Jane Austen

Hvem kender ikke “Stolthed og Fordom”, eller “Fornuft og Følelse”. To store romaner af den engelske forfatter Jane Austen fra King George den 3.s regeringstid. Har man ikke læst bøgerne, så har mange helt sikkert set de vidunderlige filmatiseringer i forskellige udgaver.

Denne artikel blev bragt i Horoskopbladet Stjernerne i februar 2017 (nr 12/2017)

Jeg blev nysgerrig på hendes liv og horoskop og gav mig derfor til at læse en biografi skrevet af Claire Tomalin: “Jane Austen, a life” fra 1997, med Jane Austens horoskop som bogmærke. Det har været interessant at se hvordan beskrivelsen af hende stemmer med horoskopet. Vi kan jo ikke vide, hvordan det har været at være hende – men biografien har skabt et efter min mening fint portræt. Jeg har forsøgt at koble lidt af beskrivelsen sammen med Jane Austens fødselshoroskop.

Født ind i en stor familie, hvor faderen, George Austen, var præst, skoleholder og landmand, moderen Cassandra Leigh, af oprindeligt aristokratisk herkomst, travlt optaget af at opdrage en stor børneflok og passe de drenge der boede i præstegårdens kostskole, må Jane Austen i grunden have følt sig temmelig ensom. Forældreaksen MC/IC i Tvilling-Skytte giver indtryk af et livligt og sprudlende intellektuelt hjem. Neptun på Ascendanten i kvadrat til denne akse, kan vidne om en følelse af fremmedgjorthed og isolation. Det siges generelt om hendes opvækst og liv at det var relativt begivenhedsløst og at hun aldrig forlod sit hjem. Claire Tomalin fortæller en lidt anden historie.

Som det var skik på den tids England, blev Jane ligesom sine 7 andre søskende, i en alder af kun 14 uger, sat i pleje hos en familie i landsbyen indtil hun var gammel nok til at kunne indgå i sin egen familie (dvs. var til at styre) som knap toårig. Man tog sig ikke så meget af hvordan børn havde det med at blive skilt fra deres mor – det var en praktisk foranstaltning der aflastede en stor familie. Jane må ganske givet have oplevet det som en afvisning – og atter en gang må hun have følt sig afvist, da hun blev sendt tilbage til sin egen familie som hun slet ikke har kendt længere. Forvisningen skete en tredje gang, da hun som syvårig fulgte sin tre år ældre søster Cassandra, til et skoleophold hos en fjern slægtning, enken mrs. Cawley i Oxford, der som mange andre enlige kvinder tjente til livets ophold ved at undervise unge piger i fransk, dans og broderi og sikkert også klaverspil. Opholdet endte brat, da der udbrød en smitsom og dødelig febersygdom. De syge piger blev hentet hjem af deres mor. De overlevede, mens stakkels mrs. Cawley døde af infektionen. Sådan sluttede det skoleophold. Et år senere blev pigerne sendt på klosterskole i Reading indtil de blev hentet hjem igen i slutningen af 1786. Dermed sluttede deres skoleuddannelse. Jane var da 11 år.

Janes tidlige barndom har været underlagt en hel del turbulens og utryghed. Månen befinder sig i Vægtens tegn i konjunktion med Saturn – ikke befordrende for nærhed og tilknytning. Biografien fortæller, at Jane livet igennem havde et køligt og distanceret forhold til moderen – hvilket vel ikke kan undre, eftersom hun så tidligt blev sendt væk. Biografien fortæller videre at Jane havde en temmelig defensiv holdning og manglede ømhed og empati med andre mennesker – og med sig selv. Cassandra, hendes eneste søster, har nok udgjort den mest følelsesmæssige sikkerhed hun kunne opnå. Forholdet til faderen har været – om ikke nært – men hun var mere knyttet til ham end til moderen. Måske fordi hun fik lov til at støve rundt i hans enorme bibliotek – der manglede ikke læsestof – MC i Tvillingerne. Ved hans død i 1805 var hun – ifølge et brev til broderen Francis – mærkeligt kølig, praktisk og distanceret, igen Måne-Saturn konjunktionen i Vægt. Hun øste ikke følelser ud, men holdt dem for sig selv og tillagde dem i stedet figurerne i sine romaner.

