Traumebearbejdning

Jeg skal bruge et skridsikkert underlag til et lille gulvtæppe og går ind i en stor møbelforretning. Der snubler jeg over en lav kant i gulvet, mister balancen, og der er ikke andet at gøre end at tage imod gulvet når det kommer bragende. Min eneste tanke er at undgå at ramme med højre skulder, der kom til skade for nu syv måneder siden.

Jamrer højlydt – mest af forskrækkelsen tror jeg, for jeg mærker ikke noget. Folk kommer løbende. En siger at hun hørte mig helt nede i kælderetagen. Jeg vil sætte mig op men kan ikke… venstre arm er lammet. Kraftløs. Det virker sært bekendt. Nogen hjælper mig op at sidde. Stadig på gulvet. Det sortner og jeg lægger mig ned igen – nu med en pude under hovedet, som en venlig medarbejder lige har grebet fra en udstillet sofa.

Der bliver ringet 112 og jeg får telefonen så jeg selv kan tale med vagten. De sender en ambulance. Så ligger jeg der. Midt på gulvet i Ilva. Butikschefen er blevet tilkaldt og han bliver hos mig mens vi venter på hjælp. Jeg spørger om han kan skaffe en sukkerknald, til at udligne blodsukkerfaldet af chokket. En medarbejder kommer hurtigt med en kakaomælk og en banan.  Gad vide hvem der ofrede sin frokostsnack? Jeg lægger mig ned igen…for det sortner stadig.  Mens vi venter snakker jeg med butikschefen om hvad der skete. Han har aldrig før været ude for uheld pga deres gulv og går lidt i forsvar: “Det er arkitekttegnet!” siger han.  Jaja, men det er jo ikke det samme som at det er sikkert…

Falck dukker op.  To muskuløse mennesker – mandlig og kvindelig. Jeg slapper helt af.  “Hvor ser I godt ud “ udbryder jeg lettet og føler mig helt tryg ved dem. De får mig op på usikre ben. Venstre overarm gør hvinende ondt nu og jeg er lige ved at besvime igen, men falckredderkvinden holder mig fast – jeg kan godt gå, lige så stille, “træk vejret dybt gennem næsen og ud gennem munden” siger hun idet vi går ud til bilen. Mine ben er gudskelov intakt.  Vi passerer medarbejderne  der følger mig med  medfølende blikke og et “god bedring”.  En mandlig ansat, der hele vejen igennem havde været helt og aldeles befippet, hørte jeg sige ”god dag”… hahahaha… ja det kan du jo godt kalde det, tænkte jeg.

Ind bag i ambulancen og sidde.  Manden kører og kvinden sniksnakker med mig – om… arbejdsmiljø på sygehuse tror jeg, fordi jeg sagde at jeg var glad for at blive kørt til Gentofte, frem for det alt for store kolde sygehus i Herlev.  Selv har hun aversioner mod Hillerød. Og således underholdt ankommer jeg i løbet af ti minutter til akutmodtagelsen.

På vej ind er jeg ved at besvime igen. De anbringer mig i en kørestol. Nu gør det ekstremt ondt i overarmen og jeg græder af smerte… ”hun skal lige have noget smertestillende” hører jeg dem sige mens jeg får fremsagt mit cprnummer – eller var det tlfnummer? Så kører de mig ind i venterummet idet jeg siger: ”det sortner for ørerne”. Lyde når mig ligesom gennem vand. Jeg holder skansen med dybe åndedrag.

Falckredderinden stiller et plastikkrus med vand til mig. Jeg får en hestedosis af noget smertestillende, hun siger god bedring og går videre med sit. Så sidder jeg der med en klar fornemmelse af at den er rivende gal.

Jeg fisker telefonen op af lommen og ringer til min søster. Om hun kan komme til Gentofte. Men hendes bil er på værksted. Jeg fortæller hvad der er sket og alle i venteværelset hører med. Jeg er normalt meget diskret, men i øjeblikket ligeglad. Bagefter undskylder jeg for at de skulle følge med i historien… de har jo selv deres eftersom de sidder her. Helt ok, hørte jeg dem sige.

