Back to basics

When your life is out of focus,
always return to basics.
Dr Miyagi i filmen “Karate Kid”.

Og hvad er så “back to basics”?
I to måneder har jeg været småhandicappet med smerter i højre skulder, arm og hænder, sådan on-off.  Det har gjort ondt at skrive, det gør det stadig, men slet ikke i samme omfang som for et par uger siden.  Det skal nok blive helt godt igen, måske bliver skulderen et nyt barometer der kan fortælle mig når jeg er ude af balance, hvis jeg ikke selv opdager det i tide. Kroppen er en værre sladrehank – eller en kærlig ven der siger til når tingene bliver for  meget.

Jeg har lært at sige fra og prioritere på en anderledes måde – dvs. uden dårlig samvittighed. Hvis jeg ikke kan eller vil – så er det sådan det er.  Til gengæld har jeg fået meget større bevidsthed om hvad der er vigtigt, og det er det jeg går efter.

“Back to basics” er at mærke grænserne, at trække vejret, gøre det nødvendige i hverdagen, hvile, gå ture, spise godt, drikke nok vand (og hvad der ellers kan drikkes – jeg er ingen helgen og elsker at få et glas vin eller to).

Hjemmesiden her er også “back to basics”. Jeg har ledt efter et tema, der opfylder alle mine ønsker til en blog med fotogalleri. Det findes ikke. Der er altid noget det ene tema kan, men ikke det andet. Så derfor er jeg vendt tilbage til et ældre udseende, som alligevel er det bedste og mest enkle. Enkelhed, at ting er ukomplicerede, det går jeg stærkt ind for.

Men hvor kommer denne tilbageholdende stemning fra? Jeg har været i ufrivilligt hi i nogle måneder. Når jeg ser astrologisk på det, så har Merkur svuppet rundt i Fiskenes sumpede mosevand i ugevis, været retrograd og stået stille i næsten en uge ovenpå Neptun, den tågede og uhåndgribelige gasplanet. Og det har altsammen påvirket ascendanten i mit fødselshoroskop. Ganske vist med et af de positive og behagelige aspekter, en trigon, men jeg er ikke begejstret for trigoner. Og slet ikke fra Fiskenes tegn. Der er ingen fremdrift, kun dovenskab og prokrastinering.  Man kan også kalde det for hvileaspekt, for der er ingen udfordring, bortset fra at respektere hvilen, når man hellere vil noget andet. Nogle vil også mene, at det er et meget spirituelt aspekt, eftersom det er Neptun og Fiskene, men det kræver en forklaring (Merkur) af hvad spiritualitet egentlig er, og jeg tror ikke der er en entydig forklaring. Det må afhænge af den enkeltes livserfaring og standpunkt. For mig er spiritualitet bl.a. den simple handling at trække vejret og vide at det er det jeg gør, at se lyset i mit barnebarns øjne, forundres over årstidernes skiften og gøre det bedste jeg kan. Forresten har jeg bemærket at nattens drømme er usædvanligt fyldige og symbolmættede. Kan det kaldes spirituelt?

Merkurs dans med Neptun igennem Februar, Marts og April har været hård for mange mennesker.  Jeg har hørt om tågethed, træthed, træghed, langsommelighed, influenzaer, snuer og allergier, nedtrykthed og uoverkommelighedsfølelse. Men det får heldigvis en ende inden længe. Når Merkur skifter tegn og går i Vædderen den 17. april vil energien stige igen og tankekraften vende tilbage med fornyet lyst til at interagere med andre. Det kan måske virke overvældende, som når køerne kommer på græs om foråret, med kådhed og overstadighed – det er jo Vædderen, så Merkur kan til en start være lidt for impulsiv efter den lange stilstand.

Den 5. april var der nymåne i Vædder. Dagen før var jeg til akupunktur og der skete en mærkbar stigning i mit energiniveau, sammen med et mærkbart fald i smertespektret de følgende dage.  Det er påfaldende, hvad en halv times perforering kan gøre, så det agter jeg at fortsætte med.

Men altså. Back to basics. Trække vejret, dybt og roligt. Se, mærke, opleve, hvad der ligger lige for. Gøre det nødvendige og ikke andet, hvilket minder mig om, at der står en opvask i køkkenet og kalder på mig. Jeg havde mere lyst til at skrive og prioriterede det. Men nu er der ingen undskyldning længere. på med vanten, grib børsten.

