Mens jeg venter på inspirationen

Inspiration er ikke noget du skal vente på. Det er noget du skaber, ved at gå i gang med arbejdet. Kreativiteten indfinder sig, når du begynder på noget. Det kan være stort eller småt. Bare du gør det. Det er hvad jeg  hører skribenter sige om den kreative proces.

Det er der noget sandt i. Ingenting kommer af ingenting. Men der er dog perioder i livet, hvor stilstanden, den tomme hjerne, ingentingheden, er så intens at det gør ondt i alle kroppens kroge og hjørner.

Merkur sprang over gærdet fra Fiskene og ind i Vædderen, for et par dage siden. Venus følger efter en gang i morgen. Fiskene er notorisk inspirationens tegn. Men det kan også være ingentinghedens tegn, opløsningens tegn, afhængighedens tegn, vanens tegn, det ubevidstes domæne. Jeg oplever stærkt at de små vaner i hverdagen ligesom er groet fast. Især de dårlige. For meget fjernsyn på sofaen og for mange snacks. Det vil jeg gøre noget ved. Det kan jo ikke nytte, at jeg ikke kan passe de dyre jeans jeg købte sidste år.  Der skal strammes  op. Og det bliver der.  Merkur har ligget i Fiskene i usædvanligt lang tid og var den 17. april helt ude af retrogradsløjfen og kan nu se fremad. Jeg oplevede et tydeligt energiskift den dag. Himlen var mere blå, folk på gaden smilede og der var overalt en meget mere løftet stemning. Nu vil pessimisten sige, at det nok “bare er placebo” – men er det ikke ligegyldigt, hvis det virker?

Merkur og Venus i Vædder maner til handling. Det behøver ikke være de store armbevægelser eller revolutioner. Det er i det daglige vi kan gøre brug af de to hurtigste planeter (næst efter Månen, der som bekendt ikke er en planet). Når Venus er i Vædderen, er den i eksil og vil være styret af Mars’ vilje. Dermed har hun ikke længere magt til at lade stå til, benægte. Nu er det virkelighedens facts der tæller og at handle på en måde så alt det “gode” der er blevet for meget, får mindre  magt. Mere af det gode er ikke godt, når det sætter sig de forkerte steder og ladhed tager over. Med Merkur, der er neutral i Vædderen, sørger jeg for at have styr på tingene med en app (inspireret af min niece), der tracker alt hvad jeg indtager. Med indtastning af mål og hensigt, forudser appen, at om to måneder kan jeg passe min yndlingsbuks igen.

Jeg vil ikke mere vente på inspirationen. Jeg vil skabe den. En god ven, jeg talte med om disse ting, spurgte mig forleden, hvordan jeg er kreativ.  At skrive er kreativt. At fotografere kan også være det. Tolke horoskoper er i høj grad kreativt. Indrette mit skrivebordshjørne så det er inspirerende, er kreativt. At skrive om dette – har netop inspireret mig til at ændre lidt på mine nære omgivelser, der fremmer kreativiteten og lysten til at skabe med skrift og billeder igen.

I øvrigt er der for anden gang fuldmåne i Vægten, i dag den 19. april 2019 – kl. 13.11. Den falder i 29.06 grader Vædder-Vægt. Hvad mon de sabiske symboler (Dane Rudhyars udgave) har at sige om den 30. grad?

30 Vædder, hvor Solen befinder sig:
“A duck pond and its brood” (en andedam og dens yngel).
Noget med erkendelse af naturlige grænser.  Det er i hverdagen vi lever vores skæbne og i hverdagen vi nødvendigvis må erkende den. Accept af at opfylde hverdagslivets behov med de begrænsninger det har.  Selv mystikeren, der oplever glimt af transcendens og visioner, må vende tilbage til sine opgaver i sit sociale miljø.

