Back to basics

When your life is out of focus,
always return to basics.
Dr Miyagi i filmen “Karate Kid”.

Og hvad er så “back to basics”?
I to måneder har jeg været småhandicappet med smerter i højre skulder, arm og hænder, sådan on-off.  Det har gjort ondt at skrive, det gør det stadig, men slet ikke i samme omfang som for et par uger siden.  Det skal nok blive helt godt igen, måske bliver skulderen et nyt barometer der kan fortælle mig når jeg er ude af balance, hvis jeg ikke selv opdager det i tide. Kroppen er en værre sladrehank – eller en kærlig ven der siger til når tingene bliver for  meget.

Jeg har lært at sige fra og prioritere på en anderledes måde – dvs. uden dårlig samvittighed. Hvis jeg ikke kan eller vil – så er det sådan det er.  Til gengæld har jeg fået meget større bevidsthed om hvad der er vigtigt, og det er det jeg går efter.

“Back to basics” er at mærke grænserne, at trække vejret, gøre det nødvendige i hverdagen, hvile, gå ture, spise godt, drikke nok vand (og hvad der ellers kan drikkes – jeg er ingen helgen og elsker at få et glas vin eller to).

Hjemmesiden her er også “back to basics”. Jeg har ledt efter et tema, der opfylder alle mine ønsker til en blog med fotogalleri. Det findes ikke. Der er altid noget det ene tema kan, men ikke det andet. Så derfor er jeg vendt tilbage til et ældre udseende, som alligevel er det bedste og mest enkle. Enkelhed, at ting er ukomplicerede, det går jeg stærkt ind for.

Men hvor kommer denne tilbageholdende stemning fra? Jeg har været i ufrivilligt hi i nogle måneder. Når jeg ser astrologisk på det, så har Merkur svuppet rundt i Fiskenes sumpede mosevand i ugevis, været retrograd og stået stille i næsten en uge ovenpå Neptun, den tågede og uhåndgribelige gasplanet. Og det har altsammen påvirket ascendanten i mit fødselshoroskop. Ganske vist med et af de positive og behagelige aspekter, en trigon, men jeg er ikke begejstret for trigoner. Og slet ikke fra Fiskenes tegn. Der er ingen fremdrift, kun dovenskab og prokrastinering.  Man kan også kalde det for hvileaspekt, for der er ingen udfordring, bortset fra at respektere hvilen, når man hellere vil noget andet. Nogle vil også mene, at det er et meget spirituelt aspekt, eftersom det er Neptun og Fiskene, men det kræver en forklaring (Merkur) af hvad spiritualitet egentlig er, og jeg tror ikke der er en entydig forklaring. Det må afhænge af den enkeltes livserfaring og standpunkt. For mig er spiritualitet bl.a. den simple handling at trække vejret og vide at det er det jeg gør, at se lyset i mit barnebarns øjne, forundres over årstidernes skiften og gøre det bedste jeg kan. Forresten har jeg bemærket at nattens drømme er usædvanligt fyldige og symbolmættede. Kan det kaldes spirituelt?

Merkurs dans med Neptun igennem Februar, Marts og April har været hård for mange mennesker.  Jeg har hørt om tågethed, træthed, træghed, langsommelighed, influenzaer, snuer og allergier, nedtrykthed og uoverkommelighedsfølelse. Men det får heldigvis en ende inden længe. Når Merkur skifter tegn og går i Vædderen den 17. april vil energien stige igen og tankekraften vende tilbage med fornyet lyst til at interagere med andre. Det kan måske virke overvældende, som når køerne kommer på græs om foråret, med kådhed og overstadighed – det er jo Vædderen, så Merkur kan til en start være lidt for impulsiv efter den lange stilstand.

Den 5. april var der nymåne i Vædder. Dagen før var jeg til akupunktur og der skete en mærkbar stigning i mit energiniveau, sammen med et mærkbart fald i smertespektret de følgende dage.  Det er påfaldende, hvad en halv times perforering kan gøre, så det agter jeg at fortsætte med.

Men altså. Back to basics. Trække vejret, dybt og roligt. Se, mærke, opleve, hvad der ligger lige for. Gøre det nødvendige og ikke andet, hvilket minder mig om, at der står en opvask i køkkenet og kalder på mig. Jeg havde mere lyst til at skrive og prioriterede det. Men nu er der ingen undskyldning længere. på med vanten, grib børsten.

