Tankespind om Saturns magi

Det er som en svag strøm, der konstant løber gennem skuldrene, ned gennem armene og ud i fingrene. Smerten er der hele tiden. Sommetider bred og mørk. Andre gange som sløve knive der skærer gennem biceps og triceps. Det er nu to måneder siden  jeg faldt og brækkede den venstre skulder. Ni måneder siden det samme skete med den højre. Jeg kan dårligt huske hvordan det er ikke at have ondt. Opmærksom træning er blevet en del af hverdagen i små skridt. Ingen overdrivelser. Ingen forcering.

Garderoben er langsomt ved at blive skiftet ud. Tøj skal være let at få af og på.  Mine genbrugsherreskjorter har fået en renæssance og trøjer skal være mere rummelige. Oversize er et must. Det gør nu ikke så meget. Stramt tøj har aldrig tiltalt mig. Det gode er,  at jeg har opdaget hvor lidt jeg egentlig kan klare mig med. Før kunne jeg generere bunker af vasketøj. T-shirts og undertrøjer af bomuld er skrottet til fordel for uld – fordi bomuld hurtigt bliver klamt af sved skal det også vaskes ofte.  Men sved hænger ikke fast i uld og kommer ikke til at lugte grimt, har jeg opdaget.  Så ikke alene føler jeg mig bedre tilpas – der er også et miljøaspekt i det. Ren win-win.

I de to måneder der er gået,  er min søster troligt troppet op for at skifte sengetøj, vaske og støvsuge.  Nu skal jeg så småt til at overtage de ting selv.  Med ro og omtanke for armbevægelserne, så jeg ikke kommer helt ud i smerteområdet. Indkøb klarer jeg online… og det bliver jeg ved med. Det fungerer og jeg skal ikke slæbe på tunge ting.

Set i metaperspektivet,  er der indtil videre sket gode forandringer.  Et par slidte klicheer hedder “acceptere og være med det, der er”, “hav tillid til processen”. Der er kommet en anderledes ro i sindet. Jeg bliver normalt let rastløs og forandringstrangen melder sig, næsten som trangen til et fix,  i form at omflytning af møbler, anskaffelse af ting jeg mener jeg har brug for (og afskaffelse af andre), stress over den “rigtige” påklædning til dette og hint arrangement etcetc.  Det er forunderligt så lidt vigtigt den slags ting er blevet. Det er jo bare som det er og jeg vil ikke gå og belaste mig selv med spekulationer over hvad andre mon tænker eller om sofaen skal stå i den ene eller anden ende af stuen. Jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det og det ændrer i realiteten ingenting.

Det forekommer meget saturnisk. I mit fødselshoroskop er transit Saturn netop på vej gennem 6. hus (Placidus), der har at gøre med hverdagen og sundheden. Som at blive tvunget til at foretage det nødvendige og lad al staffage falde væk. Den har ligget der siden 2016 og  bliver der til en gang i 2020 (alt efter fødselstidspunktets rigtighed).  Set med et andet hussystem, det der kaldes Tegnhuse (Whole Sign), befinder Saturn sig i Stenbukken i 7. hus (sammen med Pluto) – der handler om relationer og står i opposition til “mig”, min krop og mit image – personaen i 1. hus, Krebsen. Det kan sagtens være tilfældet. Det føles nemlig som et personligt hamskifte og en medfølgende transformation af mødet med andre mennesker – herunder sociale medier som jeg ikke har følt mig særlig tilskyndet til at dyrke. Det er lidt on-off. Saturn har tidligere været i  opposition til radix Mars i Krebsen – en ret barsk kombination af repressiv tolerance, passiv aggressiv, bevægelseshæmning. Måske også et tegn på fysisk smerte? Det er noget tid siden og ikke “akut” i forhold til de brækkede skuldre. Men planeter i et tegn aspekterer planeter i et andet tegn – uanset gradtallet – hvis man er lidt large.

At gå med Saturn betyder at acceptere det at være jordisk. Det har været et issue, så længe jeg kan huske, at søge væk fra det jordiske og ind i en magisk verden, eller mytisk verden, drømmenes verden (MC i Fiskene). En dragning mod “new age”, som jeg samtidig har skyet som pesten for dens romantiserede spiritualitet og fundamentalistiske tendenser. Nu er det bare blevet tomme klicheer eller big business og så er jeg også ude.

I en snak med en nær veninde, talte vi om det at være jordisk, at jeg føler mig jordisk (og dermed kedelig). Det er der ikke noget galt i.  Sagen er bare, at det føles som om der mangler noget. Jeg mangler noget. Selv astrologien er jordisk. Der er ingen magi i det mere. Det er bare et sprog, der kan oversættes. Planeterne kan aflæses direkte og tolkes ind i en sammenhæng.  Det er der ikke noget mærkeligt eller mystisk i. Synes jeg. Veninden, der er stærk tilhænger af astrologi men ikke astrolog selv, slog en skralrende latter op og syntes at jeg var lidt skør. Selvfølgelig er astrologi magisk – det er magisk for mig, sagde hun. Hun synes stadig det er underligt – forunderligt – at man ved at aflæse himmelrummet kan beskrive livet for mennesker.  Det måtte jeg så lige tænke lidt over.

Jeg er ingen superastrolog og synes, selv efter mange år med faget, at det er svært.  Jeg får hovedpine af tabeller og optællinger, talkolonner og datorækker. På den måde er astrologi enormt kedeligt. Selv hedengangne überastrolog Christian Borup (han var Jomfru af soltegn) sagde i et foredrag, at det var vildt kedeligt, når han begyndte på det astrologiske tællearbejde – eller dataindsamling som vi også kan kalde det –  men kvantificeringen gjorde  at sammenhængene blev tydelige og meningsfulde.