30 Vægt, hvor Månen befinder sig:
“Three mounds of knowledge on af philosophers head” (tre stabler viden på en filosofs hoved).
Noget med opfyldelse af menneskets evne til forståelse, uanset på hvilket eksistensniveau personen befinder sig. Filosoffens Visdom er noget andet end videnskabsmandens viden.  Det er nødvendigt at vide for at forstå, men viden alene kan være både ufrugtbar og ødelæggende for visdom. Tallet 3 betyder fuldendelse, her fuldendelse af filosofisk forståelse, der intet har at gøre med akademiske grader eller afhandlinger om abstrakte ideer.

Der er visdom i, at erkende sin menneskelighed og sine grænser.

Jeg holder af hverdagen. Mest af alt, holder jeg af hverdagen.

 

 

 

Tankespind om tiden lige nu… jeg advarer om pessimistiske indslag

Det er sådan en underlig dag i dag. 7. december 2018, hvor vi har en nymåne i den åbenhjertige Skytte og det indre humør skulle være rimeligt godt og klar til at tage fat på forberedelser inden solhverv. Men 90 grader fra nymånen ligger Mars og Neptun i arm i dobbeltsengen og diskuterer hvorvidt de skal slås eller bare sove fra det hele.  Det er ikke til at vide hvad man skal og hvordan man skal det.

Mars og Neptun er antagonister, de vil simpelthen ikke det samme. Jeg ser et billede af, at Neptun forsøger at få Mars pacificeret ved at give ham sovemiddel, mens Mars kæmper for ikke at drukne i Morfeus’ arme.  Handler aspektet mon om de angstskabende fordomme, falske rygter og fejlinformation der svirrer i luften, om at der er en udmattelseskrig i gang i verden, som vi kun hører overfladen af?

Når jeg læser nyhederne for tiden, bliver jeg forstemt og  ked af det. Svindel; fordækte hensigter;  klimaeksperter der forsøges bragt til tavshed; hvordan elektronikaffald ikke bliver genbrugt efter hensigten med enorme miljøskader til følge;  voldelige oprør der synes mere for voldens skyld end en egentlig sag;  angsten for flygtninge på tålt ophold;  kapitalfonde der opkøber ejendomme og presser lejere ud;  frygt for hvordan det digitale liv ændrer vores liv og at de teknologiske muligheder vi har, bliver misbrugt i stor skala med utidig og unødvendig overvågning og adgang til at lægge hele infrastrukturer ned med et enkelt klik.  Jeg sporer angsten for at livsvilkårene på jorden overhovedet er under hastig forvandling – klima, miljø og overpræstation der gør folk syge af stress.  Overskrifterne er ikke opløftende og bekymringen stor, for hvordan skal det gå vores efterkommere? Jeg synes man bør tænke sig om før man sætter børn i verden… men – det sagde min mormor også for 80 år siden, og min mor for 40 år siden… så jeg har vel bare arvet deres pessimistiske dna. Siger jeg svagt optimistisk.

Uranus, der er oprøreren blandt planeterne, ligger fra sin retrograde position i Vædderen,  i kvadrat til Måneknudeaksen netop nu, hvor der er uroligheder i Frankrig, med vold og hærværk i Paris’ gader.  Måneknuderne i aspekt med urostiftere som Uranus, er nærmest en signatur for ballade.  De aktuelle gadekampe handler om utilfredshed med brændstofafgifter, som kunne være repræsenteret ved Mars og Neptun. I dag er Merkur med i billedet så der dannes en stortrigon mellem Uranus, Nordknuden og Merkur – med en sekstil til sydknuden i Stenbukken – peger det på noget forhandling, dialog, løsning? Om ikke andet, er det her vi har den franske regerings tilbagetrækning af den nye lov. Der glattes ud med trigoner. Men er det nok?

Merkur er direkte igen her fra i aftes. Den vendte på 27 grader Skorpion,  så nu skulle der være fremdrift igen.  Igennem retrogradperioden fra 17. november og til nu, har der sjovt nok været strejker blandt DSB-personalet – typisk for retrograd Merkur, men ikke nødvendigvis reglen.

