Noget om graffiti… og retrograd opmærksomhed

Så kom regnen.  At se ud ad vinduet, er som at kigge igennem et tæt tæppe af vand, med den grå himmel som baggrund. Regndråberne bliver til grå stråler der strømmer lodret ned på jorden, som suger vandet til sig.  Et lynglimt blænder et kort øjeblik. Tordenskraldet følger umiddelbart efter. Så et lyn mere og et endnu kraftigere brag lige oppe over, så huset ryster. Det er nervepirrende. Min krop dirrer, fryser, jeg har gåsehud og prøver at trække vejret dybt igennem og spænde af. Lyn igen. Nu lidt fjernere. Braget ruller som bølger på et uroligt hav. Jeg tænder  et stearinlys i morgentusmørket. Og giver mig til at skrive.

I går var det lørdag og temperaturen tålelig, omkring 25 grader. Stadig for varmt for mig, men jeg ville alligevel ind til byen at se en udstilling i Øksnehallen om graffiti fra årene 1984-2019.  Merkur er retrograd i Krebsen, en position der direkte inviterer til at se tilbage på en svunden tid.

Der var kun få besøgende, da jeg ankom ved skranken i udstillingsbygningen kort efter kl. 10. Udstillingen var ikke specielt ophidsende, men et tidsbillede på en ungdomskultur der gennem tre årtier ikke har udviklet sig særlig meget – kun er teknik og materialer, altså spraymalingen, blevet bedre. Graffitikunst kan være flot og vedkommende – f.eks. på metrobyggeriets plankeværker – og det kan være direkte hærværk uden interesse for nogen. Herunder et foto af Paladsbiografen med udstillede dele af graffitibemalede plankeværker. Biografen synede engang kæmpestor – nu virker den helt lille, stillet overfor Axeltower – men er stadig en lystig farveladebygning fra Poul Gernes’ tid. Om man synes om det eller ej.

Luften i byen var tyk af varme, og af turister – tydeligvis – for de gik rundt med kort over byen, talte italiensk, fransk, amerikansk, spansk… you name it… Jeg var lige ved at give op overfor folkemængden – men trak min energi indad og koncentrerede mig om kameraet, det er en måde at blive nærmest usynlig på.

I løbet af ganske få år har indre by – området omkring og på Rådhuspladsen  fuldkommen ændret karakter. Der er simpelthen så rodet og bygningerne af glas synes at være alt for store til lille Københavnstrup. Byen har vist fået metropolsyge – eller jeg er ved at blive gammel og nostalgisk. At se opad på bygningerne, gjorde mig direkte svimmel.

Tilbage til graffitien. Jeg var kortvarigt involveret i graffitikulturen da jeg var i tyverne. Men det var en helt anden form for graffiti, nemlig den politiske med slagord og paroler der udsprang af punk, bz, nofuture-kulturen. Den side var ikke repræsenteret på udstillingen, men kan jo heller ikke betragtes som kunst, da det ikke involverede maleriet, men korte sentenser på mure og husfacader, der udtrykte den tids ungdomskultur.

Som læg medfotograf på en bog der hed “Foragt for Magt” udgivet af det hedengangne “Københavns Bogforlag” i 1984, bidrog jeg med en række fotos fra  byens mure.

Her et par brudstykker fra forordet:

“Den ægte ytringsfrihed findes på byernes mure […] det er oprøret der taler ned fra murene […] Graffiti kræver beherskelse af sprogets korteste telegramstil. En ordentlig graffiti kalder på smilet – midt i desperationen […] I går stod vi ved afgrundens rand – i dag er vi et skridt videre.” Denne sidste sætning synes at være evigt aktuel.

Det er bestemt ikke alle graffitier, der var lige begavede og her mine bidrag til bogen, som jeg fandt på cykelture rundt omkring i København.  Da jeg ikke har negativerne mere (det var før den digitale tidsalder), er billederne scannet fra bogen, som heller ikke var af bedste kvalitet:

Hjemme igen først på eftermiddagen. Solen har nået min altan og det er pænt varmt. Jeg sætter blæseren i gang og giver mig til at gå sd-kortet igennem for dagens billedhøst. Der var et maleri, af en der kalder sig “scan”,  på udstillingen som fangede mig – ikke for maleriet i sig selv, som jeg fandt ubehageligt aggressivt – men for den lille tekstplakette ved siden af billedet. Først ved gennemgangen af fotos så jeg teksten i selve maleriet… og  blev slået af kontrasten.

Jeg fik på fornemmelsen, at jeg egentlig ikke opfattede så meget af udstillingen – eller byen for den sags skyld. Jeg gik bare igennem det, kiggede – ledte måske efter kendte pejlemærker. Nostalgien – igen et tema der passer til Krebsens tegn.  Jeg glemte at SE, hvad der var foran mig. Som om min forudfattethed skyggede for en åben tilgang og måske ny måde at se – dels graffitiudstillingen, dels byens voldsomme forandring og overbefolkning på.  Jeg fik lyst til at tage afsted og se det hele en gang til, giv mig mere tid… eller rettere: mere ro.

