Planeterne er lukket inde af en drage

Efter at jeg begyndte på “dagens planet” (se menubjælken), er lysten til astrologi så småt ved at vende tilbage. Det sker jævnligt, at meningen med astrologien bliver uklar og jeg lægger det mere eller mindre til side. I mine yngre dage troede jeg at det var slut med astrologi når det skete – men nu ved jeg at det blot er pauser. Ud af den seneste pause opstod nødvendigheden af at holde fast og give mig selv den opgave at skrive lidt astrologisk hver dag på en separat side.

Isolation er som udgangspunkt ikke slemt for mig som introvert eremit, men når hverdagens ramme, der omfatter kontakt med andre mennesker et par gange om ugen pludselig er revet væk, så kan det mærkes på energien. Mit største problem har inden lockdown været at afpasse social kontakt – altså ikke for meget – så jeg ikke bliver for overvældet af udmattelse. Nu er det modsatte faktisk tilfældet – at balancere den anden vej og sørge for tilstrækkeligt samvær-med-afstand for ikke at gå helt i stå.

Når jeg skriver lidt hver dag, holder det mig mentalt i gang. Fysisk er opgaven at gå en rask tur hver dag og et par gange om ugen med gode naboer. Min krop higer efter bevægelse og mine IBS-symptomer (Irritabel Tarm) er umiskendelige – alt går i stå. Jeg er garanteret ikke den eneste der oplever det sådan.

På en måde overgiver jeg mig først nu til coronastilstanden og forsøger ikke at vride noget ud af gamle kæpheste der ikke længere – eller ikke for tiden i hvert fald – giver mening. Astrologisk analyse og tolkning skal ses på baggrund af den virkelighed der er. Det skal den jo altid. Livet med viruset har lange udsigter og det er mærkbart at “mening” ikke er det samme som før corona.

Det jeg siger er blot et forsøg på at komme overens med at bevidsthedens grænser er ved at flytte sig, og det må de hjertens gerne – jeg følger blot med med lidt forsinkelse. Velsagtens ligesom de fleste andre.

Nu til det astrologiske.
Tidligt i morges vågnede jeg fordi en humlebi havde forvildet sig ind ad  vinduet der stod på klem. Den summede aggressivt mod ruden for at finde ud. Jeg måtte op og redde den. Lavede derpå et krus kaffe og satte mig i sengen med ipaden for at tjekke dagens planeter. Der slog det mig.

Siden den 25. Februar 2020 har alle de klassiske planeter ligget indenfor en bue på 180 grader mellem Krebs og Stenbuk. De yderste planeter er Måneknudeaksen (som ikke er planeter men punkter). Eneste undtagelse er lige Månen der jo tager en runde om måneden og som den eneste bevæger sig gennem det tomme felt i 14 dage og igen i det besatte felt i 14 dage. Den vil jeg lige lade ligge, da den bevæger sig så hurtigt.

25. februar 2020 kl. 20.17, København. Whole Sign huse
25. februar 2020 kl. 20.17, København. Whole Sign huse

Halvbuetilstanden begyndte med at Mars bevægede sig hen over den sydlige måneknude i Stenbukken og ind i feltet. Vi skal hen til den 29. Maj 2020 før halvbuen bliver brudt og Merkur går hen over den nordlige måneknude på 0 grader Krebs og ud af feltet. Mars lukkede altså feltet og Merkur vil som den første åbne feltet igen.

Det vil sige, at hele Marts, April og Maj er alle planeterne klemt inde på den ene side af Måneknudeaksen. Wow.

Men hvad betyder det så?
Helt konkret, fik vi de første meldinger om at corona var observeret i Europa den 24. Februar. Det var udbruddet i Italien. Altså et slags begyndelsespunkt. Herefter gik det stærkt med lockdown, udgangsforbud og hvad har vi… og det bredte sig til resten af den vestlige verden med raketfart. Kan vi overført til astrologisk symbolik sige at planeterne gik i isolation i den ene halvdel af horoskopet?

