Mens vi venter på 2020

Hvad kan vel være bedre, end at sidde  2. juledag før morgengry og skrive blog mens Månen krydser Solen og danner en ringformet solformørkelse i skyggen af Jupiter i begyndelsen af Stenbukkens tegn? Det er som et varsel.

2019 er ved at rinde ud. Det har været et år med ansats til omvæltninger, vi endnu har til gode at se resultaterne af.  Saturn og Pluto er hovedaktørerne i et drama der har udspillet sig i tiden efter kvadratet mellem Uranus og Pluto. En lang og sej proces for os mennesker og kloden som helhed.  Vi lever midt i en turbulent del af en cyklus der har lignelser tilbage til de omvæltninger der fandt sted i 1990erne, 1960erne, 1930erne… og så fremdeles i retrospektiv.

Konjunktionen Saturn/Pluto i Stenbukken kulminerer den 12. januar 2020.  Hele det astrologiske cybermiljø syder og bobler af ideer til hvad det mon kan bringe. Men vi behøver egentlig ikke lede så meget efter svar.  Det er der allerede i den afmagt der præger verden med korruption og moralsk forfald på alle niveauer. Tilliden til statsapparaterne er brudt og vi er hver især henvist til at stole på vores egen integritet og handlekraft, at udvise og udvikle resiliens. Et særligt tema for netop Stenbukkens tegn.

I det første kvartal af 2020 vil Saturn afvikle oprydningen, som en sneplov der graver sig igennem driverne for at bane nye stier på sin vej ind i Vandbæreren kort efter forårsjævndøgn den 20.  Marts hvor Solen starter en ny runde i Vædderen – det astrologiske nytår.

Jupiter, der gik i Stenbukken den 3. december 2019 vil virke som en katalysator ved dels at forstærke Saturn og Plutos nedbrydende og forvandlende processer, dels ved at indgyde et håb om bedre tider, højere moral og glimt af større bevidsthed om menneskets plads i verden… en plads der i det seneste århundrede har været præget af egoisme, grådig materialisme og arrogant overlegenhed. Dvs at vi har troet at vi kunne gøre som vi ville med planeten vi bor på og overfor hinanden som art og individer. Nu kommer regningen.  Jupiter hjælper os med at erkende hvordan den  skal håndteres for kommende generationers overlevelse.

Uh, det lyder storladent.  Men sådan er det med Jupiter, planeten der forstørrer og forstærker alt hvad den møder på sin vej. Også negative konsekvenser som Saturn og Pluto afstedkommer bliver forstørret, forstærket, ekspanderet.

Saturn skifter til Vandbæreren i slutningen af Marts 2020, men vil også få en retrograd periode fra 11. maj – 25. september 2020.  Her vil den gå tilbage til Stenbukken fra den 3. juli og frem til 18. december 2020. Omtrent samtidig vil Jupiter være retrograd i Stenbukken. Sager der ikke er blevet afsluttet i Marts vil få en ekstra chance i denne periode. En slags reeksamination. Har man ikke taget ansvar og gjort arbejdet ordentligt, så må det gøres om – eller man må ydmygt forlade sin post.

I min mikroverden, har 2019 været et nyt annus horribilis. Det var det også for ni år siden. En halv måneknuderunde. Det fik mig til at se tilbage på de gange måneknuderne har været igennem Krebs/Stenbuk gennem mit liv. Og minsandten om ikke jeg hvert ca. niende år har oplevet personlige omvæltninger og vendepunkter. Der har været skilsmisser og nye betydningsfulde møder hvilket giver mening eftersom jeg har Krebsen opstigende og descendant i Stenbukken. For ni år siden, altså året 2010 var nok det værste katastrofeår indtil nu – opløst kæresteforhold, økonomisk ruin og førtidspensionering med dertil hørende, ekstremt opslidende, tur gennem jobcentersystemet. Altsammen i løbet af et eneste år.

Denne gang, i 2019, er der ro på økonomi, bolig og parforhold (jeg er bevidst single) men jeg har haft to uheld der betød to brækkede skuldre og deraf følgende nedsat bevægelighed og kroniske smerter fra nakke til fingerspidser.  Ascendanten og første hus, har at gøre med mig selv, min krop, helbred og image. Jeg er stadig i genoptræning her henholdsvis 11 og 4 måneder efter hvert uheld. Det gør ondt at støvsuge og det gør ondt at skrive.

