Der er noget nyt i luften

Året 2019 er allerede 12 timer gammelt, før jeg sætter mig til tastaturet og begynder på dette blogindlæg. Der er noget i luften, som salmedigteren skrev, noget der kalder på forandring og jeg taler ikke om nytårsforsæt, som er en fuldkommen ligegyldig konstruktion. Jeg bruger dem ikke, for jeg gider ikke få dårlig samvittighed så snart jeg opdager at de ikke holder. Vaner ændres ikke fordi jeg laver en overskrift eller liste, de ændres hvis jeg mener der er grund til det og så må de iværksættes med det samme.

I de seneste 8 år har jeg skrevet et nytårsindlæg den 31. december. Pludselig blev jeg klar over, at det næsten var blevet en tvangstanke, at skulle huske at skrive en årsevaluering nytårsaftensdag. Det er slut nu. Samtidig blev jeg klar over, at der er traditioner jeg har holdt fast i gennem mange år, der ikke længere giver mening. Traditioner der er blevet hængende efter at min mor blev ældgammel og dement og især efter at hun døde. Det er blevet til en fastlåst nostalgi, der hverken glæder eller opløfter. Det slutter også nu.

December 2018. Planeten Mars, der normalt er initiativrig, aktiv, viljestærk og fuld af energi har svuppet rundt i Fiskenes tegn siden midten af November 2018 og været totalt underdrejet, som en langvarig influenza. Især de sidste to uger af december 2018 har været mærkeligt mørke og svære at komme igennem. Dysterheden har ligget over mig som en tung dyne og den kollektive “søde juletid” har virket på mig som en rød klud.

Januar 2019. Mars er nu i sit eget tegn, Vædderen, og bringer et omgående mærkbart ændret stemningsleje. Den tunge dyne er løftet, energien på vej op. Der er dog et stykke arbejde at gøre, for at komme helt fri af sumpen, ligesom efter langvarig sygdom. Krop og sind skal restitueres og genoptrænes. Motivationen er god med Mars i Vædder.

Tilbage til traditionerne. Uranus skifter endeligt til Tyren den 6. marts 2019. Nye tider er på vej, som en omkalfatring af hvad “værdi” – et tyrebegreb – er for noget. Hvad har værdi for dig, mig, os? Det er tid at tænke sig om, tænke nyt og spørge hvorfor vi gør som vi gør og hvad vi opnår ved det – og finde ud af hvad der er bevaringsværdigt og hvad ikke. Det er fremtiden der banker på. Fortiden må ikke glemmes, men den må ikke være styrende og især da ikke hvis fortidens værdisæt ikke længere giver mening for fremtiden. Uranus’ syv år i Vædderen, 2012-19, har rusket os godt og grundigt op – i de næste syv år fra 2019-26 er planeten i Tyren, så der er god tid til at omarbejde og konsolidere sine prioriteringer.

Tilbage til Januar 2019. Der er noget alvorsfuldt over måneden. Ikke tungt som med Mars i Fiskene, mere en stille og eftertænksom, indadvendt, energi. Ja, som en restitution, rekonvalescens, kommen ovenpå igen. Det er ikke nu der skal tages de store beslutninger og initiativer. Det er tid for realistisk planlægning af, hvad du agter at fokusere på i den kommende tid. Saturn og Solen går i konjunktion i den 2. januar, og det kan slå en seriøs tone an, der varer så længe Solen er i Stenbukken, frem til 21. januar, hvor den går i Vandbæreren. I dagene 11.-12. januar vil Solen desuden bære den seriøse saturnenergi ind over Pluto, der giver en kraftfuld, forvandlende tone til de dage. Dybdepsykologisk arbejde, indre magiske rejser til underverdenen, dit ubevidste sind, kan være særdeles oplagt her. Det er i hvert fald min agt, at bruge den weekend til det.

Min plan for fremtiden er at finde ud af hvad jeg vil bruge mit liv på i forhold til hvad der er muligt. Jeg har et handicap som man ikke kan se på mig, men det gør at jeg bliver meget træt efter kort tids anstrengelse. Det hedder Neurasteni, en slags kronisk træthedssyndrom der også minder om ptsd, en form for stress der ikke går over. Det kan være svært for andre at forstå hvorfor jeg afslår trættende aktiviteter og for meget samvær, der for dem er helt uproblematisk. Det kan være enormt anstrengende at skulle forklare, at træthed og udmattelse er mine livsledsagere og kræver at jeg tager mig den fornødne tid til hvile og restitution.