Jane har haft en skarp iagttagelsesevne og som vi ved, har hun været god til at udtrykke dette. Hun lagde ikke fingrene imellem i sine personbeskrivelser og hun har uden tvivl fundet forlæg til de forskellige karakterer i sin udvidede familie af kusiner og fætre der udgjorde omgangskredsen. Venus uaspekteret i Skorpion har drevet hende til at afsløre tabuer og gå imod de vedtagne og i hendes øjne sikkert absurde værdier i det landligt borgerlige 1700tals-England, godt hjulpet af kommunikationsplaneten Merkur i Skytten opposition en oprørsk Uranus i Tvilling, ovenikøbet dobbelteksponeret ved 3.-9.hus, aksen for formidling, kommunikation og udvidelse af horisonten. Hun har gjort oprør mod tidens sæder og skikke ved at latterliggøre dem med ironisk humor og vid. Som en rebelsk natur, opvokset med drenge omkring sig var hun hellere til en god gang cricket og baseball, fremfor at sidde stille og brodere som det forventedes af pæne piger. Ser vi mon det afspejlet i kvadratet mellem Saturn/Måne og Mars/Pluto? Et citat fra biografien af Claire Tomalin: “Jane Austen was af tough and unsentimental child, drawn to rude and anarchic imaginings and black jokes”. Udadtil lettere underspillet, indadtil en rygende vulkan?

Jane skriver om sig selv i et brev, at hun er sky og genert og man kan også læse af hendes breve at hun, som før nævnt, er distanceret og mangler ømhed overfor andre og sig selv, som kan tilskrives Måne konjunktion Saturn i Vægt. Hun har nok også virket som et sart væsen, trods sin følelsesmæssige distance og drengede adfærd. Med Neptun på Ascendanten i Jomfruens tegn, ser hun måske – ubevidst – sig selv som et korrektiv til sin samtid – dækket ind bag en fantasifuld facade i fortællingens fiktive form? Det er især de utallige kusiner og fætre der står for skud i hendes beskrivelser – i horoskopet er Solen placeret i 4. Hus i Skytten i kvadrat til Neptun på Ascendanten. Der har været rigeligt stof i familiekredsen til at nære hendes umådelige fantasi og skrivelyst.
Månen danner trigon til Jupiter i Tvilling i 9. Hus – en afspænding af den belastede måne, der kunne indikere at hun finder hvile eller forløsning i at skrive sine følelser ud. Hendes historier udgives i første omgang ved broderen Henrys mellemkomst – eftersom kvinder på den tid ikke kunne udgive bøger – under betegnelsen “A lady”. Hun skjuler sin sande identitet for offentligheden – Neptun på Ascendant og en uaspekteret Venus i Skorpionen. Det er først efter hendes tidlige død, at broderen Henry får udgivet hendes værker på ny og afslører forfatterens identitet.

Jane Austen forelskede sig i sine unge år i en ung mand fra nabobyens præstegård, Thomas Lefroy, der gengældte hendes følelser. Han blev sendt væk, fordi han skulle giftes med en der havde penge – Jane var stort set uden midler og derfor et dårligt parti. En anden mand, Harris Wither, friede til hende. hun sagde ja…  men dagen efter fortrød hun. Hun ville ikke gifte sig med en hun ikke elskede. Den unge Lefroy har sikkert været en livslang kærlighed og har derfor blokeret for at andre kunne komme til – igen den uaspekterede Venus i kompromisløse Skorpion?  Og 7. Hus i Fiskenes tegn med tegnherskeren Neptun på ascendanten – en bejler skulle virkelig leve op til hendes høje idealer. Det kunne kun Thomas Lefroy. Jane forblev single resten af livet. Mon ikke den ulykkelige kærlighed blev skrevet ud i hendes romaner som en Darcy, en Willoughby, en Ferrars?

Forfatterskabet er klarest beskrevet gennem Merkurs position. Det 3. Hus er kommunikationsfeltet og i Skytten har vi den impulsive og uforfærdede måde at føre pennen på. Hun skriver ligesom lige ud af posen. Uranus hjælper til fra 9. hus i Tvillingerne der sætter hende i stand til at bryde vedtagne regler for kvinders opførsel. Hun er ligeglad med sit omdømme og klør bare på. Måske har hun en trodsighed overfor det mandsdominerede samfund, men hun evner dog at bruge mændene – især sin bror Henry – til at få sine skrifter ud. Et klogt træk, ellers havde hun nok ikke opnået at blive trykt og udgivet. Hun har ikke været drevet af trangen til berømmelse, men af trang til at udtrykke sig. Den første roman, “Fornuft og Følelse”, blev udgivet i 1811.

