Traumebearbejdning

Jeg skal bruge et skridsikkert underlag til et lille gulvtæppe og går ind i en stor møbelforretning. Der snubler jeg over en lav kant i gulvet, mister balancen, og der er ikke andet at gøre end at tage imod gulvet når det kommer bragende. Min eneste tanke er at undgå at ramme med højre skulder, der kom til skade for nu syv måneder siden.

Jamrer højlydt – mest af forskrækkelsen tror jeg, for jeg mærker ikke noget. Folk kommer løbende. En siger at hun hørte mig helt nede i kælderetagen. Jeg vil sætte mig op men kan ikke… venstre arm er lammet. Kraftløs. Det virker sært bekendt. Nogen hjælper mig op at sidde. Stadig på gulvet. Det sortner og jeg lægger mig ned igen – nu med en pude under hovedet, som en venlig medarbejder lige har grebet fra en udstillet sofa.

Der bliver ringet 112 og jeg får telefonen så jeg selv kan tale med vagten. De sender en ambulance. Så ligger jeg der. Midt på gulvet i Ilva. Butikschefen er blevet tilkaldt og han bliver hos mig mens vi venter på hjælp. Jeg spørger om han kan skaffe en sukkerknald, til at udligne blodsukkerfaldet af chokket. En medarbejder kommer hurtigt med en kakaomælk og en banan.  Gad vide hvem der ofrede sin frokostsnack? Jeg lægger mig ned igen…for det sortner stadig.  Mens vi venter snakker jeg med butikschefen om hvad der skete. Han har aldrig før været ude for uheld pga deres gulv og går lidt i forsvar: “Det er arkitekttegnet!” siger han.  Jaja, men det er jo ikke det samme som at det er sikkert…

Falck dukker op.  To muskuløse mennesker – mandlig og kvindelig. Jeg slapper helt af.  “Hvor ser I godt ud “ udbryder jeg lettet og føler mig helt tryg ved dem. De får mig op på usikre ben. Venstre overarm gør hvinende ondt nu og jeg er lige ved at besvime igen, men falckredderkvinden holder mig fast – jeg kan godt gå, lige så stille, “træk vejret dybt gennem næsen og ud gennem munden” siger hun idet vi går ud til bilen. Mine ben er gudskelov intakt.  Vi passerer medarbejderne  der følger mig med  medfølende blikke og et “god bedring”.  En mandlig ansat, der hele vejen igennem havde været helt og aldeles befippet, hørte jeg sige ”god dag”… hahahaha… ja det kan du jo godt kalde det, tænkte jeg.

Ind bag i ambulancen og sidde.  Manden kører og kvinden sniksnakker med mig – om… arbejdsmiljø på sygehuse tror jeg, fordi jeg sagde at jeg var glad for at blive kørt til Gentofte, frem for det alt for store kolde sygehus i Herlev.  Selv har hun aversioner mod Hillerød. Og således underholdt ankommer jeg i løbet af ti minutter til akutmodtagelsen.

På vej ind er jeg ved at besvime igen. De anbringer mig i en kørestol. Nu gør det ekstremt ondt i overarmen og jeg græder af smerte… ”hun skal lige have noget smertestillende” hører jeg dem sige mens jeg får fremsagt mit cprnummer – eller var det tlfnummer? Så kører de mig ind i venterummet idet jeg siger: ”det sortner for ørerne”. Lyde når mig ligesom gennem vand. Jeg holder skansen med dybe åndedrag.

Falckredderinden stiller et plastikkrus med vand til mig. Jeg får en hestedosis af noget smertestillende, hun siger god bedring og går videre med sit. Så sidder jeg der med en klar fornemmelse af at den er rivende gal.

Jeg fisker telefonen op af lommen og ringer til min søster. Om hun kan komme til Gentofte. Men hendes bil er på værksted. Jeg fortæller hvad der er sket og alle i venteværelset hører med. Jeg er normalt meget diskret, men i øjeblikket ligeglad. Bagefter undskylder jeg for at de skulle følge med i historien… de har jo selv deres eftersom de sidder her. Helt ok, hørte jeg dem sige.