Der hvor jeg henter mest energi og overskud, er i det indre liv, som jeg kalder at “være i Feltet”. Nogen vil kalde det for bevidsthedsfeltet eller energifeltet, andre ser det som noget spirituelt eller åndeligt. Jeg er ikke tilhænger af engle eller religiøse forestillinger som sådan. Jeg har mere en fornemmelse af at mennesket er skabt af en bevidsthedssubstans der gør brug af kroppen for at kunne manifestere sig. I de syv år Uranus har været i Vædderen, har jeg oplevet at kontakten til dette “Felt” er svundet ind og at mine symptomer samtidig gradvist er forværret. Det er som om jeg har været mere materielt orienteret, hvilket er lidt underligt, eftersom “materie” mere er en tyreting end en vædderting. Så det vil vise sig, om det lykkes at få det materielle til at træde i baggrunden til fordel for “Feltet” når Uranus skifter endeligt ind i Tyrens tegn.

Hvordan vil jeg så gøre det? Først og fremmest ved at genoptage en fast yoga- og meditationspraksis. Det er det jeg har forsømt og det, der er hovedvejen til “Feltet”. Og det er ikke mindst en måde at holde den sygdom jeg bærer på i ave. Desuden vil det være gavnligt for mit astrologiske arbejde, at tage de indre vejledere i ed og få dem tilbage på banen. Det bliver så meget sjovere, dybere og mere meningsfyldt.

Jeg trækker lige et Crowley tarotkort for Januar 2019: 8 bægre, Træghed.

8 skårede bægre, fem af dem står på en boblende sump, de tre er hævet højt på en skytung, grå himmel, hvilende på blade fra en ranglet blomst, hvis kroner hælder nektar i de to midterste bægre, der flyder over. Noget opsamles af to underste bægre, andet flyder ned i sumpen. Det får jeg følgende ud af: Spild ikke din energi på ligegyldigheder. Sluk for de sociale medier og dæmp nyhedsstrømmene der gør dig urolig og magtesløs. Tænk/Mærk indad mod dine egne dybeste ønsker og behov. Lade op, sænke tempo.

Ja, det var hvad jeg havde at sige på denne nytårsdag, måske er der noget der giver genklang hos dig. Jeg ønsker dig et godt nyt år – det er kun dig selv der kan skabe det.





Jævndøgn – og retrograd Merkur

 

I dag den 20. marts 2018 kl. 17.17  rammer Solen atter 0 grader Vædder. Dyrekredsens første grad i det første tegn.  Det er astrologisk nytår.

Landskabet denne morgen er vinterhvidt og solrigt.  Det smukkeste jævndøgn. Dagene længes fra nu af.  Og mennesker her i nord længes efter varmere vejr.

Jeg føler mig bagud med alting. Det er som om der lige blev hevet en måned ud af mit liv, mens jeg havde influenza og eftervirkningerne af den varede lige lovlig længe. Men nu er det ovre og jeg kan starte på en frisk.

Mandag den 23. marts vil Merkur – kommunikationens, sprogets, tankernes planet – begynde sin første retrograde periode i år, i Vædderens fyrige ildtegn. Ja – ny begyndelse – og samtidig er det en opbremsning. Hvad er det der skal bremses?  I hvilket hus har du Vædderen i dit horoskop? Det er der du vil mærke den mest.  Hos mig sker det over 11. husspids, så jeg tænker at det bliver en tid hvor jeg drosler ned på internet og medier, ændrer fastfrosne vaner, nulstiller elektronikken og fornyer kontakten med virkelige mennesker – altså venner.  Det er tid at lade tankestrømmen flyde langsommere.  Der skal gøres rent i hjernens krinkelkroge hvor nullermændende har hobet sig op i løbet af vinteren.  Den grå substans skal skures og pudses. Faktisk også den ydre – det er tid for den store forårsrengøring. Frisk luft og nye farver i det ydre som i det indre. Og jeg vil tage mig god tid til det.