 

 

 

 

 

Long time no see

Jeg har haft en længere hiatus forårsaget af først januartræthed, siden af en mindre skade. En sportsskade, vil jeg nok kalde det. Da jeg fik overbalance i en yogaøvelse, en del af solhilsenen (som jeg ikke er mester i) tiltede jeg uhjælpeligt til højre og skulderen ramte gulvet med et brag. Jeg venter nu på at blive indkaldt til orthopædkirurg… lægen mener der er gået en sene i overarmen. Det føles også underligt og gør himleondt selv her tre uger efter uheldet. Fingrenes mikrobevægelser belaster overarmen når jeg skriver. Men nu kan jeg altså ikke holde mig væk mere. Det er jo da et tegn på bedring, på trods af smerten. Man vænner sig til det. Sådan da. Resten klarer Panodil.

Astrologisk skete det da transitmåne var i præcis halvkvadrat til radixmars (kraftudladning), transitmerkur i halvkvadrat til radixsaturn (bevægelseshæmning) og så har transitsaturn ligget i nogle måneder og suppet i opposition til radixmars, og er pt stadig indenfor orbis… igen en henvisning til at være bevægelseshæmmet. Transitsaturn er på vej over min Descendant – så jeg lærer at bede om hjælp til det jeg ikke selv kan – de store armbevægelser i husholdningen må jeg have andre til at klare og jeg får øvelse i at bruge venstre hånd…

Så jeg har virkelig fået respekt for halvkvadrater (45graders aspekt)

Den 13. februar 2019 vil Mars ramme ind over Uranus i den kollektive astrologi. Det er en voldsom og eksplosiv cocktail, der kan skabe meget irritation og aggression hos mennesker der har personlige planeter eller akser i slutningen af kardinale tegn (Vædder, Krebs, Vægt og Stenbuk). Det kan også vise sig som globale aggressioner, der skiller sig ud fra det vi snart er vant til at høre om – eller være involveret i. Det er sidste skud i bøssen så at sige, før Uranus endeligt går i Tyren, og Mars baner lige vejen først.

Og -Neptun i 15 grader Fisk danner halvkvadrat til Mars og Uranus. Hvad ved vi om Neptun? Den har at gøre med kemikalier, pesticider, vand, flygtige væsker, gasser, dufte og lugte, også dem vi ikke kan sanse. Og så er den repræsentant for svindel, røgslør, humbug. Sidst men ikke mindst også for spiritualitet – men jeg tvivler på at det er den positive side af spiritualitet vi får at høre om. Måske først senere – når svindelligaen er afsløret og uskadeliggjort – kan spiritualiteten få plads. Hvem ved? Det mest oplagte jeg kan se, er at der kan ske noget uventet, pludseligt, der har at gøre med kemikalier, giftgasser og lignende – et eller flere steder på kloden.

Lad os ikke glemme at Jupiter og Neptun er i kvadrat i denne tid – helt frem til efteråret 2019, hvor Jupiter forsvinder ud af Neptuns synsfelt. De to store religionsplaneter ligger i spænding med hinanden fra hver sit hjemtegn – som en diskussion om gamle dogmer versus nye, gamle religioner versus nye, og om religioner i det hele taget. Det er en af de største udfordringer mennesker har – at få deres livssyn og menneskesyn splintret. For hvem er man så? Jeg taler globalt – men det er klart at har man personlige planeter og akser midt i Jomfruen, Fiskene, Skytten og Tvillingerne er man en af dem der mærker mest til det. Mars og Uranus vil aktivere kvadratet via halvkvadratet til Neptun.

Med til billedet hører også at Mars-Uranus-konjunktionen er i nærmest eksakt kvadrat til Måneknuderne, som tillige har faretruende nærhed til Pluto i Stenbukken. Altså, tiden midt i februar 2019 ser ud til at blive lige lovlig spændende.

Men er det ikke lidt ligesom smerter? Man vænner sig til at tingene er besværlige, at man har brug for hjælp, at verden ikke er som den var og heller aldrig bliver det. Det gode er muligheden for at tænke sig om og komme ud af dyre og skadelige (for jordkloden) vaner og ændre sin måde at tænke på – med mere hjerte og mindre “vækstning”. Det er hvad den gode side af Neptun opfordrer til. At se helheder og sammenhænge selv om de ikke er konkret målbare eller umiddelbart giver “resultater”. Det gode liv, på lang sigt, er på spil.

Armen protesterer, så jeg slutter for nu. Det bliver interessant at følge med i hvad der sker de kommende uger – jeg håber ikke det går alt for galt og at mine astrologiske anelser gøres til skamme! Men det er altså påfaldende hvordan den astrologiske symbolik mere end ofte er synkron med hændelser i vores jordiske liv. Og så skal der holdes øje med halvkvadrataspekter!

