Grebet af momentet

På min daglige travetur i dag, endte jeg med at tage bussen. Med mundbind og sprit og det hele. Det skal jo til. Det er længe siden jeg har været på bytur og ose bøger. Jeg savner Strubes og Det Ukendtes boghandel med alskens alternativt og astrologisk og besluttede spontant at tage ind til astrologihuset på Østerbro. Jeg hoppede af bus 184 på Hans Knudsens Plads og lod fødderne bringe mig til Teglværksgade.

Jeg tog trappen op til 4. sal og åbnede døren ind til astrologihuset. Det er måske lidt meget sagt at hele huset er astrologi, men 4. sal til højre er i hvert fald dedikeret til faget.  Et imødekommende “Hej” lyder inde fra boghandelen. “Hej”, svarer jeg tilbage, “det er Birgitte fra Lyngby”. Inger, der står bag disken har lige pakket en kasse nye bøger ud og sender mig et strålende smil og spørger hvad hun kan gøre for mig. Vi har mødtes en del gange før og det er altid så hyggeligt.

Der var et par bøger på min ønskeliste, en gammel en fra 1981 og en der er spritny. “Jeg vil gerne se på to bøger”, svarer jeg og nævner først en titel som hun griber fra den bunke hun lige har pakket ud. “Alle tiders bog”… ja, det hedder den altså. Det er titlen. Den er fuld af tal. Om tid.

“Og den anden?”
“Horoscope Symbols, af Robert Hand.”
“Jeg må lige spørge chefen”, siger hun så og forsvinder ind i et kontor ved siden af.  Jeg tøffer efter hende og siger “Hej Karl Aage”…  dog har jeg ingen forventning om at han kan huske hvem jeg er. Det er mere end et år siden vi hilste på hinanden en enkelt gang.  Vi falder i snak foran en tilsyneladende overordentligt uordentlig bogreol, der dog er opdelt alfabetisk efter forfatter. Mine øjne falder straks på et par forkert placerede titler af Robert Pelletier som straks bliver omplaceret fra H til P. De lignede til forveksling bøger af Robert Hand, så det kan jo smutte i skyndingen.

Karl Aages kontor er kreativt rodet og emmer af aktivitet med redaktionelt arbejde. Hvis jeg havde et kontor, ville jeg også have bunker af bøger, blade og papirer liggende rundt omkring. Og så alligevel ikke. Jeg holder af orden og må have rent bord og rolige omgivelser før jeg kan gå videre med en ny opgave. Det minder mig om mit første besøg hos en advokat. Jeg var 14 og min far var lige død, så det var noget med en boopgørelse. Ikke at jeg var involveret; jeg var bare med min mor derhenne.  I advokatens kontor lå der bunker af sager på alle overflader; enorme bogreoler med enorme bøger i læderindbinding; mørke chesterfieldlædermøbler og mørkt egetræ; lamper med grønne skærme af glas. Fuldstændig arketypen på et advokatkontor som taget ud af Charles Dickens.  Jeg er bare så fascineret af sådanne arbejdsrum. Værksteder for ord og ideer. Senere blev jeg advokatsekretær – måske det besøg lagde grunden til det. Der var ikke meget rod på vores kontor. Men vi var kreative, dog

Tilbage til Karl Aage. Vi sludrede lidt om dit og dat og bøger ved hans reol og jeg fandt et par titler jeg gerne ville købe også. Da jeg sagde mit navn (han kunne ikke huske det fra sidst, selvfølgelig), udbrød han “Nåååh ja, det er jo dig der skriver så skidegodt”… (undskyld kære læser – jeg kan bare ikke lade være at være lidt stolt over at få sådan en kompliment fra redaktøren af det konkurrerende astrologiblad).

Nå, men Robert Hands Horoscope Symbols i secondHand(!) udgave blev overdraget til mig sammen med The Mars Book (meget apropos nu Mars er i Vædderen i lang tid) samt Christian Astrology af William Lilly som længe har været på ønskelisten.  Horoscope Symbols er ganske umulig at opdrive så jeg er rigtig glad. Den er god at have som opslagsbog! Ganske vist har jeg den i en svensk oversættelse men den synes jeg ikke godt om. Så hellere den originale.