Efter måske tre kvarter (jeg har ingen tidsfornemmelse),  kommer en lille mand i hvid buks og grøn t-shirt og henter mig ind i et undersøgelsesrum.  “Jeg hedder Tarek, ortopædkirurg”, præsenterer han sig.  ”hvorfor du sidder i kørestol?” spørger han. ”fordi jeg ellers besvimer” er mit svar. Tarek palperer min arm fra skulder til fingre, under jakkeærmet og sender mig så til røntgen.

Her venter jeg igen en uvis rum tid. Og nu kommer der bølger af efterchok. Rystelser. Jeg giver efter for rystelserne og lader dem rulle for at få chokket ud af kroppen. Ikke stritte imod.  Det er det eneste jeg kan huske fra chok-traumeterapi lige nu. Det, og vejrtrækningen.  Kroppen falder til ro.  Jeg er alene i venterummet på nær en mand i en seng.

Inde i røntgenrummet kommer jeg op at stå og skal først nu have den stive cowboyjakke af. Indstillet på at den skal klippes op. Men det går. Jeg kan beholde skjorten på og de tager seks billeder af hele armen.

Tilbage i kørestol og ind i  venterummet.  Nu får jeg endelig kontakt med min søn, der vil komme med det samme.  Jeg hører mit navn blive kaldt igen. “Vi skal ind på stue 8”.  Jeg bliver stadig kørt i kørestolen og nu hvor chokket er aftaget lidt, føles det helt luksusagtigt.  Men tænker – åhåh – for hver gang nogen er kommet ud af stue 8, har de fået gips på deres skade… jeg forventer det værste. Måske er det bare min fantasi der er for livlig.

Tarek kommer tilbage og siger at overarmsknoglen er brækket, men det sidder fint  OG der er en løsrivelse på Tuberculum Majus – nøjagtig den samme knogle der blev knust på den højre skulder i en uheldig yogaøvelse tilbage i Januar i år (så ved jeg hvad der venter). Jeg får en slynge og skal holde armen i ro i 12 dage. Han giver mig et kort med en tid til kontrol og siger god bedring.

Min søn er i venteværelset da sygeplejersken har kørt mig tilbage. ”Så kan han køre dig ud til bilen” siger hun med et grin. Og han gør det sgu!

Så nu har jeg to handicappede skuldre med  udsigt til endnu længere genoptræning… samt tid til at fundere over hvad det dog kan betyde i metaperspektiv.

I astrologisk perspektiv (nu bliver det lidt nørdet) sker uheldet mens Solen transiterer min radix Pluto, Mars og Venus står på min 3. husspids i starten af Jomfruen – Merkurs ene hjemtegn – hvilket også har at gøre med armene idet urhoroskopets 3. hus er lig med Tvillingernes tegn – Merkurs andet hjemtegn – der “styrer” skuldre og arme.
MC er netop ved at passere transitmerkur og AC ligger i kvadrat til radix måne på skadetidspunktet… og transitmåne er på vej over transituranus i trigon til Mars og  kun tre grader fra konjunktion med min radixmerkur i Tyren.

Jovist, der er nok at tage af og havde dette ikke været en bagudsigelse men en forudsigelse, havde jeg nok bedt mig selv om at være ekstra opmærksom i trafikken og på skarpe genstande. Der står ikke noget om arkitekttegnede gulve med dumme kanter.

I skrivende stund er det præcis en uge siden. Venstre overarm er tyk og regnbuefarvet af et “nedsynkende hæmatom” som det hedder i journalen og jeg er særdeles gode venner med panodil og omegn. I øvrigt vidste jeg ikke at det der “hæmatom” i armen er normalt efter et traume som mit og kan rumme op til en liter fritflydende blod, der langsomt synker ned mod hånden (kan jeg så prikke hul på fingrene så det flyder ud?) Jeg frygtede for et par dage siden at armen skulle amputeres… Nu tager jeg jerntilskud for at rette op på blodtabet.

Heltinden i denne historie er min ældste storesøster, der har fået sin bil tilbage. Hun er næsten hver dag kørt ind fra sin idyl i Nordsjælland og hjælper mig omsorgsfuldt med vask, påklædning og praktiske opgaver… ting, vi ellers tager for givet og bare gør – men som betyder så utroligt meget når det ikke fungerer. I dag øvede vi om jeg kunne gå i bad og tage skjorte og slynge på selv… ikke let, men det lykkedes. Stort fremskridt. Så var jeg også træt… og min søster kan holde fri nogle dage, for det er ingen lille opgave at agere hjemmehjælper!

