Mens vi venter på 2020

Hvad kan vel være bedre, end at sidde  2. juledag før morgengry og skrive blog mens Månen krydser Solen og danner en ringformet solformørkelse i skyggen af Jupiter i begyndelsen af Stenbukkens tegn? Det er som et varsel.

2019 er ved at rinde ud. Det har været et år med ansats til omvæltninger, vi endnu har til gode at se resultaterne af.  Saturn og Pluto er hovedaktørerne i et drama der har udspillet sig i tiden efter kvadratet mellem Uranus og Pluto. En lang og sej proces for os mennesker og kloden som helhed.  Vi lever midt i en turbulent del af en cyklus der har lignelser tilbage til de omvæltninger der fandt sted i 1990erne, 1960erne, 1930erne… og så fremdeles i retrospektiv.

Konjunktionen Saturn/Pluto i Stenbukken kulminerer den 12. januar 2020.  Hele det astrologiske cybermiljø syder og bobler af ideer til hvad det mon kan bringe. Men vi behøver egentlig ikke lede så meget efter svar.  Det er der allerede i den afmagt der præger verden med korruption og moralsk forfald på alle niveauer. Tilliden til statsapparaterne er brudt og vi er hver især henvist til at stole på vores egen integritet og handlekraft, at udvise og udvikle resiliens. Et særligt tema for netop Stenbukkens tegn.

I det første kvartal af 2020 vil Saturn afvikle oprydningen, som en sneplov der graver sig igennem driverne for at bane nye stier på sin vej ind i Vandbæreren kort efter forårsjævndøgn den 20.  Marts hvor Solen starter en ny runde i Vædderen – det astrologiske nytår.

Jupiter, der gik i Stenbukken den 3. december 2019 vil virke som en katalysator ved dels at forstærke Saturn og Plutos nedbrydende og forvandlende processer, dels ved at indgyde et håb om bedre tider, højere moral og glimt af større bevidsthed om menneskets plads i verden… en plads der i det seneste århundrede har været præget af egoisme, grådig materialisme og arrogant overlegenhed. Dvs at vi har troet at vi kunne gøre som vi ville med planeten vi bor på og overfor hinanden som art og individer. Nu kommer regningen.  Jupiter hjælper os med at erkende hvordan den  skal håndteres for kommende generationers overlevelse.

Uh, det lyder storladent.  Men sådan er det med Jupiter, planeten der forstørrer og forstærker alt hvad den møder på sin vej. Også negative konsekvenser som Saturn og Pluto afstedkommer bliver forstørret, forstærket, ekspanderet.

Saturn skifter til Vandbæreren i slutningen af Marts 2020, men vil også få en retrograd periode fra 11. maj – 25. september 2020.  Her vil den gå tilbage til Stenbukken fra den 3. juli og frem til 18. december 2020. Omtrent samtidig vil Jupiter være retrograd i Stenbukken. Sager der ikke er blevet afsluttet i Marts vil få en ekstra chance i denne periode. En slags reeksamination. Har man ikke taget ansvar og gjort arbejdet ordentligt, så må det gøres om – eller man må ydmygt forlade sin post.

I min mikroverden, har 2019 været et nyt annus horribilis. Det var det også for ni år siden. En halv måneknuderunde. Det fik mig til at se tilbage på de gange måneknuderne har været igennem Krebs/Stenbuk gennem mit liv. Og minsandten om ikke jeg hvert ca. niende år har oplevet personlige omvæltninger og vendepunkter. Der har været skilsmisser og nye betydningsfulde møder hvilket giver mening eftersom jeg har Krebsen opstigende og descendant i Stenbukken. For ni år siden, altså året 2010 var nok det værste katastrofeår indtil nu – opløst kæresteforhold, økonomisk ruin og førtidspensionering med dertil hørende, ekstremt opslidende, tur gennem jobcentersystemet. Altsammen i løbet af et eneste år.

Denne gang, i 2019, er der ro på økonomi, bolig og parforhold (jeg er bevidst single) men jeg har haft to uheld der betød to brækkede skuldre og deraf følgende nedsat bevægelighed og kroniske smerter fra nakke til fingerspidser.  Ascendanten og første hus, har at gøre med mig selv, min krop, helbred og image. Jeg er stadig i genoptræning her henholdsvis 11 og 4 måneder efter hvert uheld. Det gør ondt at støvsuge og det gør ondt at skrive.

At skulle forholde sig så meget til kroppen og især når den ikke fungerer som sædvanlig, fylder umanerligt meget.  Når det gør ondt kan jeg ikke tænke eller bruge min fantasi og indre billedverden – imaginationen. Der er ligesom en blokering, som en mur jeg støder imod. Som om transit Saturn står i porten (ovre i 7. hus)  og siger “Stop – hertil og ikke længere”. Jeg må blive i det fysiske og forholde mig til det, før jeg kan få pas til at gå videre på den indre vej. Genoptræning af skuldre og arme er en ting – genoptræning af den aktive imagination noget ganske andet.

