Jane Austen

Hvem kender ikke “Stolthed og Fordom”, eller “Fornuft og Følelse”. To store romaner af den engelske forfatter Jane Austen fra King George den 3.s regeringstid. Har man ikke læst bøgerne, så har mange helt sikkert set de vidunderlige filmatiseringer i forskellige udgaver.

Denne artikel blev bragt i Horoskopbladet Stjernerne i februar 2017 (nr 12/2017)

Jeg blev nysgerrig på hendes liv og horoskop og gav mig derfor til at læse en biografi skrevet af Claire Tomalin: “Jane Austen, a life” fra 1997, med Jane Austens horoskop som bogmærke. Det har været interessant at se hvordan beskrivelsen af hende stemmer med horoskopet. Vi kan jo ikke vide, hvordan det har været at være hende – men biografien har skabt et efter min mening fint portræt. Jeg har forsøgt at koble lidt af beskrivelsen sammen med Jane Austens fødselshoroskop.

Født ind i en stor familie, hvor faderen, George Austen, var præst, skoleholder og landmand, moderen Cassandra Leigh, af oprindeligt aristokratisk herkomst, travlt optaget af at opdrage en stor børneflok og passe de drenge der boede i præstegårdens kostskole, må Jane Austen i grunden have følt sig temmelig ensom. Forældreaksen MC/IC i Tvilling-Skytte giver indtryk af et livligt og sprudlende intellektuelt hjem. Neptun på Ascendanten i kvadrat til denne akse, kan vidne om en følelse af fremmedgjorthed og isolation. Det siges generelt om hendes opvækst og liv at det var relativt begivenhedsløst og at hun aldrig forlod sit hjem. Claire Tomalin fortæller en lidt anden historie.

Som det var skik på den tids England, blev Jane ligesom sine 7 andre søskende, i en alder af kun 14 uger, sat i pleje hos en familie i landsbyen indtil hun var gammel nok til at kunne indgå i sin egen familie (dvs. var til at styre) som knap toårig. Man tog sig ikke så meget af hvordan børn havde det med at blive skilt fra deres mor – det var en praktisk foranstaltning der aflastede en stor familie. Jane må ganske givet have oplevet det som en afvisning – og atter en gang må hun have følt sig afvist, da hun blev sendt tilbage til sin egen familie som hun slet ikke har kendt længere. Forvisningen skete en tredje gang, da hun som syvårig fulgte sin tre år ældre søster Cassandra, til et skoleophold hos en fjern slægtning, enken mrs. Cawley i Oxford, der som mange andre enlige kvinder tjente til livets ophold ved at undervise unge piger i fransk, dans og broderi og sikkert også klaverspil. Opholdet endte brat, da der udbrød en smitsom og dødelig febersygdom. De syge piger blev hentet hjem af deres mor. De overlevede, mens stakkels mrs. Cawley døde af infektionen. Sådan sluttede det skoleophold. Et år senere blev pigerne sendt på klosterskole i Reading indtil de blev hentet hjem igen i slutningen af 1786. Dermed sluttede deres skoleuddannelse. Jane var da 11 år.

Janes tidlige barndom har været underlagt en hel del turbulens og utryghed. Månen befinder sig i Vægtens tegn i konjunktion med Saturn – ikke befordrende for nærhed og tilknytning. Biografien fortæller, at Jane livet igennem havde et køligt og distanceret forhold til moderen – hvilket vel ikke kan undre, eftersom hun så tidligt blev sendt væk. Biografien fortæller videre at Jane havde en temmelig defensiv holdning og manglede ømhed og empati med andre mennesker – og med sig selv. Cassandra, hendes eneste søster, har nok udgjort den mest følelsesmæssige sikkerhed hun kunne opnå. Forholdet til faderen har været – om ikke nært – men hun var mere knyttet til ham end til moderen. Måske fordi hun fik lov til at støve rundt i hans enorme bibliotek – der manglede ikke læsestof – MC i Tvillingerne. Ved hans død i 1805 var hun – ifølge et brev til broderen Francis – mærkeligt kølig, praktisk og distanceret, igen Måne-Saturn konjunktionen i Vægt. Hun øste ikke følelser ud, men holdt dem for sig selv og tillagde dem i stedet figurerne i sine romaner.

Jane har haft en skarp iagttagelsesevne og som vi ved, har hun været god til at udtrykke dette. Hun lagde ikke fingrene imellem i sine personbeskrivelser og hun har uden tvivl fundet forlæg til de forskellige karakterer i sin udvidede familie af kusiner og fætre der udgjorde omgangskredsen. Venus uaspekteret i Skorpion har drevet hende til at afsløre tabuer og gå imod de vedtagne og i hendes øjne sikkert absurde værdier i det landligt borgerlige 1700tals-England, godt hjulpet af kommunikationsplaneten Merkur i Skytten opposition en oprørsk Uranus i Tvilling, ovenikøbet dobbelteksponeret ved 3.-9.hus, aksen for formidling, kommunikation og udvidelse af horisonten. Hun har gjort oprør mod tidens sæder og skikke ved at latterliggøre dem med ironisk humor og vid. Som en rebelsk natur, opvokset med drenge omkring sig var hun hellere til en god gang cricket og baseball, fremfor at sidde stille og brodere som det forventedes af pæne piger. Ser vi mon det afspejlet i kvadratet mellem Saturn/Måne og Mars/Pluto? Et citat fra biografien af Claire Tomalin: “Jane Austen was af tough and unsentimental child, drawn to rude and anarchic imaginings and black jokes”. Udadtil lettere underspillet, indadtil en rygende vulkan?