Når Merkur springer ud af skabet 29. maj – får vi måske en yderligere åbning af samfundet? Solen følger efter ved tegnskiftet til Krebsen den 21. Juni og Venus kommer om på den anden side af Måneknudeaksen den 4. August. Hermed er isolationen – planetmæssigt – brudt. I hvert fald for en periode.

De øvrige – langsommere – planeter vil forblive indenfor Måneknudaksens grænser i flere år endnu og de hurtige planeter – Sol, Merkur, Venus og Mars vil alle komme indenfor 180 graders halvbuen, mellem Måneknuderne, igen fra den 30. December 2020 hvor Venus møder den sydlige Måneknude, denne gang i 18 grader Skytte. Igen ser jeg bort fra Månen i denne sammenhæng.

Halvbuedominans – Skålen.
Jeg greb fat i Christian Borups fremragende begynderbog “Astrologi for Nysgerrige”, hvor der er et kapitel om nogle grundlæggende aspektmønstre oprindeligt beskrevet af den amerikanske astrolog Marc Edmund Jones (1888-1980) (Det er også ham med de “Sabiske symboler).

De syv horoskoptyper kaldes på dansk for Kilen, Skålen, Øsen, Lokomotivet, Ringen, Vippen og Trefoden.

Det mønster vi har her hedder Skålen. Alle planeter befinder sig i den ene halvdel af horoskopcirklen. Christian skriver:

Skåltypen har en utroligt fin føling med omgivelsernes påvirkninger. Den er derfor langt mere påvirkelig end man umiddelbart skulle tro. Den har bare en evne til at lukke totalt af for al input og trække sig helt ind i sig selv. Den isolerer sig og bliver utilgængelig… skåltypen er tilbøjelig til at opfatte alle problemer som udefrakommende. Den har derfor tilbøjelighed til at give partneren og omgivelserne skylden for opståede problemer… Skåltypen lægger vægt på sikkerhed, tryghed og på at stå urokkeligt fast på sine synspunkter. Og den stiller ganske store krav til de mennesker den omgiver sig med… Typens tankegang opdeler alt i sort/hvidt, i enten/eller. Hvis den ikke kan få det hele, vil den slet ingenting have. Verden ses som en kamp mellem det gode og det onde. Venner og fjender.Den der ikke er for, er imod. Det er bedre at træffe et forkert valg end at være ubeslutsom… ”

Nu er dette jo udpluk af en tolkning for et menneske, en psykologi. Men overført til en kollektiv tolkning, kan jeg nemt se paralleller. Dem og Os, isolation, tilbagetrækning, overordnet udefrakommende styring. Og det udefrakommende element er både topstyringen fra regeringsledere såvel som det lille arrige bæst kaldet covid-19.

Måneknudeaksen spiller uden tvivl en væsentlig rolle i den her konstellation. Ingen kommer ind eller ud uden at passere en af dem. Det er dragen der er dørvogter og kontrollerer bæstets færden blandt os. Hvem, eller snarere hvad, denne drage repræsenterer er et godt spørgsmål. Jeg tror der er et evolutionsperspektiv i den her situation; om vores overlevelse på lang sigt;  at vi skal være mere end almindeligt opmærksomme på balancen mellem vores adfærdsmønstre og hvad kloden kan bære i det lange – eller snarere korte – løb. Noget vi er blevet konfronteret med gennem lang tid. Det er som om grænsen er nået og naturen – Jorden – sender et tydeligt signal.

De fleste vil nok spørge astrologen “hvor længe varer det, hvornår holder det op?”. Og mit svar er “det aner jeg ikke”. Det eneste jeg kan sige er, at det ser ud til at blive langvarigt, altså rækker ind i 2021, hvor livet skal leves på en anden måde end vi er vant til.