Venus og Uranus har ligget i opposition i nogen tid og kunne meget vel handle om pludselig ændring af aftaler og kontrakter, der kan skabe lidt uro blandt parterne.  Jeg havde den dag planeterne var eksakte, 1. december,  en snak med min familie om nogle aftaler jeg havde brug for at ændre, hvilket de ikke syntes helt godt om – og da jeg om aftenen opdagede  aspektet kom jeg sådan til at grine… det er et  kollektivt aspekt som berører os alle i en eller anden grad,  men kan altså have en ret personlig virkning også.

Der er mere. Saturn er snart indenfor ti graders afstand af Pluto i Stenbukken. Det er et aspekt der bliver talt meget om i astrologiske kredse. I løbet af året 2019 vil de to tunge drenge danse kinddans indtil det endelige kys i Januar 2020 – jeg gætter på at der bliver sat flere og stærkere stopklodser op mellem nationer… og at lovgivning på mange områder bliver strammere og vi får mindre bevægelsesfrihed? Uhadada sikke en tanke.  Den gode side kunne være noget med at stramme op omkring brugen af fossile brændstoffer i overgangen til vedvarende energi på flere fronter (ønsketænkning?). Men det ligner desværre også en slags koldkrig over (atom)våben, energiressourcer og over herredømmet i cyberspace…  Cyberspace er vandbærerens domæne – hvor Saturn kommer ind efter mødet med Pluto, i marts 2020. Pluto skal gøre nedbrydningen af strukturerne færdig før den kan følge efter ind i Vandbæreren i 2024, så Saturn får travlt med at  bane vejen og gøre klar til at bygge den nye fremtid på resterne af den gamle. 

 Nå, jeg er alt for langt ude i fremtiden. Det er alt for meget at rumme på en gang, så jeg vil læne mig ind i nuet, i dagen i dag, der begyndte med en mærkelig stemning i morges. Det er som om alt er anderledes. De seneste uger har jeg været underdrejet, mat, træt, småsyg. Alle aktiviteter er sket i slowmotion på de dage hvor himlen dog har været lidt høj. Ja, jeg er nok mere vejrpåvirket end jeg vil indrømme… selv om jeg normalt elsker tåge og mørke.  Merkur retrograd har været skrap denne gang, men den har jo også været i kvadrat til Neptun et lille stykke af vejen… og nu vender den så i Skorpionen. Så forstår jeg egentlig bedre det underlige humør.  En lille trøst er, at jeg har hørt mange andre sige at de har haft det lidt “mørkt” også, så det er ikke bare mig. Godt at vide at man ikke er alene.



Tankespind om astrologiens væsen

En gang imellem kan det betale sig at læse tilbage i sin dagbog. Jeg har skrevet næsten hver dag i snart mange år, og har derfor et godt materiale at tage af når jeg lige skal tjekke en astrologisk hændelse. I dette tilfælde skulle jeg lige se hvordan det var i starten af september 2018, da Venus på 25 grader Vægt, trådte ind i forskyggen af sin retrograde sløjfe.  Den 5. oktober gik hun retrograd fra 10 grader Skorpion og nu, den 16. november 2018,  er hun nået tilbage til de 25 grader Vægt og går direkte igen. Den 18. december træder hun ud af bagskyggen i 10 grader Skorpion (stedet hvor hun gik retrograd i oktober) og forlader retrogradsløjfen for denne gang.

Her er et par passager af hvad jeg fandt i dagbogen den 5. september 2018, der handler om mit forhold til astrologi:

Astrologi er det jeg tyr til, når der er noget jeg ikke forstår eller kan finde ud af. Astrologi er noget udenfor mig selv, noget beskrivende, analyserende, matematisk konkret, der kan vise mig noget om mig selv – og om verden omkring mig. En astrologiskeptiker, vil her udbryde en skraldlatter med et:  “Astrologi? Matematisk konkret? Det er jo okkult overtro.”
Nej, det er ikke. Astrologi er helt nede på jorden. Det er en fortolkning af en bestemt symbolik, baseret på et naturvidenskabeligt fag, astronomien. Det er ligesom et digt,  der er en fortolkning af et stykke af livet, af eksistensen. Det gør ikke digtet til overtro. Når vi er overbevist om at der sker ulykker hver gang vi ser en sort kat krydse en vej ved fuldmåne… SÅ er det overtro.

