Velsignet være den længsel…

“Velsignet være den længsel, der førte dig her til”, sagde pilgrimspræst fra Viborg, Annette Foged Schultz i sin prædiken 2. pinsedag i Odense Domkirke, da 200 pilgrimme samledes efter tre dages vandring over Fyn.

Vi skriver år 2012 efter Kristus. Jeg føler mig fanget mellem to poler – har anfægtelser. Opvokset i en familie, hvor min far var afhopper fra en strengt indremissionsk opdragelse og min mor grundtvigiansk frikirkebarn. Begge var de teologer og blev præster i folkekirken – på trods af, at de havde en drøm om at blive højskolefolk. Jeg mærkede en tydelig splittelse mellem tro og viden, mellem inderlighed og yderlighed. Mellem dogmer og fritænkning. Det har for et barn, været nærmest umuligt at finde ud af, hvad der var “stuerent” og hvad der ikke var, når den ene forælder lagde hele sin sjæl i en bøn, og den anden studerede teksterne kildekritisk. Begge sider er prentet i mig, på godt og ondt.

Min vej, har siden jeg var teenager, til en vis grad været funderet i newage – uden at jeg nogensinde har bekendt mig til nogen sekt af nogen art – ubevidst belært af mine forældre om at sekter er af det onde. Men mit liv har været spækket med astrologi, clairvoyance, håndlæsning, indiske og andre guruer, selvudvikling og spirituelle øvelser i en uendelighed. Emner som der blev set på med en vis overbærenhed og som noget “der nok gik over”.
Det gik ikke over. Min vej har været drevet af en længsel. Jeg ved bare ikke efter hvad. I det ydre har jeg stræbt efter at gøre det forventede, i form af uddannelse og arbejde, fornuft og videnskabelig tankegang. En overgang læste jeg endog teologi, men fandt det så sjælsforladt, at jeg ikke kunne se mig selv i det. Studier i teosofi har heller ikke gjort det lettere – det blev også til dogmer. I det indre har jeg søgt efter den ledestjerne, der ville vise vejen til “det virkelige liv”.

Aha. Det virkelige liv, skal altså ikke søges udefra? Det har jeg længe været klar over, men ikke erkendt fuldt ud.
Spirituelle øvelser, meditation, yoga, troslære og eksistensfilosofi på alle tænkelige planer, er gode redskaber i søgningen og som en praksis i hverdagen – fordi det gør godt. Men det har foreløbig ikke givet svar på længslen. Ligesom religiøse dogmer – kristne eller andre – heller ikke har gjort det. Tværtimod – de fastlåser i bestemte opfattelser, fremfor at frigøre.

“Velsignet være den længsel, der førte dig her til” – måske er længslen i sig selv målet og vejen? Måske er der slet ikke noget mål, eller noget at længes efter. Måske er det her, hver eneste dag hvor livet er, at længslen skal leves, mærkes og velsignes?

Længsel driver min vej – fra sted til sted. For hvert mål jeg når, forsvinder længslen. Men en ny dukker straks op. En ny længsel der giver næring til nye veje at gå, til nye erkendelser. Kan det blive mere enkelt?

“Velsignet være den længsel, der førte dig her til.”