Til gengæld er jeg så optimistisk at tro, at det også kommer noget godt ud af det, alt andet lige. For dem der er direkte ramt og har mistet, er det en ringe trøst, det er jeg helt klar over. Jeg hører lige nu en bog om epi- og pandemier gennem historien som bl.a. beskriver hvor kreative mennesker efterfølgende har været, til gavn for fremtiden og uden hvilke verden i dag ville have set væsentligt anderledes ud. (Jakob Eberhardt, Verdenshistorien største epidemier, Mofibo).

Det er ikke første gang verden oplever pandemi – og i nutiden er vi så heldige at have forskere der arbejder på vacciner. Det havde de ikke i de 300 år pesten i bølger hærgede store dele af Europa og udryddede hele og halve bysamfund. De vidste heller ikke hvor meget det betyder at vaske hænder og holde afstand.

Hold ved, hold ud, tænk nyt.

 

Der er en drage på himlen

Mars går gennem Krebsens tegn for tiden og vil om kort tid passere ascendanten i mit horoskop.  Jeg har lyst til at jamre og klage, som det passer sig for krebsetegnet. Det er Krebsens skyggeside, at beklage sig over det mindste, at stå på sin ret og påstå at “det er de andres skyld”. Sådan har jeg det heldigvis ikke – jeg har bare lyst til at jamre over min brækkede skulder, der (igen) gør ondt og ikke lader mig i fred. Det er snart fem måneder siden jeg faldt sidelæns og knuste den yderste knogleknold (Tuberculum Majus) på højre skulder, den der holder senen til den muskel (Supraspinatus) der løfter armen. Senen blev delvis revet løs og nu kan jeg ikke løfte armen mere end 70 grader på en god dag.

Det er ellers gået rimeligt fremad og rimeligt smertefrit i den senere tid. Jeg går til genoptræning og får at vide at det vil tage lang lang tid det her.  Nåmen det er også ok, hvis bare det bliver bedre. Jeg er topmotiveret for træning.

Men en enkelt forkert bevægelse, har sendt mig tilbage til start. Nervesmerter og kvalme, begrænset bevægelighed og træthed. Jeg kan ikke støvsuge, ikke bære købmandsvarer hjem, ikke skrive frit med begge hænder… jeg sidder lige nu med is på skulderen og skriver med venstre hånd. Det er godt nok bøvlet og jeg føler at jeg sander til. Det er ved at være to måneder siden jeg sidst skrev her på bloggen.  Så det her er lidt tiltrængt ruminering og vildtvoksende tankestrøm – bare for at komme i gang igen.

Der er en drage på himlen

I går, den 14. juni 2019, var der en drage på himlen. Mars, Merkur og nordlig Måneknude i  i Krebs, i opposition til Saturn, Pluto og sydlig Måneknude i Stenbuk. En opposition der blev bundet sammen af en stortrigon mellem Månen, Mars/Merkur og Neptun i vandtegn.  Det laver aspektmønsteret kaldet en drage – og jeg ser det desuden som en armbrøst – der lægges an til skud, og pilen har retning mod planeterne i Stenbukken.  Der kan tolkes utallige ting på det. Umiddelbart opfatter jeg det som et symbol på vort hjemlige politiske klima nu efter valget – der er lagt op til skarpe, realistiske, konkrete og nødvendige reparationer af forrige regeringers ødelæggelser der symbolsk er forvarsler om større forvandlinger vi har i vente.  Det handler om konfrontation med virkeligheden, med nationens tilstand, som Krebs-Stenbuk så smukt viser hen til.  Der er en forhandlinger i gang i disse dage,  for at finde et holdbart og realistisk regeringsgrundlag.

Stortrigonen i vandtegn er dog kortvarig eftersom det ene ben er Månen i Skorpionen. Den er allerede væk nu. Jeg begyndte på dette indlæg netop som Månen gik i Skytten.  Men vi har stadig Neptun i trigon til planeterne i Krebsen og sekstil til planeterne i Stenbukken – måske vil det give regeringsforhandlingerne et humant islæt, dvs at det ikke blot  handler om økonomi, men også om menneskers liv. Især de mennesker der har behov for sikkerhed og tryghed.