Efter måske tre kvarter (jeg har ingen tidsfornemmelse),  kommer en lille mand i hvid buks og grøn t-shirt og henter mig ind i et undersøgelsesrum.  “Jeg hedder Tarek, ortopædkirurg”, præsenterer han sig.  ”hvorfor du sidder i kørestol?” spørger han. ”fordi jeg ellers besvimer” er mit svar. Tarek palperer min arm fra skulder til fingre, under jakkeærmet og sender mig så til røntgen.

Her venter jeg igen en uvis rum tid. Og nu kommer der bølger af efterchok. Rystelser. Jeg giver efter for rystelserne og lader dem rulle for at få chokket ud af kroppen. Ikke stritte imod.  Det er det eneste jeg kan huske fra chok-traumeterapi lige nu. Det, og vejrtrækningen.  Kroppen falder til ro.  Jeg er alene i venterummet på nær en mand i en seng.

Inde i røntgenrummet kommer jeg op at stå og skal først nu have den stive cowboyjakke af. Indstillet på at den skal klippes op. Men det går. Jeg kan beholde skjorten på og de tager seks billeder af hele armen.

Tilbage i kørestol og ind i  venterummet.  Nu får jeg endelig kontakt med min søn, der vil komme med det samme.  Jeg hører mit navn blive kaldt igen. “Vi skal ind på stue 8”.  Jeg bliver stadig kørt i kørestolen og nu hvor chokket er aftaget lidt, føles det helt luksusagtigt.  Men tænker – åhåh – for hver gang nogen er kommet ud af stue 8, har de fået gips på deres skade… jeg forventer det værste. Måske er det bare min fantasi der er for livlig.

Tarek kommer tilbage og siger at overarmsknoglen er brækket, men det sidder fint  OG der er en løsrivelse på Tuberculum Majus – nøjagtig den samme knogle der blev knust på den højre skulder i en uheldig yogaøvelse tilbage i Januar i år (så ved jeg hvad der venter). Jeg får en slynge og skal holde armen i ro i 12 dage. Han giver mig et kort med en tid til kontrol og siger god bedring.

Min søn er i venteværelset da sygeplejersken har kørt mig tilbage. ”Så kan han køre dig ud til bilen” siger hun med et grin. Og han gør det sgu!

Så nu har jeg to handicappede skuldre med  udsigt til endnu længere genoptræning… samt tid til at fundere over hvad det dog kan betyde i metaperspektiv.

I astrologisk perspektiv (nu bliver det lidt nørdet) sker uheldet mens Solen transiterer min radix Pluto, Mars og Venus står på min 3. husspids i starten af Jomfruen – Merkurs ene hjemtegn – hvilket også har at gøre med armene idet urhoroskopets 3. hus er lig med Tvillingernes tegn – Merkurs andet hjemtegn – der “styrer” skuldre og arme.
MC er netop ved at passere transitmerkur og AC ligger i kvadrat til radix måne på skadetidspunktet… og transitmåne er på vej over transituranus i trigon til Mars og  kun tre grader fra konjunktion med min radixmerkur i Tyren.

Jovist, der er nok at tage af og havde dette ikke været en bagudsigelse men en forudsigelse, havde jeg nok bedt mig selv om at være ekstra opmærksom i trafikken og på skarpe genstande. Der står ikke noget om arkitekttegnede gulve med dumme kanter.

I skrivende stund er det præcis en uge siden. Venstre overarm er tyk og regnbuefarvet af et “nedsynkende hæmatom” som det hedder i journalen og jeg er særdeles gode venner med panodil og omegn. I øvrigt vidste jeg ikke at det der “hæmatom” i armen er normalt efter et traume som mit og kan rumme op til en liter fritflydende blod, der langsomt synker ned mod hånden (kan jeg så prikke hul på fingrene så det flyder ud?) Jeg frygtede for et par dage siden at armen skulle amputeres… Nu tager jeg jerntilskud for at rette op på blodtabet.

Heltinden i denne historie er min ældste storesøster, der har fået sin bil tilbage. Hun er næsten hver dag kørt ind fra sin idyl i Nordsjælland og hjælper mig omsorgsfuldt med vask, påklædning og praktiske opgaver… ting, vi ellers tager for givet og bare gør – men som betyder så utroligt meget når det ikke fungerer. I dag øvede vi om jeg kunne gå i bad og tage skjorte og slynge på selv… ikke let, men det lykkedes. Stort fremskridt. Så var jeg også træt… og min søster kan holde fri nogle dage, for det er ingen lille opgave at agere hjemmehjælper!