Jane skriver om sig selv i et brev, at hun er sky og genert og man kan også læse af hendes breve at hun, som før nævnt, er distanceret og mangler ømhed overfor andre og sig selv, som kan tilskrives Måne konjunktion Saturn i Vægt. Hun har nok også virket som et sart væsen, trods sin følelsesmæssige distance og drengede adfærd. Med Neptun på Ascendanten i Jomfruens tegn, ser hun måske – ubevidst – sig selv som et korrektiv til sin samtid – dækket ind bag en fantasifuld facade i fortællingens fiktive form? Det er især de utallige kusiner og fætre der står for skud i hendes beskrivelser – i horoskopet er Solen placeret i 4. Hus i Skytten i kvadrat til Neptun på Ascendanten. Der har været rigeligt stof i familiekredsen til at nære hendes umådelige fantasi og skrivelyst.
Månen danner trigon til Jupiter i Tvilling i 9. Hus – en afspænding af den belastede måne, der kunne indikere at hun finder hvile eller forløsning i at skrive sine følelser ud. Hendes historier udgives i første omgang ved broderen Henrys mellemkomst – eftersom kvinder på den tid ikke kunne udgive bøger – under betegnelsen “A lady”. Hun skjuler sin sande identitet for offentligheden – Neptun på Ascendant og en uaspekteret Venus i Skorpionen. Det er først efter hendes tidlige død, at broderen Henry får udgivet hendes værker på ny og afslører forfatterens identitet.

Jane Austen forelskede sig i sine unge år i en ung mand fra nabobyens præstegård, Thomas Lefroy, der gengældte hendes følelser. Han blev sendt væk, fordi han skulle giftes med en der havde penge – Jane var stort set uden midler og derfor et dårligt parti. En anden mand, Harris Wither, friede til hende. hun sagde ja…  men dagen efter fortrød hun. Hun ville ikke gifte sig med en hun ikke elskede. Den unge Lefroy har sikkert været en livslang kærlighed og har derfor blokeret for at andre kunne komme til – igen den uaspekterede Venus i kompromisløse Skorpion?  Og 7. Hus i Fiskenes tegn med tegnherskeren Neptun på ascendanten – en bejler skulle virkelig leve op til hendes høje idealer. Det kunne kun Thomas Lefroy. Jane forblev single resten af livet. Mon ikke den ulykkelige kærlighed blev skrevet ud i hendes romaner som en Darcy, en Willoughby, en Ferrars?

Forfatterskabet er klarest beskrevet gennem Merkurs position. Det 3. Hus er kommunikationsfeltet og i Skytten har vi den impulsive og uforfærdede måde at føre pennen på. Hun skriver ligesom lige ud af posen. Uranus hjælper til fra 9. hus i Tvillingerne der sætter hende i stand til at bryde vedtagne regler for kvinders opførsel. Hun er ligeglad med sit omdømme og klør bare på. Måske har hun en trodsighed overfor det mandsdominerede samfund, men hun evner dog at bruge mændene – især sin bror Henry – til at få sine skrifter ud. Et klogt træk, ellers havde hun nok ikke opnået at blive trykt og udgivet. Hun har ikke været drevet af trangen til berømmelse, men af trang til at udtrykke sig. Den første roman, “Fornuft og Følelse”, blev udgivet i 1811.

I fyrreårsalderen blev hun tiltagende syg mens hun arbejdede på det der skulle blive hendes sidste værk, “Brothers”, som senere blev udgivet under titlen “Sanditon”. Diagnosen er senere blevet stillet på baggrund af symptombeskrivelser. Det har ifølge biografien og andre spekulationer (Wikipedia) været enten Addisons syge, Hodgkins syge eller en form for tyfus. Jeg har ikke forstand på at se sygdomme astrologisk og vil ikke give mig til at gætte på det. I hvert fald står det klart nok at hun drog sit sidste suk den 18. Juni 1817 i en alder af kun 41 år. På det tidspunkt er progressiv Ascendant i kvadrat til radix Pluto, opløsningsplaneten Neptun står på IC og Pluto står på Descendanten, hvor den i alle tilfælde vil have en forvandlende effekt på partnerskaber og andre relationer – i dette tilfælde altså en afslutning. Men det var ikke afslutningen på omverdenens kendskab til hende og hendes forfatterskab – tværtimod – hun blev med tiden særdeles kendt og elsket af sine læsere og siden af filmpublikummet.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at Jane Austen muligvis kan være død af en arsenikforgiftning. En britisk krimiforfatter, Lindsay Ashford, har forsket i Jane Austens breve og sammenholdt de symptomer hun beskriver, med retsmedicinsk viden om arsenikforgiftning og fundet at det stemte overens. Dermed ikke sagt at Jane Austen blev ombragt med ond vilje, men at den medicin hun fik for smertefuld reumatisme indeholdt en smule arsenik. Med gift- og medicinplaneten Neptun på IC i kvadrat til ascendanten, er det ikke usandsynligt, at medicinen i virkeligheden gjorde hende syg til døden.

Fødselsdata:  16. december 1775 kl. 23.45 i Steventon nær Basingstoke, England (data fra astro-databank.com)
Død den 18. juni 1817 kl. 4.30 i Winchester, England, ifølge svigerindens dagbogsnotat.

Biografi: Claire Tomalin, Jane Austen – a life, London 1997

Gud spiller ikke terninger

Tag med en på en idehistorisk tidsrejse gennem et par årtusinder, hvor de to store fornyere, Uranus og Neptun går hånd i hånd og ændrer menneskets bevidsthed. Skribenten er blevet helt svimmel af at zoome ind og ud af århundrederne – og tager forbehold for historisk ukorrekthed.   Artiklen blev bragt i Horoskopbladet Stjernerne  nr 1, Marts 2018.