Der er også en anden drage involveret her. Nemlig Måneknudeaksen, der også kaldes for en drage, eller en slange, der blev delt i to så hoved og hale blev skilt og sendt i hver sin retning. Dragens hoved er her Måneknuden i Krebs – halen i Stenbuk.  I Krebsen er der input – Månens tegn – moderens tegn, hvad folket har behov for bliver fodret gennem Mars og Merkur – verbale slagsmål på krav og synspunkter overfor Dragens hale hvor det hele kommer ud igen i transformeret, fordøjet, stand til konkretisering og forvandling gennem Saturn og Pluto.  Og hvordan det så bliver konkretiseret har vi tilgode at se endnu. Jeg føler mig håbefuld. I hvert fald hvad den hjemlige statsstyring angår.

Mine iagttagelser iøvrigt af måneknudernes kontakt med Mars og Pluto har været at det kan være særdeles farligt. Aspekter mellem dem, har tidligere vist sig på tidspunkter for bombeeksplosioner… som regel en  smule forsinket i forhold til aspektets højdepunkt – som er nu. Gid det må blive en fejlagtig forudsigelse der blot henviser til de  intense følelser, der f.eks. viser sig når lederen af det parti der kalder sig Stram Kurs er på banen. Der er rigelig aggression der – i begge lejre.  Det er en voldsom og uforudsigelig tid vi lever i.

Der er endnu et mønster på den aktuelle himmel. Neptun i Fiskene er fokusplanet i et T-kvadrat med Solen i Tvillinger og Jupiter i Skytten.  Et superaktivt – omend også kortvarigt aspekt som lige giver os et strejf af noget grandiost, eventyrligt og glamourøst.  Det er som om den siger at vi kan klare alt,  i medgang og modgang, selv om der er smerte og ve – så skal det nok gå altsammen.  Der er momentum, for den der vil bruge aspektet til at åbne for en magisk, anden virkelighed. Eller for den der vil flygte ind i en bevidsthedsændrende rus – på godt og ondt.

Pudsigt nok så fik jeg lyst til at læse Carlos Castanedas bøger fra 1960erne,  netop under denne magiske konstellation.  Allerede i starten af 1980erne forsøgte jeg at læse dem, men var slet ikke moden til det i min ungdoms uvidenhed. Nu føler jeg mig mere klar. Dog skal det siges, at hverken Lophophora Williamsii,  Peyote,  Pigæble, Ayahuasca eller hvad det nu hedder altsammen, slet ikke er min boldgade – men jeg oplever at der er en opblomstring af brugen af disse  bevidsthedsændrende (udvidende?) svampe for tiden.

Noget helt andet men også eventyrligt  er en glædelig begivenhed i familien. Vi har haft bryllup – min søn og hans kæreste blev gift i pinsen ved et brag af en kæmpefest, der vil give genlyd mange år frem i tiden… i det værste vejr juni endnu havde bragt. Det foregik i telt, så den ellers perfekte plan måtte ændres løbende.  Stiletter blev skiftet ud med sneakers,  tynde kjoler med tykke bukser og jakker etcetc… ingen var kede af det af den grund. Festen forløb helt perfekt uperfekt og parret var – og er – lykkelige.   Det perfekt magiske tidspunkt var i øvrigt da præsten erklærede dem for rette ægtefolk, netop som MC passerede Solen med opposition til Jupiter og Neptun stod på Descendanten…  Eventyrligt, magisk, forunderligt.

Og nu er det lørdag igen. Himlen er tung som bly; det lyner og tordner mens folket fejrer Dannebrog og Stig Rossen lyder som en søløve med tømmermænd på landsdækkende tv (jeg får helt ondt af ham og i ørerne), der er folkemøde på Bornholm og de nyvalgte partier forhandler om statens penge…  jow, der er gang i den på og under himlen.

God weekend 🙂