Marie Curie, i Plutos skygge

Marie Curie står som et symbol på frisætning af kvinders liv og intelligens i et indre oprør og trods mod først russiske undertrykkere og siden den akademiske verden præget af mænd. Det har været vanskeligt at indkredse hendes liv i en kort artikel – forhåbentlig vil den inspirere til at vide mere om denne særlige kvindes liv og skæbne.

Artiklen blev bragt i Horoskopbladet Stjernerne  nr 9 (Skytten) 2019

 

Astro-databank angiver Maries fødselstid til kl. 12.00, den 7. november 1867. På det tidspunkt er MC godt 18 grader Skorpion. Flytter vi tidspunktet et kvarterstid bagud er der to bonattisnit – kl. 11.44 med Solen eksakt på MC og 11.46 hvor Pluto lander præcis på IC. Det giver mening at Pluto er på IC i betragtning af hendes familiehistorie og undertrykte nationalitet. Solen på MC, varsler den forsker og offentlige person hun var. Oppositionen Sol-Pluto på eller ved MC-IC-aksen antyder traumatiske familie- og forældretemaer.

Polen – et ikke-land
Det er en særdeles omskiftelig, barsk og blodig historie polakkerne har levet i op gennem tiden. Polen var delt i tre regioner. Mod vest under Preussisk herredømme, mod syd indlemmet i Østrig og mod øst en russisk provins med hovedstaden Warszawa. Det var zar Alexander IIs hensigt at udslette polsk sprog og kultur. Den polske intelligentsia fik mundkurv på og på skoler måtte man kun undervise på russisk og kun fremme russisk kultur. Mange polakker udvandrede til bl.a. Frankrig hvor de kunne udfolde deres talent og være med til at udvikle videnskab, kunst og kultur, noget som russerne angiveligt ikke forstod sig på. For dem var Zaren alt. Det var i den ånd, Marie Salomea Sklodowska kom til verden. Det var samme år som Alfred Nobel tog patent på Dynamit og Karl Marx udgav første bind af Kapitalen.

Det hemmelige liv
Den lille pige, den yngste af fem, vokser op i to verdener. Begge forældrene er lærere, moderen rektor for en pigeskole (hvilket russerne ikke tog sig af fordi de ikke regnede kvinder for noget) indtil hun bukker under for sygdom. Faderen underviser i fysik og matematik på et gymnasium for drenge, indtil han bliver offer for russisk berufsverbot og familien må skære drastisk ned på levestandarden og etablere et pensionat for studerende for at overleve. I den indre verden lever den unge Marie sin polske identitet og kultur bag hjemmets fire vægge. I den ydre verden, må hun bøje sig for det russiske overherredømme med repressiv tolerance.

Marie stifter meget tidligt bekendtskab med døden. Den ældste søster, Sozia, dør af tyfus da Marie er seks år gammel. Moderen dør af tuberkulose da Marie er 11 år. Forinden er gået en årrække, hvor moderen har været distanceret og afskåret børnene fra enhver berøring og kærtegn af frygt for at smitte dem. Det forstår en lille pige ikke – hun tror ikke at moderen elsker hende. I de biografier jeg har læst, fremgår det, at Marie elskede og savnede sin mor ud over alle grænser, endnu mens hun levede. Månen i Fiskene – midt imellem den sydlige Måneknude og Chiron antyder et dybt modertraume som følger hende livet igennem. En tæt konjunktion mellem Venus og Saturn understreger et følelsesmæssigt afsavn der antyder at det med kærlighed er svært, alvorligt og noget hun skal gøre sig fortjent til. Hendes personlighed er gennemsyret af tungsind og depressivitet som hun overkommer ved hårdt arbejde.

Begavelse og begrænsninger
Pigen er særdeles velbegavet. En skarp og nysgerrig Merkur i Skytten med trigon til Neptun i Vædderen, giver hende et stærkt intuitivt sind og en rigdom af visioner og ideer, ildhu og energi. Marie kan læse allerede som fireårig efter at have leget skole med storesøsteren Bronia. Forældrene er ikke begejstrede og synes hellere hun skal lege i den friske luft. Men Marie er mere interesseret i faderens arbejdsværelse med bøgerne og glasskabe fulde af instrumenter til fysikforsøg. Skoletiden kommer hun igennem med en barsk transit Pluto i opposition til Saturn, Venus og Mars. Hun afslutter gymnasiet med guldmedalje i 1883. Og så stopper det hele. Piger må ikke læse på universitetet og det frustrerer den ambitiøse og videbegærlige Marie grænseløst. Heldigvis er der i familiens omgangskreds en revolutionær polsk kvinde, der i al hemmelighed driver undervisning for unge kvinder. De mødes på forskellige adresser rundt om i byen, for ikke at blive opdaget og arresteret af den russiske administration. Pluto er gået i Tvillingernes tegn. De første spadestik til Maries videnskabelige karriere er taget ved ”Det Flyvende Universitet”.