 

Der er noget der har fanget min opmærksomhed, når den nytænkende og impulsivt uforudsigelige Uranus går i samklang med den idealistiske, visionære og grænseløse Neptun. Planeternes indbyrdes cyklus strækker sig over ca 140-170 år. Med det interval falder der en konjunktion i hvert tegn to gange i træk. Jeg ser bort fra de mellemliggende aspekter (bortset fra en), selv om de sikkert indeholder en del guf, men det bliver for omfattende til denne artikel. Jeg satte mig for, at foretage nogle nedslag i historien, hvor der har været markante hændelser under en Uranus-Neptunkonjunktion.

Inden vi stiger ombord, lige et par praktiske ord om konjunktionen. De årstal der er angivet, er året hvor aspektet er eksakt. Tag derfor i betragtning, at konjunktionen vil have effekt i nogle år før og efter højdepunktet – optakt og eftervirkning.

Lad os begynde rejsen ved år 404 før vor tidsregning, med en konjunktion i Tvillingerne. Det er en tid der rummer Sokrates (469-399 f.kr.) og hans elev Platon (428/27- 348/47 f.kr.). Efter dem kommer Aristoteles (384-322), elev af Platon. Det er tre generationer af græske filosoffer, der med nye ideer og tanker om Gud, natur, bevidsthed og eksistens, har lagt grunden til den europæiske kultur. Sokrates blev i år 399 – altså få år efter konjunktionen i 404 – dømt til døden af en folkedomstol, fordi man fandt ham for kontroversiel og til skade for ungdommen med sine nymodens, ugudelige tanker om selverkendelse. Et tema, der er Tvillingernes tegn værdigt. Sokrates’ ideer lever videre den dag i dag, bl.a. som “sokratisk dialog” – en filosofisk samtaleform der anvendes i undervisning og terapi.

Vi springer frem til konjunktionen i Krebsens tegn i år 110 efter vor tidsregning, i begyndelsen af det andet århundrede efter den vestlige verdens helt store begivenhed: Jesu fødsel og død. Det var på omtrent den tid de fire evangelier vi kender fra Det Ny Testamente var blevet til. Ingen af evangelisterne har kendt Jesus personligt, de har skrevet historien om Jesu liv og død ud fra mundtlige overleveringer. Det første, Markusevangeliet, er fra omkring år 70 og de tre øvrige evangelier, Matthæus, Lukas og Johannes blev til i de følgende 30-40 år, altså op til ca. år 110. Det var indledningen til den kristne tro, der blev den anden store monoteistiske religion udsprunget af den første – jødedommen. Budskabet i Jesu lære, medfølelse og næstekærlighed, svarer godt til Krebsens temaer.

Vi skipper lige romernes kristenforfølgelser og deslige og springer til år 622 med en konjunktion i Jomfruens tegn. Igen finder vi en almindelig mand med en særlig mission. Profeten Muhammed (570-632). Som barn forældreløs, siden fårehyrde, karavanefører og købmand, der som 40-årig fik en åbenbaring og vendte hjem, chokeret over at Gud havde talt til ham gennem englen Gabriel. Resten af sit liv rejste han rundt i den arabiske verden og gengav med Jomfrutegnets præcision, hvad Gud sagde til ham. Han skrev ikke selv noget ned. Det var der andre der gjorde, også med minutiøs præcision. Og sådan blev Koranen til. I året 622, grundlagde Muhammed den første islamiske menighed i Medina, et mærkeår der blev til en ny kalender, det islamiske år 0. I 570 og dermed muligvis i Muhammeds horoskop (det er usikkert om han er fra 570 eller 71), er der, med lidt velvilje, med ca. 10 graders orbis, en trigon mellem Uranus og Neptun i Tyr-Stenbuk. Med Islams fremkomst, er der nu tre store religioner der har det tilfælles, at de tilbeder EN gud og alle har rødder tilbage til Abraham – jødedom, kristendom og nu også islam.

Vi fortsætter i den vestlige verden og går 500 år frem i tiden, til 1136, Uranus og Neptun er i konjunktion i Vægten. Det var året hvor Hildegard von Bingen (1098-1179) blev abbedisse for det lille kloster hun var vokset op i. Hun var mystiker fra barnsben og fik i 1141, hvor konjunktionen stadig er indenfor den sidste rest af orbis, den mest kraftfulde åbenbaring, der bød hende at skrive om hvad hun så. Hildegard grundlagde, med pavens accept og under den lokale abbeds protest, to klostre, Rupertsberg og Eibingen. Hun blev forbillede for senere tiders nonneordener. Hvis fødselsåret 1098 står til troende, har hun i sit horoskop en visionær Uranus i kvadrat til Neptun i faste tegn. Vægten, hvor konjunktionen falder, er et kardinalt og maskulint tegn hvor Venus hersker – vi har at gøre med en en stærk og stålsat kvinde i en betydelig magtposition, der gik ind for ligestilling, set med nutidsøjne.