Måske skulle jeg en dag gå ned i møbelforretningen og give den kakaomælk og banan tilbage, som nogen så venligt overlod mig.

 

 

 

 

Som at være i ingentinghed

Efter oprydningen

Støvsugeren står på gulvet midt i stuen og glor olmt på mig. Jeg tog den frem i aftes, da solen stod lavt og afslørede hvor  højt nullermændene stod. De har været fredet i flere uger men nu er grænsen nået.

Den sorte skrivebordsplade er ikke længere sort, men belagt med fint hvidt støv. Så fortryder jeg det sorte. På den anden side – så er det et barometer for hvornår det er på høje tid at gøre det der huslige noget.

Det er næsten ubegribeligt, så hurtigt jeg kan få skabt bunker på bordet. Noter og huskesedler, printede artikler og opslåede bøger, udskrifter af horoskoper og oversigter… jeg mister overblikket… træder vande… drukner…

Uranus er på vej til nærkontakt med min radix Merkur og samtidig sekstil til Mars og kvadrat radixuranus. Den “monkeymind” jeg i forvejen er udstyret med, er forstærket mangefold og sender mig ud i snart den ene, snart den anden, retning. Jeg er godt gammeldags distræt, fragmenteret, ukoncentreret, ufokuseret og småfrustreret. Hold mig fast på en opgave og vupti, så er jeg afledt af en eller anden tanke der forlanger at jeg undersøger den nærmere, skribler det på et papir og henter en kop kaffe – og så er jeg væk fra skrivebordet og det jeg var i gang med. Der er ellers to spændende artikler på bedding til bladet. (SÅ nu har jeg sagt det højt. Det forpligter).

Det er som om tankebanerne krøller sammen når de skal følge et bestemt spor. Så siger jeg til mig selv, at det må være fordi det er det forkerte spor.  Skriveprocessen flyder bare ikke frit for tiden. Talrækker og planetcykler giver mig modstand.

Merkur har for nogle dage siden været i forbrændt konjunktion med Solen – lige på min ascendant – og fortsætter nu retrograd ind i mit 12. hus igen – suk.

Det er i øvrigt gået op for mig, at hver juli måned er som at træde ind i en ingentinghed. Jeg kalder det for “julipsykosen” hvor alt er lukket, alle er på ferie, medierne er  uden næring, Danmarks Radios fjernsyn ramt af genudsendelser og ligegyldig underholdning til dem der ikke er på oplevelsestur i de varmere lande. Okay Sol, du går jo også gennem mit 12. hus på denne årstid, så det er jo forventeligt at det føles stillestående.

Oven i købet har vi haft to eklipser i Krebs-Stenbuk her i Juli. Meditation og visualiseringsøvelser, indadvendthed, skulle være befordret med Solen i 12. hus – men det er som om de to formørkelser – Solen først og Månen siden – har holdt døren hermetisk lukket.

I dag er anderledes. Vi er et par grader inde i Løvens måned. Solen er i mit 1. hus – og det lover godt. Jeg mærker det på lysten til at skrive den her ufokuserede ordstrøm og få tingene UD. Og på lysten til at få støvet mine omgivelser grundigt af, trave en lang tur (hvis temperaturen holder sig under 28… ikke sandsynligt). Der er kun en vej, og det er at følge den umiddelbare impuls og tage højde for at Merkur er retrograd indtil 1. august og derefter skal vandre hele vejen tilbage og hen over min ascendant igen før den også går i Løven. Undervejs mødes Merkur med Venus – en ganske kort encounter her den 25. juli – igen klos op ad min ascendant. Der er altså noget jeg skal finde ud af omkring “mig selv”. Hvad det er vil vise sig i bakspejlet – som Gode Gamle Kierkegaard sagde: Livet må leves forlæns og forstås baglæns.

I mellemtiden vil jeg, helt i Venus’  ånd, gribe støvekosten og -sugeren og i hvert fald få mine umiddelbare omgivelser til at være rare igen. Det virker altid opløftende og energigivende når arbejdet er gjort og skrivebordet atter er sort,  ryddeligt og fremkommeligt. Så må vi se om Merkur tillader fokuseret adgang til de hellige, kognitive, haller… en af dagene.

