Høstfuldmåne – Vædder/Vægt

I aften, den 1. oktober 2020, klokken 23.05 er der fuldmåne. Solen 9 grader Vægt, Månen 9 grader Vædder.  Månen har just passeret Chiron på 7 grader Vædder, den lille planetoid, der handler om sårbarhed. Den bliver altså særligt aktiveret i disse dage. Her i Danmark, falder fuldmånen kollektivt hen over 4.-10. hus, der har at gøre med vores hjem, rødder og vores samfund.

Hvad betyder så det?
Dagen, og især aftenen, er velegnet til at reflektere eller meditere over din egen sårbarhed og over verdens sårbarhed i denne besynderlige tid vi lever i. Hvilken sårbarhed mærker du i dig selv – og hvordan oplever du det ude omkring dig.

Der er jo ingen tvivl om at coronasituationen påvirker os alle og det må vi forholde os til uanset hvilke regler der meldes ud. Det kaldes samfundssind, at udvise respekt og omsorg for hinanden når vi færdes og mødes. Den side kan ingen undslippe – selv om nogle enkeltindivider forsøger på det.

Fuldmånen er oplysende og klartseende,  Det er nu du kan se hvordan din egen adfærd udspiller sig – det der sker mellem dig som enkeltperson (Vædderprincippet) og de andre, fællesskabet (Vægtprincippet). Hvordan forholder du dig? Er der noget du kan gøre anderledes? Hvilke følelser vækker det i dig, at du skal “gøre som der bliver sagt” i familien og det sociale liv.

Fuldmånen er konfronterende. Det er jo en opposition men ikke nødvendigvis konfrontationer med andre mennesker – det er en konfrontation med dig selv.  Se ind i dit eget sind;  læg mærke til dine drømme. Jeg har selv haft en særlig drøm i nat, med nogle tydelige hints til Selvet, ting jeg ikke bryder mig om at se. Men de er der.

Det er høstfuldmåne og vi går virkelig ind i efteråret nu, her i nord. Vi er i mørkningen, der for mig er den bedste årstid. Alting trækker sig tilbage og tillader indadvendtheden at blomstre.  Det vil være mit fokus, at meditere på det seneste halve års hændelser og livsstil  – på godt og ondt – finde det stille rum indeni og være så nær jeg kan, med det og dem der betyder mest.

Det stille rum, hvor ånden har plads og sjælens brønd er uendelig.

 

 

Jeg ville være heks

En gang for mange år siden, da jeg endnu havde fast dagligt arbejde, gik jeg og drømte om hvad jeg skulle være når jeg blev stor.  Jeg var  pædagog i en daginstitution – et job der på mange måder ikke passede til mig og på mange andre gjorde. Så jeg drømte mig til noget andet:  Jeg ville være heks. Men ikke en af de almindelige!

Heksen er en arketype der ofte afbildes som en gammel kvinde med langt filtret hår, krum næse, vorter og skægvækst, små plirende øjne og pukkel. Sort ravn og kat er hendes tro følgesvende. Heksen står bøjet over sin sorte gryde, hvor det bobler og syder. En blanding af tudseøjne, øglespyt og vampyrhår skal blive en trylledrik – giftig eller euforiserende, livgivende eller dødbringende. Alt efter formålet.

Heksen er en der forvandler andre. Af egen drift eller for andres ønske – mod en pris, selvfølgelig. “Giv mig dine smukke tænder og jeg skal give dig den ønskede drik”. Nu gyser du nok. Ville jeg virkelig være sådan en? Nej. Selvfølgelig ikke. Jeg ville kun bruge gode trylledrikke…

Jeg opsøgte alskens alternative og vilde metoder til at få kontakt med noget andet end det vi sædvanligvis er enige om kaldes for virkelighed. Jeg ville i kontakt med den anden virkelighed, uden brug af forbudte substanser, men ved hjælp af kroppens tale, indre billeder, fantasi og forestillingsevne.

Jeg har opsøgt healere, shamaner, kinesiologer, tarotlæsere, astrologer, clairvoyante, håndlæsere, auralæsere, bevidstologer, kunstterapeuter, trancemedier, you name it. Og det har været spændende nok – men ikke nok. Oftest har jeg fået en andens oplevelse, udsagn om det ene og det andet, gode råd og metoder, “redskaber”. Når det ikke har vakt genklang eller virket med det samme, er jeg gået videre. Her har jeg nok jokket i spinaten, ved i mange tilfælde ikke at være vedholdende nok. Min søgen har bare ledt mig videre til nye oplevelser, og en del frustration. Det kan nemt blive til kursusafhængighed, som et fix der egentlig ikke bringer mig videre med andet end en god og anderledes oplevelse – som jeg også sætter pris på som inspiration.

Jeg gik ind i psykoterapiens personlighedsvridemaskine (det er ikke for tøsedrenge) og kom ud på den anden side med mere erfaring og større erkendelsesrum: Du finder ikke de vises sten udenfor dig selv – det er blot spejle.

