Jævndøgn – og retrograd Merkur

 

I dag den 20. marts 2018 kl. 17.17  rammer Solen atter 0 grader Vædder. Dyrekredsens første grad i det første tegn.  Det er astrologisk nytår.

Landskabet denne morgen er vinterhvidt og solrigt.  Det smukkeste jævndøgn. Dagene længes fra nu af.  Og mennesker her i nord længes efter varmere vejr.

Jeg føler mig bagud med alting. Det er som om der lige blev hevet en måned ud af mit liv, mens jeg havde influenza og eftervirkningerne af den varede lige lovlig længe. Men nu er det ovre og jeg kan starte på en frisk.

Mandag den 23. marts vil Merkur – kommunikationens, sprogets, tankernes planet – begynde sin første retrograde periode i år, i Vædderens fyrige ildtegn. Ja – ny begyndelse – og samtidig er det en opbremsning. Hvad er det der skal bremses?  I hvilket hus har du Vædderen i dit horoskop? Det er der du vil mærke den mest.  Hos mig sker det over 11. husspids, så jeg tænker at det bliver en tid hvor jeg drosler ned på internet og medier, ændrer fastfrosne vaner, nulstiller elektronikken og fornyer kontakten med virkelige mennesker – altså venner.  Det er tid at lade tankestrømmen flyde langsommere.  Der skal gøres rent i hjernens krinkelkroge hvor nullermændende har hobet sig op i løbet af vinteren.  Den grå substans skal skures og pudses. Faktisk også den ydre – det er tid for den store forårsrengøring. Frisk luft og nye farver i det ydre som i det indre. Og jeg vil tage mig god tid til det.

40 dage.
Vaner ændres ikke overnight.  I dag, på denne jævndøgn, har jeg til hensigt at starte en 40 dages proces med daglig yoga, meditativ gåtur, fysisk og psykisk detox, læse bøger der har ligget og samlet støv og bruge mere tid på at skrive. Så – nu har jeg sagt det offentligt… det forpligter. Men hvorfor lige 40 dage?  40 synes at være et magisk tal.  Jesus bad 40 dage i ørkenen. Fastetiden varer 40 dage.  Flodbølgen på Noahs tid varede 40 dage. Moses befandt sig på bjerget i 40 dage.  Det tager 40 dage at fuldende en alkymisk proces – og det er dette sidste jeg henholder mig til. At ændre noget i sit liv, det være sig ydre omstændigheder som indre – tager angiveligt 40 dage, hvis det skal have varig værdi. Det er det jeg vil prøve af.

Retrograd Merkur.
Det er interessant, at Merkurs tre retrograde perioder i 2018  alle finder sted i ildtegn:
23. marts – 15. april i Vædderen
26. juli – 19. august i Løven
17. november i Skytten – 6. december,  hvor den lige vil hoppe et par grader tilbage i Skorpionen.

Traditionelt anses retrograd Merkur for at forsinke trafikken, at ting bliver væk, at der sker misforståelser og fejl i kommunikationen, at opgaver skal laves om osvosv.  Alt det sker selvfølgelig fordi vi ikke er opmærksomme… fordi vi ikke tænker os om… eller fordi vi tror på dogmet om at  “åh nej – nu går alting galt”. Jeg tror vi misforstår Merkurs kalden.   Hvis vi tror at alt går galt – så vil det gå galt.
Nu har du fået datoerne for de retrograde perioder – brug dem godt. Skab noget nyt.

Der er altså lagt op til perioder, hvor det er muligt at blive inspireret til nye initiativer – hvis altså du vælger at stoppe op og høre efter hvad der foregår i dit indre.  Merkur retrograd er en mulighed for at slukke for den konstante påvirkning udefra, som kan være fuldstændig ødelæggende for kreativitet og nytænkning.  Let foden fra speederen, kør en omvej et smukt sted så du kan nå at nyde det. Løft hovedet fra skærmen og se dine mennesker rigtigt. Gør det nødvendige, og ikke mere end det. Hold fri.  Gear ned.  Stå af ræset. Træk vejret. Mærk dit liv. Det er Merkurs retrograde kalden – uanset hvilket tegn og hus den betræder.