 

 

Long time no see

Jeg har haft en længere hiatus forårsaget af først januartræthed, siden af en mindre skade. En sportsskade, vil jeg nok kalde det. Da jeg fik overbalance i en yogaøvelse, en del af solhilsenen (som jeg ikke er mester i) tiltede jeg uhjælpeligt til højre og skulderen ramte gulvet med et brag. Jeg venter nu på at blive indkaldt til orthopædkirurg… lægen mener der er gået en sene i overarmen. Det føles også underligt og gør himleondt selv her tre uger efter uheldet. Fingrenes mikrobevægelser belaster overarmen når jeg skriver. Men nu kan jeg altså ikke holde mig væk mere. Det er jo da et tegn på bedring, på trods af smerten. Man vænner sig til det. Sådan da. Resten klarer Panodil.

Astrologisk skete det da transitmåne var i præcis halvkvadrat til radixmars (kraftudladning), transitmerkur i halvkvadrat til radixsaturn (bevægelseshæmning) og så har transitsaturn ligget i nogle måneder og suppet i opposition til radixmars, og er pt stadig indenfor orbis… igen en henvisning til at være bevægelseshæmmet. Transitsaturn er på vej over min Descendant – så jeg lærer at bede om hjælp til det jeg ikke selv kan – de store armbevægelser i husholdningen må jeg have andre til at klare og jeg får øvelse i at bruge venstre hånd…

Så jeg har virkelig fået respekt for halvkvadrater (45graders aspekt)

Den 13. februar 2019 vil Mars ramme ind over Uranus i den kollektive astrologi. Det er en voldsom og eksplosiv cocktail, der kan skabe meget irritation og aggression hos mennesker der har personlige planeter eller akser i slutningen af kardinale tegn (Vædder, Krebs, Vægt og Stenbuk). Det kan også vise sig som globale aggressioner, der skiller sig ud fra det vi snart er vant til at høre om – eller være involveret i. Det er sidste skud i bøssen så at sige, før Uranus endeligt går i Tyren, og Mars baner lige vejen først.

Og -Neptun i 15 grader Fisk danner halvkvadrat til Mars og Uranus. Hvad ved vi om Neptun? Den har at gøre med kemikalier, pesticider, vand, flygtige væsker, gasser, dufte og lugte, også dem vi ikke kan sanse. Og så er den repræsentant for svindel, røgslør, humbug. Sidst men ikke mindst også for spiritualitet – men jeg tvivler på at det er den positive side af spiritualitet vi får at høre om. Måske først senere – når svindelligaen er afsløret og uskadeliggjort – kan spiritualiteten få plads. Hvem ved? Det mest oplagte jeg kan se, er at der kan ske noget uventet, pludseligt, der har at gøre med kemikalier, giftgasser og lignende – et eller flere steder på kloden.

Lad os ikke glemme at Jupiter og Neptun er i kvadrat i denne tid – helt frem til efteråret 2019, hvor Jupiter forsvinder ud af Neptuns synsfelt. De to store religionsplaneter ligger i spænding med hinanden fra hver sit hjemtegn – som en diskussion om gamle dogmer versus nye, gamle religioner versus nye, og om religioner i det hele taget. Det er en af de største udfordringer mennesker har – at få deres livssyn og menneskesyn splintret. For hvem er man så? Jeg taler globalt – men det er klart at har man personlige planeter og akser midt i Jomfruen, Fiskene, Skytten og Tvillingerne er man en af dem der mærker mest til det. Mars og Uranus vil aktivere kvadratet via halvkvadratet til Neptun.

Med til billedet hører også at Mars-Uranus-konjunktionen er i nærmest eksakt kvadrat til Måneknuderne, som tillige har faretruende nærhed til Pluto i Stenbukken. Altså, tiden midt i februar 2019 ser ud til at blive lige lovlig spændende.

Men er det ikke lidt ligesom smerter? Man vænner sig til at tingene er besværlige, at man har brug for hjælp, at verden ikke er som den var og heller aldrig bliver det. Det gode er muligheden for at tænke sig om og komme ud af dyre og skadelige (for jordkloden) vaner og ændre sin måde at tænke på – med mere hjerte og mindre “vækstning”. Det er hvad den gode side af Neptun opfordrer til. At se helheder og sammenhænge selv om de ikke er konkret målbare eller umiddelbart giver “resultater”. Det gode liv, på lang sigt, er på spil.