 

 

 

 

 

Årets sidste nymåne i Skytten

Årets sidste nymåne falder i Skyttens tegn den 18. december 2017  kl. 7.30. Nymåne betyder ny begyndelse.  Det særlige denne gang er, at der både er kim til ny begyndelse – og kim til afslutninger.  Kort efter nymånen vil  moderplaneten Månen (jeg ved godt at Månen ikke er en planet, men for nemheds skyld kalder vi den det i astrologien)  og faderplaneterne Saturn og Solen (og Solen er heller ikke en planet – bare for en ordens skyld),  forlade den livfulde Skytte og gå hånd i hånd ind over vintersolhvervet – den seriøse og ansvarsfulde Stenbuk.   Spirituelle Neptun er i aspekt til Merkur og  frihedssøgende Uranus følger dem også på vej.

Da jeg var barn i Berlin i 1960erne, lærte jeg et ordsprog der hedder “Erst die Arbeit, dann das Vergnügen” (først arbejdet, derefter fornøjelsen).   Det synes at være lige omvendt i denne her konstellation – vi tager festen først – og venter med arbejdet til senere.   Skytten er et  idealistisk og sorgløst tegn. Det er proppen der altid flyder ovenpå, der ikke tager noget alvorligt ret længe ad gangen. Det er tegnet for optimisme, store armbevægelser og åbenhed. Der er flow, bevægelse og frihed i tanke og handling.  Det er ungdommelig usårlighed og udødelighed.

Men vi får en advarsel. Neptuns kvadrat til Merkur giver ekstra fokus på idealismen. Det kan være vi synes at have svaret på hvordan andre skal tænke og tro – men glemmer, at andre mennesker måske – og sandsynligvis – er et andet sted. Det som er rigtigt for den ene, er ikke nødvendigvis rigtigt for den anden. Det kan være gavnligt at have det i tankerne, inden vi går ud og redder verden efter vor egen overbevisning om hvordan den bør være.  Idealisme er en god ting – men en pestilens når den bliver til fundamentalisme, fanatisme og ensretning.

Så denne Skytte-nymåne er en invitation til at se indad og søge din egen spirituelle kerne, få kontakt med dine egne overbevisninger og få øje på hvor du er med dig selv – og samtidig respektere at andre er der hvor de er – sandsynligvis et helt andet sted end der hvor du er.  Ja, den er tricky –  at ville være “god”, kan i virkeligheden være det stik modsatte, alt efter omstændighederne.  Det er det særlige ved Neptunaspekter at vi ikke ser bjælken i eget øje. Nu har vi chancen – inden vi om få dage bliver ramt af realiteternes spotlys.

Jeg fortsætter lidt i det bibelske. I morges vågnede jeg efter en fyldig drøm, med tanken “elsk din næste som dig selv”, der bare blev ved med at kværne. Det fik mig til at tænke, at det står sløjt til med “som-dig-selv”-delen i verden.  Der synes at være rigtig mange der ikke elsker sig selv,  sådan som vi i samfundet – lokalt som globalt –  behandler vores næste.  I hvert fald når jeg ser nyhedsstrømmen i det daglige.  Så hvad kan man gøre? Ja, den gamle kliche er god nok: begynd med dig selv. Begynd med, ved denne årets sidste nymåne i Skytten,  at kigge på hvordan du elsker dig selv – dvs. passer på dig selv, nærer dig selv, respekterer dig selv.  Den måde du ser dig selv på, vil være den måde du ser verden omkring dig på. Og det vil reflektere tilbage til dig.

Det er egentlig meget enkelt:
Jeg hader mig selv = jeg hader verden = verden hader mig.
Jeg elsker mig selv = jeg elsker verden = verden elsker mig.

Trigonen fra den frihedssøgende Uranus, vil forsøge at vise nye veje i processen. Det er et spørgsmål om åbenhed overfor usædvanlige og måske uvante måder at gøre tingene på. Tag nu julen – vores traditioner i den forbindelse er under forandring.  Jeg ser tegn på at den materielle forbrugsfest kan blive afløst af nye værdier, der ikke har noget at gøre med at give ting til hinanden. Hvordan vi så vil fejre lysets genkomst må vi se når vi har nået “the tipping point” – der hvor flere og flere vælger at gøre noget andet og det er blevet “det normale”.

Men det kan jo være det blot er min egen overbevisning, at det materielle omkring julefejring er for dominerende…  ikke alle synes sådan…  jeg må vist hellere meditere lidt på den der bjælke i øjet…

Rigtig glædelig decembernymåne.