I fyrreårsalderen blev hun tiltagende syg mens hun arbejdede på det der skulle blive hendes sidste værk, “Brothers”, som senere blev udgivet under titlen “Sanditon”. Diagnosen er senere blevet stillet på baggrund af symptombeskrivelser. Det har ifølge biografien og andre spekulationer (Wikipedia) været enten Addisons syge, Hodgkins syge eller en form for tyfus. Jeg har ikke forstand på at se sygdomme astrologisk og vil ikke give mig til at gætte på det. I hvert fald står det klart nok at hun drog sit sidste suk den 18. Juni 1817 i en alder af kun 41 år. På det tidspunkt er progressiv Ascendant i kvadrat til radix Pluto, opløsningsplaneten Neptun står på IC og Pluto står på Descendanten, hvor den i alle tilfælde vil have en forvandlende effekt på partnerskaber og andre relationer – i dette tilfælde altså en afslutning. Men det var ikke afslutningen på omverdenens kendskab til hende og hendes forfatterskab – tværtimod – hun blev med tiden særdeles kendt og elsket af sine læsere og siden af filmpublikummet.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at Jane Austen muligvis kan være død af en arsenikforgiftning. En britisk krimiforfatter, Lindsay Ashford, har forsket i Jane Austens breve og sammenholdt de symptomer hun beskriver, med retsmedicinsk viden om arsenikforgiftning og fundet at det stemte overens. Dermed ikke sagt at Jane Austen blev ombragt med ond vilje, men at den medicin hun fik for smertefuld reumatisme indeholdt en smule arsenik. Med gift- og medicinplaneten Neptun på IC i kvadrat til ascendanten, er det ikke usandsynligt, at medicinen i virkeligheden gjorde hende syg til døden.

Fødselsdata:  16. december 1775 kl. 23.45 i Steventon nær Basingstoke, England (data fra astro-databank.com)
Død den 18. juni 1817 kl. 4.30 i Winchester, England, ifølge svigerindens dagbogsnotat.

Biografi: Claire Tomalin, Jane Austen – a life, London 1997

Gud spiller ikke terninger

Tag med en på en idehistorisk tidsrejse gennem et par årtusinder, hvor de to store fornyere, Uranus og Neptun går hånd i hånd og ændrer menneskets bevidsthed. Skribenten er blevet helt svimmel af at zoome ind og ud af århundrederne – og tager forbehold for historisk ukorrekthed.   Artiklen blev bragt i Horoskopbladet Stjernerne  nr 1, Marts 2018.

 

Der er noget der har fanget min opmærksomhed, når den nytænkende og impulsivt uforudsigelige Uranus går i samklang med den idealistiske, visionære og grænseløse Neptun. Planeternes indbyrdes cyklus strækker sig over ca 140-170 år. Med det interval falder der en konjunktion i hvert tegn to gange i træk. Jeg ser bort fra de mellemliggende aspekter (bortset fra en), selv om de sikkert indeholder en del guf, men det bliver for omfattende til denne artikel. Jeg satte mig for, at foretage nogle nedslag i historien, hvor der har været markante hændelser under en Uranus-Neptunkonjunktion.

Inden vi stiger ombord, lige et par praktiske ord om konjunktionen. De årstal der er angivet, er året hvor aspektet er eksakt. Tag derfor i betragtning, at konjunktionen vil have effekt i nogle år før og efter højdepunktet – optakt og eftervirkning.

Lad os begynde rejsen ved år 404 før vor tidsregning, med en konjunktion i Tvillingerne. Det er en tid der rummer Sokrates (469-399 f.kr.) og hans elev Platon (428/27- 348/47 f.kr.). Efter dem kommer Aristoteles (384-322), elev af Platon. Det er tre generationer af græske filosoffer, der med nye ideer og tanker om Gud, natur, bevidsthed og eksistens, har lagt grunden til den europæiske kultur. Sokrates blev i år 399 – altså få år efter konjunktionen i 404 – dømt til døden af en folkedomstol, fordi man fandt ham for kontroversiel og til skade for ungdommen med sine nymodens, ugudelige tanker om selverkendelse. Et tema, der er Tvillingernes tegn værdigt. Sokrates’ ideer lever videre den dag i dag, bl.a. som “sokratisk dialog” – en filosofisk samtaleform der anvendes i undervisning og terapi.

