak for det.

 

 

Saturn og Pluto har indledt dansen

Den 12. januar 2020 mødtes de to planeter i et rendevous på 22 grader Stenbuk.  Samtidig passerede Sol og Merkur forbi. Tjek selv nyhedsoverskrifterne i ugen før og efter. Der er rigeligt at kigge på.

Det interessante for mig er mere hvordan vi har det, for jeg er vis på at der er mange som mærker det på egen krop. Især hvis du i fødselshoroskopet har planeter (særligt Sol og Måne)  eller akser (Ascendant/Descendant eller MC/IC)  i de kardinale tegn Vædder, Krebs, Vægt eller Stenbuk. Den store konjunktion falder i 7. hus få grader fra descendanten i mit horoskop og med få graders vej til Månen i begyndelsen af Vandbæreren – det er optakt til noget jeg bør være opmærksom på.

Her er de tanker der kom forbi i dag, den 13. januar 2020:

Når Egoet tager magten er jeg mere optaget af hvordan jeg optræder, tager mig ud, hvordan andre opfatter mig, af læserstatistikker, likes, at være “nogen” og “noget”, at gå foran, at være original og unik, at skille mig ud, være speciel, være forskellig fra alle andre og søge deres beundring, at al handling handler om anerkendelse, være dygtig og målrettet, gøre noget. Hele tiden…

…så sker der det, at jeg mister kontakten til “kilden”, til Gud, Selvet/selvet (med stort eller lille S, hvem/hvad er det?), får ondt i kroppen, kommer til skade, bliver uorganiseret, forvirret, gør ting uden tanke for formålet, får købetrang, fornyelsestrang, bliver utilfreds (samtidig med at jeg benægter det), kan ikke lide mennesker (med få undtagelser), isolerer mig, får ædeflip, drikker for meget, binger tvserier, sumper. Mister meningen med det hele og bliver deprimeret. Især når vejret  så også  står på gråt med kronisk regnvejr.

Er det noget der lyder bekendt for dig?

Dette er i sin enkle nøgenhed, hvad Saturn-Pluto-Sol-Merkur konjunktion i Stenbukken afslører: Min skygge. Din skygge. Jordens skygge.

Vejen ud af sumpen er også tilstede i konjunktionen: detoxing, oprydning, downsizing, at skille mig af med gammelt udtjent gods. Gøre plads og skabe luft i omgivelser og sind, tankeformer skal omdannes og integreres.Jeg er ikke længere den jeg var for et par år siden – det vidste jeg bare ikke.

Det handler også om at udvise og udvikle resiliens og medleven i verden (i det små som det store) og dens udfordringer, som er mange, uoverskuelige og ikke løses med snuptag men med en langsom, sej bevidstheds- og adfærdsændring.  Der er brug for en gennemgribende udskiftning af verdens ledere. Der skal nye mennesker med bæredygtige værdier til nu. Miljø- og Klimabenægternes dage er ved at være talte (det er nok mest noget jeg håber på – ikke en forudsigelse), og de store religioner – med alt hvad det har medført af ufred – må skiftes ud med et nyt forhold til Gud og universet. Men det sker nok ikke de første godt 30 år.

Med Stenbukken i 7. hus og descendant oplever jeg det på denne måde: At se mine skyggesider som en polaritet i personligheden, frem for en fjende der skal bekæmpes, er vejen til at anerkende, integrere og acceptere dens tilstedeværelse i mig selv såvel som i andre mennesker. Dette igen vil lede til at se andre mennesker i et mere forsonende lys – især dem jeg ikke kan lide. For det er dem, der viser mig min skyggeside og lærer mig noget om mig selv som jeg ikke vil eller kan se. Det er kun i samværet med en anden jeg kan få øje på det, er en gammel, og måske også sand, kliche. Belønningen ved at opdage og erkende min egen skygge – når uhyggen og benægtelsen har lagt sig – ligger i ikke  at nedgøre, kritisere og bekrige, først og fremmest mig selv,  men også mennesker jeg ikke forstår eller deler holdninger med. Alle har lige ret til eksistensen og vi skal alle behandle hinanden ordentligt. Det mener jeg også at jeg gør. Men der er garanteret plads til forbedring!