Armen protesterer, så jeg slutter for nu. Det bliver interessant at følge med i hvad der sker de kommende uger – jeg håber ikke det går alt for galt og at mine astrologiske anelser gøres til skamme! Men det er altså påfaldende hvordan den astrologiske symbolik mere end ofte er synkron med hændelser i vores jordiske liv. Og så skal der holdes øje med halvkvadrataspekter!

Det er da magisk – eller hur?


Der er noget nyt i luften

Året 2019 er allerede 12 timer gammelt, før jeg sætter mig til tastaturet og begynder på dette blogindlæg. Der er noget i luften, som salmedigteren skrev, noget der kalder på forandring og jeg taler ikke om nytårsforsæt, som er en fuldkommen ligegyldig konstruktion. Jeg bruger dem ikke, for jeg gider ikke få dårlig samvittighed så snart jeg opdager at de ikke holder. Vaner ændres ikke fordi jeg laver en overskrift eller liste, de ændres hvis jeg mener der er grund til det og så må de iværksættes med det samme.

I de seneste 8 år har jeg skrevet et nytårsindlæg den 31. december. Pludselig blev jeg klar over, at det næsten var blevet en tvangstanke, at skulle huske at skrive en årsevaluering nytårsaftensdag. Det er slut nu. Samtidig blev jeg klar over, at der er traditioner jeg har holdt fast i gennem mange år, der ikke længere giver mening. Traditioner der er blevet hængende efter at min mor blev ældgammel og dement og især efter at hun døde. Det er blevet til en fastlåst nostalgi, der hverken glæder eller opløfter. Det slutter også nu.

December 2018. Planeten Mars, der normalt er initiativrig, aktiv, viljestærk og fuld af energi har svuppet rundt i Fiskenes tegn siden midten af November 2018 og været totalt underdrejet, som en langvarig influenza. Især de sidste to uger af december 2018 har været mærkeligt mørke og svære at komme igennem. Dysterheden har ligget over mig som en tung dyne og den kollektive “søde juletid” har virket på mig som en rød klud.

Januar 2019. Mars er nu i sit eget tegn, Vædderen, og bringer et omgående mærkbart ændret stemningsleje. Den tunge dyne er løftet, energien på vej op. Der er dog et stykke arbejde at gøre, for at komme helt fri af sumpen, ligesom efter langvarig sygdom. Krop og sind skal restitueres og genoptrænes. Motivationen er god med Mars i Vædder.

Tilbage til traditionerne. Uranus skifter endeligt til Tyren den 6. marts 2019. Nye tider er på vej, som en omkalfatring af hvad “værdi” – et tyrebegreb – er for noget. Hvad har værdi for dig, mig, os? Det er tid at tænke sig om, tænke nyt og spørge hvorfor vi gør som vi gør og hvad vi opnår ved det – og finde ud af hvad der er bevaringsværdigt og hvad ikke. Det er fremtiden der banker på. Fortiden må ikke glemmes, men den må ikke være styrende og især da ikke hvis fortidens værdisæt ikke længere giver mening for fremtiden. Uranus’ syv år i Vædderen, 2012-19, har rusket os godt og grundigt op – i de næste syv år fra 2019-26 er planeten i Tyren, så der er god tid til at omarbejde og konsolidere sine prioriteringer.

Tilbage til Januar 2019. Der er noget alvorsfuldt over måneden. Ikke tungt som med Mars i Fiskene, mere en stille og eftertænksom, indadvendt, energi. Ja, som en restitution, rekonvalescens, kommen ovenpå igen. Det er ikke nu der skal tages de store beslutninger og initiativer. Det er tid for realistisk planlægning af, hvad du agter at fokusere på i den kommende tid. Saturn og Solen går i konjunktion i den 2. januar, og det kan slå en seriøs tone an, der varer så længe Solen er i Stenbukken, frem til 21. januar, hvor den går i Vandbæreren. I dagene 11.-12. januar vil Solen desuden bære den seriøse saturnenergi ind over Pluto, der giver en kraftfuld, forvandlende tone til de dage. Dybdepsykologisk arbejde, indre magiske rejser til underverdenen, dit ubevidste sind, kan være særdeles oplagt her. Det er i hvert fald min agt, at bruge den weekend til det.

