Hvor blev de af?

Når der ingen ord er, ville jeg gerne vide hvor de er blevet af. Jeg kan fløjte, lokke, kalde, råbe, skrige, skælde ud, kommandere, tvinge og vride dem frem. Men de kommer ikke. Enkelte fragmenter river sig løs, løber i zigzag, unddrager sig sigtet; jeg får ikke ram på dem. Jeg kan kaste vod eller liner, inddampe hele søer, dræne have, ryste bjerge. Jeg kan besværge, bruge trolddom, anråbe, forbande og forvise for evigt. Ingen trusler virker, ingen smisken og smiger virker, ingenting virker. Ord er ord er ord – de gør som det passer dem med eller uden mig.