Jeg havde tømt sparegrisen og afleverede pengene til Inger og drog glad hjem med bus 184 igen.

Undervejs fik jeg en underlig fornemmelse i nervesystemet. Noget Karl Aage havde sagt? Han arbejder på et værk af historisk art og spurgte om jeg var interesseret i renæssancen, nu jeg har skrevet om Leonardo da Vinci… om jeg havde lyst til at bidrage til værket? (Igen – en kompliment der kan mærkes). Jeg sagde det som det var, at artiklen om Leonardo var et bestillingsarbejde og jeg var blevet grebet af momentet – så det var ikke renæssancen som sådan jeg interesserede mig for. Men så var det, at jeg der i bussen kom til at tænke på et andet renæssancemenneske fra næsten samme tid og sted som Leonardo… og nej – igen siger jeg ikke hvem, for så forsvinder magien. Men gad vide om ikke det bliver til en artikel.  Mit system er i hvert fald sat på “go” og så ser vi hvad der kommer ud af det.

Når inspirationen rammer er det på sin plads med en tak til transit Uranus på radix Merkur og kollektive Merkur i opposition til Uranus der sørger for input når jeg mindst venter det.  Det er ellers lige før jeg har været ved at sande til. Det får jeg heldigvis ikke lov til ret længe ad gangen.

Og forøvrigt tak til Karl Aage i Astrologihuset for komplimenterne.

 

Min bogsommer anno 2018

33 grader under parasollen på altanen. Det er umuligt. Det kan jeg ikke. Vil ikke. Kryber indenfor i skyggen med ventilatoren på højeste gear.  Jeg er ikke skabt til varmegrader af den kaliber.  Sveden hagler af kroppen ved den mindste bevægelse.  Hjernen smelter ned. Vanddunken fyldes gang efter gang.  Suppleres med iste, iskaffe… og is. Et koldt, fugtigt håndklæde køler nakken.

Jeg må ikke have været rigtig klog, men besluttede at tage afsted til Antikvariatet i den store stygge storby. De har en bog jeg mangler (læs: ønsker mig) og som har været udsolgt i mange år. Så afsted med mig. Det er ellers sjældent jeg vover mig ind i stadens vrimmel på en lørdag – der er alt for mange mennesker… og det er alt, alt, alt for varmt.

Men høsten var god… jeg fik min bog. Plus et par stykker til. Min glæde ved bøger er intakt, kan jeg konstatere. Længe har jeg kun læst bøger elektronisk – eller hørt dem læst op. Og jeg har luget ud i bogreolen i flere omgange på det seneste. Men der er altså alligevel ikke noget der kan slå en papirbog.

Så nu har jeg samlet en lille bunke af de bøger jeg vil læse i sommer – nogle er ambitiøse, andre i den lettere ende, alle har nogle  år bag sig. Faktisk gider jeg ikke nyudgivelser – det er ligesom de ikke har fået sjæl endnu. Kommercielle bøger der hypes i medierne interesserer mig slet ikke.

Djuna Barnes (1892-1982) skriver i et sprudlende og blomstrende sprog, historien er på en måde uvæsentlig – det er hendes unikke stil jeg går efter.
Emma Tennant (1937-2017)  er ny for mig. Hun skriver bøger bygget over andre forfatteres karakterer og bruger deres navne… Mrs. Hyde og Ms. Jekyll? Hvad mon de er for nogle?

Og så er der de astrologiske bøger –  ikke alt er hyggelæsning. Harmonier i Astrologi er ambitiøs – den tror jeg må vente til temperaturen er faldet drastisk. Den, og så The Predicition Technique.   Så det bliver vores navnkundige astrolog Christian Borup jeg vil divertere mig med under sommerhedebølgens astrologistudier.