De onde skygger og skeletter vælter ud af skabene i vores tid og mange steder og områder i verden er på randen af kollaps. Det er som en overordnet plan er ved at blive effektueret, for at kloden kan detoxe sig selv, og kommer til at ofre menneskeliv i processen. Vi er alt for mange, og hvis befolkningstallet stiger eksponentielt med samme hast som hidtil – så slår vi simpelthen planeten ud af kurs om relativt kort tid. Samtidig skrumper levestederne, enten pga smeltede poler og vandstandsstigninger eller pga tørke og storbrande og så videre. Ild, vand, luft, jord. Det er det der udgør livets grundsten, og medvirker samtidig til udslettelsen af det.

Altså igen et spørgsmål om polariteter. Livet der kan give sig selv, og tage sig selv. Hvad har vi, angiveligt intelligente mennesker, egentlig at skulle have sagt?

Jeg fandt i mit tekstarkiv den her lille oversigt der i runde tal viser befolkningstilvæksten i verden i de seneste 190 år:

Da min tipoldemor blev født i 1830, var der 1.0 milliard mennesker på jorden.
Da min oldemor blev født i 1858, var der 1.2 milliarder mennesker på jorden.
Da min mormor blev født i 1880, var der 1.4 milliarder mennesker på jorden.
Da min mor blev født i 1924, var der 2.0 milliarder mennesker på jorden.
Da jeg blev født i 1957, var der 2.9 milliarder mennesker på jorden.
Da mit barn blev født i 1985, var der 5.0 milliarder mennesker på jorden.
Da mit barnebarn blev født i 2017 var der 7.6 milliarder mennesker på jorden.

Jeg er hverken bange eller bekymret. Universet – og vores liv i det – er en dynamisk størrelse, der udvider og indskrænker sig i regelmæssige cykler. Ligesom vi fødes og dør, vil imperier rejse sig og falde igen over nogle århundreder, måske mere eller mindre. I vores tid går det hurtigere med alting takket være de effektive kommunikationsmidler vi råder over. Det er hvad vi, individerne i menneskeheden, gør, tænker og ønsker, der afgør hvordan det hele bliver, hvem der tager (og vi tillader at tage) magten og styret – og ikke mindst hvordan. Der er nogle verdensledere (Saturn) der hænger ved magten (Pluto) som gjaldt det livet og Egoerne vil ikke slippe magten uden kamp.

Saturn-Pluto-konjunktionen i Stenbukken fandt senest sted for ca. 500 år siden – dvs på Martin Luthers tid, så det er store penge der er på spil her. Jeg er dog lidt forsigtig med den sensationshype der er omkring dette i dele af det internationale astrologiske miljø. Der er en masse masse undercykler inde i den store cyklus eftersom Saturn og Pluto mødes i konjunktion ca. hvert 34. år i andre tegn og danner aspekter til hinanden undervejs.

Plutos bane er en skrå ellipse i forhold til de øvrige himmellegemers baner og derfor befinder planeten sig i et givet tegn, et sted mellem 12 og helt op til 30 år. Pluto er ca. 16 år i Stenbukken. Det særlige i dette tilfælde, er dog at konjunktionen finder sted i Saturns hjemtegn og derfor har ansvarsplaneten en hel del magt over tingene i forhold til at disciplinere og rydde op i geledderne omkring de uærlige, egennyttige og korrupte forhold der har holdt sig i det skjulte indtil nu, repræsenteret ved Pluto.

Senest vi havde Saturn-Plutokonjunktion var i november 1982 i det strategiske diplomattegn Vægten, og næste gang – i 2054 vil konjunktionen finde sted i spiritualitetens, medfølelsens – og forvirringens – tegn Fiskene.