Måske skulle jeg en dag gå ned i møbelforretningen og give den kakaomælk og banan tilbage, som nogen så venligt overlod mig.

 

 

 

 

Merkur og Mars på disruptionskurs

Nu må det gerne være slut med den udmattelseskrig. Mars har været igennem Krebsens tegn fra midt i maj og til 2. juli 2019  Som et korstog har planeten stridt sig gennem tegnet, hvor den er svækket, i fald, i fjendeland uden akkreditiver og uden støttekompagni.  Det skulle da lige være Merkur, der har været så venlig at bringe brændstof nok til at motoren ikke brændte helt sammen.

Det er længe siden jeg har været så træt. Fysisk træt. Knogletræt. Muskeltræt.  Jeg er startet til genoptræning af skulderen, der brækkede i januar…(mens Rahu passerede min radixascendant og Merkur  lå sammen med Ketu på Descendant… evnen til at “række ud” blev beskadiget (og det kan man/jeg så tænke lidt over))  og det er godt nok op ad bakke. Jeg troede at træningen ville være en fremadskridende proces, hvor bevægeligheden langsomt ville øges og smerterne tilsvarende mindskes. Men nej – det er en proces i bølgegang. To skridt frem og et tilbage…  eller to tilbage, og så er det ligesom at starte forfra.

Jeg er ganske enkelt kommet helt ud af form og alt synes at gøre ondt. Selv når jeg bare sidder ganske stille her i sofaen og skriver med pc’en på skødet.

I en astrologisk podcast hørte jeg den amerikanske astrolog Austin Coppock kalde den opposition vi oplever for tiden (Mars, Merkur og Rahu i Krebsen opposition Saturn, Pluto og Ketu i Stenbukken) for “the meatgrinder” (kødhakkeren). Og netop sådan føles det. Som at blive hakket i småstykker i en vridemaskine. Så nu må Mars meget gerne forsvinde ind i Løven og starte et nyt regime.

Hvis vi siger at Mars i Krebsen handler om “udmattelseskrig” (som med fordel kan modvægtes af f.eks. haveterapi,  kostbevidsthed og masser af hvile) så kan Mars i Løven måske beskrives som “magtkamp”? Det må tiden vise – og hvis der er tale om magtkampe, så kunne modvægten være “assertionstræning”.  Og at bruge sin fantasi og kreativitet til at hele de ubalancer der stammer fra Krebsetiden.

Jeg taler ikke om kamp eller krig mod nogen – jeg taler om den indre kamp. I Krebsen: Jeg udmatter mig selv ved ikke at lytte efter min krops behov og grænser, men kører på, ud over mine faktiske kræfter.  Med en svækket Mars (handlekraft) kræver det ekstra meget bare at holde sig selv oppe.

Med Mars i Løven er vi inde i ildtegn – og det må give en anderledes energi og “jeg skal vise dem at jeg kan klare det”-energi. “Dem” kan godt være nogle udenfor dig selv – men kan også være dele af dig selv som du vil overbevise om dit værd.  Energiniveauet vil helt sikkert være for opadgående med Mars i Løven. Og det glæder jeg mig til… og håber på.

Mars står altså foran døren til Løven i dag. Merkur er allerede tre grader inde i tegnet.  Den 8.-9. juli 2019 mødes de to i et kvadrat til Uranus i Tyren.  Et møde der vil slå gnister og sætte nervesystemet på højkant. Det er et potent aspekt og har man akser eller planeter her i 3-5 grader faste tegn (Tyr-Løve-Skorpion-Vandbærer) vil det være mærkbart – alt efter hvor det falder i horoskopets hussystem.

