Min bogsommer anno 2018

33 grader under parasollen på altanen. Det er umuligt. Det kan jeg ikke. Vil ikke. Kryber indenfor i skyggen med ventilatoren på højeste gear.  Jeg er ikke skabt til varmegrader af den kaliber.  Sveden hagler af kroppen ved den mindste bevægelse.  Hjernen smelter ned. Vanddunken fyldes gang efter gang.  Suppleres med iste, iskaffe… og is. Et koldt, fugtigt håndklæde køler nakken.

Jeg må ikke have været rigtig klog, men besluttede at tage afsted til Antikvariatet i den store stygge storby. De har en bog jeg mangler (læs: ønsker mig) og som har været udsolgt i mange år. Så afsted med mig. Det er ellers sjældent jeg vover mig ind i stadens vrimmel på en lørdag – der er alt for mange mennesker… og det er alt, alt, alt for varmt.

Men høsten var god… jeg fik min bog. Plus et par stykker til. Min glæde ved bøger er intakt, kan jeg konstatere. Længe har jeg kun læst bøger elektronisk – eller hørt dem læst op. Og jeg har luget ud i bogreolen i flere omgange på det seneste. Men der er altså alligevel ikke noget der kan slå en papirbog.

Så nu har jeg samlet en lille bunke af de bøger jeg vil læse i sommer – nogle er ambitiøse, andre i den lettere ende, alle har nogle  år bag sig. Faktisk gider jeg ikke nyudgivelser – det er ligesom de ikke har fået sjæl endnu. Kommercielle bøger der hypes i medierne interesserer mig slet ikke.

Djuna Barnes (1892-1982) skriver i et sprudlende og blomstrende sprog, historien er på en måde uvæsentlig – det er hendes unikke stil jeg går efter.
Emma Tennant (1937-2017)  er ny for mig. Hun skriver bøger bygget over andre forfatteres karakterer og bruger deres navne… Mrs. Hyde og Ms. Jekyll? Hvad mon de er for nogle?

Og så er der de astrologiske bøger –  ikke alt er hyggelæsning. Harmonier i Astrologi er ambitiøs – den tror jeg må vente til temperaturen er faldet drastisk. Den, og så The Predicition Technique.   Så det bliver vores navnkundige astrolog Christian Borup jeg vil divertere mig med under sommerhedebølgens astrologistudier.

Det er lørdag, sidst  på eftermiddagen. Nu er det næste spørgsmål bare… hvilken bog skal jeg læse først? I gamle dage, da min hjerne var yngre og mindre belastet, kunne jeg have flere bøger i gang samtidig… den trafik går ikke mere. Nu hedder det “en ad gangen og langsomt” – ellers ryger hukommelsen.

Men allerførst – isafkøling… Nu… Straks…!

 

Nymåne i spion- og agenttegnet Skorpion

Nymånen i Skorpionen har gjort sit arbejde godt i dag.  Den var eksakt her ved middagstid den 18. november 2017 – i opposition til Solen i mit horoskop.  Nåh ja – det er jo min halvårsfødselsdag i morgen den 19. november og jeg mærker den skorpionske undergrund røre på sig. Det er ikke blot meditativ indadvendthed og indre samtale med ånder og sindets skygger… der sker også noget andet.

Netop som nymånen er på sit højeste ringer min søster og siger, at hun vil skrive til Stasiarkivet i Berlin og bede om kopier af de dokumenter der vedrører vores familie. Det risler ned ad ryggen. Barndommen i den kolde krigs centrum bliver levende igen. Det er ikke første gang. Men for hver gang får vi mere viden om, hvad det egentlig var der foregik.

Min far var dansk præst i Berlin i årene 1961-67, de første seks år efter at DDRs statsleder Walter Ulbricht lukkede grænsen mellem Øst- og Vestberlin permanent.  Det var en større udfordring end min far havde lagt billet ind på da han søgte og fik embedet, men han så en vigtig opgave i at holde kontakten med de danske der var blevet fanget bag muren, da de ikke længere kunne komme til Christianskirken, der dengang lå i den amerikanske zone.  Han fik etableret mulighed for at holde kirke hver anden søndag i lånte lokaler i Østberlin. Og altså med Stasi som skygger i hælene. Forsigtighed var et must. Samtaler om politik under kirkekaffen tabu. Enkelte gange var der ukendte gæster i menigheden – man var ret sikker på at det var stasi-folk.

Jeg var barn da min far døde og hilser enhver lejlighed til at finde ud af hvad han lavede, velkommen.  Hans navn er i de senere år dukket op i bøger og artikler om tiden i Berlin – og andre kontroversielle sammenhænge. Senest er det en ny bog af journalist Jesper Clemmensen “Skyggemand”. En fængslende og velskrevet dokumentar om flugthjælperne i Berlin, centreret om en enkelt hovedperson – som min søster fornylig har haft kontakt med. Den er spændende som en spionroman – og det er rå historisk virkelighed.

Min far havde åbenbart en rolle i flugthjælperorganisationen. Det undrer mig ikke, for han var altid på barrikaderne for det han brændte for – lige siden han som ung gymnasieelev var modstandsmand i gruppen Dansk Samling – omend kortvarigt, for gruppen måtte spredes og min far gå under jorden.  Eller da han holdt søndagsgudstjeneste i Thylejren i 1970 (Peter Øvig Knudsen, Hippie 1).

Men nu spøger han altså igen og sætter familien på den anden ende, fordi han atter en gang er med i en bog.  Det er godt min mor ikke er her mere – hun ville ikke have stasiakterne åbnet, for det ville gøre for ondt at vide hvem af vennerne der var informanter, og det er forståeligt. Men der er meget vi gerne ville have spurgt hende om nu, hvor skeletterne kommer ud af skabet i en lind strøm.

Så nu må vi se hvad min søster får gravet frem og hvor det bringer os hen. Spændende er det – og det kan det jo kun være, fordi begivenhederne er så meget på afstand. Dengang sad min mor med nerverne uden på tøjet, når min far var afsted og indtil han var sikkert hjemme igen. Det er nok meget godt hun ikke skal genopleve det.

Astrologisk er det lige efter bogen, at det sker nu med aktuelt fire planeter i spion- og agenttegnet Skorpion.  Om  seks måneder, den 30. april 2018 falder fuldmånen i Skorpionen, som svar på den aktuelle nymåne – lad os se om det bringer et nyt kapitel i stasiarkiv-historien. Uha – det er nervepirrende…