Men det må blive en anden gang. Under alle omstændigheder lærte – eller genlærte –  jeg noget om opmærksomhed, eller mangel på samme –  på denne julidag…  og tak for det.

 

 

Som at være i ingentinghed

Efter oprydningen

Støvsugeren står på gulvet midt i stuen og glor olmt på mig. Jeg tog den frem i aftes, da solen stod lavt og afslørede hvor  højt nullermændene stod. De har været fredet i flere uger men nu er grænsen nået.

Den sorte skrivebordsplade er ikke længere sort, men belagt med fint hvidt støv. Så fortryder jeg det sorte. På den anden side – så er det et barometer for hvornår det er på høje tid at gøre det der huslige noget.

Det er næsten ubegribeligt, så hurtigt jeg kan få skabt bunker på bordet. Noter og huskesedler, printede artikler og opslåede bøger, udskrifter af horoskoper og oversigter… jeg mister overblikket… træder vande… drukner…

Uranus er på vej til nærkontakt med min radix Merkur og samtidig sekstil til Mars og kvadrat radixuranus. Den “monkeymind” jeg i forvejen er udstyret med, er forstærket mangefold og sender mig ud i snart den ene, snart den anden, retning. Jeg er godt gammeldags distræt, fragmenteret, ukoncentreret, ufokuseret og småfrustreret. Hold mig fast på en opgave og vupti, så er jeg afledt af en eller anden tanke der forlanger at jeg undersøger den nærmere, skribler det på et papir og henter en kop kaffe – og så er jeg væk fra skrivebordet og det jeg var i gang med. Der er ellers to spændende artikler på bedding til bladet. (SÅ nu har jeg sagt det højt. Det forpligter).

Det er som om tankebanerne krøller sammen når de skal følge et bestemt spor. Så siger jeg til mig selv, at det må være fordi det er det forkerte spor.  Skriveprocessen flyder bare ikke frit for tiden. Talrækker og planetcykler giver mig modstand.

Merkur har for nogle dage siden været i forbrændt konjunktion med Solen – lige på min ascendant – og fortsætter nu retrograd ind i mit 12. hus igen – suk.

Det er i øvrigt gået op for mig, at hver juli måned er som at træde ind i en ingentinghed. Jeg kalder det for “julipsykosen” hvor alt er lukket, alle er på ferie, medierne er  uden næring, Danmarks Radios fjernsyn ramt af genudsendelser og ligegyldig underholdning til dem der ikke er på oplevelsestur i de varmere lande. Okay Sol, du går jo også gennem mit 12. hus på denne årstid, så det er jo forventeligt at det føles stillestående.

Oven i købet har vi haft to eklipser i Krebs-Stenbuk her i Juli. Meditation og visualiseringsøvelser, indadvendthed, skulle være befordret med Solen i 12. hus – men det er som om de to formørkelser – Solen først og Månen siden – har holdt døren hermetisk lukket.

I dag er anderledes. Vi er et par grader inde i Løvens måned. Solen er i mit 1. hus – og det lover godt. Jeg mærker det på lysten til at skrive den her ufokuserede ordstrøm og få tingene UD. Og på lysten til at få støvet mine omgivelser grundigt af, trave en lang tur (hvis temperaturen holder sig under 28… ikke sandsynligt). Der er kun en vej, og det er at følge den umiddelbare impuls og tage højde for at Merkur er retrograd indtil 1. august og derefter skal vandre hele vejen tilbage og hen over min ascendant igen før den også går i Løven. Undervejs mødes Merkur med Venus – en ganske kort encounter her den 25. juli – igen klos op ad min ascendant. Der er altså noget jeg skal finde ud af omkring “mig selv”. Hvad det er vil vise sig i bakspejlet – som Gode Gamle Kierkegaard sagde: Livet må leves forlæns og forstås baglæns.

I mellemtiden vil jeg, helt i Venus’  ånd, gribe støvekosten og -sugeren og i hvert fald få mine umiddelbare omgivelser til at være rare igen. Det virker altid opløftende og energigivende når arbejdet er gjort og skrivebordet atter er sort,  ryddeligt og fremkommeligt. Så må vi se om Merkur tillader fokuseret adgang til de hellige, kognitive, haller… en af dagene.

 

 

Merkur og Mars på disruptionskurs

Nu må det gerne være slut med den udmattelseskrig. Mars har været igennem Krebsens tegn fra midt i maj og til 2. juli 2019  Som et korstog har planeten stridt sig gennem tegnet, hvor den er svækket, i fald, i fjendeland uden akkreditiver og uden støttekompagni.  Det skulle da lige være Merkur, der har været så venlig at bringe brændstof nok til at motoren ikke brændte helt sammen.