De næste 34 år vil der altså forekomme kvadrater og oppositioner mellem Saturn og Pluto før de mødes igen. Disse aspekter vil uden tvivl referere tilbage til konjunktionen vi har nu – hvordan og på hvilken måde har jeg ingen anelse om. Det må tiden vise.

Det jeg kan sige er, at det arbejde vi hver især gør med os selv nu, med vores samvittighed og integritet vil have vidtrækkende konsekvenser for fremtiden, både individuelt og kollektivt.

Og så har jeg endda ikke sagt noget om velfærdsplaneten Jupiter der også befinder sig i Stenbukken i hele 2020 og mødes med de to store magtfaktorer senere på året. Det må blive en anden gang. Måske. Jeg skal arbejde med skyggen, finde den indre kilde igen, skrive noget poesi og trave nogle lange ture i mine nye yndlingsvandrestøvler – iført også nye uldsokker, der kalder sig for Saturns Ringe – fordi de er stribede. What’s not to like.

Må Jupiter være med dig/mig/os.

 

Marie Curie, i Plutos skygge

Marie Curie står som et symbol på frisætning af kvinders liv og intelligens i et indre oprør og trods mod først russiske undertrykkere og siden den akademiske verden præget af mænd. Det har været vanskeligt at indkredse hendes liv i en kort artikel – forhåbentlig vil den inspirere til at vide mere om denne særlige kvindes liv og skæbne.

Artiklen blev bragt i Horoskopbladet Stjernerne  nr 9 (Skytten) 2019

 

Astro-databank angiver Maries fødselstid til kl. 12.00, den 7. november 1867. På det tidspunkt er MC godt 18 grader Skorpion. Flytter vi tidspunktet et kvarterstid bagud er der to bonattisnit – kl. 11.44 med Solen eksakt på MC og 11.46 hvor Pluto lander præcis på IC. Det giver mening at Pluto er på IC i betragtning af hendes familiehistorie og undertrykte nationalitet. Solen på MC, varsler den forsker og offentlige person hun var. Oppositionen Sol-Pluto på eller ved MC-IC-aksen antyder traumatiske familie- og forældretemaer.

Polen – et ikke-land
Det er en særdeles omskiftelig, barsk og blodig historie polakkerne har levet i op gennem tiden. Polen var delt i tre regioner. Mod vest under Preussisk herredømme, mod syd indlemmet i Østrig og mod øst en russisk provins med hovedstaden Warszawa. Det var zar Alexander IIs hensigt at udslette polsk sprog og kultur. Den polske intelligentsia fik mundkurv på og på skoler måtte man kun undervise på russisk og kun fremme russisk kultur. Mange polakker udvandrede til bl.a. Frankrig hvor de kunne udfolde deres talent og være med til at udvikle videnskab, kunst og kultur, noget som russerne angiveligt ikke forstod sig på. For dem var Zaren alt. Det var i den ånd, Marie Salomea Sklodowska kom til verden. Det var samme år som Alfred Nobel tog patent på Dynamit og Karl Marx udgav første bind af Kapitalen.

Det hemmelige liv
Den lille pige, den yngste af fem, vokser op i to verdener. Begge forældrene er lærere, moderen rektor for en pigeskole (hvilket russerne ikke tog sig af fordi de ikke regnede kvinder for noget) indtil hun bukker under for sygdom. Faderen underviser i fysik og matematik på et gymnasium for drenge, indtil han bliver offer for russisk berufsverbot og familien må skære drastisk ned på levestandarden og etablere et pensionat for studerende for at overleve. I den indre verden lever den unge Marie sin polske identitet og kultur bag hjemmets fire vægge. I den ydre verden, må hun bøje sig for det russiske overherredømme med repressiv tolerance.