I 1307, er der en Uranus-Neptun konjunktion – i samklang med Saturn – i Skorpionens tegn. Århundredets midte er præget af pest, den sorte død, der dræbte 25 millioner mennesker – det har nok mere at gøre med en Uranus-Pluto konjunktionen i Vædderen i 1344. Så det århundrede springer vi lige over og haster frem til 1478, den 2. Uranus-Neptunkonjunktion i 29 grader Skorpion, hvorefter planeterne følges ad frem og tilbage over tegngrænsen til Skytten. På dette tidspunkt bliver en mand født, der senere i sit liv skriver bogen “Utopia”, englænderen Thomas More (1478-1535). I bogen beskriver han et idealsamfund der er centreret omkring familien og hvor penge og privat ejendomsret ikke findes. Begrebet Utopi er en sammenstilling af de græske ord “outopia”, der betyder intetsted og “eutopia” der betyder et godt sted. Utopi er indbegrebet af Uranus’ og Neptuns principper, der kaster tråde helt ind i det 19. Århundrede – til Karl Marx og Friedrich Engels’ Kommunistiske Manifest i 1848.

En anden kendt skikkelse, der gjorde en forskel for den senere kunst og videnskab, er Leonardo da Vinci (1452-1519), der i 1478 var succesrig kunstner og arkitekt i Firenze. Han var optaget af naturens harmoni, af vand og bevægelse og tegnede præcise anatomiske skitser og opfandt maskiner – herunder flyvende maskiner som han tegnede ved at studere fugles og flagermus’ vinger og beregne deres proportioner og evne for at flyve. I 1478 har han angiveligt udtænkt og tegnet verdens første selvkørende “bil”. I hans horoskop er der en lille sekstil mellem Uranus og Neptun.

Endnu en særlig skikkelse fra slutningen af 1400tallet er Martin Luther (1483-1546). Han er født mens Uranus og Neptun stadig er indenfor konjunktionens orbis i Skytten, med Merkur tæt på Neptun. Hans bidrag til evolutionen var at splitte kirken i to, i protest mod at menneskets forhold til Gud og frelsen skulle være betinget af bl.a. køb af afladsbreve. Det ville han ikke finde sig i og skrev sine teser imod pavekirken hvorefter han blev lyst i band. Det blev til en bevægelse af protestanter til frigørelse fra Rom og det blev til en ny kristen retning vi kender som den evangelisk-lutherske kirke, protestantismen, hvor præster må gifte sig og stifte familie og hvor der ingen betingelser er for at opnå frelse, udover troen på Jesus. Det lå ham på sinde, at Guds ord skulle forkyndes forståeligt, på modersmålet, og ikke som hidtil på latin.

I året 1650 er konjunktionen i Skytten. Det er året hvor Rene Descartes (1596-1650), filosoffen der mente at der er forskel på bevidsthed og materie, døde. Hans arv lever videre i de efterfølgende århundreders dualistiske, rationelle tankegang – “jeg tænker, altså er jeg” er et ordsprog der er tilskrevet ham. I Descartes horoskop er der en trigon mellem Uranus og Neptun mellem ildtegnene Vædder og Løve.

Vi nærmer os nutiden med Uranus konjunktion Neptun i Stenbukken i 1821 hvor H.C. Ørsted (1777-1851) opdagede elektromagnetismen. Den usynlige kraft, elektricitet, som man hidtil mente var den rene magi, blev pludselig synlig og målbar ved hjælp af magnetfelter. Det blev muligt at styre og anvende elektricitet og det har resulteret i opfindelser som telegrafen, telefonen, magnetbånd til at opbevare lyd og efterfølgende har vi fået stabilt elektrisk lys. Det har så også medført, at den menneskelige arbejdskraft kan udnyttes døgnet rundt – med de følger det har haft af miljøskader, sygdom og mistrivsel, ved siden af de goder det også har givet os af maskiner, biler, tog, fjernsyn osv. På det her tidspunkt havde man kendt Uranus siden 1781 og Neptuns eksistens blev formodet her i 1821 ud fra beregninger og endeligt fundet i 1843. Rationel viden, konkret struktur og fysiske realiteter, får betydelig indvirkning på vores miljø og tankegang. Fortryllelse og magi synes at få trange kår og henvises til en skyggetilværelse. Vi befinder os tydeligvis i Stenbukkens materielle landskab.

Her er jeg lige nødt til at indskyde en Uranus-Neptun opposition i 1906, mellem Krebs og Stenbuk. Psykologi som fag er i sin vorden. Sigmund Freud (1856-1939) og Carl Gustav Jung (1875-1961) mødtes første gang i 1907. Freud troede at Jung skulle følge i hans fodspor, men Jung havde sine egne ideer og holdt i 1910 sin første forelæsning om associationsmetoden. Forholdet mellem dem blev tiltagende anstrengt fordi Jungs helt anderledes tanker om drømmenes betydning ikke faldt i god jord hos Freud. Jung brød samarbejdet og venskabet i 1913 og fortsatte en selvstændig vej han kaldte analytisk psykologi. På samme tid er Albert Einstein (1879-1955) på banen med sin specielle og siden almene relativitetsteori i hhv 1905 og 1915. Både psykologi (Krebs) og fysik (Stenbuk) gik nye veje i tiden herefter.

Og nu, mine damer og herrer, kalder 1993. Den 2. konjunktion mellem Uranus og Neptun i Stenbukken. Det er i skrivende stund 25 år siden – der hvor Internettet for alvor tog fat og ændrede forholdet til os selv og omverdenen totalt. Vi har mobiltelefoner, ipads, virtual reality, elektriske kredsløb skudt ind under huden, avancerede computerspil, kunstig intelligens, DNA-teknologi, førerløse tog og biler, robotter i industrien og vel snart i hjemmene også. Traditionelle religioner oplever uro, frafald og splid. Nye religiøse strømme, der ikke forudsætter en personificeret gud, men spiritualitet, selverkendelse, individuation, intuition, væren i nuet, mindfulness, står og dirrer som tektoniske plader, mod den gamle verdens traditioner. Vi er tilbage ved Sokrates’ foretrukne motto: “Kend dig Selv”, som han adopterede fra Apollontemplet i Delfi – og udvikl dig selv.