Aftalen
Den ældste søster Bronia, vil gerne være læge men hun er jo også underlagt den restriktive uddannelsespolitik. Marie, der nu er 16 år, får den geniale ide at hun vil arbejde som guvernante og tjene penge til Bronias uddannelse i Paris. Når Bronia er færdig, er det Maries tur til at læse med støtte fra søsteren. Mars hersker over 3. hus (søskende) og står i 10. hus (mål og karriere). Vejen er dermed banet for studier ved Polyteknisk Læreanstalt på Sorbonne, hvor hun begynder i 1891. Transit Pluto og Neptun står sammen i Tvillingerne og i opposition til Maries Merkur i Skytten, da hun indskriver sig ved fakultetet.

Pierre Curie
Fordi Marie mangler et laboratorium, bliver hun introduceret for den noget ældre Pierre der underviser på skolen for Fysik og Kemi i Paris. Det tager ikke mange møder, før de danner par. Marie har Uranus på descendanten og forelsker sig omgående i den 8 år ældre mand, der forsker i elektromagnetisme. Lige hendes gebet. Det bliver til et legendarisk ægteskab, to børn og en tragisk udgang. Pierre Curie, der er en noget desorganiseret og nørdet mand, bliver i sin uopmærksomhed dræbt af en hestevogn en stormfuld aften i april 1906. I stedet for at tage imod en pension fra staten, overtager Marie hans lærestol ved Sorbonne og bliver den første kvindelige professor i Fysik. Transit Uranus befinder sig på denne tid i on-off konjunktion med Maries Ascendant i Stenbukken. Livet er igen ændret for altid. Savnet efter ham en livslang ledsager fra denne sorte dag.

Den usynlige virkelighed
Som ægte videnskabsfolk, interesserede især Pierre sig for alle naturfænomener fordi, som han sagde, ”vi ved så lidt om det medium der omgiver os, eftersom vores viden er begrænset til fænomener der påvirker vore sanser, direkte elle indirekte”. Der var ikke tale om en tro på overnaturlige kræfter eller en almægtig Guds magiske indvirken, men en ægte nysgerrighed på at opdage og forklare alle former for naturfænomener – også det paranormale, som vi ikke umiddelbart kan se eller opfatte. Når vi kan påvise stråling af forskellig art, må der også være andet vi kan påvise, som f.eks. telepati og telekinese, lød tesen. Parret deltog i seancer hos et dengang kendt clairvoyant medium, Eusapia Palladino. Hun fik møblerne til at svæve. Et ikke ukendt fænomen i spiritistkredse på den tid og som selvfølgelig af skeptikere blev tilbagevist som fup. Pierre nåede ikke at påvise hverken det ene eller det andet. Om Marie fortsatte med at deltage i seancerne efter hans død vides ikke.

 

Pierre Curie (15.5.1859, kl. 2.00, Paris (C-data)) har Solen i Tyren og vil naturligvis søge en naturlig forklaring på det uforklarlige. Han har (muligvis) ascendant i Fiskene og Månen i Skorpionen som gør ham til en visionær drømmer, draget mod skjulte fænomener. Marie er endnu mere præget af vandtegnene. Med Solen og tre planeter i Skorpion, Månen i Fiskene og en Uranus på descendanten i Krebs til at understrege det hele, er hun sensitiv og modtagelig for ideen om psykiske fænomeners virkelighed. Det fremgår af dagbøger og breve, at hun stadig talte med Pierre efter hans død og ofte besøgte hans grav.