Min plan for fremtiden er at finde ud af hvad jeg vil bruge mit liv på i forhold til hvad der er muligt. Jeg har et handicap som man ikke kan se på mig, men det gør at jeg bliver meget træt efter kort tids anstrengelse. Det hedder Neurasteni, en slags kronisk træthedssyndrom der også minder om ptsd, en form for stress der ikke går over. Det kan være svært for andre at forstå hvorfor jeg afslår trættende aktiviteter og for meget samvær, der for dem er helt uproblematisk. Det kan være enormt anstrengende at skulle forklare, at træthed og udmattelse er mine livsledsagere og kræver at jeg tager mig den fornødne tid til hvile og restitution.

Der hvor jeg henter mest energi og overskud, er i det indre liv, som jeg kalder at “være i Feltet”. Nogen vil kalde det for bevidsthedsfeltet eller energifeltet, andre ser det som noget spirituelt eller åndeligt. Jeg er ikke tilhænger af engle eller religiøse forestillinger som sådan. Jeg har mere en fornemmelse af at mennesket er skabt af en bevidsthedssubstans der gør brug af kroppen for at kunne manifestere sig. I de syv år Uranus har været i Vædderen, har jeg oplevet at kontakten til dette “Felt” er svundet ind og at mine symptomer samtidig gradvist er forværret. Det er som om jeg har været mere materielt orienteret, hvilket er lidt underligt, eftersom “materie” mere er en tyreting end en vædderting. Så det vil vise sig, om det lykkes at få det materielle til at træde i baggrunden til fordel for “Feltet” når Uranus skifter endeligt ind i Tyrens tegn.

Hvordan vil jeg så gøre det? Først og fremmest ved at genoptage en fast yoga- og meditationspraksis. Det er det jeg har forsømt og det, der er hovedvejen til “Feltet”. Og det er ikke mindst en måde at holde den sygdom jeg bærer på i ave. Desuden vil det være gavnligt for mit astrologiske arbejde, at tage de indre vejledere i ed og få dem tilbage på banen. Det bliver så meget sjovere, dybere og mere meningsfyldt.

Jeg trækker lige et Crowley tarotkort for Januar 2019: 8 bægre, Træghed.

8 skårede bægre, fem af dem står på en boblende sump, de tre er hævet højt på en skytung, grå himmel, hvilende på blade fra en ranglet blomst, hvis kroner hælder nektar i de to midterste bægre, der flyder over. Noget opsamles af to underste bægre, andet flyder ned i sumpen. Det får jeg følgende ud af: Spild ikke din energi på ligegyldigheder. Sluk for de sociale medier og dæmp nyhedsstrømmene der gør dig urolig og magtesløs. Tænk/Mærk indad mod dine egne dybeste ønsker og behov. Lade op, sænke tempo.

Ja, det var hvad jeg havde at sige på denne nytårsdag, måske er der noget der giver genklang hos dig. Jeg ønsker dig et godt nyt år – det er kun dig selv der kan skabe det.





Tankespind om tiden lige nu… jeg advarer om pessimistiske indslag

Det er sådan en underlig dag i dag. 7. december 2018, hvor vi har en nymåne i den åbenhjertige Skytte og det indre humør skulle være rimeligt godt og klar til at tage fat på forberedelser inden solhverv. Men 90 grader fra nymånen ligger Mars og Neptun i arm i dobbeltsengen og diskuterer hvorvidt de skal slås eller bare sove fra det hele.  Det er ikke til at vide hvad man skal og hvordan man skal det.

Mars og Neptun er antagonister, de vil simpelthen ikke det samme. Jeg ser et billede af, at Neptun forsøger at få Mars pacificeret ved at give ham sovemiddel, mens Mars kæmper for ikke at drukne i Morfeus’ arme.  Handler aspektet mon om de angstskabende fordomme, falske rygter og fejlinformation der svirrer i luften, om at der er en udmattelseskrig i gang i verden, som vi kun hører overfladen af?