Dag 1 af de 40 er i gang og startet godt med det her lille skriv på bloggen, blå himmel – og god vilje i hjertet.

Godt nytår

 

 

 

Afskedsbrev til 2017

Kalenderen er en konstruktion, der har undergået forandringer igennem århundrederne. Sådan set har den aktuelle tidsregning kun været i brug siden marts 1700, for Danmarks vedkommende.  Før det havde vi den julianske kalender, der skabte rod i årstiderne og højtiderne, sådan at vi på et tidspunkt ville komme til at fejre jul i sommerferien. Pave Gregor den XIII dekreterede en ny kalender i 1582 der pø om pø blev implementeret verden over i de følgende 400 år. Sovjetunionen gik som en af de sidste over til den gregorianske kalender i 1918 – men deres russisk-ortodokse kirkeår følger stadig den julianske kalender (siger wikipedia).

Min fornemmelse af nytår ligger omkring den 21. marts,  når Solen går i 0 grader Vædder – forårspunktet hvor Solen starter forfra på  sin årlige vandring gennem dyrekredsen, stjernebillederne, set her fra Jorden (også der er der noget astronomisk/astrologisk rod, som jeg ikke vil komme ind på her).  Min indre oprørsbevægelse protesterer lidt over den vedtagne kalender, men går dog med på at sådan er realiteterne altså. Men lad nu det ligge. Vi er alle enige om, at nytår er når klokken slår 12 midnat den 31. december – og det gør den jo glidende hen over jordkloden ifølge tidszoner og datolinje – så ikke engang det er en entydig hændelse.

Lige nu har vi fire planeter i Stenbukkens tegn. Solen, Venus Saturn og Pluto. Det er en alvorens tid der er på vej, allerede indtrådt.  Med Saturn i Skytten fra 2014-17 har vi i verden ændret syn på mange ting, haft politisk tumultariske forhold, aggressioner og konflikter. Der har været splittelse og splid, korte lunter og selvretfærdighed. Den såkaldt frie verden har snævret sig ind, styret af angst for det ukendte, de “fremmede”, mens andre har forsøgt at sprænge grænser – på flugt fra klima, krig og fattigdom.

Saturn i Skytten har skudt med spredehagl, men har den ramt målet?  En uforudsigelig statsleder er dukket op og fået ubevidst skyggemateriale til at vælde op fra undergrunden – nej – det er ikke manden selv der har gjort det,  det er reaktionen på ham. Det er os der har skyggerne, manden selv er kun et symbol på det, og bare en mand med en magtposition der gør det synligt. Dragen er sluppet fri og nu er det op til menneskene at se den lige i øjnene.  Dragen er ikke derude – den er herinde. Inde i hvert eneste menneske. Vi har allesammen vores skyggesider og nu kan vi se dem eksponeret ved hjælp af projektioner på  symbolet. Det er vores egen frygt, had, mistro, grådighed, egoisme, hovmod…  ja det ligner unægteligt de syv dødssynder.

Er jeg pessimist? Måske. Det er aldrig let at stå i så stort et vadested, at det er svært at se hvordan vi kommer ud af det. “Livet som vi har kendt det bliver aldrig det samme” er en stående kliche. Og den er sand for nogle. Hver har jo sit ståsted og hvis man er sådan indrettet at man har brug for fire biler i garagen, flyrejser hver uge, mange penge i banken og højt personligt forbrug, så kan det godt være det bliver en sej proces, når individuel nøjsomhed – materielt set –  bliver en nødvendighed for klodens videre eksistens. Men det er altså os, 7 milliarder mennesker på vores lille planet, der har ansvaret for at den ikke går i stykker. At flytte til en anden planet løser ikke problemet, det flytter det bare.  Til gengæld er der rigdom at finde i livets immaterielle sider – kunst, musik, litteratur…ånd… kærlighed… Venustemaer!