I sin biografi, ”Obsessive Genius” beretter Barbara Goldsmith om en passage i Maries dagbog efter Pierres begravelse, at hun i sin store sorg havde lænet panden mod hans kiste og der fornemmet Pierres stemme i sit hoved. Han sagde at hun ville finde en måde at leve videre på. Hun spørger sig selv om det var en fortættet tankeoverføring fra ham inde i kisten. Jeg er ikke i tvivl om, at Marie har haft særdeles veludviklede antenner, vist ved Månens position i midtpunktet mellem Sydlig Måneknude og Chiron i Fiskene. Et sært ”skæbneagtigt” stellium, om man vil, der tillige knytter sig til Solen i Skorpionen og Uranus i Krebsen i en stortrigon. Og så er der trigonen mellem Merkur og Neptun. Hun er ikke religiøs i traditionel forstand, måske heller ikke særligt spirituel, men et menneske der trækker på alle tænkelige kanaler for inspiration, intuition og en aldrig svigtende tro på den videnskabelige vej hun har valgt (eller som har valgt hende) på godt og ondt.

 

Grundstof 88
Baseret på bl.a. Henri Bequerels forskning i Urans stråling, opdager hun at det materiale der er tilbage efter at Uranet er skilt fra, stadig udviser stråling, så der må altså være noget andet og mere med den egenskab. Nu begynder det tunge arbejde i den lille parisiske baggård ved laboratoriet. Flere ton af et sort, glinsende mineral kaldet Begblende importeres fra Østrig og bliver dampet ind i et stort kar. Den lille kvinde med det viltre hår står som en anden alkymist og rører i den kogende gryde dag efter dag, mens dampene står om hende, indtil kun en lillebitte klat blåligt selvlysende stof er tilbage. Dette stof viser sig at have en strålingseffekt mange gange stærkere end Uran. Bequerel kaldte strålingen for X-rays, hvor x står for den ubekendte faktor. Marie kalder strålingseffekten for radioaktivitet – og stoffet kalder hun Radium, der betyder stråle. Hun og Pierre har opdaget et nyt grundstof, der får atomnummer 88 i det periodiske system. I 1903 tildeles Pierre Curie Nobelprisen i Fysik, men han vil kun tage imod den hvis Marie får den sammen med ham, da det er deres fælles arbejde der bør belønnes.

Eftersom Curierne ikke har taget patent på deres opdagelse, fordi de mener at et grundstof tilhører alle og derfor ikke kan kapitaliseres for egen vindings skyld, kan alle der vil og har råd udvinde stoffet og bruge det efter forgodtbefindende. Ved siden af anvendelsen (røntgen) i hospitalsregi, skyder en hel industri i begyndelsen af det 20. århundrede op omkring det selvlysende stof. Det bliver markedsført som mirakelmiddel for alskens sygdomme, som ingrediens i kosmetik og brugt til de små selvlysende tal på vækkeure. Konsekvensen er at mange bliver syge og stoffet bliver forbudt til den form for brug, en gang i 1930erne. Vækkeurene lavede man dog helt frem til 1950erne (jeg har selv haft et stående på mit natbord).

Syg af arbejdet
Det blev altså klart, hvor farligt det er at blive udsat for radioaktiv stråling, omkring den tid hvor Pluto blev opdaget i 1930. Marie blev tiltagende syg, uden i starten at kende grunden til det. Og det var aldrig hensigten at Radium skulle bruges industrielt. Med Maries egne ord: ”Vi må ikke glemme, at da Radium blev opdaget, vidste ingen at det skulle vise sig at være anvendeligt på hospitaler. Arbejdet var rent videnskabeligt. Og dette er bevis på at videnskabeligt arbejde ikke bør ses ud fra en direkte anvendelighedsvinkel, men må udføres for sin egen skyld, for skønheden ved videnskab. Og så er der altid chancen for at en videnskabelig opdagelse bliver til gavn for menneskeheden, ligesom Radium.” Maries sygdom gør hende skrøbelig og træt. Men hun arbejder ufortrødent videre med sin forskning og sin undervisning. Fra 1921 mens progressiv Sol er på vej over hendes ascendant og Pluto i transit over descendant bliver hun inviteret til en foredragsturne i USA hvor hun bliver hyldet som en heltinde.