Vi springer frem til konjunktionen i Krebsens tegn i år 110 efter vor tidsregning, i begyndelsen af det andet århundrede efter den vestlige verdens helt store begivenhed: Jesu fødsel og død. Det var på omtrent den tid de fire evangelier vi kender fra Det Ny Testamente var blevet til. Ingen af evangelisterne har kendt Jesus personligt, de har skrevet historien om Jesu liv og død ud fra mundtlige overleveringer. Det første, Markusevangeliet, er fra omkring år 70 og de tre øvrige evangelier, Matthæus, Lukas og Johannes blev til i de følgende 30-40 år, altså op til ca. år 110. Det var indledningen til den kristne tro, der blev den anden store monoteistiske religion udsprunget af den første – jødedommen. Budskabet i Jesu lære, medfølelse og næstekærlighed, svarer godt til Krebsens temaer.

Vi skipper lige romernes kristenforfølgelser og deslige og springer til år 622 med en konjunktion i Jomfruens tegn. Igen finder vi en almindelig mand med en særlig mission. Profeten Muhammed (570-632). Som barn forældreløs, siden fårehyrde, karavanefører og købmand, der som 40-årig fik en åbenbaring og vendte hjem, chokeret over at Gud havde talt til ham gennem englen Gabriel. Resten af sit liv rejste han rundt i den arabiske verden og gengav med Jomfrutegnets præcision, hvad Gud sagde til ham. Han skrev ikke selv noget ned. Det var der andre der gjorde, også med minutiøs præcision. Og sådan blev Koranen til. I året 622, grundlagde Muhammed den første islamiske menighed i Medina, et mærkeår der blev til en ny kalender, det islamiske år 0. I 570 og dermed muligvis i Muhammeds horoskop (det er usikkert om han er fra 570 eller 71), er der, med lidt velvilje, med ca. 10 graders orbis, en trigon mellem Uranus og Neptun i Tyr-Stenbuk. Med Islams fremkomst, er der nu tre store religioner der har det tilfælles, at de tilbeder EN gud og alle har rødder tilbage til Abraham – jødedom, kristendom og nu også islam.

Vi fortsætter i den vestlige verden og går 500 år frem i tiden, til 1136, Uranus og Neptun er i konjunktion i Vægten. Det var året hvor Hildegard von Bingen (1098-1179) blev abbedisse for det lille kloster hun var vokset op i. Hun var mystiker fra barnsben og fik i 1141, hvor konjunktionen stadig er indenfor den sidste rest af orbis, den mest kraftfulde åbenbaring, der bød hende at skrive om hvad hun så. Hildegard grundlagde, med pavens accept og under den lokale abbeds protest, to klostre, Rupertsberg og Eibingen. Hun blev forbillede for senere tiders nonneordener. Hvis fødselsåret 1098 står til troende, har hun i sit horoskop en visionær Uranus i kvadrat til Neptun i faste tegn. Vægten, hvor konjunktionen falder, er et kardinalt og maskulint tegn hvor Venus hersker – vi har at gøre med en en stærk og stålsat kvinde i en betydelig magtposition, der gik ind for ligestilling, set med nutidsøjne.

I 1307, er der en Uranus-Neptun konjunktion – i samklang med Saturn – i Skorpionens tegn. Århundredets midte er præget af pest, den sorte død, der dræbte 25 millioner mennesker – det har nok mere at gøre med en Uranus-Pluto konjunktionen i Vædderen i 1344. Så det århundrede springer vi lige over og haster frem til 1478, den 2. Uranus-Neptunkonjunktion i 29 grader Skorpion, hvorefter planeterne følges ad frem og tilbage over tegngrænsen til Skytten. På dette tidspunkt bliver en mand født, der senere i sit liv skriver bogen “Utopia”, englænderen Thomas More (1478-1535). I bogen beskriver han et idealsamfund der er centreret omkring familien og hvor penge og privat ejendomsret ikke findes. Begrebet Utopi er en sammenstilling af de græske ord “outopia”, der betyder intetsted og “eutopia” der betyder et godt sted. Utopi er indbegrebet af Uranus’ og Neptuns principper, der kaster tråde helt ind i det 19. Århundrede – til Karl Marx og Friedrich Engels’ Kommunistiske Manifest i 1848.