Det er da magisk – eller hur?


Tankespind om tiden lige nu… jeg advarer om pessimistiske indslag

Det er sådan en underlig dag i dag. 7. december 2018, hvor vi har en nymåne i den åbenhjertige Skytte og det indre humør skulle være rimeligt godt og klar til at tage fat på forberedelser inden solhverv. Men 90 grader fra nymånen ligger Mars og Neptun i arm i dobbeltsengen og diskuterer hvorvidt de skal slås eller bare sove fra det hele.  Det er ikke til at vide hvad man skal og hvordan man skal det.

Mars og Neptun er antagonister, de vil simpelthen ikke det samme. Jeg ser et billede af, at Neptun forsøger at få Mars pacificeret ved at give ham sovemiddel, mens Mars kæmper for ikke at drukne i Morfeus’ arme.  Handler aspektet mon om de angstskabende fordomme, falske rygter og fejlinformation der svirrer i luften, om at der er en udmattelseskrig i gang i verden, som vi kun hører overfladen af?

Når jeg læser nyhederne for tiden, bliver jeg forstemt og  ked af det. Svindel; fordækte hensigter;  klimaeksperter der forsøges bragt til tavshed; hvordan elektronikaffald ikke bliver genbrugt efter hensigten med enorme miljøskader til følge;  voldelige oprør der synes mere for voldens skyld end en egentlig sag;  angsten for flygtninge på tålt ophold;  kapitalfonde der opkøber ejendomme og presser lejere ud;  frygt for hvordan det digitale liv ændrer vores liv og at de teknologiske muligheder vi har, bliver misbrugt i stor skala med utidig og unødvendig overvågning og adgang til at lægge hele infrastrukturer ned med et enkelt klik.  Jeg sporer angsten for at livsvilkårene på jorden overhovedet er under hastig forvandling – klima, miljø og overpræstation der gør folk syge af stress.  Overskrifterne er ikke opløftende og bekymringen stor, for hvordan skal det gå vores efterkommere? Jeg synes man bør tænke sig om før man sætter børn i verden… men – det sagde min mormor også for 80 år siden, og min mor for 40 år siden… så jeg har vel bare arvet deres pessimistiske dna. Siger jeg svagt optimistisk.

Uranus, der er oprøreren blandt planeterne, ligger fra sin retrograde position i Vædderen,  i kvadrat til Måneknudeaksen netop nu, hvor der er uroligheder i Frankrig, med vold og hærværk i Paris’ gader.  Måneknuderne i aspekt med urostiftere som Uranus, er nærmest en signatur for ballade.  De aktuelle gadekampe handler om utilfredshed med brændstofafgifter, som kunne være repræsenteret ved Mars og Neptun. I dag er Merkur med i billedet så der dannes en stortrigon mellem Uranus, Nordknuden og Merkur – med en sekstil til sydknuden i Stenbukken – peger det på noget forhandling, dialog, løsning? Om ikke andet, er det her vi har den franske regerings tilbagetrækning af den nye lov. Der glattes ud med trigoner. Men er det nok?

Merkur er direkte igen her fra i aftes. Den vendte på 27 grader Skorpion,  så nu skulle der være fremdrift igen.  Igennem retrogradperioden fra 17. november og til nu, har der sjovt nok været strejker blandt DSB-personalet – typisk for retrograd Merkur, men ikke nødvendigvis reglen.

Venus og Uranus har ligget i opposition i nogen tid og kunne meget vel handle om pludselig ændring af aftaler og kontrakter, der kan skabe lidt uro blandt parterne.  Jeg havde den dag planeterne var eksakte, 1. december,  en snak med min familie om nogle aftaler jeg havde brug for at ændre, hvilket de ikke syntes helt godt om – og da jeg om aftenen opdagede  aspektet kom jeg sådan til at grine… det er et  kollektivt aspekt som berører os alle i en eller anden grad,  men kan altså have en ret personlig virkning også.

Der er mere. Saturn er snart indenfor ti graders afstand af Pluto i Stenbukken. Det er et aspekt der bliver talt meget om i astrologiske kredse. I løbet af året 2019 vil de to tunge drenge danse kinddans indtil det endelige kys i Januar 2020 – jeg gætter på at der bliver sat flere og stærkere stopklodser op mellem nationer… og at lovgivning på mange områder bliver strammere og vi får mindre bevægelsesfrihed? Uhadada sikke en tanke.  Den gode side kunne være noget med at stramme op omkring brugen af fossile brændstoffer i overgangen til vedvarende energi på flere fronter (ønsketænkning?). Men det ligner desværre også en slags koldkrig over (atom)våben, energiressourcer og over herredømmet i cyberspace…  Cyberspace er vandbærerens domæne – hvor Saturn kommer ind efter mødet med Pluto, i marts 2020. Pluto skal gøre nedbrydningen af strukturerne færdig før den kan følge efter ind i Vandbæreren i 2024, så Saturn får travlt med at  bane vejen og gøre klar til at bygge den nye fremtid på resterne af den gamle. 