En offentlig person
Der er en udtalt beskedenhed og tilbageholdenhed i Maries personlighed, selv om man skulle tro at et stellium i 10. hus ville antyde det modsatte. Hun er ikke begejstret for publicity eller hype omkring sig selv og efter Pierres død er det ham og hans arbejde hun fremhæver ved at udgive hans videnskabelige arbejder i bogform. Han afskyede i højere grad end hun al offentlighed og hun adopterede den holdning resten af sit liv. Hun skal have sagt til en journalist en af de gange hun var i USA: ”Be less curious about people and more curious about ideas. ” Hendes egen person mente hun ikke kunne have interesse for offentligheden – kun resultaterne af hendes og især Pierres arbejde.

At være så stærkt optaget og fokuseret allerede fra barndommen virker sært skæbneagtigt. Det kan simpelthen ikke være tilfældigt, at den lille, spinkle og på mange måder skrøbelige kvinde bliver et af de største genier i verden. Med Skorpionen og Pluto så markant i horoskopet, fornemmer man en intensitet som har afspejlet sig i hendes liv med dyb sorg, alt for tidlige forældre- og kærlighedstab, og en stærk besættelse af, og kærlighed til, videnskaben.

Døden
Marie Curie dør den 4. juli 1934, angiveligt af aplastisk anæmi. Hendes celler er langsomt blevet ædt op af radioaktiv stråling. Hun bliver begravet i dybeste stilhed i samme grav som Pierre. Den 21. april 1995 får Frankrigs præsident Mitterand, ved en højtidelig ceremoni, deres jordiske rester flyttet til Pantheon i Paris – stedet hvor markante personligheder i fransk historie stedes til hvile. På denne dag er transit Pluto i 0 grader Skytte. Det markante par, Marie og Pierre Curie, er trådt ind i Gudernes Hal for al evighed.

 

Kilder:
Maria Helleberg, Fremmede Naboer – Polens Historie, Gyldendal 1992
Preben Hartmann-Petersen, Marie Curie og hendes nærmeste familie, Polyteknisk Forlag 2002
Eve Curie, Madame Curie, 1937 (datterens biografi)
Susan Quinn, Marie Curie, a Life, 1995
Barbara Goldsmith, Obsessive Genius, 2005 (lydbog Audible)
Wikipedia
Astro.com

Jane Austen

Hvem kender ikke “Stolthed og Fordom”, eller “Fornuft og Følelse”. To store romaner af den engelske forfatter Jane Austen fra King George den 3.s regeringstid. Har man ikke læst bøgerne, så har mange helt sikkert set de vidunderlige filmatiseringer i forskellige udgaver.

Denne artikel blev bragt i Horoskopbladet Stjernerne i februar 2017 (nr 12/2017)

Jeg blev nysgerrig på hendes liv og horoskop og gav mig derfor til at læse en biografi skrevet af Claire Tomalin: “Jane Austen, a life” fra 1997, med Jane Austens horoskop som bogmærke. Det har været interessant at se hvordan beskrivelsen af hende stemmer med horoskopet. Vi kan jo ikke vide, hvordan det har været at være hende – men biografien har skabt et efter min mening fint portræt. Jeg har forsøgt at koble lidt af beskrivelsen sammen med Jane Austens fødselshoroskop.

Født ind i en stor familie, hvor faderen, George Austen, var præst, skoleholder og landmand, moderen Cassandra Leigh, af oprindeligt aristokratisk herkomst, travlt optaget af at opdrage en stor børneflok og passe de drenge der boede i præstegårdens kostskole, må Jane Austen i grunden have følt sig temmelig ensom. Forældreaksen MC/IC i Tvilling-Skytte giver indtryk af et livligt og sprudlende intellektuelt hjem. Neptun på Ascendanten i kvadrat til denne akse, kan vidne om en følelse af fremmedgjorthed og isolation. Det siges generelt om hendes opvækst og liv at det var relativt begivenhedsløst og at hun aldrig forlod sit hjem. Claire Tomalin fortæller en lidt anden historie.