Det er lørdag, sidst  på eftermiddagen. Nu er det næste spørgsmål bare… hvilken bog skal jeg læse først? I gamle dage, da min hjerne var yngre og mindre belastet, kunne jeg have flere bøger i gang samtidig… den trafik går ikke mere. Nu hedder det “en ad gangen og langsomt” – ellers ryger hukommelsen.

Men allerførst – isafkøling… Nu… Straks…!

 

Nymåne i spion- og agenttegnet Skorpion

Nymånen i Skorpionen har gjort sit arbejde godt i dag.  Den var eksakt her ved middagstid den 18. november 2017 – i opposition til Solen i mit horoskop.  Nåh ja – det er jo min halvårsfødselsdag i morgen den 19. november og jeg mærker den skorpionske undergrund røre på sig. Det er ikke blot meditativ indadvendthed og indre samtale med ånder og sindets skygger… der sker også noget andet.

Netop som nymånen er på sit højeste ringer min søster og siger, at hun vil skrive til Stasiarkivet i Berlin og bede om kopier af de dokumenter der vedrører vores familie. Det risler ned ad ryggen. Barndommen i den kolde krigs centrum bliver levende igen. Det er ikke første gang. Men for hver gang får vi mere viden om, hvad det egentlig var der foregik.

Min far var dansk præst i Berlin i årene 1961-67, de første seks år efter at DDRs statsleder Walter Ulbricht lukkede grænsen mellem Øst- og Vestberlin permanent.  Det var en større udfordring end min far havde lagt billet ind på da han søgte og fik embedet, men han så en vigtig opgave i at holde kontakten med de danske der var blevet fanget bag muren, da de ikke længere kunne komme til Christianskirken, der dengang lå i den amerikanske zone.  Han fik etableret mulighed for at holde kirke hver anden søndag i lånte lokaler i Østberlin. Og altså med Stasi som skygger i hælene. Forsigtighed var et must. Samtaler om politik under kirkekaffen tabu. Enkelte gange var der ukendte gæster i menigheden – man var ret sikker på at det var stasi-folk.

Jeg var barn da min far døde og hilser enhver lejlighed til at finde ud af hvad han lavede, velkommen.  Hans navn er i de senere år dukket op i bøger og artikler om tiden i Berlin – og andre kontroversielle sammenhænge. Senest er det en ny bog af journalist Jesper Clemmensen “Skyggemand”. En fængslende og velskrevet dokumentar om flugthjælperne i Berlin, centreret om en enkelt hovedperson – som min søster fornylig har haft kontakt med. Den er spændende som en spionroman – og det er rå historisk virkelighed.

Min far havde åbenbart en rolle i flugthjælperorganisationen. Det undrer mig ikke, for han var altid på barrikaderne for det han brændte for – lige siden han som ung gymnasieelev var modstandsmand i gruppen Dansk Samling – omend kortvarigt, for gruppen måtte spredes og min far gå under jorden.  Eller da han holdt søndagsgudstjeneste i Thylejren i 1970 (Peter Øvig Knudsen, Hippie 1).

Men nu spøger han altså igen og sætter familien på den anden ende, fordi han atter en gang er med i en bog.  Det er godt min mor ikke er her mere – hun ville ikke have stasiakterne åbnet, for det ville gøre for ondt at vide hvem af vennerne der var informanter, og det er forståeligt. Men der er meget vi gerne ville have spurgt hende om nu, hvor skeletterne kommer ud af skabet i en lind strøm.

Så nu må vi se hvad min søster får gravet frem og hvor det bringer os hen. Spændende er det – og det kan det jo kun være, fordi begivenhederne er så meget på afstand. Dengang sad min mor med nerverne uden på tøjet, når min far var afsted og indtil han var sikkert hjemme igen. Det er nok meget godt hun ikke skal genopleve det.

Astrologisk er det lige efter bogen, at det sker nu med aktuelt fire planeter i spion- og agenttegnet Skorpion.  Om  seks måneder, den 30. april 2018 falder fuldmånen i Skorpionen, som svar på den aktuelle nymåne – lad os se om det bringer et nyt kapitel i stasiarkiv-historien. Uha – det er nervepirrende…