 Nå, jeg er alt for langt ude i fremtiden. Det er alt for meget at rumme på en gang, så jeg vil læne mig ind i nuet, i dagen i dag, der begyndte med en mærkelig stemning i morges. Det er som om alt er anderledes. De seneste uger har jeg været underdrejet, mat, træt, småsyg. Alle aktiviteter er sket i slowmotion på de dage hvor himlen dog har været lidt høj. Ja, jeg er nok mere vejrpåvirket end jeg vil indrømme… selv om jeg normalt elsker tåge og mørke.  Merkur retrograd har været skrap denne gang, men den har jo også været i kvadrat til Neptun et lille stykke af vejen… og nu vender den så i Skorpionen. Så forstår jeg egentlig bedre det underlige humør.  En lille trøst er, at jeg har hørt mange andre sige at de har haft det lidt “mørkt” også, så det er ikke bare mig. Godt at vide at man ikke er alene.



Gud spiller ikke terninger

Tag med en på en idehistorisk tidsrejse gennem et par årtusinder, hvor de to store fornyere, Uranus og Neptun går hånd i hånd og ændrer menneskets bevidsthed. Skribenten er blevet helt svimmel af at zoome ind og ud af århundrederne – og tager forbehold for historisk ukorrekthed.   Artiklen blev bragt i Horoskopbladet Stjernerne  nr 1, Marts 2018.

 

Der er noget der har fanget min opmærksomhed, når den nytænkende og impulsivt uforudsigelige Uranus går i samklang med den idealistiske, visionære og grænseløse Neptun. Planeternes indbyrdes cyklus strækker sig over ca 140-170 år. Med det interval falder der en konjunktion i hvert tegn to gange i træk. Jeg ser bort fra de mellemliggende aspekter (bortset fra en), selv om de sikkert indeholder en del guf, men det bliver for omfattende til denne artikel. Jeg satte mig for, at foretage nogle nedslag i historien, hvor der har været markante hændelser under en Uranus-Neptunkonjunktion.

Inden vi stiger ombord, lige et par praktiske ord om konjunktionen. De årstal der er angivet, er året hvor aspektet er eksakt. Tag derfor i betragtning, at konjunktionen vil have effekt i nogle år før og efter højdepunktet – optakt og eftervirkning.

Lad os begynde rejsen ved år 404 før vor tidsregning, med en konjunktion i Tvillingerne. Det er en tid der rummer Sokrates (469-399 f.kr.) og hans elev Platon (428/27- 348/47 f.kr.). Efter dem kommer Aristoteles (384-322), elev af Platon. Det er tre generationer af græske filosoffer, der med nye ideer og tanker om Gud, natur, bevidsthed og eksistens, har lagt grunden til den europæiske kultur. Sokrates blev i år 399 – altså få år efter konjunktionen i 404 – dømt til døden af en folkedomstol, fordi man fandt ham for kontroversiel og til skade for ungdommen med sine nymodens, ugudelige tanker om selverkendelse. Et tema, der er Tvillingernes tegn værdigt. Sokrates’ ideer lever videre den dag i dag, bl.a. som “sokratisk dialog” – en filosofisk samtaleform der anvendes i undervisning og terapi.

Vi springer frem til konjunktionen i Krebsens tegn i år 110 efter vor tidsregning, i begyndelsen af det andet århundrede efter den vestlige verdens helt store begivenhed: Jesu fødsel og død. Det var på omtrent den tid de fire evangelier vi kender fra Det Ny Testamente var blevet til. Ingen af evangelisterne har kendt Jesus personligt, de har skrevet historien om Jesu liv og død ud fra mundtlige overleveringer. Det første, Markusevangeliet, er fra omkring år 70 og de tre øvrige evangelier, Matthæus, Lukas og Johannes blev til i de følgende 30-40 år, altså op til ca. år 110. Det var indledningen til den kristne tro, der blev den anden store monoteistiske religion udsprunget af den første – jødedommen. Budskabet i Jesu lære, medfølelse og næstekærlighed, svarer godt til Krebsens temaer.

