Barske Bedste er smuttet

SAMSUNG DIGITAL CAMERADøden skærper livet. Den gør farverne klare, tonerne rene, følelserne gennemsigtige. Der er ikke noget at være ked af. Men meget at være berørt over. Og lidt vemodig.

Barske Bedste er smuttet – hun, der på sin helt egen måde har haft stor indflydelse på hver og en i familien – hendes egne tre børn, børnebørnene og oldebørnene, selv om de yngste ikke rigtig har kendt hende. Hendes tilstedeværelse kunne mærkes, selv om hun var et stilfærdigt menneske der ikke gjorde noget væsen af sig. Hun var familiens naturlige overhoved og samlingspunkt.

Barske Bedste er smuttet – efter et langt liv, hvor hun havde sit at slås med. Ikke noget hun skiltede med. Hun er fra en tid, hvor man ikke talte om følelser, ikke klynkede, men hvor man i det stille gjorde hvad der var nødvendigt, uden de store armbevægelser, hun søgte ikke anerkendelse. Hendes livsmotto var: I stilhed virker kun Guds ånd. Men følelser havde hun. Især overfor mennesker i nød, i krig og undertrykkelse. Dem havde hun et stort, blødende hjerte for. Smålighed så hun på med afsky – hun gav altid ud af sit overskud til sine børn når køleskabet rungede hult og når der ellers var brug for en håndsrækning. Hendes efterkommere har hver især deres egen særlige historie med hende.

Barske Bedste er smuttet – tilnavnet fik hun da de første børnebørn dukkede op. Hun var der. Hun holdt af dem på sin måde, og opdrog dem – som hun nu var – uden at være sentimental. Hun var sågar til stede ved min egen søns fødsel. En begivenhed der gjorde dybt indtryk på hende. Det var helt anderledes overvældende at overvære, end at gøre det selv, sagde hun. Det var dejligt at hun var der, men ellers var hun ikke rigtig nogen ørn til børn.

Barske Bedste er smuttet – hun blev forældreløs allerede som 21-årig i en verden opløst af krig. Og med ansvaret for en mindreårig lillebror. Det har været en hård nyser. Så bliver man meget voksen meget hurtigt. Sørgeligt at selv samme lillebror kun blev 50 år. Hun savnede ham grusomt resten af livet.

Barske Bedste er smuttet – hun voksede op i atmosfæren af den tidlige kvindekamp og havde sine holdninger. Hun var blandt de første kvinder der tog teologisk embedseksamen. Det var på rekordtid og med førstekarakter. Hun var en begavelse på sit felt. Først blev hun præstekone fordi hendes mand, min far, fik embede. Det passede hende dårligt, for hun ville hellere at de skulle være højskolefolk. Det blev til tyve år ved hans side. Da hun blev enke, fik hun selv præsteembede og en overgang var hun adjunkt på teologisk fakultet i Århus. Hun skrev en bog som kun få med ægte forskerhjerte kan læse – “Tårebrevet” – en tekstkritisk analyse af Paulus’ 2. korintherbrev. Det gjorde hende stolt – på en meget beskeden måde. Hun levede alene i godt fyrre år. Det lå hende meget fjernt at finde en ny mand efter min far, som hun også savnede grusomt.

Barske Bedste er smuttet – hun havde besluttet sig for at hun ikke ville fylde 90. Tænk hvis hele familien stillede til fest, med gaver, flag og lagkage? Ellers tak – hun listede lige så stille af, 14 dage før 90-årsdagen. Så den plan lykkedes. Og når vi, hendes nærmeste familie, holder et godt gravøl, er jeg ret sikker på at hun sidder på sin sky og kigger ned på os – med et stort, tilfreds smil på læben!