Min radix Saturn befinder sig i 6. hus i Skytten.  Ja, jeg prøver at finde svar på alt muligt og dogmer bliver forkastet en efter en. Også astrologiske dogmer (som der er mange af) bliver afprøvet og forkastet. Aflæring af gamle systemer og stivnede regler for dette og hint tager tid og kræfter, men øger til gengæld erfaringen og den selvstændige tankevirksomhed. Det er et livslangt projekt. En “regel” jeg engang lærte om Saturn i 6. hus hedder at kroppen kan lide af kroniske smerter.  Det forstår jeg godt nu. Saturn er knoglerne og 6. hus er lidelsen, men i Skytten finder jeg forløsningen i form af intellektuelle interesser der har et arkaisk islæt: astrologi, divination og trossystemer. Men først skal jeg varetage kroppens behov… or else…

Solen er nu stået op og himlen afslører endelig en flig af det blå klæde. Så er det tid at give kroppen hvad den har brug for efter tunge, mørke juledage: en god travetur ud i nabolaget inden regnen vender tilbage.

 

 

 

 

 

 

Stilstand – før Løvestorm og Jomfrupligter

Det er onsdag den 31. juli 2019 og alt synes at være gået i dvale. Jeg mener ikke ude i verden – det er mere indeni.   Vejret har været gråt i dag og vejrets farve spiller også ind for den vejrfølsomme og sætter melankolien på play.

Det er ikke kun fordi der er nymåne i 8 grader Løve i morgen tidlig den 1. august – men det forstærker den sære stemning jeg oplever i dag – som at sidde bag nedrullede gardiner og kigge i gadespejlet men ikke en sjæl passerer forbi…

Merkur er retrograd i Krebsen og synes at have været det en evighed. Der er fokus på den hjemlige arena og måske ting der driller og man bliver irriteret. Det kan være en periode med øget hjemmearbejde,  måske fordi det af en eller anden grund er nødvendigt – dels det klassiske med reparationer i hjemmet, dels at arbejde hjemmefra.

For mig er stemningen sådan at jeg ligesom ikke synes at få noget gjort. Hverken intellektuelt eller praktisk men mere et udtryk for en ubeslutsomhed. Jeg begynder på ting – men afslutter dem ikke og det ender i en række løse ender der bare virker forvirrende og for meget. Jeg får indimellem lyst til at slette alt hvad der er på min pc – inclusive denne blog – og starte helt forfra med noget nyt, et nyt sted, et nyt navn.  Måske endda helt fysisk at flytte et helt nyt sted hen. Til provinsen. København forekommer pludselig alt for stor og overvældende. Jeg ved, at det er en illusion – så jeg vælger at blive hvor jeg er og se om ikke de næste dage ændrer udsynet væsentligt. Især når Merkur forlader Krebsen og entrer Løven hvor den vil mødes med Venus, Solen og Mars og lige lave et kvadrat til Uranus i løbet af August 2019. Alle de nævnte planeter er fremadrettede og det lover godt for nye kreative og festlige tiltag med højt energiniveau. Hos mig kan planeter i Krebsen godt tynge noget – det meste af tegnet gemmer sig i det indadvendte 12. hus – så det bliver godt for Merkur at komme ud i Løvens mere flamboyante, legende og udadvendte energi. Og godt for mig.

Merkur er altså i stationærfasen og går direkte den 1. august, men det betyder også at planeten er e k s t r e m t  langsom i disse dage. Så det er noget med at udvise tålmodighed og ikke foretage større ændringer og beslutninger lige nu men bruge fornuften og vide at: This too shall pass.

Samtidig har Jupiter i Skytten været retrograd siden 10. april, og er nu i færd med at bremse op inden den går stationær direkte den 11. august.  Saturn i Stenbukken, står lige foran opbremsning og er altså inde i en langsom periode også. Saturn går direkte i midten af september og speeder først op henimod slutningen af oktober.  For at det ikke skal være løgn, så er Uranus i Tyren i opbremsningsfase for at vende retrograd den… 11. august. Merkur… hvis vi lige tager den igen, vil forlade sin aktuelle retrogradsløjfe den… 11. august. Neptun er retrograd til slutningen af November 2019.  Pluto er retrograd et stykke ind i 2020. De står hvor de har stået det meste af året.

Den 11. august er en dag at holde øje med – måske der kommer nogle forløsende begivenheder og sindstilstande på dagen eller i dagene derefter.  Det kan være noget med at gentænke nogle ideer der måske ikke var helt så gode som først antaget (Uranus) og justere dem så de bliver realistiske og realisable (Saturn), og så ellers få kommunikeret sine kreative intentioner ud til omverdenen (Merkur) og tage imod de skulderklap omverdenen giver (Jupiter).

August 2019 er interessant derved, at alle de personlige planeter vil være i Løven i den første halvdel af måneden. Derpå vil de, en efter en, gå i Jomfruen og måneden slutter med en Nymåne i 6 grader Jomfru hvor hele stelliet befinder sig. Her vil der komme fokus på ting der har stor nytteværdi, korrekthed, sundhedsregimer, målbare resultater og generel arbejdsomhed, krydret af et strejf af originalitet og fornyelse, der bliver leveret af en flot trigon fra Uranus i Tyren. Skoler og uddannelsesinstitutioner er så småt i gang med skemaer og studieplaner for efterårssemesteret – måske vil Uranus vise nye og overraskende tiltag for elever og studerende.