Vi skipper lige romernes kristenforfølgelser og deslige og springer til år 622 med en konjunktion i Jomfruens tegn. Igen finder vi en almindelig mand med en særlig mission. Profeten Muhammed (570-632). Som barn forældreløs, siden fårehyrde, karavanefører og købmand, der som 40-årig fik en åbenbaring og vendte hjem, chokeret over at Gud havde talt til ham gennem englen Gabriel. Resten af sit liv rejste han rundt i den arabiske verden og gengav med Jomfrutegnets præcision, hvad Gud sagde til ham. Han skrev ikke selv noget ned. Det var der andre der gjorde, også med minutiøs præcision. Og sådan blev Koranen til. I året 622, grundlagde Muhammed den første islamiske menighed i Medina, et mærkeår der blev til en ny kalender, det islamiske år 0. I 570 og dermed muligvis i Muhammeds horoskop (det er usikkert om han er fra 570 eller 71), er der, med lidt velvilje, med ca. 10 graders orbis, en trigon mellem Uranus og Neptun i Tyr-Stenbuk. Med Islams fremkomst, er der nu tre store religioner der har det tilfælles, at de tilbeder EN gud og alle har rødder tilbage til Abraham – jødedom, kristendom og nu også islam.

Vi fortsætter i den vestlige verden og går 500 år frem i tiden, til 1136, Uranus og Neptun er i konjunktion i Vægten. Det var året hvor Hildegard von Bingen (1098-1179) blev abbedisse for det lille kloster hun var vokset op i. Hun var mystiker fra barnsben og fik i 1141, hvor konjunktionen stadig er indenfor den sidste rest af orbis, den mest kraftfulde åbenbaring, der bød hende at skrive om hvad hun så. Hildegard grundlagde, med pavens accept og under den lokale abbeds protest, to klostre, Rupertsberg og Eibingen. Hun blev forbillede for senere tiders nonneordener. Hvis fødselsåret 1098 står til troende, har hun i sit horoskop en visionær Uranus i kvadrat til Neptun i faste tegn. Vægten, hvor konjunktionen falder, er et kardinalt og maskulint tegn hvor Venus hersker – vi har at gøre med en en stærk og stålsat kvinde i en betydelig magtposition, der gik ind for ligestilling, set med nutidsøjne.

I 1307, er der en Uranus-Neptun konjunktion – i samklang med Saturn – i Skorpionens tegn. Århundredets midte er præget af pest, den sorte død, der dræbte 25 millioner mennesker – det har nok mere at gøre med en Uranus-Pluto konjunktionen i Vædderen i 1344. Så det århundrede springer vi lige over og haster frem til 1478, den 2. Uranus-Neptunkonjunktion i 29 grader Skorpion, hvorefter planeterne følges ad frem og tilbage over tegngrænsen til Skytten. På dette tidspunkt bliver en mand født, der senere i sit liv skriver bogen “Utopia”, englænderen Thomas More (1478-1535). I bogen beskriver han et idealsamfund der er centreret omkring familien og hvor penge og privat ejendomsret ikke findes. Begrebet Utopi er en sammenstilling af de græske ord “outopia”, der betyder intetsted og “eutopia” der betyder et godt sted. Utopi er indbegrebet af Uranus’ og Neptuns principper, der kaster tråde helt ind i det 19. Århundrede – til Karl Marx og Friedrich Engels’ Kommunistiske Manifest i 1848.

En anden kendt skikkelse, der gjorde en forskel for den senere kunst og videnskab, er Leonardo da Vinci (1452-1519), der i 1478 var succesrig kunstner og arkitekt i Firenze. Han var optaget af naturens harmoni, af vand og bevægelse og tegnede præcise anatomiske skitser og opfandt maskiner – herunder flyvende maskiner som han tegnede ved at studere fugles og flagermus’ vinger og beregne deres proportioner og evne for at flyve. I 1478 har han angiveligt udtænkt og tegnet verdens første selvkørende “bil”. I hans horoskop er der en lille sekstil mellem Uranus og Neptun.

Endnu en særlig skikkelse fra slutningen af 1400tallet er Martin Luther (1483-1546). Han er født mens Uranus og Neptun stadig er indenfor konjunktionens orbis i Skytten, med Merkur tæt på Neptun. Hans bidrag til evolutionen var at splitte kirken i to, i protest mod at menneskets forhold til Gud og frelsen skulle være betinget af bl.a. køb af afladsbreve. Det ville han ikke finde sig i og skrev sine teser imod pavekirken hvorefter han blev lyst i band. Det blev til en bevægelse af protestanter til frigørelse fra Rom og det blev til en ny kristen retning vi kender som den evangelisk-lutherske kirke, protestantismen, hvor præster må gifte sig og stifte familie og hvor der ingen betingelser er for at opnå frelse, udover troen på Jesus. Det lå ham på sinde, at Guds ord skulle forkyndes forståeligt, på modersmålet, og ikke som hidtil på latin.

