Du gamle Måne

Om det er nymåne eller fuldmåne, så har det en sær, mystisk, mytisk og tiltrækkende kraft hver gang det sker.  Specielt når himlen giver frit udsyn til vores jordiske drabant.

Jeg tog et heldigt billede af den i aftes, den 28. januar 2021. Da jeg efterfølgende betragtede billedet af månen på den sorte baggrund, på computerskærmen, var min første tanke at “gud hvor er den egentlig kedelig… “. Den vender altid samme side mod jorden og vi ser derfor altid nogenlunde det samme billede med “navlen” lidt nede til højre.  Desuden virkede billedet fladt og livløst.

Og den er flad og livløs. Når vi tager derop finder vi kun en ørken af sten og støv, som de gjorde i 1969. Der er simpelthen ikke noget deroppe. Kun et amerikansk flag og nogle fodspor…

Månens magi skal vi finde inde i os selv. En magi der rækker tilbage i tiden, til dengang man ikke vidste noget om de fysiske realiteter men betragtede månen som en ven og vejleder, et orienteringspunkt i tid, så de vidste hvornår det var tid at så og hvornår det var tid at vande og høste.

Nymånenatten kan være sort som kul, mens fuldmånenatten kaster et anderledes magisk sølvskær over landskabet.  Jeg husker en gang da jeg cyklede hjem fra en gård lidt udenfor Svendborg en forårsnat under fuldmånen. Jeg blev skræmt af den mystiske stemning der ramte mig. Mit sind, der var fyldt op af den shamanistiske workshop jeg havde deltaget i, forstærkede stemningen. En tæt og truende fyrreskov ligesom lukkede sig om mig mens landevejen lyste op som en sølvstribe foran mig. Jeg satte farten op og kørte midt på vejen. Der var ingen trafik. Jeg var helt alene.  Et mantra hjalp mig igennem: “jeg beder alle mine slægtninge og kraftdyr om beskyttelse”. En ugle tudede tæt ved… og snart var jeg ude af skoven og tilbage i civilisationen hvor månelyset veg for de tændte gadelamper.  Frygten gav slip.

Det jeg blev bange for, skete inde i mig selv. Ikke udefra. Det var min egen fantasi der tog mig. Og er det ikke sådan det er med månen? Den vækker følelser – og lige der var det angsten jeg mærkede. Angsten for det ukendte, det uvisse – angsten for angsten.

Det giver så god mening at Månen i horoskopet symboliserer følelser, emotioner, reaktioner. Vores egne stemninger, der skifter hurtigere end Månen skifter fase.

Fuldmånen den 28. januar kl. 20.15  på 9.05 grader Løve, Solen i Vandbærer, var i tæt t-kvadrat til Mars på 10.51 grader Tyr.   Det sabiske symbol for den 11. grad Tyr er “en kvinde der vander blomster”. Det er for mig et billede på at pleje det nære; hvile ind i det nu der er; tage vare på dig selv og din næste.

Jeg er selv i relativ isolation for tiden. Jeg frygter sygdommen og dens følger. Vaccinen er udsat og det betyder længere tid uden nærkontakt med familie og venner. Det er der ikke noget at gøre ved. Jeg må pleje det nære – mig selv – indtil vi kan ses igen.

Jeg savner også træningscenteret; romaskinen, cyklen, maskinerne og sniksnakken med andre i centeret.  Heldigvis har de et stort udbud af hold til hjemmetræning – så lørdag er jeg til yoga og søndag til meditation. Hjemme på måtten.  Det er ikke helt det samme men heller ikke ingenting.

Du gamle måne… du er stadig min ven.