Det er længe siden jeg har været så træt. Fysisk træt. Knogletræt. Muskeltræt.  Jeg er startet til genoptræning af skulderen, der brækkede i januar…(mens Rahu passerede min radixascendant og Merkur  lå sammen med Ketu på Descendant… evnen til at “række ud” blev beskadiget (og det kan man/jeg så tænke lidt over))  og det er godt nok op ad bakke. Jeg troede at træningen ville være en fremadskridende proces, hvor bevægeligheden langsomt ville øges og smerterne tilsvarende mindskes. Men nej – det er en proces i bølgegang. To skridt frem og et tilbage…  eller to tilbage, og så er det ligesom at starte forfra.

Jeg er ganske enkelt kommet helt ud af form og alt synes at gøre ondt. Selv når jeg bare sidder ganske stille her i sofaen og skriver med pc’en på skødet.

I en astrologisk podcast hørte jeg den amerikanske astrolog Austin Coppock kalde den opposition vi oplever for tiden (Mars, Merkur og Rahu i Krebsen opposition Saturn, Pluto og Ketu i Stenbukken) for “the meatgrinder” (kødhakkeren). Og netop sådan føles det. Som at blive hakket i småstykker i en vridemaskine. Så nu må Mars meget gerne forsvinde ind i Løven og starte et nyt regime.

Hvis vi siger at Mars i Krebsen handler om “udmattelseskrig” (som med fordel kan modvægtes af f.eks. haveterapi,  kostbevidsthed og masser af hvile) så kan Mars i Løven måske beskrives som “magtkamp”? Det må tiden vise – og hvis der er tale om magtkampe, så kunne modvægten være “assertionstræning”.  Og at bruge sin fantasi og kreativitet til at hele de ubalancer der stammer fra Krebsetiden.

Jeg taler ikke om kamp eller krig mod nogen – jeg taler om den indre kamp. I Krebsen: Jeg udmatter mig selv ved ikke at lytte efter min krops behov og grænser, men kører på, ud over mine faktiske kræfter.  Med en svækket Mars (handlekraft) kræver det ekstra meget bare at holde sig selv oppe.

Med Mars i Løven er vi inde i ildtegn – og det må give en anderledes energi og “jeg skal vise dem at jeg kan klare det”-energi. “Dem” kan godt være nogle udenfor dig selv – men kan også være dele af dig selv som du vil overbevise om dit værd.  Energiniveauet vil helt sikkert være for opadgående med Mars i Løven. Og det glæder jeg mig til… og håber på.

Mars står altså foran døren til Løven i dag. Merkur er allerede tre grader inde i tegnet.  Den 8.-9. juli 2019 mødes de to i et kvadrat til Uranus i Tyren.  Et møde der vil slå gnister og sætte nervesystemet på højkant. Det er et potent aspekt og har man akser eller planeter her i 3-5 grader faste tegn (Tyr-Løve-Skorpion-Vandbærer) vil det være mærkbart – alt efter hvor det falder i horoskopets hussystem.

Ikke nok med at Merkur, Mars og Uranus danner kvadrat – samtidig står Merkur stille i de dage for at vende om, gå retrograd og vende tilbage til Krebsen indtil begyndelsen af august… og hvad har vi med Retrograd Merkur? Ideer, tanker, planer skal sandsynligvis have et eftersyn. Ting der er gjort skal gøres om. Der skal reflekteres over egne handlinger og reaktioner fra andre. Familiespørgsmål (Krebsetema) skal genbehandles, kompromiser skal indgås. Beslutninger ombesluttes. Og så er der alt det der klicheagtige omkring trafikken og elektronikken der bøvler og går i stykker. En gang imellem kan det være sandt nok – men det er ikke en hovedregel at alt går galt på retrograd Merkur. Det kan også gå godt, fordi man tager sig tid til at tænke sig om en ekstra gang – og se, SÅ har vi lært noget af retrograd Merkur.

Den 2. juli 2019 har vi en nymåne og eklipse (solformørkelse) i 10 grader Krebs – igen er Krebsens tema slået an.  Det er ligesom en understregning af den her “meatgrinder”. Og en invitation til at få gjort rent bord. Det kan være at opgaver bare skal ryddes af vejen inden ferien – eller det kan være lidt mere gennemgribende at rydde ud i gamle sager der ikke længere har værdi for dig. Nu skal tingene videre til nye steder og brugere der vil være glade for dem.

Det kan også være en mere mental oprydning. At reflektere over dine overbevisninger og adfærd i den forbindelse. Gøre op med autopilot og automatiske meninger, overveje om de egentlig gælder mere. Krebsen handler om fortiden – om slægtens spor og familiens traditioner. Slæber du rundt på den bagage? Er du klar til at slippe det? – og stå ved det?  Det kan skabe disruption at ændre kurs og ville noget andet end det dine mennesker er vant til at du plejer at ville.

Disruption er i øvrigt et skønt ord – og hvis processen er til det, så vær forberedt på disruption når Merkur og Mars mødes i kvadratet med Uranus lige i kølvandet på eklipsen den 2. juli.