I året 1650 er konjunktionen i Skytten. Det er året hvor Rene Descartes (1596-1650), filosoffen der mente at der er forskel på bevidsthed og materie, døde. Hans arv lever videre i de efterfølgende århundreders dualistiske, rationelle tankegang – “jeg tænker, altså er jeg” er et ordsprog der er tilskrevet ham. I Descartes horoskop er der en trigon mellem Uranus og Neptun mellem ildtegnene Vædder og Løve.

Vi nærmer os nutiden med Uranus konjunktion Neptun i Stenbukken i 1821 hvor H.C. Ørsted (1777-1851) opdagede elektromagnetismen. Den usynlige kraft, elektricitet, som man hidtil mente var den rene magi, blev pludselig synlig og målbar ved hjælp af magnetfelter. Det blev muligt at styre og anvende elektricitet og det har resulteret i opfindelser som telegrafen, telefonen, magnetbånd til at opbevare lyd og efterfølgende har vi fået stabilt elektrisk lys. Det har så også medført, at den menneskelige arbejdskraft kan udnyttes døgnet rundt – med de følger det har haft af miljøskader, sygdom og mistrivsel, ved siden af de goder det også har givet os af maskiner, biler, tog, fjernsyn osv. På det her tidspunkt havde man kendt Uranus siden 1781 og Neptuns eksistens blev formodet her i 1821 ud fra beregninger og endeligt fundet i 1843. Rationel viden, konkret struktur og fysiske realiteter, får betydelig indvirkning på vores miljø og tankegang. Fortryllelse og magi synes at få trange kår og henvises til en skyggetilværelse. Vi befinder os tydeligvis i Stenbukkens materielle landskab.

Her er jeg lige nødt til at indskyde en Uranus-Neptun opposition i 1906, mellem Krebs og Stenbuk. Psykologi som fag er i sin vorden. Sigmund Freud (1856-1939) og Carl Gustav Jung (1875-1961) mødtes første gang i 1907. Freud troede at Jung skulle følge i hans fodspor, men Jung havde sine egne ideer og holdt i 1910 sin første forelæsning om associationsmetoden. Forholdet mellem dem blev tiltagende anstrengt fordi Jungs helt anderledes tanker om drømmenes betydning ikke faldt i god jord hos Freud. Jung brød samarbejdet og venskabet i 1913 og fortsatte en selvstændig vej han kaldte analytisk psykologi. På samme tid er Albert Einstein (1879-1955) på banen med sin specielle og siden almene relativitetsteori i hhv 1905 og 1915. Både psykologi (Krebs) og fysik (Stenbuk) gik nye veje i tiden herefter.

Og nu, mine damer og herrer, kalder 1993. Den 2. konjunktion mellem Uranus og Neptun i Stenbukken. Det er i skrivende stund 25 år siden – der hvor Internettet for alvor tog fat og ændrede forholdet til os selv og omverdenen totalt. Vi har mobiltelefoner, ipads, virtual reality, elektriske kredsløb skudt ind under huden, avancerede computerspil, kunstig intelligens, DNA-teknologi, førerløse tog og biler, robotter i industrien og vel snart i hjemmene også. Traditionelle religioner oplever uro, frafald og splid. Nye religiøse strømme, der ikke forudsætter en personificeret gud, men spiritualitet, selverkendelse, individuation, intuition, væren i nuet, mindfulness, står og dirrer som tektoniske plader, mod den gamle verdens traditioner. Vi er tilbage ved Sokrates’ foretrukne motto: “Kend dig Selv”, som han adopterede fra Apollontemplet i Delfi – og udvikl dig selv.

Vi synes at befinde os i en rivende flod af et bevidsthedsspring der kan bringe os i snart sagt en hvilken som helst retning. Det kan være optakt til bosættelse på en anden planet i et andet solsystem, fordi vi ikke kan være her mere, eller flere teknologiske gadgets og biologiske, livsforlængende eller genoprettende ombygninger af mennesker og formering ved kloning. Men det kan jo også være at det hele bare bliver for meget og vi vender tilbage til naturen på dens egne præmisser. Det må tiden vise.