Men først skal vi smøge ærmerne op og se at få ryddet op. Det vil Saturn og Pluto i Stenbukken helt klart medvirke til.  Skjulte hensigter, uærlighed, personlig gevinst og skumle rænker kan blive elimineret og erstattet af hårdtarbejdende, målrettet indsats for en bedre verden – hvis vi vælger de rigtige ledere til det. Jeg ved ikke hvem “de” er  – men i Stenbukkens tegn – som er et feminint jordtegn (regn selv ud hvad det betyder)  – vil der være lagt op til at få ordnede forhold, formodentlig med skrappe stramninger og skæren ind til benet til en begyndelse. Når Saturn når frem til Vandbæreren i slutningen af 2020, kan vi begynde at eksperimentere igen, på en ny platform, i frihed og ligeværdighed. Forhåbentlig. Vi må se hvad der sker.

Fra min egen mikroverden
2017 har været et udviklende år. Som introvert intuitiv føletype ifølge jungiansk typologi, er det ikke udefra så synligt,  men det er mærkbart indeni, at der er sket forandringer.  Bortset fra at jeg kan se tilbage på et antal artikler i Horoskopbladet Stjernerne om den klassiske mytologi i astrologisk lys – det betragter jeg som en bedrift.  Jeg regner med at skrive flere artikler – men jeg ved ikke lige nu hvad det næste tema bliver.

Jeg har fået nye venner, som jeg glæder mig til at se mere til i det kommende år. Venner, der som jeg besidder den astrologiske nerve og glæde ved faget. Venner at være heks sammen med og dele den forunderlige magiske verden vi også lever i.  Det er et fedt sted at være.

Men årets allerstørste begivenhed er, at jeg er blevet farmor. Det skete lige før vintersolhverv – altså for ganske nylig i forhold til skrivende stund.  Det kan ikke sammenlignes med noget andet – ikke en gang da jeg fik min egen søn – mit barnebarns far.  Jeg er rykket en plads op i generationsrækken og håber at jeg er her længe nok til at se hende vokse op. Det er også lidt af en udfordring, for børn og familie har aldrig været min spidskompetence – målt op imod konventionelle kernefamilieværdier og forventninger til hvordan “man” er farmor. Jeg bliver farmor på min måde – og har sagt at inden hun kan læse, så vil hun kende alle planeter og stjernetegn…  troldmandens lærling? Det ville være en sand lykke, hvis hun trækker i den retning.  Min stenbukkesøn tror ikke på astrologi… siger han.  Så må jeg jo satse på næste generation.

Kære forvirrede anno 2017.
Nu forlader du os med blækspruttearmene strittende i alle retninger og vi må se hvordan vi får tingene til at glide og udvikle en ordentlig og velfungerende verden. Der er nok langt igen – måske når vi det aldrig. Men der er altid håbet at læne sig op ad. Det eneste vi kan gøre, er at gøre vort bedste hver dag året rundt.

Og det er netop mit nytårsforsæt,  at gøre det bedste jeg kan,  og blive bedre til – med god samvittighed – at sige fra i tide.  Og i øvrigt blive ved med at skrive om det der optager mig.

Statistikken viser at læserskaren på bloggen er vokset, især på de astrologiske indlæg. Det giver en smule forventningsangst – men mest lyst og energi til at fortsætte.  Stor tak til jer der følger mine skriverier.

Et af mine yndlingsord fra 2017 er “hensigtsløshed”.  Det er forfatteren Peter Høeg jeg har det fra. At være hensigtsløs er at gøre noget uden at have bagtanker med det. Bare være i det der er,  uden at have et mål eller formål med det.   Den langsomme travetur uden at skulle noget med den – det er ikke for at få motion, ikke for at fotografere, ikke for at hente eller bringe noget. Bare være i traveturen fordi traveturen er der. Intet andet. Kun det.

Jeg ønsker alle mine læsere et rigtig godt, fredeligt og glædesfyldt nytår.

 

PS – kunne I ikke være så søde at lade være med at købe fyrværkeri? Giv pengene til Røde Kors i stedet. Tak 🙂