40 dage.
Vaner ændres ikke overnight.  I dag, på denne jævndøgn, har jeg til hensigt at starte en 40 dages proces med daglig yoga, meditativ gåtur, fysisk og psykisk detox, læse bøger der har ligget og samlet støv og bruge mere tid på at skrive. Så – nu har jeg sagt det offentligt… det forpligter. Men hvorfor lige 40 dage?  40 synes at være et magisk tal.  Jesus bad 40 dage i ørkenen. Fastetiden varer 40 dage.  Flodbølgen på Noahs tid varede 40 dage. Moses befandt sig på bjerget i 40 dage.  Det tager 40 dage at fuldende en alkymisk proces – og det er dette sidste jeg henholder mig til. At ændre noget i sit liv, det være sig ydre omstændigheder som indre – tager angiveligt 40 dage, hvis det skal have varig værdi. Det er det jeg vil prøve af.

Retrograd Merkur.
Det er interessant, at Merkurs tre retrograde perioder i 2018  alle finder sted i ildtegn:
23. marts – 15. april i Vædderen
26. juli – 19. august i Løven
17. november i Skytten – 6. december,  hvor den lige vil hoppe et par grader tilbage i Skorpionen.

Traditionelt anses retrograd Merkur for at forsinke trafikken, at ting bliver væk, at der sker misforståelser og fejl i kommunikationen, at opgaver skal laves om osvosv.  Alt det sker selvfølgelig fordi vi ikke er opmærksomme… fordi vi ikke tænker os om… eller fordi vi tror på dogmet om at  “åh nej – nu går alting galt”. Jeg tror vi misforstår Merkurs kalden.   Hvis vi tror at alt går galt – så vil det gå galt.
Nu har du fået datoerne for de retrograde perioder – brug dem godt. Skab noget nyt.

Der er altså lagt op til perioder, hvor det er muligt at blive inspireret til nye initiativer – hvis altså du vælger at stoppe op og høre efter hvad der foregår i dit indre.  Merkur retrograd er en mulighed for at slukke for den konstante påvirkning udefra, som kan være fuldstændig ødelæggende for kreativitet og nytænkning.  Let foden fra speederen, kør en omvej et smukt sted så du kan nå at nyde det. Løft hovedet fra skærmen og se dine mennesker rigtigt. Gør det nødvendige, og ikke mere end det. Hold fri.  Gear ned.  Stå af ræset. Træk vejret. Mærk dit liv. Det er Merkurs retrograde kalden – uanset hvilket tegn og hus den betræder.

Dag 1 af de 40 er i gang og startet godt med det her lille skriv på bloggen, blå himmel – og god vilje i hjertet.

Godt nytår

 

 

 

Afskedsbrev til 2017

Kalenderen er en konstruktion, der har undergået forandringer igennem århundrederne. Sådan set har den aktuelle tidsregning kun været i brug siden marts 1700, for Danmarks vedkommende.  Før det havde vi den julianske kalender, der skabte rod i årstiderne og højtiderne, sådan at vi på et tidspunkt ville komme til at fejre jul i sommerferien. Pave Gregor den XIII dekreterede en ny kalender i 1582 der pø om pø blev implementeret verden over i de følgende 400 år. Sovjetunionen gik som en af de sidste over til den gregorianske kalender i 1918 – men deres russisk-ortodokse kirkeår følger stadig den julianske kalender (siger wikipedia).

Min fornemmelse af nytår ligger omkring den 21. marts,  når Solen går i 0 grader Vædder – forårspunktet hvor Solen starter forfra på  sin årlige vandring gennem dyrekredsen, stjernebillederne, set her fra Jorden (også der er der noget astronomisk/astrologisk rod, som jeg ikke vil komme ind på her).  Min indre oprørsbevægelse protesterer lidt over den vedtagne kalender, men går dog med på at sådan er realiteterne altså. Men lad nu det ligge. Vi er alle enige om, at nytår er når klokken slår 12 midnat den 31. december – og det gør den jo glidende hen over jordkloden ifølge tidszoner og datolinje – så ikke engang det er en entydig hændelse.

Lige nu har vi fire planeter i Stenbukkens tegn. Solen, Venus Saturn og Pluto. Det er en alvorens tid der er på vej, allerede indtrådt.  Med Saturn i Skytten fra 2014-17 har vi i verden ændret syn på mange ting, haft politisk tumultariske forhold, aggressioner og konflikter. Der har været splittelse og splid, korte lunter og selvretfærdighed. Den såkaldt frie verden har snævret sig ind, styret af angst for det ukendte, de “fremmede”, mens andre har forsøgt at sprænge grænser – på flugt fra klima, krig og fattigdom.