Planeterne har nogle helt konkrete… hvad skal jeg sige… ansvarsområder, der bl.a. kan være disse:

Venus, så snakker vi om kunst, kærlighed og skønhed.
Saturn, så handler det om modenhed og erfaring.
Med Jupiter taler vi om tro, livsfilosofi, de store linjer og perspektiv.
Merkur dyrker vi når vi skal have et budskab ud over rampen.
Og Mars handler om kamp til stregen, konkurrence, handlekraft og muskler. 
Månen handler om følelsesmæssigt behov og vaner
Solen er den vanskeligste at tyde,  for den samler alle de andre og kan kun virke gennem tegnet den står i – den er mig, når jeg er allermest mig. Et “Mig” det kan være allersværest at få øje på, måske fordi vi identificerer os med alt muligt andet.  Det er Solen den søgende søger efter.

Og så er der akserne:
Ascendanten min persona, det første indtryk andre får af mig.
Medium Coeli (MC) der traditionelt er min karriere og ambition eller en mission, som jeg måske først finder senere i livet og er færdig med at leve op til andres forventninger.

Uranus, Neptun og Pluto er de mere “moderne” planeter der kan sige noget om den tidsånd vi lever i:
Uranus – hvordan vi udvikler os med alt det nye, tanker, teknologi og maskiner
Neptun – hvordan vores trossystemer fungerer, og hvordan vi behandler miljøet, kemi og vand.
Pluto – der viser forvandlingsmekanismerne i verden på en måde, som vi senere læser om i historiebøgerne – magthaveres storhed og fald etc.

Med den viden, tilsat betydningen af tegn og huse, begynder det gode, det sjove og det virkelig svære: at få mening i det hele. Og det allerbedste er, når den pludselig er der, meningen, forståelsen, sammenhængen.

En lille anekdote fra en tur i antikvariatet:

En varm sommerdag, har Vangsgaards Antikvariat i Fiolstræde udsalg og jeg er lige inde og se mig omkring.  Jeg skal selvfølgelig se hvad de har på astrologihylden.  Der er gode sager og jeg går ned til checkout med en stak bøger i favnen og lægger bunken på disken. Den hyggeligt langhårede unge mand tjekker bøgerne ind på kasseapparatet og siger skælmsk: “Nå du har fundet dig noget spiritisme?”…  Let forbløffet og uden at tænke over det, udbryder jeg: “Spiritisme??? – det er da helt nede på jorden astrologi…!!” I samme øjeblik, lyder der et latterbrøl fra baglokalet. Det går op for mig, hvor absurd den ordveksling kan have lydt.

For en udenforstående kan astrologi i bedste fald være sjov underholdning og i værste fald spild af tid. Astrologi har altid været katalogiseret under “okkult”,  men i vores oplyste nutid, ser jeg intet okkult ved det. Okkult er det, når noget er skjult, hemmeligt og tabu. For mig er astrologi er redskab til både forståelse og undren. Ikke tabu, ikke overtro, ikke spiritisme, ikke en religion. Og jeg står fuldt ud ved at det har en stor betydning i mit liv. Hør podcasten hvor jeg er i samtale med Mannah Guldager om astrologi. Det er episode #87 på lydenafetbedreliv.dk

Men hvad har det med Venus at gøre lige nu?

Det skal jeg sige dig: jeg har en stor kærlighed til astrologi.  Det er der rigtig meget Venus i.  Jeg har fået meget ny inspiration og lyst til at arbejde meget mere med astrologi i alle dens mangfoldige og aldrig kedelige facetter i den tid Venus har været retrograd. Helt konkret,  netop da Venus gik retrograd, begyndte jeg at researche en kvinde, en spændende britisk forfatter fra forrige århundrede, som jeg er blevet totalt forelsket i.

Ivan Bilibin, Den smukke Vasilisa
Ivan Bilibin. Den skønne Vasilisa

Venus går ind i Skorpionen igen den 3. december og får en anderledes fordybet, mystisk og gådefuld tone. Det kan blive en eventyrlig, magisk, hemmelighedsfuld og måske eksotisk julemåned, for den der er sensitiv for Venus i Skorpionens indflydelse – helt frem til helligtrekonger.