Vi synes at befinde os i en rivende flod af et bevidsthedsspring der kan bringe os i snart sagt en hvilken som helst retning. Det kan være optakt til bosættelse på en anden planet i et andet solsystem, fordi vi ikke kan være her mere, eller flere teknologiske gadgets og biologiske, livsforlængende eller genoprettende ombygninger af mennesker og formering ved kloning. Men det kan jo også være at det hele bare bliver for meget og vi vender tilbage til naturen på dens egne præmisser. Det må tiden vise.

De børn der er født i 1993 er nu unge voksne. Jeg kender flere af dem og har set deres horoskoper. Det er dem, der har inspireret mig til at skrive denne artikel. De synes at have svært ved at passe ind i de gængse krav til skole, uddannelse og arbejde. De er ikke syge, men har alligevel fået diagnoser indenfor personlighedsforstyrrelser og angst. Generelt er det en kamp for nogle, at passe ind sammen med det psykonormative flertal. De kan virke skrøbelige og sårbare – men i virkeligheden oplever jeg at de har et særligt sæt veludviklede antenner og afslører sider af sig selv, som de kun viser når de er i en tryg atmosfære sammen med mennesker de har tillid til. De er sensitive, intuitive og reagerer stærkt på omgivelsernes kvalitet og kan derfor virke sårbare og skrøbelige i urolige og stressende situationer. Fælles for dem er, at de har Uranus i tæt konjunktion med Neptun i 19-20 grader Stenbuk der samtidig aspekterer et antal personlige planeter eller akser. De er 25 år og på vej ind i voksenlivet. Måske vil nogle fra årgangen skille sig ud med nye ideologiske tanker eller videreudvikling af en af de tidligere trends, der ikke vandt gehør på sin egen tid – ligesom Thomas Mores Utopia tildels er forløber for nutidens socialisme.

Trin for trin igennem århundrederne, udvides og fornyes menneskets åndelige kapacitet. På forunderlig vis hænger cyklerne sammen og viser nye skikke og tankesæt, der forudsætter hinanden. 170 år dækker ca. 7 generationer – måske er det den tid der skal til for at et bevidsthedsspring slår igennem og bliver det nye normalt. Næste konjunktion mellem Uranus og Neptun falder i 2164 i Vandbærerens tegn, hvor teknologi og biologi kan være smeltet sammen og blevet helt almindeligt. Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig det scenarie – måske bliver film som Det femte Element, The Matrix, Inception, til mere virkelighed end vi aner. Men til den tid er vi, der lever nu i 2018, forlængst døde og borte – eller lever i bedste velgående i nye inkarnationer og nye bioteknologiske skikkelser, med indbygget gps og kommunikation ved elektronisk telepati. I Vandbæreren tror vi ikke længere på en guddom, vi er selv guddommen.

Men måske er der alligevel en mening bag det hele, en intelligens, der spiller et spiralspil som skubber os i den ene eller anden retning. En intelligens der morer sig over at se hvad vi gør med det. Gud spiller ikke terninger, er Einsteins berømte ord – men det kan jo være at det lige netop er, hvad Gud gør.

 

Et healende møde med Chiron

En lille flig af Chiron-arketypen åbner sig i fantasirejser og studiet af planetoiden tager et uventet omfang. Dette er blot et lille indblik i dens energi, der måske kan inspirere læseren til at gå videre selv. Vi starter med en meditation i den røde lænestol i Irene Christensen Instituttet på Østerbro, tager en lille omvej i mytologien og slutter med en workshop og et tilfreds suk.

Artiklen blev bragt i Horoskopbladet Stjernerne, nr. 11, 2017 – Vandbæreren.

Astrolog Cathrine Oppenheim guider en kort kropsscanning, åndedrættet falder til ro, sindet samler sig, den fælles energi i rummet fortættes og skaber en god bærebølge for det der følger:

En frodig have toner frem for mit indre blik. Grønt græs, buskads og træer, blomsterflor og smukke fugle. Midt i haven står en fontæne med rislende vand. Jeg sætter mig på en bænk og mærker at min indre guide sidder ved min højre side. På venstre side kommer en spøjs lille figur frem, knap en meter høj – iført en alt for stor grøn kappe med hætte – jeg ser kun spidsen af en stor tud titte frem – der er noget humor i ham, som en kommentar om ikke at blive alt for højtidelig. På den anden side af fontænen bølger en hvid tåge, der langsomt tager form som en hestekrop med mandetorso. Chiron er kommet i egen høje person. Han vinker mig hen til sig og signalerer at jeg skal sætte mig op på hans ryg. Snart galopperer han afsted så jeg må holde godt fast om ham.
Nu hører jeg lyden af rytmiske trommer og sære syngende lyde. Chiron sagtner farten og sætter mig af ved et skovbryn. Jeg ser spørgende på ham da han blidt skubber mig i retning ad skoven. Derinde mellem træerne, ser jeg en lille samling hytter med en åben plads foran. Det er her lydene kommer fra. En cirkel af skikkelser, klædt i farverige fjer, perlebroderier, raslende knogler – arketypen på medicinmænd, shamaner – danser til trommerytmen og sangen. De bærer dyreagtige masker, så jeg kan ikke se deres ansigter. Kredsen åbner sig, jeg bliver trukket ind i midten. De danser helt tæt omkring mig. Lyden af trommer og sang stiger og falder i mine ører. Det er som et tranceagtigt drømmesyn med lyd på. En af shamanerne holder en lille skindpose i snor hen mod mig og lægger den om min hals. Jeg forstår at det er en medicinpose, som jeg vil få brug for. Syn og lyde fortoner sig, da kentauren nærmer sig igen. Atter stiger jeg op på Chirons ryg. Han bringer mig hurtigt tilbage til haven med fontænen og bænken. De to guider kommer mig leende imøde og følger mig ud af haven. Rejsen er slut.