En anden kendt skikkelse, der gjorde en forskel for den senere kunst og videnskab, er Leonardo da Vinci (1452-1519), der i 1478 var succesrig kunstner og arkitekt i Firenze. Han var optaget af naturens harmoni, af vand og bevægelse og tegnede præcise anatomiske skitser og opfandt maskiner – herunder flyvende maskiner som han tegnede ved at studere fugles og flagermus’ vinger og beregne deres proportioner og evne for at flyve. I 1478 har han angiveligt udtænkt og tegnet verdens første selvkørende “bil”. I hans horoskop er der en lille sekstil mellem Uranus og Neptun.

Endnu en særlig skikkelse fra slutningen af 1400tallet er Martin Luther (1483-1546). Han er født mens Uranus og Neptun stadig er indenfor konjunktionens orbis i Skytten, med Merkur tæt på Neptun. Hans bidrag til evolutionen var at splitte kirken i to, i protest mod at menneskets forhold til Gud og frelsen skulle være betinget af bl.a. køb af afladsbreve. Det ville han ikke finde sig i og skrev sine teser imod pavekirken hvorefter han blev lyst i band. Det blev til en bevægelse af protestanter til frigørelse fra Rom og det blev til en ny kristen retning vi kender som den evangelisk-lutherske kirke, protestantismen, hvor præster må gifte sig og stifte familie og hvor der ingen betingelser er for at opnå frelse, udover troen på Jesus. Det lå ham på sinde, at Guds ord skulle forkyndes forståeligt, på modersmålet, og ikke som hidtil på latin.

I året 1650 er konjunktionen i Skytten. Det er året hvor Rene Descartes (1596-1650), filosoffen der mente at der er forskel på bevidsthed og materie, døde. Hans arv lever videre i de efterfølgende århundreders dualistiske, rationelle tankegang – “jeg tænker, altså er jeg” er et ordsprog der er tilskrevet ham. I Descartes horoskop er der en trigon mellem Uranus og Neptun mellem ildtegnene Vædder og Løve.

Vi nærmer os nutiden med Uranus konjunktion Neptun i Stenbukken i 1821 hvor H.C. Ørsted (1777-1851) opdagede elektromagnetismen. Den usynlige kraft, elektricitet, som man hidtil mente var den rene magi, blev pludselig synlig og målbar ved hjælp af magnetfelter. Det blev muligt at styre og anvende elektricitet og det har resulteret i opfindelser som telegrafen, telefonen, magnetbånd til at opbevare lyd og efterfølgende har vi fået stabilt elektrisk lys. Det har så også medført, at den menneskelige arbejdskraft kan udnyttes døgnet rundt – med de følger det har haft af miljøskader, sygdom og mistrivsel, ved siden af de goder det også har givet os af maskiner, biler, tog, fjernsyn osv. På det her tidspunkt havde man kendt Uranus siden 1781 og Neptuns eksistens blev formodet her i 1821 ud fra beregninger og endeligt fundet i 1843. Rationel viden, konkret struktur og fysiske realiteter, får betydelig indvirkning på vores miljø og tankegang. Fortryllelse og magi synes at få trange kår og henvises til en skyggetilværelse. Vi befinder os tydeligvis i Stenbukkens materielle landskab.

Her er jeg lige nødt til at indskyde en Uranus-Neptun opposition i 1906, mellem Krebs og Stenbuk. Psykologi som fag er i sin vorden. Sigmund Freud (1856-1939) og Carl Gustav Jung (1875-1961) mødtes første gang i 1907. Freud troede at Jung skulle følge i hans fodspor, men Jung havde sine egne ideer og holdt i 1910 sin første forelæsning om associationsmetoden. Forholdet mellem dem blev tiltagende anstrengt fordi Jungs helt anderledes tanker om drømmenes betydning ikke faldt i god jord hos Freud. Jung brød samarbejdet og venskabet i 1913 og fortsatte en selvstændig vej han kaldte analytisk psykologi. På samme tid er Albert Einstein (1879-1955) på banen med sin specielle og siden almene relativitetsteori i hhv 1905 og 1915. Både psykologi (Krebs) og fysik (Stenbuk) gik nye veje i tiden herefter.

