Mars… fem måneder i Vandbæreren er slut

Det er på høje tid med et skriv om Mars, der smutter ud af Vandbæreren  og ind i Fiskene den 15. November 2018 – kl. 23.20 dansk tid.

Krigerplaneten har været usædvanligt længe i Vandbærer i denne omgang – hele fem måneder, plus lige en måned i retrograd til Stenbukken.  Normalt skifter Mars tegn hver 6. Uge. Samtidig har Mars været en tur Out of Bounds, altså ligget med en deklination højere end 23.28 grader i forhold til ækvator. Det kan have en særlig oprørsk effekt, eller man kan sige at planeten stikker af fra de andre og fører sin egen krig, måske for at se tingene lidt på afstand, for derpå at vende tilbage og tage affære. Jeg ved det ikke – det er et af mine løbende forskningstemaer.

Det var sommeren 2018. Et halvår, de fleste vil huske i mange år fremover og som vil blive hevet frem i vejrudsigterne hver gang der bliver talt om rekord. Mars er konkurrenceplaneten par excellence og solede sig bogstavelig talt i varmerekord.  Ikke en dag under 30 grader, sådan husker jeg det – med isvand i termovanddunken og et vådt håndklæde i nakken… pyh hvor vi svedte.

Den ekstreme varme og tørke førte til store skovbrande i Sverige, Californien og Nordjylland. Sikkert også andre steder – men det er dem vi hørte mest om i nyhederne.

Politisk har der været valg med vanskeligheder – Sverige har endnu ikke nedsat en regering to måneder efter valget. Mon de rykker nu, hvor Mars går ind i Fiskene og bløder tingene op? Brexit-aftalerne er netop nu ved at blive gennemført – i sidste sekund før tegnskiftet.

I Mexico har de valgt en ny præsident, Andres Manuel Lopez Obrador, der karakteriseres som en frontløber (Mars) der vil forny (Vandbærer) det politiske klima i landet.

Folk er gået på gaden i dette halvår. I USA som protest mod Trump, i London som protest mod Brexit – blot nogle få nævnt. Jeg synes der har været en del oprør og modstand i gaderne dette halvår. Demonstrationer og moddemonstrationer, som om folkemængderne på hver sin side udgør to store tusindhovedede bæster der slynger skældsord mod hinanden og mod magthaverne.

Mars er opstand på en anden måde end Uranus. Mars kæmper. Uranus provokerer. Så man kunne sige at Mars kæmper på en provokerende måde i Vandbæreren, Uranus’ hjemtegn. På en ny måde – ikke med våben i hånd. Men med argumenter og modargumenter, sammen med ligesindede som i “sammen kan vi gøre en forskel”.  Spørgsmålet er så bare hvilken fløj man tilhører, for der er jo både højrekræfter og venstrekræfter… kan de mon finde ind til midten i det mere sensitiv-empatiske og småforvirrede fisketegn, hvor Mars’ oprørskræfter kan blive lidt mere dæmpede, eller foregå som skjult manipulation, aktion bag kulisserne – koldkrigsmetoder? Det vil vise sig fra nu, den 15. November og de næste seks uger før Mars kommer hjem til Vædderland den 2. Januar 2019 og får fornyet momentum.

Næste gang vi finder Mars i et tegn i mere end seks uger, vil være i 2020 i Vædderen i perioden 29. Juni 2020 til 7. Januar 2021 – med en retrograd periode inde i tegnet, altså godt et halvt år kun i Vædder. Derfor er det særlig interessant at holde øje med hvad der sker her efter nytår 2019 og seks uger frem. Det kan måske give nogle forvarsler om hvad vi kan vente.

Hjernen retrograd…

Det sniger sig ind i alle sprækker, folder, hulrum hvor der er plads. Det er ligesom det strømmende vand, der bare bliver ved indtil bægeret flyder over. Og det gør det nu. Astrologi er ved at poppe ud af øjnene…

Der er seks retrograde planeter lige nu: Merkur, Mars, Saturn, Uranus, Neptun og Pluto. Vi mangler bare Venus – så ville målet været helt fuldt, men hun venter til oktober med at vende om. Så har vi da hende at læne os ind i – oven i købet i sit eget tegn, Vægten, hvor hun sørger for harmoni, fred og fordragelighed, mens alle de andre planeter er ude at gøre modstand.

Når jeg vil fremad, bliver jeg ligesom trukket bagud. Ja sådan føles det, som inerti, træghed, baglænshed. Og samtidig en vild, indre fremdrift og følelse af “for meget”. Jeg har lige hentet et par nye bøger i pakkeboksen, ja astrologibøger. Bunken vokser, den lokker, den gør mig træt. Jeg må lade bøgerne og min research ligge lidt endnu selv om det klør i fingrene.  Astrologien må hvile, jeg må lade min retrograde hjerne hvile, så jeg ikke kommer til at hade astrologi.

Jeg er på penicillin og antihistamin og er træt!  For tre uger siden blev jeg bidt af et ubestemt insekt der efterlod et så stort rødt mærke at jeg ringede til 1813 (det var selvfølgelig lørdag), sendte et foto til vagtlægen der satte mig på antihistamin og beordrede en tur til lægen den følgende mandag.

Jeg har aldrig tænkt på at tage antihistaminer, selv om jeg har haft høfeber i varierende styrke de seneste 3-4 år. Jeg tager ikke medicin fordi næsen løber lidt og øjnene svier.  Men nu er jeg høfeberfri – og det er skønt.. omend antihistamin trætter. Og da min egen læge lagde højdosis penicillin 3 gange om dagen i 14 dage oveni, for at forhindre eventuel Borrelia, så var jeg slået ud. Om fire dage er kuren slut – så får jeg forhåbentlig energien tilbage.

Jeg ved ikke hvor høfeber og Borrelia kan ses i horoskopet – men Mars ligger og generer min radix Måne voldsomt for tiden – mens den vandrer  hen over grænsen mellem Stenbuk og Vandbærer. Ikke nok med det, så har der været sol- og måneformørkelse på samme sted – altså lige ved Månen – i Juli og nu i morgen er der en nymåne/solformørkelse igen. Den sidste i denne omgang. Det har jeg skrevet om i forrige indlæg.

Der var den igen – astrologien sniger sig ind alle vegne – også når den ikke er inviteret. Det er som en hund der jager sin egen hale… så derfor er der nu dømt pause til andre aktiviteter: sove, lave yoga, sove, høre lydbog (er i gang med Thorstein Thomsen, Frk. Narvik – god bog) og så sove igen.

På genlæs, når jeg vågner.