Hvem er Chiron?
Astronomisk er Chiron en lille planetoid, der tilhører gruppen af såkaldte “kentaurer” der befinder sig mellem asteroidebæltet og Kuiperbæltet. Dens bane er sådan at den i en periode er relativt tæt på solen og i en periode relativt langt fra solen. Det betyder at dens ophold i hvert stjernetegn varierer fra godt 2 år i Vægten og op til hele 9 år i Vædderen (se skema). En fuld runde tager mellem 49 og 51 år. Den befinder sig for det meste mellem Saturn og Uranus, men kan nå lige indenfor Saturns bane og lige udenfor Uranus’ bane.

At himmellegemet fik navnet Chiron er interessant. I 1977, da den kom ind i vores bevidsthed var der grøde i den alternative verden – terapi og selvhjælpsmetoder var i blomstring. Netop de temaer hænger nært sammen med Chiron, læreren og healeren i den græske mytologi.

Som det er med myter, findes der forskellige udgaver af historien om Chirons liv og død. I sin bog “The Twelve Houses”, i kapitlet om Chiron-arketypen, skriver Howard Sasportas omtrent sådan her:

Chirons far var Kronos (Saturn) og hans mor Philyra, en af Oceanos’ døtre. Ifølge legenden griber Saturns hustru, Rhea, Kronos og Philyra på fersk gerning. For at slippe væk, forvandler Kronos sig til en hest og stikker af. Resultatet af den forening bliver til Chiron, en Kentaur, halvt hest, halvt menneske. Fortvivlet over at have født hvad hun ser som et monster, beder Philyra guderne om for enhver pris at blive befriet for byrden. Som svar fjerner de Chiron og forvandler hende til et citrontræ.

Solguden Apollon tager Chiron til sig som sin egen og oplærer ham i bl.a. bueskydning (dvs. krigsførelse) medicin, etik, musik og naturvidenskab. Kentaurer er ellers nogle krigeriske karle, men den side undlader Apollon at udvikle hos Chiron – han lærer til gengæld at helbrede følgerne af krig. Ved et uheld bliver Chiron såret i et ben af en af sine egne giftpile. Et sår der aldrig heles. Chiron forsøger med alle mulige midler at blive smerten kvit, men uden held. Den ihærdige søgen efter helbredelse og hans liv blandt guderne udvikler ham til at blive en viis healer, en shaman.

Eftersom Chiron har gude-status, er han i en besynderlig situation; han kan hverken blive rask eller dø. Endelig finder han en løsning på dilemmaet: Prometheus var blevet forvist til underverdenen som straf for at have stjålet ilden fra guderne. Hans lever bliver hver dag hakket ud af en ørn, og hver aften vokser den ud igen og det hele starter forfra. Hans frigivelse afhænger af, at nogen vil tage hans plads. Chiron har ikke længere noget ønske om at være udødelig og får lov til at udfri Prometheus – Chiron kan endelig dø.

Chirons astrologiske temaer handler om afvisning, traumer og livsvarig lidelse. Der hvor den befinder sig i horoskopet, er den dybeste livssmerte afspejlet, hvad enten det er forstyrrende psykiske mønstre eller fysiske handicap. Men det er også stedet hvor helbredelsen findes. Det ligger implicit, at der hvor vi lider har vi også svaret på lidelsen – et svar der formentlig også kan handle om at komme overens med døden, Chirons højeste ønske.

Tilbage til meditationen.
Gad vide hvad den medicinpose betyder? Det er nok ikke meningen at jeg skal kigge i den – men jeg tænker at den repræsenterer en healende kraft – eller en påmindelse om at mennesker ganske vist er dødelige – men vi har også en udødelig, en åndelig, side. Så hvad er healing egentlig? For mig handler det om at blive bevidst om sine “sår” uden at gøre sig til offer for dem. Det er, som jeg ser det, kernen i al terapi. Barndomstraumer bliver jo ikke ugjort, handicaps går ikke pludselig væk, psykisk forstyrrende mønstre går ikke bare lige i opløsning af sig selv eller ved hjælp af en pille. I min erfaring går det ud på at lære at leve med det – ikke som når læger siger “det må du lære at leve med” når de ikke har en kur, det er ikke det jeg taler om – det går meget dybere. Første skridt er at lære at tale om det – uden at føle skam, og det kan tage en rum tid. Siden kan det være at man bliver en inspiration for andre – ligesom Chiron, der kunne hjælpe andre, men ikke sig selv, uden at miste livet.

Endnu en Chiron-workshop
I efteråret 2016 deltog jeg i en spændende workshop om Chiron, afholdt af Vilhelm Wedell-Wedellsborg. Oplevelsen derfra viste tydeligt hvordan det at dele sin historie, sin “sårethed”, kan have en velgørende virkning. Den dag var 16 mennesker der ikke på forhånd kendte hinanden samlet for at undersøge Chiron i vores horoskoper. Efter Vilhelms fine oplæg og en guidet meditation, fik hver deltager sit horoskop op på tavlen. Det var så ikke Vilhelm, der ville fortælle os noget, men os hver især der fik mulighed for at fortælle hinanden noget om livssmerten i lyset af horoskopet.