Og nu, mine damer og herrer, kalder 1993. Den 2. konjunktion mellem Uranus og Neptun i Stenbukken. Det er i skrivende stund 25 år siden – der hvor Internettet for alvor tog fat og ændrede forholdet til os selv og omverdenen totalt. Vi har mobiltelefoner, ipads, virtual reality, elektriske kredsløb skudt ind under huden, avancerede computerspil, kunstig intelligens, DNA-teknologi, førerløse tog og biler, robotter i industrien og vel snart i hjemmene også. Traditionelle religioner oplever uro, frafald og splid. Nye religiøse strømme, der ikke forudsætter en personificeret gud, men spiritualitet, selverkendelse, individuation, intuition, væren i nuet, mindfulness, står og dirrer som tektoniske plader, mod den gamle verdens traditioner. Vi er tilbage ved Sokrates’ foretrukne motto: “Kend dig Selv”, som han adopterede fra Apollontemplet i Delfi – og udvikl dig selv.

Vi synes at befinde os i en rivende flod af et bevidsthedsspring der kan bringe os i snart sagt en hvilken som helst retning. Det kan være optakt til bosættelse på en anden planet i et andet solsystem, fordi vi ikke kan være her mere, eller flere teknologiske gadgets og biologiske, livsforlængende eller genoprettende ombygninger af mennesker og formering ved kloning. Men det kan jo også være at det hele bare bliver for meget og vi vender tilbage til naturen på dens egne præmisser. Det må tiden vise.

De børn der er født i 1993 er nu unge voksne. Jeg kender flere af dem og har set deres horoskoper. Det er dem, der har inspireret mig til at skrive denne artikel. De synes at have svært ved at passe ind i de gængse krav til skole, uddannelse og arbejde. De er ikke syge, men har alligevel fået diagnoser indenfor personlighedsforstyrrelser og angst. Generelt er det en kamp for nogle, at passe ind sammen med det psykonormative flertal. De kan virke skrøbelige og sårbare – men i virkeligheden oplever jeg at de har et særligt sæt veludviklede antenner og afslører sider af sig selv, som de kun viser når de er i en tryg atmosfære sammen med mennesker de har tillid til. De er sensitive, intuitive og reagerer stærkt på omgivelsernes kvalitet og kan derfor virke sårbare og skrøbelige i urolige og stressende situationer. Fælles for dem er, at de har Uranus i tæt konjunktion med Neptun i 19-20 grader Stenbuk der samtidig aspekterer et antal personlige planeter eller akser. De er 25 år og på vej ind i voksenlivet. Måske vil nogle fra årgangen skille sig ud med nye ideologiske tanker eller videreudvikling af en af de tidligere trends, der ikke vandt gehør på sin egen tid – ligesom Thomas Mores Utopia tildels er forløber for nutidens socialisme.

Trin for trin igennem århundrederne, udvides og fornyes menneskets åndelige kapacitet. På forunderlig vis hænger cyklerne sammen og viser nye skikke og tankesæt, der forudsætter hinanden. 170 år dækker ca. 7 generationer – måske er det den tid der skal til for at et bevidsthedsspring slår igennem og bliver det nye normalt. Næste konjunktion mellem Uranus og Neptun falder i 2164 i Vandbærerens tegn, hvor teknologi og biologi kan være smeltet sammen og blevet helt almindeligt. Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig det scenarie – måske bliver film som Det femte Element, The Matrix, Inception, til mere virkelighed end vi aner. Men til den tid er vi, der lever nu i 2018, forlængst døde og borte – eller lever i bedste velgående i nye inkarnationer og nye bioteknologiske skikkelser, med indbygget gps og kommunikation ved elektronisk telepati. I Vandbæreren tror vi ikke længere på en guddom, vi er selv guddommen.

Men måske er der alligevel en mening bag det hele, en intelligens, der spiller et spiralspil som skubber os i den ene eller anden retning. En intelligens der morer sig over at se hvad vi gør med det. Gud spiller ikke terninger, er Einsteins berømte ord – men det kan jo være at det lige netop er, hvad Gud gør.