Som det var skik på den tids England, blev Jane ligesom sine 7 andre søskende, i en alder af kun 14 uger, sat i pleje hos en familie i landsbyen indtil hun var gammel nok til at kunne indgå i sin egen familie (dvs. var til at styre) som knap toårig. Man tog sig ikke så meget af hvordan børn havde det med at blive skilt fra deres mor – det var en praktisk foranstaltning der aflastede en stor familie. Jane må ganske givet have oplevet det som en afvisning – og atter en gang må hun have følt sig afvist, da hun blev sendt tilbage til sin egen familie som hun slet ikke har kendt længere. Forvisningen skete en tredje gang, da hun som syvårig fulgte sin tre år ældre søster Cassandra, til et skoleophold hos en fjern slægtning, enken mrs. Cawley i Oxford, der som mange andre enlige kvinder tjente til livets ophold ved at undervise unge piger i fransk, dans og broderi og sikkert også klaverspil. Opholdet endte brat, da der udbrød en smitsom og dødelig febersygdom. De syge piger blev hentet hjem af deres mor. De overlevede, mens stakkels mrs. Cawley døde af infektionen. Sådan sluttede det skoleophold. Et år senere blev pigerne sendt på klosterskole i Reading indtil de blev hentet hjem igen i slutningen af 1786. Dermed sluttede deres skoleuddannelse. Jane var da 11 år.

Janes tidlige barndom har været underlagt en hel del turbulens og utryghed. Månen befinder sig i Vægtens tegn i konjunktion med Saturn – ikke befordrende for nærhed og tilknytning. Biografien fortæller, at Jane livet igennem havde et køligt og distanceret forhold til moderen – hvilket vel ikke kan undre, eftersom hun så tidligt blev sendt væk. Biografien fortæller videre at Jane havde en temmelig defensiv holdning og manglede ømhed og empati med andre mennesker – og med sig selv. Cassandra, hendes eneste søster, har nok udgjort den mest følelsesmæssige sikkerhed hun kunne opnå. Forholdet til faderen har været – om ikke nært – men hun var mere knyttet til ham end til moderen. Måske fordi hun fik lov til at støve rundt i hans enorme bibliotek – der manglede ikke læsestof – MC i Tvillingerne. Ved hans død i 1805 var hun – ifølge et brev til broderen Francis – mærkeligt kølig, praktisk og distanceret, igen Måne-Saturn konjunktionen i Vægt. Hun øste ikke følelser ud, men holdt dem for sig selv og tillagde dem i stedet figurerne i sine romaner.

Jane har haft en skarp iagttagelsesevne og som vi ved, har hun været god til at udtrykke dette. Hun lagde ikke fingrene imellem i sine personbeskrivelser og hun har uden tvivl fundet forlæg til de forskellige karakterer i sin udvidede familie af kusiner og fætre der udgjorde omgangskredsen. Venus uaspekteret i Skorpion har drevet hende til at afsløre tabuer og gå imod de vedtagne og i hendes øjne sikkert absurde værdier i det landligt borgerlige 1700tals-England, godt hjulpet af kommunikationsplaneten Merkur i Skytten opposition en oprørsk Uranus i Tvilling, ovenikøbet dobbelteksponeret ved 3.-9.hus, aksen for formidling, kommunikation og udvidelse af horisonten. Hun har gjort oprør mod tidens sæder og skikke ved at latterliggøre dem med ironisk humor og vid. Som en rebelsk natur, opvokset med drenge omkring sig var hun hellere til en god gang cricket og baseball, fremfor at sidde stille og brodere som det forventedes af pæne piger. Ser vi mon det afspejlet i kvadratet mellem Saturn/Måne og Mars/Pluto? Et citat fra biografien af Claire Tomalin: “Jane Austen was af tough and unsentimental child, drawn to rude and anarchic imaginings and black jokes”. Udadtil lettere underspillet, indadtil en rygende vulkan?

Jane skriver om sig selv i et brev, at hun er sky og genert og man kan også læse af hendes breve at hun, som før nævnt, er distanceret og mangler ømhed overfor andre og sig selv, som kan tilskrives Måne konjunktion Saturn i Vægt. Hun har nok også virket som et sart væsen, trods sin følelsesmæssige distance og drengede adfærd. Med Neptun på Ascendanten i Jomfruens tegn, ser hun måske – ubevidst – sig selv som et korrektiv til sin samtid – dækket ind bag en fantasifuld facade i fortællingens fiktive form? Det er især de utallige kusiner og fætre der står for skud i hendes beskrivelser – i horoskopet er Solen placeret i 4. Hus i Skytten i kvadrat til Neptun på Ascendanten. Der har været rigeligt stof i familiekredsen til at nære hendes umådelige fantasi og skrivelyst.
Månen danner trigon til Jupiter i Tvilling i 9. Hus – en afspænding af den belastede måne, der kunne indikere at hun finder hvile eller forløsning i at skrive sine følelser ud. Hendes historier udgives i første omgang ved broderen Henrys mellemkomst – eftersom kvinder på den tid ikke kunne udgive bøger – under betegnelsen “A lady”. Hun skjuler sin sande identitet for offentligheden – Neptun på Ascendant og en uaspekteret Venus i Skorpionen. Det er først efter hendes tidlige død, at broderen Henry får udgivet hendes værker på ny og afslører forfatterens identitet.