Marie stifter meget tidligt bekendtskab med døden. Den ældste søster, Sozia, dør af tyfus da Marie er seks år gammel. Moderen dør af tuberkulose da Marie er 11 år. Forinden er gået en årrække, hvor moderen har været distanceret og afskåret børnene fra enhver berøring og kærtegn af frygt for at smitte dem. Det forstår en lille pige ikke – hun tror ikke at moderen elsker hende. I de biografier jeg har læst, fremgår det, at Marie elskede og savnede sin mor ud over alle grænser, endnu mens hun levede. Månen i Fiskene – midt imellem den sydlige Måneknude og Chiron antyder et dybt modertraume som følger hende livet igennem. En tæt konjunktion mellem Venus og Saturn understreger et følelsesmæssigt afsavn der antyder at det med kærlighed er svært, alvorligt og noget hun skal gøre sig fortjent til. Hendes personlighed er gennemsyret af tungsind og depressivitet som hun overkommer ved hårdt arbejde.

Begavelse og begrænsninger
Pigen er særdeles velbegavet. En skarp og nysgerrig Merkur i Skytten med trigon til Neptun i Vædderen, giver hende et stærkt intuitivt sind og en rigdom af visioner og ideer, ildhu og energi. Marie kan læse allerede som fireårig efter at have leget skole med storesøsteren Bronia. Forældrene er ikke begejstrede og synes hellere hun skal lege i den friske luft. Men Marie er mere interesseret i faderens arbejdsværelse med bøgerne og glasskabe fulde af instrumenter til fysikforsøg. Skoletiden kommer hun igennem med en barsk transit Pluto i opposition til Saturn, Venus og Mars. Hun afslutter gymnasiet med guldmedalje i 1883. Og så stopper det hele. Piger må ikke læse på universitetet og det frustrerer den ambitiøse og videbegærlige Marie grænseløst. Heldigvis er der i familiens omgangskreds en revolutionær polsk kvinde, der i al hemmelighed driver undervisning for unge kvinder. De mødes på forskellige adresser rundt om i byen, for ikke at blive opdaget og arresteret af den russiske administration. Pluto er gået i Tvillingernes tegn. De første spadestik til Maries videnskabelige karriere er taget ved ”Det Flyvende Universitet”.

Aftalen
Den ældste søster Bronia, vil gerne være læge men hun er jo også underlagt den restriktive uddannelsespolitik. Marie, der nu er 16 år, får den geniale ide at hun vil arbejde som guvernante og tjene penge til Bronias uddannelse i Paris. Når Bronia er færdig, er det Maries tur til at læse med støtte fra søsteren. Mars hersker over 3. hus (søskende) og står i 10. hus (mål og karriere). Vejen er dermed banet for studier ved Polyteknisk Læreanstalt på Sorbonne, hvor hun begynder i 1891. Transit Pluto og Neptun står sammen i Tvillingerne og i opposition til Maries Merkur i Skytten, da hun indskriver sig ved fakultetet.

Pierre Curie
Fordi Marie mangler et laboratorium, bliver hun introduceret for den noget ældre Pierre der underviser på skolen for Fysik og Kemi i Paris. Det tager ikke mange møder, før de danner par. Marie har Uranus på descendanten og forelsker sig omgående i den 8 år ældre mand, der forsker i elektromagnetisme. Lige hendes gebet. Det bliver til et legendarisk ægteskab, to børn og en tragisk udgang. Pierre Curie, der er en noget desorganiseret og nørdet mand, bliver i sin uopmærksomhed dræbt af en hestevogn en stormfuld aften i april 1906. I stedet for at tage imod en pension fra staten, overtager Marie hans lærestol ved Sorbonne og bliver den første kvindelige professor i Fysik. Transit Uranus befinder sig på denne tid i on-off konjunktion med Maries Ascendant i Stenbukken. Livet er igen ændret for altid. Savnet efter ham en livslang ledsager fra denne sorte dag.