Saturn i Skytten har skudt med spredehagl, men har den ramt målet?  En uforudsigelig statsleder er dukket op og fået ubevidst skyggemateriale til at vælde op fra undergrunden – nej – det er ikke manden selv der har gjort det,  det er reaktionen på ham. Det er os der har skyggerne, manden selv er kun et symbol på det, og bare en mand med en magtposition der gør det synligt. Dragen er sluppet fri og nu er det op til menneskene at se den lige i øjnene.  Dragen er ikke derude – den er herinde. Inde i hvert eneste menneske. Vi har allesammen vores skyggesider og nu kan vi se dem eksponeret ved hjælp af projektioner på  symbolet. Det er vores egen frygt, had, mistro, grådighed, egoisme, hovmod…  ja det ligner unægteligt de syv dødssynder.

Er jeg pessimist? Måske. Det er aldrig let at stå i så stort et vadested, at det er svært at se hvordan vi kommer ud af det. “Livet som vi har kendt det bliver aldrig det samme” er en stående kliche. Og den er sand for nogle. Hver har jo sit ståsted og hvis man er sådan indrettet at man har brug for fire biler i garagen, flyrejser hver uge, mange penge i banken og højt personligt forbrug, så kan det godt være det bliver en sej proces, når individuel nøjsomhed – materielt set –  bliver en nødvendighed for klodens videre eksistens. Men det er altså os, 7 milliarder mennesker på vores lille planet, der har ansvaret for at den ikke går i stykker. At flytte til en anden planet løser ikke problemet, det flytter det bare.  Til gengæld er der rigdom at finde i livets immaterielle sider – kunst, musik, litteratur…ånd… kærlighed… Venustemaer!

Men først skal vi smøge ærmerne op og se at få ryddet op. Det vil Saturn og Pluto i Stenbukken helt klart medvirke til.  Skjulte hensigter, uærlighed, personlig gevinst og skumle rænker kan blive elimineret og erstattet af hårdtarbejdende, målrettet indsats for en bedre verden – hvis vi vælger de rigtige ledere til det. Jeg ved ikke hvem “de” er  – men i Stenbukkens tegn – som er et feminint jordtegn (regn selv ud hvad det betyder)  – vil der være lagt op til at få ordnede forhold, formodentlig med skrappe stramninger og skæren ind til benet til en begyndelse. Når Saturn når frem til Vandbæreren i slutningen af 2020, kan vi begynde at eksperimentere igen, på en ny platform, i frihed og ligeværdighed. Forhåbentlig. Vi må se hvad der sker.

Fra min egen mikroverden
2017 har været et udviklende år. Som introvert intuitiv føletype ifølge jungiansk typologi, er det ikke udefra så synligt,  men det er mærkbart indeni, at der er sket forandringer.  Bortset fra at jeg kan se tilbage på et antal artikler i Horoskopbladet Stjernerne om den klassiske mytologi i astrologisk lys – det betragter jeg som en bedrift.  Jeg regner med at skrive flere artikler – men jeg ved ikke lige nu hvad det næste tema bliver.

Jeg har fået nye venner, som jeg glæder mig til at se mere til i det kommende år. Venner, der som jeg besidder den astrologiske nerve og glæde ved faget. Venner at være heks sammen med og dele den forunderlige magiske verden vi også lever i.  Det er et fedt sted at være.

Men årets allerstørste begivenhed er, at jeg er blevet farmor. Det skete lige før vintersolhverv – altså for ganske nylig i forhold til skrivende stund.  Det kan ikke sammenlignes med noget andet – ikke en gang da jeg fik min egen søn – mit barnebarns far.  Jeg er rykket en plads op i generationsrækken og håber at jeg er her længe nok til at se hende vokse op. Det er også lidt af en udfordring, for børn og familie har aldrig været min spidskompetence – målt op imod konventionelle kernefamilieværdier og forventninger til hvordan “man” er farmor. Jeg bliver farmor på min måde – og har sagt at inden hun kan læse, så vil hun kende alle planeter og stjernetegn…  troldmandens lærling? Det ville være en sand lykke, hvis hun trækker i den retning.  Min stenbukkesøn tror ikke på astrologi… siger han.  Så må jeg jo satse på næste generation.