Når jeg læser nyhederne for tiden, bliver jeg forstemt og  ked af det. Svindel; fordækte hensigter;  klimaeksperter der forsøges bragt til tavshed; hvordan elektronikaffald ikke bliver genbrugt efter hensigten med enorme miljøskader til følge;  voldelige oprør der synes mere for voldens skyld end en egentlig sag;  angsten for flygtninge på tålt ophold;  kapitalfonde der opkøber ejendomme og presser lejere ud;  frygt for hvordan det digitale liv ændrer vores liv og at de teknologiske muligheder vi har, bliver misbrugt i stor skala med utidig og unødvendig overvågning og adgang til at lægge hele infrastrukturer ned med et enkelt klik.  Jeg sporer angsten for at livsvilkårene på jorden overhovedet er under hastig forvandling – klima, miljø og overpræstation der gør folk syge af stress.  Overskrifterne er ikke opløftende og bekymringen stor, for hvordan skal det gå vores efterkommere? Jeg synes man bør tænke sig om før man sætter børn i verden… men – det sagde min mormor også for 80 år siden, og min mor for 40 år siden… så jeg har vel bare arvet deres pessimistiske dna. Siger jeg svagt optimistisk.

Uranus, der er oprøreren blandt planeterne, ligger fra sin retrograde position i Vædderen,  i kvadrat til Måneknudeaksen netop nu, hvor der er uroligheder i Frankrig, med vold og hærværk i Paris’ gader.  Måneknuderne i aspekt med urostiftere som Uranus, er nærmest en signatur for ballade.  De aktuelle gadekampe handler om utilfredshed med brændstofafgifter, som kunne være repræsenteret ved Mars og Neptun. I dag er Merkur med i billedet så der dannes en stortrigon mellem Uranus, Nordknuden og Merkur – med en sekstil til sydknuden i Stenbukken – peger det på noget forhandling, dialog, løsning? Om ikke andet, er det her vi har den franske regerings tilbagetrækning af den nye lov. Der glattes ud med trigoner. Men er det nok?

Merkur er direkte igen her fra i aftes. Den vendte på 27 grader Skorpion,  så nu skulle der være fremdrift igen.  Igennem retrogradperioden fra 17. november og til nu, har der sjovt nok været strejker blandt DSB-personalet – typisk for retrograd Merkur, men ikke nødvendigvis reglen.

Venus og Uranus har ligget i opposition i nogen tid og kunne meget vel handle om pludselig ændring af aftaler og kontrakter, der kan skabe lidt uro blandt parterne.  Jeg havde den dag planeterne var eksakte, 1. december,  en snak med min familie om nogle aftaler jeg havde brug for at ændre, hvilket de ikke syntes helt godt om – og da jeg om aftenen opdagede  aspektet kom jeg sådan til at grine… det er et  kollektivt aspekt som berører os alle i en eller anden grad,  men kan altså have en ret personlig virkning også.

Der er mere. Saturn er snart indenfor ti graders afstand af Pluto i Stenbukken. Det er et aspekt der bliver talt meget om i astrologiske kredse. I løbet af året 2019 vil de to tunge drenge danse kinddans indtil det endelige kys i Januar 2020 – jeg gætter på at der bliver sat flere og stærkere stopklodser op mellem nationer… og at lovgivning på mange områder bliver strammere og vi får mindre bevægelsesfrihed? Uhadada sikke en tanke.  Den gode side kunne være noget med at stramme op omkring brugen af fossile brændstoffer i overgangen til vedvarende energi på flere fronter (ønsketænkning?). Men det ligner desværre også en slags koldkrig over (atom)våben, energiressourcer og over herredømmet i cyberspace…  Cyberspace er vandbærerens domæne – hvor Saturn kommer ind efter mødet med Pluto, i marts 2020. Pluto skal gøre nedbrydningen af strukturerne færdig før den kan følge efter ind i Vandbæreren i 2024, så Saturn får travlt med at  bane vejen og gøre klar til at bygge den nye fremtid på resterne af den gamle. 

 Nå, jeg er alt for langt ude i fremtiden. Det er alt for meget at rumme på en gang, så jeg vil læne mig ind i nuet, i dagen i dag, der begyndte med en mærkelig stemning i morges. Det er som om alt er anderledes. De seneste uger har jeg været underdrejet, mat, træt, småsyg. Alle aktiviteter er sket i slowmotion på de dage hvor himlen dog har været lidt høj. Ja, jeg er nok mere vejrpåvirket end jeg vil indrømme… selv om jeg normalt elsker tåge og mørke.  Merkur retrograd har været skrap denne gang, men den har jo også været i kvadrat til Neptun et lille stykke af vejen… og nu vender den så i Skorpionen. Så forstår jeg egentlig bedre det underlige humør.  En lille trøst er, at jeg har hørt mange andre sige at de har haft det lidt “mørkt” også, så det er ikke bare mig. Godt at vide at man ikke er alene.