At skulle forholde sig så meget til kroppen og især når den ikke fungerer som sædvanlig, fylder umanerligt meget.  Når det gør ondt kan jeg ikke tænke eller bruge min fantasi og indre billedverden – imaginationen. Der er ligesom en blokering, som en mur jeg støder imod. Som om transit Saturn står i porten (ovre i 7. hus)  og siger “Stop – hertil og ikke længere”. Jeg må blive i det fysiske og forholde mig til det, før jeg kan få pas til at gå videre på den indre vej. Genoptræning af skuldre og arme er en ting – genoptræning af den aktive imagination noget ganske andet.

Min radix Saturn befinder sig i 6. hus i Skytten.  Ja, jeg prøver at finde svar på alt muligt og dogmer bliver forkastet en efter en. Også astrologiske dogmer (som der er mange af) bliver afprøvet og forkastet. Aflæring af gamle systemer og stivnede regler for dette og hint tager tid og kræfter, men øger til gengæld erfaringen og den selvstændige tankevirksomhed. Det er et livslangt projekt. En “regel” jeg engang lærte om Saturn i 6. hus hedder at kroppen kan lide af kroniske smerter.  Det forstår jeg godt nu. Saturn er knoglerne og 6. hus er lidelsen, men i Skytten finder jeg forløsningen i form af intellektuelle interesser der har et arkaisk islæt: astrologi, divination og trossystemer. Men først skal jeg varetage kroppens behov… or else…

Solen er nu stået op og himlen afslører endelig en flig af det blå klæde. Så er det tid at give kroppen hvad den har brug for efter tunge, mørke juledage: en god travetur ud i nabolaget inden regnen vender tilbage.

 

 

 

 

 

 

Der er noget nyt i luften

Året 2019 er allerede 12 timer gammelt, før jeg sætter mig til tastaturet og begynder på dette blogindlæg. Der er noget i luften, som salmedigteren skrev, noget der kalder på forandring og jeg taler ikke om nytårsforsæt, som er en fuldkommen ligegyldig konstruktion. Jeg bruger dem ikke, for jeg gider ikke få dårlig samvittighed så snart jeg opdager at de ikke holder. Vaner ændres ikke fordi jeg laver en overskrift eller liste, de ændres hvis jeg mener der er grund til det og så må de iværksættes med det samme.

I de seneste 8 år har jeg skrevet et nytårsindlæg den 31. december. Pludselig blev jeg klar over, at det næsten var blevet en tvangstanke, at skulle huske at skrive en årsevaluering nytårsaftensdag. Det er slut nu. Samtidig blev jeg klar over, at der er traditioner jeg har holdt fast i gennem mange år, der ikke længere giver mening. Traditioner der er blevet hængende efter at min mor blev ældgammel og dement og især efter at hun døde. Det er blevet til en fastlåst nostalgi, der hverken glæder eller opløfter. Det slutter også nu.

December 2018. Planeten Mars, der normalt er initiativrig, aktiv, viljestærk og fuld af energi har svuppet rundt i Fiskenes tegn siden midten af November 2018 og været totalt underdrejet, som en langvarig influenza. Især de sidste to uger af december 2018 har været mærkeligt mørke og svære at komme igennem. Dysterheden har ligget over mig som en tung dyne og den kollektive “søde juletid” har virket på mig som en rød klud.

Januar 2019. Mars er nu i sit eget tegn, Vædderen, og bringer et omgående mærkbart ændret stemningsleje. Den tunge dyne er løftet, energien på vej op. Der er dog et stykke arbejde at gøre, for at komme helt fri af sumpen, ligesom efter langvarig sygdom. Krop og sind skal restitueres og genoptrænes. Motivationen er god med Mars i Vædder.

Tilbage til traditionerne. Uranus skifter endeligt til Tyren den 6. marts 2019. Nye tider er på vej, som en omkalfatring af hvad “værdi” – et tyrebegreb – er for noget. Hvad har værdi for dig, mig, os? Det er tid at tænke sig om, tænke nyt og spørge hvorfor vi gør som vi gør og hvad vi opnår ved det – og finde ud af hvad der er bevaringsværdigt og hvad ikke. Det er fremtiden der banker på. Fortiden må ikke glemmes, men den må ikke være styrende og især da ikke hvis fortidens værdisæt ikke længere giver mening for fremtiden. Uranus’ syv år i Vædderen, 2012-19, har rusket os godt og grundigt op – i de næste syv år fra 2019-26 er planeten i Tyren, så der er god tid til at omarbejde og konsolidere sine prioriteringer.