De børn der er født i 1993 er nu unge voksne. Jeg kender flere af dem og har set deres horoskoper. Det er dem, der har inspireret mig til at skrive denne artikel. De synes at have svært ved at passe ind i de gængse krav til skole, uddannelse og arbejde. De er ikke syge, men har alligevel fået diagnoser indenfor personlighedsforstyrrelser og angst. Generelt er det en kamp for nogle, at passe ind sammen med det psykonormative flertal. De kan virke skrøbelige og sårbare – men i virkeligheden oplever jeg at de har et særligt sæt veludviklede antenner og afslører sider af sig selv, som de kun viser når de er i en tryg atmosfære sammen med mennesker de har tillid til. De er sensitive, intuitive og reagerer stærkt på omgivelsernes kvalitet og kan derfor virke sårbare og skrøbelige i urolige og stressende situationer. Fælles for dem er, at de har Uranus i tæt konjunktion med Neptun i 19-20 grader Stenbuk der samtidig aspekterer et antal personlige planeter eller akser. De er 25 år og på vej ind i voksenlivet. Måske vil nogle fra årgangen skille sig ud med nye ideologiske tanker eller videreudvikling af en af de tidligere trends, der ikke vandt gehør på sin egen tid – ligesom Thomas Mores Utopia tildels er forløber for nutidens socialisme.

Trin for trin igennem århundrederne, udvides og fornyes menneskets åndelige kapacitet. På forunderlig vis hænger cyklerne sammen og viser nye skikke og tankesæt, der forudsætter hinanden. 170 år dækker ca. 7 generationer – måske er det den tid der skal til for at et bevidsthedsspring slår igennem og bliver det nye normalt. Næste konjunktion mellem Uranus og Neptun falder i 2164 i Vandbærerens tegn, hvor teknologi og biologi kan være smeltet sammen og blevet helt almindeligt. Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig det scenarie – måske bliver film som Det femte Element, The Matrix, Inception, til mere virkelighed end vi aner. Men til den tid er vi, der lever nu i 2018, forlængst døde og borte – eller lever i bedste velgående i nye inkarnationer og nye bioteknologiske skikkelser, med indbygget gps og kommunikation ved elektronisk telepati. I Vandbæreren tror vi ikke længere på en guddom, vi er selv guddommen.

Men måske er der alligevel en mening bag det hele, en intelligens, der spiller et spiralspil som skubber os i den ene eller anden retning. En intelligens der morer sig over at se hvad vi gør med det. Gud spiller ikke terninger, er Einsteins berømte ord – men det kan jo være at det lige netop er, hvad Gud gør.

 

Jupiter, Neptun og trigoner

Frilandsmuseet, Lyngby

Så blev det mandag igen. Merkur har sat foden på bremsen, er vendt om og retter sig fremad. Den almindelige astrologiske opfattelse er vist, at der kan være ting som skal gøres om, gentænkes, opdateres. Jeg synes de seneste uger har været træge, langsommelige og præget af personlig træthed – men det er der ikke noget nyt i for mig. Det kræver blot lidt ekstra kræfter at komme op af stolen, og der er ikke lang vej til at jeg sætter mig ned igen når dagens nødvendige opgaver er overstået.  Såvidt Merkur – og de øvrige retrograde planeter vi stadig døjer med for tiden.

Det der mest optager mig nu, er at Jupiter i Skorpion ligger i en blød og behagelig trigon til Neptun i Fiskene. Det er sådan set to sider af samme sag i samme element – det følelsesfulde, altid strømmende vand.

Oprindeligt er Jupiter hersker over Fiskenes tegn, fordi de har noget til fælles. Og dette fælles er ånd. Fiskene er et åndeligt tegn fordelt på spirituelle og religiøse temaer, med offervilje og tjeneste for en højere sag og det er tegn for kontemplation, afslutninger (som det sidste tegn i zodiaken) og medfølelse. Det har Neptun, der er den “nye” hersker, egentlig ikke så meget med at gøre. Neptun har mere at gøre med opløsning, sløring, bedrag og afsløring, kemiske, flygtige stoffer, væsker, gift, parfume, medicin, meditative tilstande foruden de komatøse tilstande som søvn og bevidstløshed. Både Fiskene og Neptun handler om det uhåndgribelige, ubegribelige og fordækte på hele skalaen fra det højeste gode til det laveste onde. Og det er måske derfor Neptun har fået tildelt herskerskab over Fiskenes tegn (jeg ved ikke hvornår det er opstået – eller hvem der først forelagde det – det må der forskes i).