Den usynlige virkelighed
Som ægte videnskabsfolk, interesserede især Pierre sig for alle naturfænomener fordi, som han sagde, ”vi ved så lidt om det medium der omgiver os, eftersom vores viden er begrænset til fænomener der påvirker vore sanser, direkte elle indirekte”. Der var ikke tale om en tro på overnaturlige kræfter eller en almægtig Guds magiske indvirken, men en ægte nysgerrighed på at opdage og forklare alle former for naturfænomener – også det paranormale, som vi ikke umiddelbart kan se eller opfatte. Når vi kan påvise stråling af forskellig art, må der også være andet vi kan påvise, som f.eks. telepati og telekinese, lød tesen. Parret deltog i seancer hos et dengang kendt clairvoyant medium, Eusapia Palladino. Hun fik møblerne til at svæve. Et ikke ukendt fænomen i spiritistkredse på den tid og som selvfølgelig af skeptikere blev tilbagevist som fup. Pierre nåede ikke at påvise hverken det ene eller det andet. Om Marie fortsatte med at deltage i seancerne efter hans død vides ikke.

 

Pierre Curie (15.5.1859, kl. 2.00, Paris (C-data)) har Solen i Tyren og vil naturligvis søge en naturlig forklaring på det uforklarlige. Han har (muligvis) ascendant i Fiskene og Månen i Skorpionen som gør ham til en visionær drømmer, draget mod skjulte fænomener. Marie er endnu mere præget af vandtegnene. Med Solen og tre planeter i Skorpion, Månen i Fiskene og en Uranus på descendanten i Krebs til at understrege det hele, er hun sensitiv og modtagelig for ideen om psykiske fænomeners virkelighed. Det fremgår af dagbøger og breve, at hun stadig talte med Pierre efter hans død og ofte besøgte hans grav.

I sin biografi, ”Obsessive Genius” beretter Barbara Goldsmith om en passage i Maries dagbog efter Pierres begravelse, at hun i sin store sorg havde lænet panden mod hans kiste og der fornemmet Pierres stemme i sit hoved. Han sagde at hun ville finde en måde at leve videre på. Hun spørger sig selv om det var en fortættet tankeoverføring fra ham inde i kisten. Jeg er ikke i tvivl om, at Marie har haft særdeles veludviklede antenner, vist ved Månens position i midtpunktet mellem Sydlig Måneknude og Chiron i Fiskene. Et sært ”skæbneagtigt” stellium, om man vil, der tillige knytter sig til Solen i Skorpionen og Uranus i Krebsen i en stortrigon. Og så er der trigonen mellem Merkur og Neptun. Hun er ikke religiøs i traditionel forstand, måske heller ikke særligt spirituel, men et menneske der trækker på alle tænkelige kanaler for inspiration, intuition og en aldrig svigtende tro på den videnskabelige vej hun har valgt (eller som har valgt hende) på godt og ondt.

 

Grundstof 88
Baseret på bl.a. Henri Bequerels forskning i Urans stråling, opdager hun at det materiale der er tilbage efter at Uranet er skilt fra, stadig udviser stråling, så der må altså være noget andet og mere med den egenskab. Nu begynder det tunge arbejde i den lille parisiske baggård ved laboratoriet. Flere ton af et sort, glinsende mineral kaldet Begblende importeres fra Østrig og bliver dampet ind i et stort kar. Den lille kvinde med det viltre hår står som en anden alkymist og rører i den kogende gryde dag efter dag, mens dampene står om hende, indtil kun en lillebitte klat blåligt selvlysende stof er tilbage. Dette stof viser sig at have en strålingseffekt mange gange stærkere end Uran. Bequerel kaldte strålingen for X-rays, hvor x står for den ubekendte faktor. Marie kalder strålingseffekten for radioaktivitet – og stoffet kalder hun Radium, der betyder stråle. Hun og Pierre har opdaget et nyt grundstof, der får atomnummer 88 i det periodiske system. I 1903 tildeles Pierre Curie Nobelprisen i Fysik, men han vil kun tage imod den hvis Marie får den sammen med ham, da det er deres fælles arbejde der bør belønnes.