Kære forvirrede anno 2017.
Nu forlader du os med blækspruttearmene strittende i alle retninger og vi må se hvordan vi får tingene til at glide og udvikle en ordentlig og velfungerende verden. Der er nok langt igen – måske når vi det aldrig. Men der er altid håbet at læne sig op ad. Det eneste vi kan gøre, er at gøre vort bedste hver dag året rundt.

Og det er netop mit nytårsforsæt,  at gøre det bedste jeg kan,  og blive bedre til – med god samvittighed – at sige fra i tide.  Og i øvrigt blive ved med at skrive om det der optager mig.

Statistikken viser at læserskaren på bloggen er vokset, især på de astrologiske indlæg. Det giver en smule forventningsangst – men mest lyst og energi til at fortsætte.  Stor tak til jer der følger mine skriverier.

Et af mine yndlingsord fra 2017 er “hensigtsløshed”.  Det er forfatteren Peter Høeg jeg har det fra. At være hensigtsløs er at gøre noget uden at have bagtanker med det. Bare være i det der er,  uden at have et mål eller formål med det.   Den langsomme travetur uden at skulle noget med den – det er ikke for at få motion, ikke for at fotografere, ikke for at hente eller bringe noget. Bare være i traveturen fordi traveturen er der. Intet andet. Kun det.

Jeg ønsker alle mine læsere et rigtig godt, fredeligt og glædesfyldt nytår.

 

PS – kunne I ikke være så søde at lade være med at købe fyrværkeri? Giv pengene til Røde Kors i stedet. Tak 🙂

 

 

 

Astrologisk nytår 20. marts 2017

Den 20. marts 2017 kl. 11.29 (i Danmark) er det nytår, når det kommer til astrologers tidsregning. Det giver mere mening at tolke på årets kvalitet, når Solen går i Vædderen, dyrekredsens første tegn, end til nytåret ved årsskiftet der blot betegner en vedtaget dato og ikke en astronomisk eller årstidsbestemt begivenhed, som i dette tilfælde er jævndøgn.  Herunder ses horoskopet for det nye astrologiske år. Det reflekterer jeg lidt over i det følgende.

Horoskopet er opstillet for tidspunktet for Solens indgang i Vædder beregnet for København. Solen er i 10. hus sammen med healerplaneten Chiron (der stadig er i Fiskene) den retrograde fredsplanet Venus, budbringeren Merkur og oprøreren Uranus.  Det tyder på at der kommer til at være temmelig meget aktivitet på den offentlige scene (Solen i 10. hus) i det kommende år og i særdeleshed det kommende kvartal. Muligvis med kortsigtede løsninger og konsekvenser – som det kan blive med den utålmodige Vædder. Det går måske lidt for stærkt. Ambitionerne er der, men er det de rigtige ambitioner? Er det holdbart? Jeg forventer at der på regeringsniveau vil komme ændringer og flere næser fordi nogle ikke gør arbejdet godt nok, grundigt nok. Individuelt mærker mange det måske allerede som nervøsitet og forhøjet stressniveau. Der er mere “fidgeting” end normalt.

Vi har længe kunne se Venus som aftenstjerne, planeten med det klareste lys blinkende i den vestlige horisont lige efter solnedgang. Så længe Venus er aftenstjerne,  er hun i det mest feminine hjørne. Det er en tid hvor vi kan reflektere over værdier og relationer, måske afslutninger der leder frem til noget nyt? Læg mærke til om der i den senere tid er sket noget på det område der kræver din stillingtagen og evt. omstilling.

Den 25. marts vil Venus ramle baglæns ind foran Solen og være helt opslugt af dens stråler. Vi trækker os tilbage i lønkammeret, er måske ikke så tilgængelige for hinanden som ellers. Når planeten igen dukker op på morgenhimlen, er det med fornyet kraft og med mere maskulin og udadvendt handleenergi. Det vil være tid at foretage ændringer i praksis. Jeg er ikke helt sikker på hvornår det er, men en kilde nævner 3. juni som det tidspunkt Venus igen ses klarest i øst – men jeg tror den er der noget før, bare mindre lysende. Jeg har stadig noget at lære om astronomi! Vi holder øje med det og tjekker en almanak (som ikke lige er tilgængelig i skrivende stund).