Jane Austen forelskede sig i sine unge år i en ung mand fra nabobyens præstegård, Thomas Lefroy, der gengældte hendes følelser. Han blev sendt væk, fordi han skulle giftes med en der havde penge – Jane var stort set uden midler og derfor et dårligt parti. En anden mand, Harris Wither, friede til hende. hun sagde ja…  men dagen efter fortrød hun. Hun ville ikke gifte sig med en hun ikke elskede. Den unge Lefroy har sikkert været en livslang kærlighed og har derfor blokeret for at andre kunne komme til – igen den uaspekterede Venus i kompromisløse Skorpion?  Og 7. Hus i Fiskenes tegn med tegnherskeren Neptun på ascendanten – en bejler skulle virkelig leve op til hendes høje idealer. Det kunne kun Thomas Lefroy. Jane forblev single resten af livet. Mon ikke den ulykkelige kærlighed blev skrevet ud i hendes romaner som en Darcy, en Willoughby, en Ferrars?

Forfatterskabet er klarest beskrevet gennem Merkurs position. Det 3. Hus er kommunikationsfeltet og i Skytten har vi den impulsive og uforfærdede måde at føre pennen på. Hun skriver ligesom lige ud af posen. Uranus hjælper til fra 9. hus i Tvillingerne der sætter hende i stand til at bryde vedtagne regler for kvinders opførsel. Hun er ligeglad med sit omdømme og klør bare på. Måske har hun en trodsighed overfor det mandsdominerede samfund, men hun evner dog at bruge mændene – især sin bror Henry – til at få sine skrifter ud. Et klogt træk, ellers havde hun nok ikke opnået at blive trykt og udgivet. Hun har ikke været drevet af trangen til berømmelse, men af trang til at udtrykke sig. Den første roman, “Fornuft og Følelse”, blev udgivet i 1811.

I fyrreårsalderen blev hun tiltagende syg mens hun arbejdede på det der skulle blive hendes sidste værk, “Brothers”, som senere blev udgivet under titlen “Sanditon”. Diagnosen er senere blevet stillet på baggrund af symptombeskrivelser. Det har ifølge biografien og andre spekulationer (Wikipedia) været enten Addisons syge, Hodgkins syge eller en form for tyfus. Jeg har ikke forstand på at se sygdomme astrologisk og vil ikke give mig til at gætte på det. I hvert fald står det klart nok at hun drog sit sidste suk den 18. Juni 1817 i en alder af kun 41 år. På det tidspunkt er progressiv Ascendant i kvadrat til radix Pluto, opløsningsplaneten Neptun står på IC og Pluto står på Descendanten, hvor den i alle tilfælde vil have en forvandlende effekt på partnerskaber og andre relationer – i dette tilfælde altså en afslutning. Men det var ikke afslutningen på omverdenens kendskab til hende og hendes forfatterskab – tværtimod – hun blev med tiden særdeles kendt og elsket af sine læsere og siden af filmpublikummet.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at Jane Austen muligvis kan være død af en arsenikforgiftning. En britisk krimiforfatter, Lindsay Ashford, har forsket i Jane Austens breve og sammenholdt de symptomer hun beskriver, med retsmedicinsk viden om arsenikforgiftning og fundet at det stemte overens. Dermed ikke sagt at Jane Austen blev ombragt med ond vilje, men at den medicin hun fik for smertefuld reumatisme indeholdt en smule arsenik. Med gift- og medicinplaneten Neptun på IC i kvadrat til ascendanten, er det ikke usandsynligt, at medicinen i virkeligheden gjorde hende syg til døden.

Fødselsdata:  16. december 1775 kl. 23.45 i Steventon nær Basingstoke, England (data fra astro-databank.com)
Død den 18. juni 1817 kl. 4.30 i Winchester, England, ifølge svigerindens dagbogsnotat.

Biografi: Claire Tomalin, Jane Austen – a life, London 1997