Jeg gik i gang med at praktisere som psykoterapeut – og havde det langt hen ad vejen godt med det, men det var ikke nok. Det blev ikke den indre opdagelsesrejse jeg ønskede at videreformidle til en hungrende sjæl. Jeg droppede ud, desillusioneret. Og det er godt nok at blive desillusioneret – virkeligheden bliver mere klar.

Med astrologi betragtes jeg som spåkone – og det er slet ikke der jeg ser astrologiens værdi i dag. Hvordan jeg så ser astrologi, kan jeg ikke lige svare på. Det er bare ikke som blot og bar forudsigelse af begivenheder eller som personlighedsbeskrivelse – det er ikke nok. Men det vil jeg skrive om en anden gang.

I den jungianske psykoanalyse har jeg fundet noget der leder mig på sporet af min indre heks. Alkymien og den aktive imagination. Drømme og indre billeder synliggøres, manifesteres på en måde der umærkeligt ændrer psyken fra fastlåsthed i mønstre og forestillinger (fikse ideer) og åbner for en større verden af magi og mystik. Psykoanalysen (altså min analytiker) har givet mig nøglen til laboratoriet, så jeg selv kan låse mig ind og eksperimentere med kolber og reagensglas, med ild, vand, jord og luft – det er ikke tudseøjne, øglespyt og vampyrhår, der koger her. Det er de finere stoffer, der destilleres – og som med lidt held kan blive til det pure guld – hvis jeg er vedholdende nok og følger nogle få regler.

Alkymiens første regel: Lad aldrig ilden gå ud, ellers skal du bare starte forfra og det tager tid og kræfter (skriver Gerhard Dorn, belgisk alkymist 1520-1584)  Så det er der jeg nu er på min vej til heksestatus – ved arbejdet med at holde ilden vedlige. Det er en daglig øvelse der bl.a. kunne indbære fem små punkter jeg fandt på facebook i en lidt anden form – og ikke husker hvor kommer fra:

  1. læs bredt
  2. skriv ofte
  3. bliv ved
  4. tro på dine oplevelser
  5. anskaf en magisk ring

Det er  sommersolhverv anno 2017, Solen og Merkur er i konjunktion på 0 grader Krebs… ilden luer og det bobler i kolben. Jeg skrev at jeg ville være heks…  Jeg er heks!

 

 

Tankespind om sjælens udødelighed

Det er en meget stille søndag sidst i februar. Solen står i konjunktion med Neptun i 9 grader Fisk.  Det skaber en drømmende og uvirkelig dag – fysisk og psykisk,  inde som ude.  En dag hvor uhåndgribelige fantasier og tågede billeder kan få lov til at fylde.

Der er ingen vind. Fuglene er tavse. En enkelt røgstribe står lige op af en skorsten. Der er ingen lyde og intet der bevæger sig, når jeg kigger ud ad vinduet. Selv søen er stille – frosset og stille.

ildJeg er alene og har givet mig selv en fantasirejse – eller guidet meditation – hvad man nu vil kalde det. En shamanistisk halv time gennem underverdenen med trommer, ild og kraftdyrene – ulvene – som hjælpere. Formålet er at skabe kontakt til den indre ild og brænde alt overflødigt gods af. Tankegods, følelsesgods og hvad der ellers måtte være af skrald der bare hænger ved i sindet og kroppen. Det hober sig op og skaber forstyrrelser i energibalancen.

Neptun og Solen står lige på MC i mit horoskop, og støtter rejsen mod syd – der hvor underverdenen er – og der er intet at være bange for. Åndedrættet er fartøj og turen ned i jorden er let og ubesværet. Hjælperne er der og følger med mig mens jeg hvirvler ind i  en cirkel af ild fra øst mod vest. På vejen gennem ilden, ser jeg ansigter af mennesker – ikke nogen jeg kender i dette liv – men ansigter, som jeg fornemmer har tilhørt mig selv i andre epoker og tider. En påmindelse om, at dette ene liv godt nok er dette ene liv – på denne måde, i denne krop – men at det også er et liv i en lang række af liv levet under mange forskellige forhold. En påmindelse om sjælens udødelighed. Jeg har ikke noget bedre udtryk for det. Vi må jo bruge det sprog vi kan forstå.  Men sproget slår ikke til – eller rettere, så slår forestillingen om hvad ordene betyder, ikke til.  For hvad er en sjæl?  Jeg kan kun forestille mig, at det er “mig” der bare fortsætter i en åndelig tilstand efter døden. Men det er nok en fejlopfattelse, for “jeg”, dvs. min personlighed som jeg og andre kender den, går jo under. Hvad er der så tilbage?

Når du iagttager dig selv, hvem er det så der iagttager…?
Det er spørgsmålet!

Trommen og stemmen leder mig opad igen og ilden bliver svagere. Jeg kommer op i dagslyset og åbner øjnene. Strækker kroppen i velvære. Jeg føler mig lutret. Den fiktive ild har gjort gavn.
Eller… var den nu også fiktiv??