Astrologi er noget mærkeligt og mystisk spåkoneagtigt noget indtil man forstår principperne bag.  Og som alt andet håndværk, så skal det læres for at opnå den fulde indsigt og forståelse – ligesom musik. Når noderne er lært og instrumentet beherskes, kan musikken spille så tilhørerne bliver henført. For mig er der magi i en cellosonate – for cellisten er det livslangt hårdt arbejde. Det arbejde der hører under Saturns – jordiske – magi, for musikeren såvel som for astrologen.

En lille anekdote: Jeg er i antikvariatet i Fiolstræde. De har udsalg og jeg styrer lige mod hylden med astrologibøger. Der er et par stykker som jeg tager med ned til disken. Den unge mand slår prisen ind i kassen og bemærker kækt: “Nå, du har nok fundet dig noget spiritisme”… hvortil jeg overrasket svarer: “Spiritisme??? Det er da helt nede på jorden astrologi!!!” – hvorpå et rungende latterbrøl lyder fra baglokalet…

Saturn er min ven og hjælper i det øjeblik jeg accepterer at være jordisk. Hvis ikke, spænder han ben og gør knuder.

Så kan hun lære det…

 

 

Back to basics

When your life is out of focus,
always return to basics.
Dr Miyagi i filmen “Karate Kid”.

Og hvad er så “back to basics”?
I to måneder har jeg været småhandicappet med smerter i højre skulder, arm og hænder, sådan on-off.  Det har gjort ondt at skrive, det gør det stadig, men slet ikke i samme omfang som for et par uger siden.  Det skal nok blive helt godt igen, måske bliver skulderen et nyt barometer der kan fortælle mig når jeg er ude af balance, hvis jeg ikke selv opdager det i tide. Kroppen er en værre sladrehank – eller en kærlig ven der siger til når tingene bliver for  meget.

Jeg har lært at sige fra og prioritere på en anderledes måde – dvs. uden dårlig samvittighed. Hvis jeg ikke kan eller vil – så er det sådan det er.  Til gengæld har jeg fået meget større bevidsthed om hvad der er vigtigt, og det er det jeg går efter.

“Back to basics” er at mærke grænserne, at trække vejret, gøre det nødvendige i hverdagen, hvile, gå ture, spise godt, drikke nok vand (og hvad der ellers kan drikkes – jeg er ingen helgen og elsker at få et glas vin eller to).

Hjemmesiden her er også “back to basics”. Jeg har ledt efter et tema, der opfylder alle mine ønsker til en blog med fotogalleri. Det findes ikke. Der er altid noget det ene tema kan, men ikke det andet. Så derfor er jeg vendt tilbage til et ældre udseende, som alligevel er det bedste og mest enkle. Enkelhed, at ting er ukomplicerede, det går jeg stærkt ind for.

Men hvor kommer denne tilbageholdende stemning fra? Jeg har været i ufrivilligt hi i nogle måneder. Når jeg ser astrologisk på det, så har Merkur svuppet rundt i Fiskenes sumpede mosevand i ugevis, været retrograd og stået stille i næsten en uge ovenpå Neptun, den tågede og uhåndgribelige gasplanet. Og det har altsammen påvirket ascendanten i mit fødselshoroskop. Ganske vist med et af de positive og behagelige aspekter, en trigon, men jeg er ikke begejstret for trigoner. Og slet ikke fra Fiskenes tegn. Der er ingen fremdrift, kun dovenskab og prokrastinering.  Man kan også kalde det for hvileaspekt, for der er ingen udfordring, bortset fra at respektere hvilen, når man hellere vil noget andet. Nogle vil også mene, at det er et meget spirituelt aspekt, eftersom det er Neptun og Fiskene, men det kræver en forklaring (Merkur) af hvad spiritualitet egentlig er, og jeg tror ikke der er en entydig forklaring. Det må afhænge af den enkeltes livserfaring og standpunkt. For mig er spiritualitet bl.a. den simple handling at trække vejret og vide at det er det jeg gør, at se lyset i mit barnebarns øjne, forundres over årstidernes skiften og gøre det bedste jeg kan. Forresten har jeg bemærket at nattens drømme er usædvanligt fyldige og symbolmættede. Kan det kaldes spirituelt?

Merkurs dans med Neptun igennem Februar, Marts og April har været hård for mange mennesker.  Jeg har hørt om tågethed, træthed, træghed, langsommelighed, influenzaer, snuer og allergier, nedtrykthed og uoverkommelighedsfølelse. Men det får heldigvis en ende inden længe. Når Merkur skifter tegn og går i Vædderen den 17. april vil energien stige igen og tankekraften vende tilbage med fornyet lyst til at interagere med andre. Det kan måske virke overvældende, som når køerne kommer på græs om foråret, med kådhed og overstadighed – det er jo Vædderen, så Merkur kan til en start være lidt for impulsiv efter den lange stilstand.

Den 5. april var der nymåne i Vædder. Dagen før var jeg til akupunktur og der skete en mærkbar stigning i mit energiniveau, sammen med et mærkbart fald i smertespektret de følgende dage.  Det er påfaldende, hvad en halv times perforering kan gøre, så det agter jeg at fortsætte med.

Men altså. Back to basics. Trække vejret, dybt og roligt. Se, mærke, opleve, hvad der ligger lige for. Gøre det nødvendige og ikke andet, hvilket minder mig om, at der står en opvask i køkkenet og kalder på mig. Jeg havde mere lyst til at skrive og prioriterede det. Men nu er der ingen undskyldning længere. på med vanten, grib børsten.