Verden er af lave…

Næppe er vi kommet over på normaltid igen, før det  hvide drys daler sagte fra en gråhvid  himmel. Altimens træerne stadig står i gulorange farvepragt. Det er næsten symptomatisk, som årstider, vejr, datoer og tidspunkter følger skarpe afgrænsninger. Efter den 20. marts er det forår, efter 20. juni er det sommer, efter 20. september er det efterår, efter overgang til normaltid sner det.

Månen befinder sig i Tvillingernes tegn i disse dage. Det er mærkbart.  Jeg er rastløs; søgende efter fornyelse, forandring, stimulerende inspiration, mens min lænderyg og tilhørende muskelgrupper stritter imod enhver bevægelse der gør det nødvendigt at være opmærksom på hvordan jeg sidder, ligger, går, står, vender mig så jeg undgår de der jag af smerte gennem kroppen.

Det er søndag morgen og vi har fået en time ekstra (vel har vi ej, men vi kan godt bilde os det ind), og det sner. En grå og stille morgen hvor jeg konstaterer at der ikke er mere mælk… kaffelatten må vente til jeg har været en tur hos købmanden. Ryggen har godt af at komme ud at gå – især fordi jeg sad ved skærmen det meste af dagen i går og ledte efter et nyt tema til min hjemmeside… der er mange gode, men ikke gode nok. Ja – fornyelsestrangen er tydelig og da jeg ikke kan flytte om på møblerne, så er det de immaterielle ting der må stå for skud. Ja, tvillingemåne… det går over om et par dage!

Jeg må afsted, ud i snevejret (eller sludvejret),  klokken er halv ti, nåh nej… halv ni… købmanden åbner først om en halv time. Har købmænd åbent om søndagen? Nåh ja, det har de jo…  verden er da af lave.

Mens jeg har skrevet dette er det holdt op med at sne og den er straks smeltet – intet bliver liggende ved 5ish graders varme. Så – billedet er snyd…  så meget sne er der ikke nu, det er taget den 8. marts.

Nu afsted til købmand.


