Categories
Uden Kategori

Vandrefuglen er vågnet op og har fået magiske støvler

Der er noget med de støvler; der sker en magisk forvandling når jeg tager dem på. Vikler snørebåndende om hægterne. Slår en knude. Strammer til. Binder en sløjfe, og en til ovenpå den. Det er som at starte en motor, den brummer sagte til at begynde med, spinder så. Så tager jeg jakken på, stopper nøglerne i lommen,  går ud ad døren. Så går vi.

Ned ad trapperne, ud ad døren, hen ad gaden, ned til søen. Jeg har et mål i dag. Sophienholm. Der er Cornerudstilling. Den vil jeg se. Stien omkring søen er smattet, mudret, oversvømmet. Støvlerne klarer det. Vi går videre op til Furesø Kanoklub og Nybro kro. Over Nybrovej og videre op ad vejen og ind ad Sophienholms port. Der er mange biler på parkeringspladsen, mange mennesker ankommer ligesom i grupper. Det er søndag og nok den værste dag at besøge stedet, tænker jeg.

Jeg kommer ind i forstuen. Der er kø. Nogle mænd, der ser meget kunstneriske og officielle ud dirigerer med folk. Det er en forening. Rundvisning.  Arbejdernes Kunstforening. Ingeniørernes Kunstforening. De står allevegne. Menneskene. Så er det min tur ved skranken. Jeg vil gerne bede om årskort, hører jeg mig sige. Manden rækker mig et lille kort og en pen. Jeg skriver mit navn.  Manden er utålmodig og holder sin hånd frem for at få pennen tilbage. Jeg tager kortet og går op på første sal – der er mennesker allevegne, også der.  En ældre mand og dame kommer ind. De er vejrbidte og ligner kunstnere. Slidte mennesker i gammelt tøj. Manden lugter grimt. Røg, uvaskethed. Jeg flytter mig væk. Lugten tager opmærksomheden fra billederne. Folk snakker. Et par kvinder taler højt og skingert.

Jeg går ned ad trappen igen og ind i et andet rum.  Manden og konen er hele tiden lige i nærheden, jeg kan lugte dem.  Jeg vil væk her fra. Der er ellers rigtig gode billeder på væggene som jeg gerne ville fordybe mig i. En kæmpestor blå papegøje ligger på gulvet – hvem har mon skudt den?  Mennesker alle vegne. Også lugteparret.  Der er endnu en trappe op. Også der følger lugten med.  Jeg går gennem rummene men nu må jeg altså ud. Ned ad trappen igen og over i Stalden. Her hænger der  billeder i stueetagen som jeg havde afvist, hvis jeg havde været kurator. Mogens Gissel stod der på dem. Anerkendt maler. Jeg synes det var noget juks.

Ude igen. Jeg nyder solen på en bænk foran Norske Hus og udsigten over Bagsværd Sø. Pyt med udstillingen. Jeg kan jo se den igen på en hverdag hvor der ikke er så mange mennesker. Jeg har jo årskort nu.  Så går jeg hjemad.

Sålerne får en tur under vandhanen inden jeg stiller støvlerne væk, så er de klar til i morgen. Ja, for i morgen går vi afsted igen, støvlerne og jeg.