Jupiter som arketype er den spirituelle lærer, guruen, filosoffen, entusiasten, kosmopolitten og den der deler sin viden og begejstring med alle der gider lytte, og det er den karismatiske præst, prædikanten. Og Jupiter gør alt hvad den er i berøring med større.

Siden efteråret 2017 har Jupiter ligget i Skorpionens tegn og givet anledning til at kigge dybere ind i den menneskelige karakter – manifesteret tydeligst i form af fænomenet #metoo.  Skorpionen er et feminint tegn, der handler om seksualitet, et uudgrundeligt, ubevidst og tabuiserende tegn. Den kvindelige, kollektive stemme har markeret sig med stor indignation over afsløringer af hidtil skjulte seksuelle overgreb på kvinder (og børn) begået af magtfulde mænd. Det er ikke selve sagen der astrologisk er interessant her, det er selve det at der sker et bevidsthedsskred i vores kultur overhovedet. Neptun og Jupiter i trigon vil i sin mest positive tilstand søge at hæve mennesket op på et højere niveau og afdække uærlig og bedragerisk adfærd – kunne være et tydningsforslag. Såvidt det kollektive.

Nu er en trigon et venligt flow-aspekt, der ikke giver de skarpeste kanter. Det er et aspekt, der inviterer til meditation med henblik på at genskabe kontakten med det guddommelige, hvis den da har været fraværende. Hvis man er sådan en der tror på religiøse dogmer og doktriner, kan aspektet have været udfordrende – fordi det vil opløse faste strukturer omkring “tro” – uanset om den tro er religiøs eller politisk eller noget helt tredje. Det er tid at justere fundamentalistiske holdninger, med risiko for blive forført til nye og så er man lige vidt: “Vogt dig for de falske profeter” er vist et passende bibelord her.

Neptun er ikke, som Jupiter, interesseret i vækst, men i at opløse, sprede, drømme, fantasere, flyde, lægge røgslør ud. Så når Jupiter og Neptun går i kontakt, kan det blive til store drømme og fantasier, mere røgslør, mere opløsning, hurtigere spredning – og det kan blive til øget meditativ aktivitet, større behov for at trække sig tilbage i sin klostercelle og for at søge mere forbindelse med sin åndelige vejleder – både i fysisk forstand en guru eller lærer eller kontakt med en åndelig verden.  Kunstnere kan få vilde visioner om  store værker – men det er tvivlsomt om de bliver manifesteret. 

Det er sådan med trigoner, at de gør os temmelig dovne og kan forlede til (selv)overvurdering. Selv om de har ry for at være gode og behagelige – er der ingen udvikling. Hvis man læner sig ind i trigonen og tillidsfuldt venter på at tingene skal komme af sig selv – så sker der absolut ingenting. Trigoner er lidt ligesom Saturn, når det kommer til stykket – du får kun noget ud af det hvis du gør en indsats for at støtte den positive proces.

I min verden, er det som om livet har fået et nyt “gefühl”. Nu mens aspektet er på sit højeste for sidste gang i denne runde, føles det lidt uvirkeligt, jeg har en anderledes opfattelse af mig selv og mine omgivelser. Jupiter og Neptun har sammen dannet trigon til min ascendant – og ændret min krop og derfor også dele af min garderobe, sådan helt lavpraktisk. (Nu hører jeg mig selv le højt med et “aha – så det er derfor jeg har taget på…det er Jupiters skyld”). Det er i ascendanten vi tyder krop og image. Grundlæggende er jeg ved at acceptere at blive ældre og at kroppen viser tegn på det. Det er meget befriende (også et Jupiter-fænomen).

Det var det jeg havde at sige i dag. Bortset lige fra dette:

Digteren Benny Andersen døde i sidste uge. Han sagde noget klogt om det at skrive: Amatøren får ikke lavet meget, fordi han venter på at inspirationen skal komme af sig selv. Den professionelle sætter sig til skrivemaskinen med den intention at skabe – og så sker der noget. Det er præcis sådan det er med trigoner: De giver dig talentet – men du skal dælme gøre et stykke arbejde for, at der kommer noget ud af det!

Jupiter-Neptun-trigonen har toppet på disse tidspunkter:
December 2017
Maj 2018 (med Jupiter retrograd)
August 2018

Næste gang planeterne mødes, bliver i Januar 2019, med et kvadrat (udfordringsaspekt) hvor Jupiter er i sit hjemtegn Skytte og Neptun stadig i Fiskene. Der kan komme stærkt fokus på kulturelle og religiøse institutioner i samfundet og personlige opgør med tro og livsanskuelser (er mit bud).