Nytænkning, gentænkning og småreformer er befordret fra slutningen af august og et stykke ind i september, hvis man vælger tage det op.

Nu er vejrets farve pludselig mindre grå og melankolien sat på pause – og som den gamle yogi jeg er vil jeg slutte med mit faste mantra:  trække vejret, dybt og roligt.

 

 

Back to basics

When your life is out of focus,
always return to basics.
Dr Miyagi i filmen “Karate Kid”.

Og hvad er så “back to basics”?
I to måneder har jeg været småhandicappet med smerter i højre skulder, arm og hænder, sådan on-off.  Det har gjort ondt at skrive, det gør det stadig, men slet ikke i samme omfang som for et par uger siden.  Det skal nok blive helt godt igen, måske bliver skulderen et nyt barometer der kan fortælle mig når jeg er ude af balance, hvis jeg ikke selv opdager det i tide. Kroppen er en værre sladrehank – eller en kærlig ven der siger til når tingene bliver for  meget.

Jeg har lært at sige fra og prioritere på en anderledes måde – dvs. uden dårlig samvittighed. Hvis jeg ikke kan eller vil – så er det sådan det er.  Til gengæld har jeg fået meget større bevidsthed om hvad der er vigtigt, og det er det jeg går efter.

“Back to basics” er at mærke grænserne, at trække vejret, gøre det nødvendige i hverdagen, hvile, gå ture, spise godt, drikke nok vand (og hvad der ellers kan drikkes – jeg er ingen helgen og elsker at få et glas vin eller to).

Hjemmesiden her er også “back to basics”. Jeg har ledt efter et tema, der opfylder alle mine ønsker til en blog med fotogalleri. Det findes ikke. Der er altid noget det ene tema kan, men ikke det andet. Så derfor er jeg vendt tilbage til et ældre udseende, som alligevel er det bedste og mest enkle. Enkelhed, at ting er ukomplicerede, det går jeg stærkt ind for.

Men hvor kommer denne tilbageholdende stemning fra? Jeg har været i ufrivilligt hi i nogle måneder. Når jeg ser astrologisk på det, så har Merkur svuppet rundt i Fiskenes sumpede mosevand i ugevis, været retrograd og stået stille i næsten en uge ovenpå Neptun, den tågede og uhåndgribelige gasplanet. Og det har altsammen påvirket ascendanten i mit fødselshoroskop. Ganske vist med et af de positive og behagelige aspekter, en trigon, men jeg er ikke begejstret for trigoner. Og slet ikke fra Fiskenes tegn. Der er ingen fremdrift, kun dovenskab og prokrastinering.  Man kan også kalde det for hvileaspekt, for der er ingen udfordring, bortset fra at respektere hvilen, når man hellere vil noget andet. Nogle vil også mene, at det er et meget spirituelt aspekt, eftersom det er Neptun og Fiskene, men det kræver en forklaring (Merkur) af hvad spiritualitet egentlig er, og jeg tror ikke der er en entydig forklaring. Det må afhænge af den enkeltes livserfaring og standpunkt. For mig er spiritualitet bl.a. den simple handling at trække vejret og vide at det er det jeg gør, at se lyset i mit barnebarns øjne, forundres over årstidernes skiften og gøre det bedste jeg kan. Forresten har jeg bemærket at nattens drømme er usædvanligt fyldige og symbolmættede. Kan det kaldes spirituelt?

Merkurs dans med Neptun igennem Februar, Marts og April har været hård for mange mennesker.  Jeg har hørt om tågethed, træthed, træghed, langsommelighed, influenzaer, snuer og allergier, nedtrykthed og uoverkommelighedsfølelse. Men det får heldigvis en ende inden længe. Når Merkur skifter tegn og går i Vædderen den 17. april vil energien stige igen og tankekraften vende tilbage med fornyet lyst til at interagere med andre. Det kan måske virke overvældende, som når køerne kommer på græs om foråret, med kådhed og overstadighed – det er jo Vædderen, så Merkur kan til en start være lidt for impulsiv efter den lange stilstand.

Den 5. april var der nymåne i Vædder. Dagen før var jeg til akupunktur og der skete en mærkbar stigning i mit energiniveau, sammen med et mærkbart fald i smertespektret de følgende dage.  Det er påfaldende, hvad en halv times perforering kan gøre, så det agter jeg at fortsætte med.

Men altså. Back to basics. Trække vejret, dybt og roligt. Se, mærke, opleve, hvad der ligger lige for. Gøre det nødvendige og ikke andet, hvilket minder mig om, at der står en opvask i køkkenet og kalder på mig. Jeg havde mere lyst til at skrive og prioriterede det. Men nu er der ingen undskyldning længere. på med vanten, grib børsten.