Endnu et tema er aktuelt i horoskopet – Månens konjunktion med Saturn netop som Solen går i Vædder. Det sker i Skytten og i 6. hus. Det tegner et billede af, at folket (Månen) er træt af politisk (Saturn) miskmask, der kan komme uro på arbejdsmarkedet (6. hus), “sandheder” kommer frem i lyset og giver anledning til etiske (Skytte) diskussioner, sundhedsvæsenet (også 6. hus) får også kritik fra folket. Der kan måske være noget i vente omkring for eksempel Alternativets forslag om at hvis der er mindst 50.000 underskrifter for at et forslag skal behandles – så skal det tages op i Folketinget. Det ville være et oplagt Måne-Saturnsamarbejde.  Men lad os se hvad der sker – læg mærke til det usædvanlige!

Her i hjemmeklosteret har der været forholdsvis meget aktivitet og mere  målrettethed.  Jeg er i færd med at genopfriske den græsk-romerske mytologi.  Som klassisk-sproglig student har jeg haft en del med den hellenistiske verden at gøre. Især er jeg optaget af Planeternes affinitet med de græske gudesagn, og hvordan det hænger sammen med klassisk astrologisk tolkning. Det er noget nørdet noget – men al arbejdet værd. En del af det udkommer som artikler i Horoskopbladet Stjernerne i løbet af året. Du kan læse om Uranus-Prometheus i Væddernummeret 2017. Næste artikel bliver om Venus og gudinderne – formentlig i Tyrenummeret der udkommer 20. april 2017.

Og hermed vil jeg ønske alle et GODT NYTÅR.

 

 

Velkommen 2017 – læg planer og vær fleksibel

Der en sælsom overgangsstemning omkring den 31. December. En følelse af forventning når vi siger farvel til et brugt årstal og goddag til et nyt.

Det er mærkbart, at det 21. Århundrede er blevet 17 år, som en oprørsk og trodsig teenager der er i færd med at frigøre sig. Vi lever i en overgangstid, en udviklingstid, der sender energibølger af frygt og håb gennem verden, på næsten samme frekvens.

2016 har astrologisk været præget af et kvadrat mellem Saturn i Skytten og Neptun i Fiskene. Et aspekt der har sået tvivl om alt. Vi har været vidner til ubehagelig retorik, propaganda og vildledning i medierne. Det er let at blive forført af en fordrejet virkelighed. Aspekter mellem Saturn og Neptun sætter fokus på forholdet mellem løgn og sandhed, illusion og realitet, drømme og virkelighed. Jeg er selv nået til et sted, hvor det synes som om alt det jeg troede på ikke længere giver mening. Noget er færdigt og faldet væk, et fravær, som jeg ikke kan sætte ord på. Jeg leder stadig efter det, men det er som om en del af mig ikke længere eksisterer, det er tid at give slip og komme videre. Saturn og Neptun har sluppet taget i hinanden for denne gang, jeg satser på at der kommer mere klarhed.

Grundtonen i 2017 vil på mange måder ligne 2016. De langsomme planeter Uranus i Vædder, Neptun i Fiskene og Pluto i Stenbukken fortsætter i de samme tegn, som hidtil. Kun Jupiter skifter tegn fra Vægt til Skorpion i oktober 2017. Saturn vil forblive i Skytten indtil midten af december 2017. Verdens overordnede problemer og konflikter vil ikke blive løst i år.

2017 vil ellers bære præg af en konstellation mellem tre store planeter – Jupiter, Saturn og Uranus. Det er en stor mundfuld. Vi tager det lidt ad gangen.

Jupiters opposition til Uranus mødes tre gange i løbet af året – har faktisk allerede mødtes første gang i denne runde den 26. December 2016. Som et eksempel, er der indgået aftale om våbenhvile mellem de stridende parter i Syrien. Det har de gjort før, og det holdt ikke. Det vil vise sig om det så holder denne gang. Jupiter i Vægten har alle gode intentioner om balance og forhandling, men Uranus i Vædderen synes ikke nødvendigvis at være med på det – den vil ikke gå på kompromis. Det er en tid hvor det er særligt udfordrende at holde fast i den gode hensigt, fordi man ikke ved hvad modparten kan finde på. Der vil være disruption – et nyt ord på den danske sproghimmel, der betyder splittelse. Jupiter vil gøre sit for at holde på moral, etik og etikette (Gud, Konge og Fædreland) hvilket Uranus vil udfordre og provokere med nye toner. Gamle skikke må vige for nye. Aspektets to andre højdepunkter sker den 2. Marts 2017 og 28. September 2017. Tag ikke datoerne for bogstaveligt, det er dagene for de eksakte positioner – hav en tidsmargen på et par uger før og efter in mente.

