I Coronas kølvand

I nyhederne, der ikke handler om andet end coronasmitte, læste jeg i morges om to krigsveteraner, der fortæller at denne lockdown faktisk er god for dem. Der er ikke noget pres om familiesammenkomster her i påsken. Byen er stille og mennesketom. Der er god plads i supermarkedet. Lige noget for en ptsd-hjerne. På den anden side, skal man også lidt ud at se andre mennesker, ellers kan hjernen falde tilbage i angst og så skal man starte forfra med eksponeringsterapi. Det inspirerede mig til dette blogskriv.

Astrologien lige nu
I dag, den 7. April 2020, har vi kollektivt Mars i kvadrat til Uranus. Det er en eksplosiv cocktail og kan være en udfordring for de ekstroverte, der kan lide under den begrænsede udgang. Frustration, skænderier og gnidninger kan forekomme hvis man ikke sørger for at få afløb gennem fysisk aktivitet. De samfundsmæssige restriktioner kan i høj grad mærkes og kan være en gnist der får en ulmende undergrund til at brænde. Måtte det ske behersket. Heldigvis er Mars relativt hurtigt videre og ude af feltet efter den 12. April 2020. På hvilket tidspunkt Merkur vil være ude af Fiskenes uklarhed og inde i Vædderens handlekraft og vi vil få mere præcise og klare informationer om hvad der foregår og hvordan vi som borgere skal agere.

Fra min egen verden
Jeg er vant til at være alene, selv om det i denne tid er mærkbart at kontakten er begrænset. Familien ser jeg kun på skærmen en gang imellem og andre taler jeg i telefon med eller vi skriver en mail.

I disse apriluger har jeg i mit horoskop Saturn i transit over min radix Måne i begyndelsen af Vandbæreren. Den har jeg set komme allerede for længe siden. Og frygtet den. Tjekket hvad jeg lavede sidst den befandt sig der. Dengang blev jeg skilt. Ja, jeg søgte faktisk aleneheden. Min søn var en lille dreng, der gik i børnehaveklasse (det hed ikke nulte dengang). Så helt alene var jeg jo ikke. Men livet tog en ny drejning og jeg var i øvrigt arbejdsløs og gik hjemme. Man blev ikke sendt i aktivering og skulle bare aflevere sit dagpengekort korrekt udfyldt og til tiden. Jeg havde masser af tid for mig selv og studerede astrologi via brevkursus på The Faculty of Astrological Studies i London.

Nu i 2020 er det en lidt anderledes, men lignende, historie. Jeg er arbejdsfri, pensioneret(med en slags ptsd). Sønnike er en granvoksen mand med kone, barn og fast job i det offentlige. Jeg studerer stadig astrologi og skriver stadig om det – nu som blog og bladskribent.

Jeg har det som de to krigsveteraner og nyder at der er relativt mennesketomt i byen og god plads i Irma, som er mit foretrukne indkøbssted. Der er hverken musik eller reklamespots over højttaleren, der altid får mig til at fare sammen. Jeg nyder at jeg ikke behøver at bekymre mig om at føle mig sær over at takke nej til sociale samvær. Men selv for en introvert med ptsd-tendenser er det nødvendigt at have kontakt med andre mennesker, for ikke at få isolationsangst.

Der er så sket det under denne lockdown at vi er tre jævnaldrende kvinder (Månen) i opgangen, der skiftes til, to og to, at gå en tur ude i nabolaget, hvor der er masser af natur og god plads til at holde afstand de fleste steder. Nogle stier omkring søen, har kommunen spærret af fordi der er for smalt til at kunne komme tilstrækkeligt langt udenom – især – løbere, der kommer prustende forbi. Humøret stiger mærkbart efter en walk-and-talk et par gange om ugen.

Saturn ligger som sagt på Månen, men også i kvadrat til Neptun. Og det er interessant i forhold til rødvinen. Neptun er flygtige stoffer som alkohol og med kvadrataspektet til Månen i radix, er der risiko for dårlige vaner på det felt. Og jeg kan da godt mærke at der oftere kommer et glas for meget indenbords. Det er oplagt, at jeg skal disciplinere mig selv på det felt, så at sige komme Saturn i forkøbet, og sætte mig selv på rationering. Ellers får det konsekvenser – siger Saturn. Tag en kop kvalitetste i stedet.