Det kan synes grænseoverskridende at fortælle så personligt om sig selv til fremmede, men jeg oplevede stor åbenhed og villighed til at dele sine erfaringer. Selv om hver historie er unik, blev det tydeligt hvordan “smertepunkterne” har ligheder hos dem der har Chiron i samme tegn. Det er huspositionen, livsområdet hvor det udspiller sig, der gør forskellen.

Min healingsvej
I mit horoskop er Chiron i Vandbæreren i 9. hus – jeg er vokset op med en følelse af at være fremmed i verden og altid ville noget andet end de fleste. Jeg har følt mig som en outsider, en der altid går imod strømmen – ofte også i trods. Og i 9. Hus handler det om at finde mit spirituelle hjem. Som barn af to teologer/præster der hver især havde deres egne tros-oprør, har jeg levet med en religiøs forvirring der på en måde gjort mig åndeligt hjemløs. Skole og uddannelse i det offentlige system fandt jeg mig aldrig tilrette i, hverken folkeskole (3. hus) eller højere læreanstalter (9.hus). Med tiden fandt jeg alternative veje. Ifølge Vilhelm kan vi også se på huset overfor Chirons radixposition i horoskopet for at finde en spejling af healingspotentialet. Det finder jeg bemærkelsesværdigt, da jeg igennem hele mit liv har fundet megen healing i at skrive dagbog og digte, blogs da vi fik internet, livshistorie og nu også artikler. Det er om noget 3.hustemaer. Jeg oplevede en synkronicitet med Chiron, da jeg i en alder af 45 begyndte på uddannelsen til psykoterapeut. De enkelte uddannelseshold fik planetnavne – og mit hold hed… Chiron. Ved den afsluttende eksamen var jeg lige fyldt 50… ja, Chiron-return. Jeg havde fundet min vej.

Efter workshoppen oplevede jeg en åbning i hjertet – som en fysisk mærkbar varme eller lettelse i brystet der holdt sig i flere dage. Da jeg fortalte om det ved en session hos min jungianske psykoanalytiker, oplevede vi begge at energien i rummet ændrede sig og en bølge af indre stilhed greb os. Det fortog sig først efter et par dage. Og sådan er det også – det lukker igen. Men er der først blevet åbnet er adgangen blevet lettere og en regelmæssig meditationspraksis fordyber processen.

Fortællingen er slut for denne gang, men min rejse med Chiron fortsætter, måske har du også fået noget med som du kan bruge på din vej. Jeg må bare konstatere, at det er god medicin at blive set af sine indre og ydre shamaner – det er der healingen virker.

Hyldest til astrologien

 

I 2016 havde Horoskopbladet Stjernerne 60-års jubilæum. I den anledning skrev en række astrologer en hyldest til astrologien bragt i Vægt-bladet , september-oktober 2016 – her er mit bidrag,  i en let udvidet udgave.

Første bølge – 1973.
Jeg er 16 år gammel og går på ungdomshøjskole. Her møder jeg Thomas på 17. Vi er en del af den vilde og frie ungdom med Uranus i Løven. Han har meterlangt hår, går på bare tæer hele vinteren og spreder en air af mystik. Thomas lægger mit horoskop. Det første møde med astrologien er dragende – og lidt uhyggeligt. Jeg tror han kan se alt om mig.

Anden bølge – 1978.
Jeg møder Finn Wandahl,  som jeg danner par med i nogle år. Hans begejstring for astrologi smitter. Finn opsøger Johan Hjelmborg, der lægger hans horoskop – og derefter mit. Herefter tager studierne fart med beregning og horoskopoptegning ved hjælp af tabeller og lommeregner, programmeret af Thomas. Her forstår jeg for første gang matematikkens anvendelighed – logaritmer, planetinterpolation, stjernetid, at regne i tid og grader frem for  10-talssystemet.

Sidst i 80erne, tredje bølge.
Jeg melder mig til kurser på I.C. Instituttet. Beregning hos Pia Balk Møller og tydning hos Christian Borup – men arbejde og nu også familieliv tager det meste af min tid så det bliver ikke til mere end to kurser.

1991 – fjerde bølge.
Som enlig mor nu,  kan jeg ikke lige gå ud om aftenen, så jeg melder mig til et brevkursus på ”The Faculty of astrological Studies” i England. Jeg finder ud af at skriftligheden passer mig godt, også på engelsk.  Senere i 1990erne er jeg flyttet til provinsen, og giver mig til at tage de første klienter tilskyndet af min kæreste.  Det går ikke specielt godt.  På trods af rimeligt god feedback føler jeg mig slet ikke rustet nok til klienter og dropper det igen.  Mine venner nyder dog godt af min kunnen og får årshoroskoper i fødselsdagsgave. Men det begynder at kede mig kun at lave forudsigelser om kærlighed, arbejde, børn, flytninger. Der må da være noget mere…

Adskillige gange har jeg været ramt af anfægtelser og har forkastet astrologien. Bøger foræres væk med tanken ”aldrig mere”. Indtil nogen spørger om jeg ikke lige kan se ”hvad der står i stjernerne”. Så har jeg alligevel ikke kunnet lade være. Astrologien opsøger mig konstant, som en irriterende burre jeg ikke kan få af – der sidder altid modhager tilbage. Men jeg vil ikke blot levere forudsigelser, der er rene gætterier… der må være noget mere, som jeg bare ikke har begreb om.