Tilbage til Januar 2019. Der er noget alvorsfuldt over måneden. Ikke tungt som med Mars i Fiskene, mere en stille og eftertænksom, indadvendt, energi. Ja, som en restitution, rekonvalescens, kommen ovenpå igen. Det er ikke nu der skal tages de store beslutninger og initiativer. Det er tid for realistisk planlægning af, hvad du agter at fokusere på i den kommende tid. Saturn og Solen går i konjunktion i den 2. januar, og det kan slå en seriøs tone an, der varer så længe Solen er i Stenbukken, frem til 21. januar, hvor den går i Vandbæreren. I dagene 11.-12. januar vil Solen desuden bære den seriøse saturnenergi ind over Pluto, der giver en kraftfuld, forvandlende tone til de dage. Dybdepsykologisk arbejde, indre magiske rejser til underverdenen, dit ubevidste sind, kan være særdeles oplagt her. Det er i hvert fald min agt, at bruge den weekend til det.

Min plan for fremtiden er at finde ud af hvad jeg vil bruge mit liv på i forhold til hvad der er muligt. Jeg har et handicap som man ikke kan se på mig, men det gør at jeg bliver meget træt efter kort tids anstrengelse. Det hedder Neurasteni, en slags kronisk træthedssyndrom der også minder om ptsd, en form for stress der ikke går over. Det kan være svært for andre at forstå hvorfor jeg afslår trættende aktiviteter og for meget samvær, der for dem er helt uproblematisk. Det kan være enormt anstrengende at skulle forklare, at træthed og udmattelse er mine livsledsagere og kræver at jeg tager mig den fornødne tid til hvile og restitution.

Der hvor jeg henter mest energi og overskud, er i det indre liv, som jeg kalder at “være i Feltet”. Nogen vil kalde det for bevidsthedsfeltet eller energifeltet, andre ser det som noget spirituelt eller åndeligt. Jeg er ikke tilhænger af engle eller religiøse forestillinger som sådan. Jeg har mere en fornemmelse af at mennesket er skabt af en bevidsthedssubstans der gør brug af kroppen for at kunne manifestere sig. I de syv år Uranus har været i Vædderen, har jeg oplevet at kontakten til dette “Felt” er svundet ind og at mine symptomer samtidig gradvist er forværret. Det er som om jeg har været mere materielt orienteret, hvilket er lidt underligt, eftersom “materie” mere er en tyreting end en vædderting. Så det vil vise sig, om det lykkes at få det materielle til at træde i baggrunden til fordel for “Feltet” når Uranus skifter endeligt ind i Tyrens tegn.

Hvordan vil jeg så gøre det? Først og fremmest ved at genoptage en fast yoga- og meditationspraksis. Det er det jeg har forsømt og det, der er hovedvejen til “Feltet”. Og det er ikke mindst en måde at holde den sygdom jeg bærer på i ave. Desuden vil det være gavnligt for mit astrologiske arbejde, at tage de indre vejledere i ed og få dem tilbage på banen. Det bliver så meget sjovere, dybere og mere meningsfyldt.

Jeg trækker lige et Crowley tarotkort for Januar 2019: 8 bægre, Træghed.

8 skårede bægre, fem af dem står på en boblende sump, de tre er hævet højt på en skytung, grå himmel, hvilende på blade fra en ranglet blomst, hvis kroner hælder nektar i de to midterste bægre, der flyder over. Noget opsamles af to underste bægre, andet flyder ned i sumpen. Det får jeg følgende ud af: Spild ikke din energi på ligegyldigheder. Sluk for de sociale medier og dæmp nyhedsstrømmene der gør dig urolig og magtesløs. Tænk/Mærk indad mod dine egne dybeste ønsker og behov. Lade op, sænke tempo.

Ja, det var hvad jeg havde at sige på denne nytårsdag, måske er der noget der giver genklang hos dig. Jeg ønsker dig et godt nyt år – det er kun dig selv der kan skabe det.