Der er håb i horisonten

Der er trængsel i Vandbæreren. Fem planeter: Sol,  Venus, Merkur, Jupiter og Saturn.  Det er det “antropocene tegn”, menneskehedens tegn. Sker der mon noget i eller med menneskeheden her i Februar 2021? Det tør jeg vist godt sige at der gør.  Vi tænker i nye baner, fordi det er nødvendigt pga covid-19 virus. Vi vil overleve. Derfor må vi tænke i genstart,  afopfindelse – et herligt ord opfundet af Jytte Abildstrøm – og genopfindelse.  Alt er muligt i Vandbærerens tegn, hvis man ikke er alt for følelsesmæssigt afhængig af fortiden. Ellers er det et godt tidspunkt at gøre sig fri af netop det.

Saturn er i kvadrat til Uranus. Man kunne tale om sammenbrud før gennembrud. To vældige planeter der kæmper om at få ret. Saturn i lufttegnet Vandbærer, Uranus’ hjemmebane, udfordrer Uranus i jordtegnet Tyr. Begge planeter har et handicap i tegnene. Dog må vi ikke glemme at Saturn er den gamle hersker i Vandbæreren og dermed har en del goodwill.  Altså vil jeg konkludere at planeterne er nogenlunde ligeværdige.  Saturn vil bevare det bestående, det der altid har virket; blive ved sin læst; holde fast ved hjælp af regulering og regler sådan at vi kan vende tilbage til “normalen”, til  business as usual, som før corona ramte –  mens Uranus ønsker fornyelse, frihed og uafhængighed og at se fremad til et anderledes “normalt”, der intet har med det gamle at gøre.  Det er et bevidsthedsskred der er i gang.  Vi mennesker er allerede forandrede for altid men det vil tage noget tid før det for alvor slår igennem. Og Saturn vil sandsynligvis, fra positionen i Vandbæreren, gå med på det nye der viser sig at være holdbart og fornuftigt.

Der vil fortsat være gnidninger mellem fraktioner, altså holdninger, der kulminerer tre gange i løbet af 2021 –  her i midten af Februar,  i midten af Juni og sidst i midten af December. Der har allerede været demonstrationer rundt omkring i verden – store som små, fredelige som voldelige. Det vil der komme mere af. Men det er også en indre udfordring for hver enkelt af os.  Som sagt et bevidsthedsskred. Jeg vil også kalde det for et udviklingspunkt, som det hedder på psykoterapeutsprog, når vi står overfor emotioner og adfærd der kræver ekstra opmærksom og arbejde med sig selv.

Vi har mulighed for at ændre på vores værdier (Tyr) og på  forholdet til det fællesskab vi er en del af: samfundet (Vandbærer).  Ansvarlighed (Saturn) overfor helheden (Vandbærer)  udfordrer individets ret til uafhængighed og frihed (Uranus)… og omvendt. Ja, det er en stor mundfuld for en lille menneskehed… men hver især kan vi gøre vores.

Lige nu er Merkur retrograd – det er fra 30 januar og til 20. februar  i Vandbæreren. Merkur vil møde Venus den 13. februar og Jupiter den 14. februar og næsten nå hen til Saturn den 20. februar før den vender fremad igen og møder Jupiter en sidste gang og nu fremadrettet i Vandbæreren den 5. marts.  Det er revisionstid. Evalueringstid. Både individuelt og kollektivt, med en overflod af kærlighedsenergi, der bliver bærebølge for udholdenheden. Ikke en sentimental eller romantisk kærlighed, for det kan Vandbæreren ikke udstå men en sjælens kærlighed der udholder alt. Merkur, budbringeren, sammen med Venus og Jupiter vil vise et fremtidshåb som vi virkelig har brug for nu. Det kan være at genåbning af samfundet og pandemiens relative afslutning begynder at kunne anes i horisonten på en konkret og varig måde.