Og selvfølgelig frygter jeg virussen. I 1992, et halvt år efter at Saturn sidst havde passeret Månen, blev jeg indlagt med en viruslungebetændelse og troede jeg skulle dø. Det varede længe før jeg kunne trække vejret normalt igen. Det vil jeg meget nødig opleve en gang til. Det er en skrap omgang og jeg er selvfølgelig bange for at jeg ikke overlever det. Jeg vil jo gerne se barnebarnet vokse op!

Saturns vej over min Måne og kvadratet til Neptun kan også have en spirituel side, ved at invitere til at meditere mere og konkretisere drømme og visioner. Hvordan kan jeg ikke sige – måske ved at skrive, det er jo det jeg kender og gør mest. Transit Uranus vil gå over min Merkur her i sommer og hyperaktivere den skrivende, kommunikerende side. I December 2020 vil både Saturn og Jupiter passere min Måne og skabe rum for et stærkt forøget indre liv og drømmeverden af fremtidsrettet art, som det ofte vil være i Vandbæreren. Det bliver interessant at se hvad der bliver at skrive om til den tid. Og – som altid med astrologi – er det op til mig at gribe bolden, før den triller væk og tiden er forpasset.

Her og nu handler det om at gennemleve og overleve denne voldsomme verdensomvæltning. At være i det nære, gøre det nødvendige, leve enkelt og nøjsomt, nyde det gode vejr og naboskabet – og lytte til den indre stemme, se de indre billeder og tage en dag ad gangen. Det er præcis Saturns ærinde – og det må jeg respektere.

Årets sidste nymåne i Skytten

Årets sidste nymåne falder i Skyttens tegn den 18. december 2017  kl. 7.30. Nymåne betyder ny begyndelse.  Det særlige denne gang er, at der både er kim til ny begyndelse – og kim til afslutninger.  Kort efter nymånen vil  moderplaneten Månen (jeg ved godt at Månen ikke er en planet, men for nemheds skyld kalder vi den det i astrologien)  og faderplaneterne Saturn og Solen (og Solen er heller ikke en planet – bare for en ordens skyld),  forlade den livfulde Skytte og gå hånd i hånd ind over vintersolhvervet – den seriøse og ansvarsfulde Stenbuk.   Spirituelle Neptun er i aspekt til Merkur og  frihedssøgende Uranus følger dem også på vej.

Da jeg var barn i Berlin i 1960erne, lærte jeg et ordsprog der hedder “Erst die Arbeit, dann das Vergnügen” (først arbejdet, derefter fornøjelsen).   Det synes at være lige omvendt i denne her konstellation – vi tager festen først – og venter med arbejdet til senere.   Skytten er et  idealistisk og sorgløst tegn. Det er proppen der altid flyder ovenpå, der ikke tager noget alvorligt ret længe ad gangen. Det er tegnet for optimisme, store armbevægelser og åbenhed. Der er flow, bevægelse og frihed i tanke og handling.  Det er ungdommelig usårlighed og udødelighed.

Men vi får en advarsel. Neptuns kvadrat til Merkur giver ekstra fokus på idealismen. Det kan være vi synes at have svaret på hvordan andre skal tænke og tro – men glemmer, at andre mennesker måske – og sandsynligvis – er et andet sted. Det som er rigtigt for den ene, er ikke nødvendigvis rigtigt for den anden. Det kan være gavnligt at have det i tankerne, inden vi går ud og redder verden efter vor egen overbevisning om hvordan den bør være.  Idealisme er en god ting – men en pestilens når den bliver til fundamentalisme, fanatisme og ensretning.

Så denne Skytte-nymåne er en invitation til at se indad og søge din egen spirituelle kerne, få kontakt med dine egne overbevisninger og få øje på hvor du er med dig selv – og samtidig respektere at andre er der hvor de er – sandsynligvis et helt andet sted end der hvor du er.  Ja, den er tricky –  at ville være “god”, kan i virkeligheden være det stik modsatte, alt efter omstændighederne.  Det er det særlige ved Neptunaspekter at vi ikke ser bjælken i eget øje. Nu har vi chancen – inden vi om få dage bliver ramt af realiteternes spotlys.

Jeg fortsætter lidt i det bibelske. I morges vågnede jeg efter en fyldig drøm, med tanken “elsk din næste som dig selv”, der bare blev ved med at kværne. Det fik mig til at tænke, at det står sløjt til med “som-dig-selv”-delen i verden.  Der synes at være rigtig mange der ikke elsker sig selv,  sådan som vi i samfundet – lokalt som globalt –  behandler vores næste.  I hvert fald når jeg ser nyhedsstrømmen i det daglige.  Så hvad kan man gøre? Ja, den gamle kliche er god nok: begynd med dig selv. Begynd med, ved denne årets sidste nymåne i Skytten,  at kigge på hvordan du elsker dig selv – dvs. passer på dig selv, nærer dig selv, respekterer dig selv.  Den måde du ser dig selv på, vil være den måde du ser verden omkring dig på. Og det vil reflektere tilbage til dig.