Femte bølge skyller ind i begyndelsen af 2015.
Jeg står lige foran 2. Saturn-return, en Jupiter-return, transit Pluto på descendanten, transit Neptun på MC (og kvadrat Saturn) og Progressiv ascendant i konjunktion med Pluto samt Uranus i kvadrat til Asc/desc. Horoskopet er i den grad gået i stilling til “noget“,  som siger det “hvis ikke nu, hvornår så?”. Det er nu jeg må finde dette “mere”…

Jeg er flyttet tilbage til hovedstaden og kan nemt komme til de  kurser og workshops I.C. Instituttet udbyder. Jeg vokser langsomt ind i astrologien igen. Denne gang, tænker jeg, er det kommet for at blive – jeg er blevet ældre, tiden er knap. Jeg siger aldrig mere aldrig

For mig er astrologi blevet en indgang til at tænke filosofisk og gå direkte til den store sammenhæng. Det giver en forståelse for personlighedens rammer, potentiale der kan udvikles,  livsvilkår der har formet os og hvornår vi er skakmat eller i flow.  Jo, astrologi er andet og mere end forudsigelser – jeg har oplevet det med eget liv og set det i eget horoskop. Astrologi er et livslangt studium – der er altid mere…

Og min ungdommelige forundring holder stadig. Hvordan kan det være at vi med 12 tegn, 12 huse, Sol,  Måne, 8 planeter (plus det løse) og nogle streger kan beskrive imperiers storhed og fald, personlig succes og modstand, gunstige tider for det ene og ugunstige for det andet, menneskets individuelle kriser, forvandlings- og overgangsperioder? Eller finde bortkomne bilnøgler og katten Fido? Det er den magi der holder mig til ilden, forundringens magi.

Der er gået mere end 40 år siden det hele begyndte. Thomas, min livslange ven fra ungdomshøjskolen, er blevet klippet og har fået sko på. Han har ikke haft meget tid til astrologi i sit liv, så nu er det mig der læser hans horoskop. Forhåbentlig vender astrologien tilbage til ham også – fordi den – og han –  ikke kan lade være!

 

 

Skribenten lufter lidt frustration

Det er onsdag den 23. maj 2018. Solen er på vej hen over min altan og varmer den op til kogepunktet. Så jeg er gået indendørs i den kølige skygge og kaster et blik på nuets astrologi og ser en figur i vand- og jordtegn.

Månen i opposition til Neptun,  Jupiter i opposition til Merkur og alle fire planeter ligger i de samme ca. 16-17 grader og aspekterer dermed hinanden i det der kaldes “det mystiske rektangel”.

Rektanglet består af to parallelle trigoner forbundet af to parallelle sekstiler.  Det hele aspekterer i øvrigt ascendanten i mit horoskop – så måske er det derfor jeg er i en stemning af noget blødt, blidt og uproduktivt i disse timer – og dage.     Det er ligesom at gå igennem dun,  eller en tyk,  lyserød, candyfloss-tåge. Jeg hører podcast om symbolikken i tarotkort og deres affinitet med astrologi – det er fyldt med meningsfuld mystik og magiske tanker, uden at deltagerne i samtalen mister  jordforbindelsen.  Det er dybt inspirerende.

Månen er snart ude af billedet og videre i Jomfruens tegn – så vil rektanglet blive opløst til en ny figur – en opposition forbundet med en trigon og en sekstil mellem Merkur i Tyr, Jupiter i Skorpion og Neptun i Fiskene…  Der kan være træghed i den vågne bevidsthed – drømme kan til gengæld være udsædvanligt levende. Men der kan også snige sig en “åndelig dovenskab” ind, når aspekterne ikke rigtig udfordrer. Det er faktisk lidt irriterende, at have et projekt – som bare går i stå hele tiden.

Det her blogskriv er egentlig bare en overspringshandling.  Jeg har en artikel til Horoskopbladet Stjernerne i ovnen. Den skal handle om Uranus, der aktuelt er gået i Tyrens tegn – efter syv år i Vædderen.  Men som det altid er med Uranus, så kan den være svær at fange ind – medmindre jeg finder på noget originalt. Det er jo Uranus’ fornemmeste signatur, at være original. Det simrer med løsrevne sætninger, vinklinger og små papirlapper med notater. De er spredt ud over skrivebordet, i køkkenet, på natbordet – ikke mindst.  Sedlerne må samles sammen, vurderes og sorteres. På et tidspunkt. Men ikke lige nu.

Et par gode overskyede dage, gerne med heldagsregnvejr, ville være ideelt (undskyld, solelskere…).

Jeg skal nok få den artikel skrevet.   Det er jeg sikker på – for sådan plejer det at gå… men hov… kan man overhovedet “pleje” noget med Uranus…?  Jeg må satse på at planeten selv hjælper det hele på gled.  Jeg elsker når det der flow indfinder sig i skriveprocessen…

I næste nummer af Stjernerne – Krebsenummeret, der udkommer omkring 21. juni – har jeg en artikel med om Pluto, der er lidt over halvvejs i Stenbukkens tegn nu.  Så der er jo tid endnu, inden deadline for næste artikel – og som Tyr kan jeg godt lide at have god tid… men det kan også blive lidt for god tid – især når Merkur også er i Tyren… både i mit horoskop og i nuets horoskop.  Måske skal jeg bare lade Uranus ligge, indtil Merkur rykker i Tvillingerne den 30. maj – så  kommer der helt anderledes fart på hjernemaskineriet. Og selv da, er der stadig god tid inden deadline.

Nu vil jeg have en kold gin og tonic under parasollen på den overophedede altan… ganske passende til aspekterne.

Tak fordi du læste så langt…