Det andet større aspekt i 2017 er en trigon mellem Saturn i Skytten og Uranus i Vædderen. Aspektet har vi set allerede i december 2016. Planeterne vil gennem 2017 befinde sig inden for en orbis på ca 10 grader fra hinanden indtil 11. November 2017 hvor aspektet igen er eksakt. Trigonen sender et positivt signal, men Saturn og Uranus er antagonister. Det som Saturn forsøger at bygge op og holde fast i, vil Uranus komme og lave om på – den laver andre streger i arkitektens tegning. Derfor befinder vi os i en tid, hvor det er godt at have sine mål for øje – men samtidig være indstillet på at ændre og justere på planerne undervejs. Ingen ved hvilken kæp Uranus stikker i hjulet – eller hvilke geniale indfald den forlener os med, det kan den nemlig også. En ting er sikkert – hvis man holder fast i gamle strukturer og metoder, så vil man komme til kort. Fikse ideer bliver brudt ned, man må gøre sig fleksibel og mobil. Vi er ved at forlade et gammelt paradigme og det nye er ikke brudt igennem endnu. Der skal tænkes i helt andre og nye baner. De gamle dinosaurer må nok i højere grad vige pladsen for yngre generationers nye måder at organisere samfundet på. Man kunne sige at Saturn-Uranus aspekter på en måde straffer rigide, ufleksible systemer og belønner fornyelse og tilpasningsevne. Både Uranus og Saturn ligger i det sidste dekanat af ildtegnene Vædder og Skytte. Det er nu det “brænder” – når vi kommer til 2018, skifter begge planeter til jordtegn og så får vi helt andre ting at se. Mere om det til den tid.

Endnu et markant aspekt har vi set i 2016 – og som vil komme igen i 2017. Nemlig kvadratet mellem Jupiter og Pluto. Jupiters diplomatiske forhandlingsevne og kulturelle signifikans er på kant med den meget kompromisløse magtfaktor, Pluto i Stenbukken. Det kan godt være at alliancer er ønskelige i retfærdighedens og humanitetens navn, men Pluto slipper kun det igennem der gavner magten. Hvad betyder det? Radikalisering? Blind lydighed? FNs magtesløshed? Det er hårde tider for kultur og menneskerettigheder. Der er tre tidspunkter for det eksakte aspekt – 24. november 2016, 30. Marts 2017 og sidste gang den 4. August 2017 – igen med en god tidsmargen på hver side.

Er der da slet ikke noget godt i vente?
Selvfølgelig er der det. Vi har Saturn i en sekstil til Jupiter. Et rigtig behageligt aspekt som indikerer at der dog er en ventil i al denne omkalfatring som vi globalt – og mange af os personligt – gennemlever. Saturn og Jupiter er sociale planeter, og i samklang sørger de for en god tone. De står i reception – dvs at Saturn står i Skytten som Jupiter er hersker i og Jupiter står i Vægten, som Saturn er ophøjet i. Forhandlingerne går glat her og kan afspænde de mere vanskelige sider af de astrologiske tendenser som begge planeterne er involveret i. Saturn sekstil Jupiter virker afbalancerende mellem kontraktion (Saturn) og Ekspansion (Jupiter) – de vil gerne lytte til hinanden og afpasser sig efter situationen. Det er befordrende for samarbejde i vanskelige tider – men står ikke alene og kan ikke til fulde opveje de udfordringer der er.

Summa summarum – overordnet set bliver 2017 altså ikke stort anderledes end 2016. Det må vi vente med til 2018. Til gengæld kan man tænke over hvordan man vil komme videre – sætte sine mål og lægge sine planer – og være klar til at ændre strategi når der kommer overraskelser og benspænd. Man kan også med fordel være kritisk overfor mediernes nyhedsstrøm og varsom med hvad man bringer videre, for ikke at skabe rygter der ikke har hold i virkeligheden. Jeg vil tænke mig godt om, før jeg deler eller “liker” noget på facebook.

Jeg er ikke vild med nytårsforsæt, for de holder aldrig. Og dog har jeg en hensigt for 2017: at gå mere i skoven, være mere nærværende, lære mere astrologi og blive ved med at skrive.

Godt nytår.