Eftersom Curierne ikke har taget patent på deres opdagelse, fordi de mener at et grundstof tilhører alle og derfor ikke kan kapitaliseres for egen vindings skyld, kan alle der vil og har råd udvinde stoffet og bruge det efter forgodtbefindende. Ved siden af anvendelsen (røntgen) i hospitalsregi, skyder en hel industri i begyndelsen af det 20. århundrede op omkring det selvlysende stof. Det bliver markedsført som mirakelmiddel for alskens sygdomme, som ingrediens i kosmetik og brugt til de små selvlysende tal på vækkeure. Konsekvensen er at mange bliver syge og stoffet bliver forbudt til den form for brug, en gang i 1930erne. Vækkeurene lavede man dog helt frem til 1950erne (jeg har selv haft et stående på mit natbord).

Syg af arbejdet
Det blev altså klart, hvor farligt det er at blive udsat for radioaktiv stråling, omkring den tid hvor Pluto blev opdaget i 1930. Marie blev tiltagende syg, uden i starten at kende grunden til det. Og det var aldrig hensigten at Radium skulle bruges industrielt. Med Maries egne ord: ”Vi må ikke glemme, at da Radium blev opdaget, vidste ingen at det skulle vise sig at være anvendeligt på hospitaler. Arbejdet var rent videnskabeligt. Og dette er bevis på at videnskabeligt arbejde ikke bør ses ud fra en direkte anvendelighedsvinkel, men må udføres for sin egen skyld, for skønheden ved videnskab. Og så er der altid chancen for at en videnskabelig opdagelse bliver til gavn for menneskeheden, ligesom Radium.” Maries sygdom gør hende skrøbelig og træt. Men hun arbejder ufortrødent videre med sin forskning og sin undervisning. Fra 1921 mens progressiv Sol er på vej over hendes ascendant og Pluto i transit over descendant bliver hun inviteret til en foredragsturne i USA hvor hun bliver hyldet som en heltinde.

En offentlig person
Der er en udtalt beskedenhed og tilbageholdenhed i Maries personlighed, selv om man skulle tro at et stellium i 10. hus ville antyde det modsatte. Hun er ikke begejstret for publicity eller hype omkring sig selv og efter Pierres død er det ham og hans arbejde hun fremhæver ved at udgive hans videnskabelige arbejder i bogform. Han afskyede i højere grad end hun al offentlighed og hun adopterede den holdning resten af sit liv. Hun skal have sagt til en journalist en af de gange hun var i USA: ”Be less curious about people and more curious about ideas. ” Hendes egen person mente hun ikke kunne have interesse for offentligheden – kun resultaterne af hendes og især Pierres arbejde.

At være så stærkt optaget og fokuseret allerede fra barndommen virker sært skæbneagtigt. Det kan simpelthen ikke være tilfældigt, at den lille, spinkle og på mange måder skrøbelige kvinde bliver et af de største genier i verden. Med Skorpionen og Pluto så markant i horoskopet, fornemmer man en intensitet som har afspejlet sig i hendes liv med dyb sorg, alt for tidlige forældre- og kærlighedstab, og en stærk besættelse af, og kærlighed til, videnskaben.

Døden
Marie Curie dør den 4. juli 1934, angiveligt af aplastisk anæmi. Hendes celler er langsomt blevet ædt op af radioaktiv stråling. Hun bliver begravet i dybeste stilhed i samme grav som Pierre. Den 21. april 1995 får Frankrigs præsident Mitterand, ved en højtidelig ceremoni, deres jordiske rester flyttet til Pantheon i Paris – stedet hvor markante personligheder i fransk historie stedes til hvile. På denne dag er transit Pluto i 0 grader Skytte. Det markante par, Marie og Pierre Curie, er trådt ind i Gudernes Hal for al evighed.

 

Kilder:
Maria Helleberg, Fremmede Naboer – Polens Historie, Gyldendal 1992
Preben Hartmann-Petersen, Marie Curie og hendes nærmeste familie, Polyteknisk Forlag 2002
Eve Curie, Madame Curie, 1937 (datterens biografi)
Susan Quinn, Marie Curie, a Life, 1995
Barbara Goldsmith, Obsessive Genius, 2005 (lydbog Audible)
Wikipedia
Astro.com