Tankespind om livet med internet

Der var engang, for mange år siden, da internettet endnu var helt nyt og ukendt for os almindelige mennesker.  Computere var store kasser – en station med maskinrummet, en lille skærm i en kæmpekasse med billedrør, et tastatur og en mus, og en printer. Alt koblet sammen med ledninger i tykke fletninger. Harddisken havde 20 MB lagringsplads. ja, du læste rigtigt – tyve. Megabyte. og 512 kb (kilobyte) ram… og det var endda meget.  I dag kan vi næsten ikke klare os uden mindst 500 gigabyte harddisk og 8 gigabyte ram – og det er endda i underkanten. Nu tæller vi i terabyte. Hvad siger du? Billeder og videoer? Nej – det kunne man ikke… Mange år siden er lig med 1996. Og jeg var en af firstmoverne med at være på internettet. Det skete over et modem forbundet med fastnettelefonlinjen, hvor det tog et minutstid at blive koblet på nettet. Først hørte man lyden af indtastningen til et internet-telefonopkoblingsnummer, så kom der nogle andre lyde og så var man på.  Google var ikke opfundet endnu. Det var en søgemaskine der hed “Alta Vista”, der betyder noget i retning af  “udsigt fra et højt sted”. Og så kunne man ellers søge… hvad der nu var. Og det var ikke meget. Og mens vi var koblet på nettet, kunne telefonen ikke bruges. Mobiltelefoner fandtes ikke. Jeg fandt en lydfil på youtube –  – ja sådan lød det når internettet blev koblet på. Det er helt nostalgisk. Iøvrigt betalte man telefontakst plus noget mere for hvert minut man var på nettet, så det blev ikke til lange søgesurfture derude. Men der var jo heller ikke så meget at komme efter Den første computer jeg kom i berøring med var ikke min. Det var en vi anskaffede på mit arbejde da jeg var sekretær for en advokat.  Jeg plagede for maskinen til han gav sig – jeg VILLE have den til kontorbrug – den kunne faktisk kun bruges til at skrive og gemme filer – og spille pacman eller kaper.  Det var i 1986 – længe før internettet blev allemandseje – og jeg overtog den privat nogle år senere, da firmaet lukkede.  Om det var den samme vi brugte til det første internet ti år senere, kan jeg rent faktisk ikke huske…  det lyder usandsynligt… Da min søn blev nonfirmeret i slutningen af 90erne, fik han sin helt egen pc. Da var prisen faldet til det halve og harddisken steget mangedobbelt. Den var ikke blevet mindre, rent fysisk, siden den første, men den havde langt større kapacitet og var såkaldt “fremtidssikret”. Det skulle så vise sig slet ikke at være tilfældet. Intet har siden kunne holde mere end få år, før det var håbløst forældet. Men der blev spillet Fifa for fulde gardiner på drengeværelset. Det var på en floppydisk – eller var det cd-rom?. Siden afløstes skrumlerne af bærbare, engang i begyndelsen af Nullerne. Det var en revolution. Vi havde hver sin og kunne nu komme “på nettet” som det mest selvfølgelige. Siden dengang har pc’en og internettet været en fast bestanddel af livet og hverdagen. Både på arbejde og privat. Jeg har altid følt mig som en der var på forkant med udviklingen, og været en såkaldt superbruger.  en god ven og it-nørd hjalp mig i starten og lavede endda mit første primitive, astrologiprogram. Det var dengang styresystemet hed DOS, skærmen var sort og skriften grøn. Siden Windows kom til,  har venner og familie brugt mig som konsulent når deres maskiner drillede. Jeg synes det er sjovt at nørde med de mere avancerede ting på brugerniveau.  Det har været let for mig at finde ud af de forskellige systemer og indstillingsmuligheder i hvert fald op til Windows 7. Mine hjemmesider har jeg altid selv lavet, ud fra de muligheder webhotellet stillede til rådighed. Men jeg føler at jeg er ved at sakke bagud.  Nu går det så hurtigt, at jeg slet ikke kan følge med.  Der er simpelthen så meget jeg ikke kan gennemskue – hvor ryger det hen? Hvem kan se hvad?  osvosv. Som du måske har bemærket, så er der ingen kommentarmulighed på bloggen her. Det er fordi det er alt for meget at sortere i  kommentarer, der måske slet ikke er reelle fordi det er spam eller trolls – og hvad har vi… Når jeg ser de yngre generationer håndtere de her ting, så bliver jeg så imponeret over den uforfærdede lethed de navigerer i det med – og kommer til at føle mig smågammel og småparanoid over følelsen af at miste kontrol. Men det er nok bare indbildning. Jeg er på Instagram Ja, – men jeg slår sjældent noget op – jeg er der kun for at kunne følge andre. Facebook har jeg været med på fra starten – også der har jeg droslet gevaldigt ned på aktiviteten.  På Twitter har jeg også en profil og har opdaget at de har en langt højere kvalitet end Facebook – forstået på den måde at der er meget bedre flow og langt færre reklamer…  jeg slår ikke noget op selv – ingen jeg kender bruger Twitter, så det er lidt omsonst.  Jeg følger astrologer, nyhedskanaler og enkelte politikere mv.  – og med gode filtre så man kan inddele sin nyhedsstrøm i forskellige kategorier – så kommer det hele ikke i en uordentlig bunke. Twitter virker langt bedre end Facebook, som jeg oplever som stagnerende – eller endda døende. Hvad jeg ville sige var, at internettet er blevet et stort kaotisk virvar og det er bare om at holde tungen lige i munden, sørge for sine sikkerhedskoder og tofaktorlogin, holde øje med falske mails og datafiskere, og ikke vide sig sikker på om uvedkommende kan bryde ind i den “personlige computer” der slet ikke er så personlig mere… (var der en der hviskede “stressfaktor”?) Pyha – den gamle FirstMover, føler sig pludselig som LateComer…