Tankespind til Selvet

Et spørgsmål jeg af og til stiller mig selv er:  “Hvorfor gør jeg det?”

For det meste er det let nok at svare på. Især når det handler om noget så basalt som hverdagens gøremål, om helbred og tryghed. Så er flere af svarene selvindlysende.

Jeg spiser for at holde mig i live – og for nydelsens skyld.
Jeg sover for at restituere krop og sind.
Jeg holder mig selv og mine omgivelser rene, fordi det højner selvværdet.
Jeg dyrker yoga for at holde kroppen bevægelig – og sindet med.
Jeg er sammen med mennesker, fordi de inspirerer og holder mit sind åbent.
Jeg afviser at opholde mig hvor der er trængsel og støj, fordi det stresser.
Jeg hører musik for at komme i en bestemt stemning eller ændre en stemning.
Jeg fotograferer, fordi et vellykket billede er som et kick, jeg kan blive helt høj af.
Jeg skriver fordi det kan virke forløsende på konflikt- og kompleksstof i psyken. Og fordi jeg ikke kan lade være.
Jeg deler ideer, tanker og følelser med andre, for ikke at være alene med dem og i håb om at andre kan spejle sig ligesom jeg spejler mig i andres.
Jeg studerer astrologi, for at finde en slags orden i det kaos livet er.
Jeg mediterer for at holde sindet i nogenlunde balance (men – at have et mål med meditation er en selvmodsigelse. Meditation er selve målet).

Hvad så med de ting jeg gør, uden at vide hvorfor?
Ja, det er et rigtig godt spørgsmål, som jeg måske engang finder svaret på – måske når jeg er holdt op med at gøre dem… eller når de svar jeg troede sande, har løftet sig til nye svar, nærmere sagens kerne.

Og nej – dårlige vaner og mønstre med ubevidst indhold, holder jeg for mig selv…  men tro mig – de er der!

Og så til sidst: hvorfor skriver jeg dette blogindlæg?
Svar: fordi jeg sad ved morgenkaffen og funderede over ordet “hvorfor” og fik lyst til at dele tankerne. Og netop ordet “lyst” er centralt for alle “hvorfor’er”. Hvis ikke det er lysten der driver værket – som klicheen hedder – hvad skulle det egentlig så være?

Funderingerne fortsætter i enrum.