Det er egentlig meget enkelt:
Jeg hader mig selv = jeg hader verden = verden hader mig.
Jeg elsker mig selv = jeg elsker verden = verden elsker mig.

Trigonen fra den frihedssøgende Uranus, vil forsøge at vise nye veje i processen. Det er et spørgsmål om åbenhed overfor usædvanlige og måske uvante måder at gøre tingene på. Tag nu julen – vores traditioner i den forbindelse er under forandring.  Jeg ser tegn på at den materielle forbrugsfest kan blive afløst af nye værdier, der ikke har noget at gøre med at give ting til hinanden. Hvordan vi så vil fejre lysets genkomst må vi se når vi har nået “the tipping point” – der hvor flere og flere vælger at gøre noget andet og det er blevet “det normale”.

Men det kan jo være det blot er min egen overbevisning, at det materielle omkring julefejring er for dominerende…  ikke alle synes sådan…  jeg må vist hellere meditere lidt på den der bjælke i øjet…

Rigtig glædelig decembernymåne.

 

 

Om Fuldmåne, Måneknuder – og tågehjerne

Besynderlige dage.  I mere end en uge, har min hjerne været indhyllet i spindelvæv – jeg har tågehjerne. Som en tilstand af ufokuserethed og små tilfældige gøremål uden retning. Uden formål. Læser lidt her, lidt der.  Kaster mig over en gyserserie – Fortitude – der afspejler stærke og dødelige skyggesider i et lille dybfrosset samfund på Svalbard. Det er som at være tilbage i Twin Peaks. Og er afledning fra min egen dystre tankeverden. Ulmende askedynger af afbrændt fortid i det ubevidste. En bunke opgaver venter på skrivebordet, men jeg kommer ikke i gang. Koncentrationen er der ikke. Inspirationen lukket ned. Meningen gledet ud.

Der var fuldmåne i går. I Skorpionens tegn, præcis ovenpå min måneknudeakse.  Jeg forstår denne mærkelige uro og isolation. Der er kun en ting at gøre: Gå med modstanden. Være med det der er. Ikke handle. Ikke tænke. Ikke lede efter svar.  Jeg må lade det ubevidste rumstere som det selv vil. Det nytter alligevel ikke at “bekæmpe” det. Det giver kun muskelspændinger og hovedpine… aha, nåååhhh det er derfor.

Jeg ville skrive om Måneknuderne.

De har netop skiftet tegn fra Jomfru-Fisk-aksen til Løve-Vandbærer. Den 9. maj, hvis man tager den sande måneknude. Middel Måneknude skiftede ifølge ephemeriden den 28. april.

I Jomfru-Fisk så vi  offer-frelser temaer. Flygtningestrømme og håndteringen af dem. Polariseringen i “Os og Dem”, angst og utryghed overfor medfølelse og hjælpsomhed.  I Løve-Vandbærer er det individ-kollektiv temaer. Der må vise sig nogen eller nogle, der har noget væsentligt at sige kollektivet. Jeg tænker f.eks. på en Elon Musk og hans ufattelige fremtidsvisioner mht. energiforsyning og transport – Det er ham med elbilen Tesla. Han har meget mere i ærmet.

Måneknuderne i Løve-Vandbæreraksen vil forhåbentlig vise vejen til nye miljøtekniske tiltag – og sikkert en hel del futuristiske science-fiction gadgets. Eller – er det nu også science-fiction? Er vi ikke forlængst i science-facts-alderen – med robotter og droner!? De kommende ca. 19 måneder vil ganske givet vise en meget mere eksperimenterende tone på alle planer.

Måneknuderne er Solens og Månens skæringspunkt på ekliptika – det er der vi ser hvor vinden blæser hen – universelt såvel som individuelt.  Punkternes position i fødselshoroskopet viser en form for essens eller destillat af inkarnationens indre mening, som kan være svær at få øje på – endsige sætte ord på. Det går måske først sent i livet op for os, hvad det hele gik ud på. Det er spændende, men alt for meget at dykke ned i nu, i dag med hovedet på stand-by.  Det er tågehjernen der taler.

I dag er det regnvejr og jeg er pessimist. Men pyt med det – i morgen, siger de,  skinner Solen igen – og jeg måtte bare ud med NOGET!