Ikke nok med at Merkur, Mars og Uranus danner kvadrat – samtidig står Merkur stille i de dage for at vende om, gå retrograd og vende tilbage til Krebsen indtil begyndelsen af august… og hvad har vi med Retrograd Merkur? Ideer, tanker, planer skal sandsynligvis have et eftersyn. Ting der er gjort skal gøres om. Der skal reflekteres over egne handlinger og reaktioner fra andre. Familiespørgsmål (Krebsetema) skal genbehandles, kompromiser skal indgås. Beslutninger ombesluttes. Og så er der alt det der klicheagtige omkring trafikken og elektronikken der bøvler og går i stykker. En gang imellem kan det være sandt nok – men det er ikke en hovedregel at alt går galt på retrograd Merkur. Det kan også gå godt, fordi man tager sig tid til at tænke sig om en ekstra gang – og se, SÅ har vi lært noget af retrograd Merkur.

Den 2. juli 2019 har vi en nymåne og eklipse (solformørkelse) i 10 grader Krebs – igen er Krebsens tema slået an.  Det er ligesom en understregning af den her “meatgrinder”. Og en invitation til at få gjort rent bord. Det kan være at opgaver bare skal ryddes af vejen inden ferien – eller det kan være lidt mere gennemgribende at rydde ud i gamle sager der ikke længere har værdi for dig. Nu skal tingene videre til nye steder og brugere der vil være glade for dem.

Det kan også være en mere mental oprydning. At reflektere over dine overbevisninger og adfærd i den forbindelse. Gøre op med autopilot og automatiske meninger, overveje om de egentlig gælder mere. Krebsen handler om fortiden – om slægtens spor og familiens traditioner. Slæber du rundt på den bagage? Er du klar til at slippe det? – og stå ved det?  Det kan skabe disruption at ændre kurs og ville noget andet end det dine mennesker er vant til at du plejer at ville.

Disruption er i øvrigt et skønt ord – og hvis processen er til det, så vær forberedt på disruption når Merkur og Mars mødes i kvadratet med Uranus lige i kølvandet på eklipsen den 2. juli.

 

 

 

 

 

 

Der er en drage på himlen

Mars går gennem Krebsens tegn for tiden og vil om kort tid passere ascendanten i mit horoskop.  Jeg har lyst til at jamre og klage, som det passer sig for krebsetegnet. Det er Krebsens skyggeside, at beklage sig over det mindste, at stå på sin ret og påstå at “det er de andres skyld”. Sådan har jeg det heldigvis ikke – jeg har bare lyst til at jamre over min brækkede skulder, der (igen) gør ondt og ikke lader mig i fred. Det er snart fem måneder siden jeg faldt sidelæns og knuste den yderste knogleknold (Tuberculum Majus) på højre skulder, den der holder senen til den muskel (Supraspinatus) der løfter armen. Senen blev delvis revet løs og nu kan jeg ikke løfte armen mere end 70 grader på en god dag.

Det er ellers gået rimeligt fremad og rimeligt smertefrit i den senere tid. Jeg går til genoptræning og får at vide at det vil tage lang lang tid det her.  Nåmen det er også ok, hvis bare det bliver bedre. Jeg er topmotiveret for træning.

Men en enkelt forkert bevægelse, har sendt mig tilbage til start. Nervesmerter og kvalme, begrænset bevægelighed og træthed. Jeg kan ikke støvsuge, ikke bære købmandsvarer hjem, ikke skrive frit med begge hænder… jeg sidder lige nu med is på skulderen og skriver med venstre hånd. Det er godt nok bøvlet og jeg føler at jeg sander til. Det er ved at være to måneder siden jeg sidst skrev her på bloggen.  Så det her er lidt tiltrængt ruminering og vildtvoksende tankestrøm – bare for at komme i gang igen.

Der er en drage på himlen

I går, den 14. juni 2019, var der en drage på himlen. Mars, Merkur og nordlig Måneknude i  i Krebs, i opposition til Saturn, Pluto og sydlig Måneknude i Stenbuk. En opposition der blev bundet sammen af en stortrigon mellem Månen, Mars/Merkur og Neptun i vandtegn.  Det laver aspektmønsteret kaldet en drage – og jeg ser det desuden som en armbrøst – der lægges an til skud, og pilen har retning mod planeterne i Stenbukken.  Der kan tolkes utallige ting på det. Umiddelbart opfatter jeg det som et symbol på vort hjemlige politiske klima nu efter valget – der er lagt op til skarpe, realistiske, konkrete og nødvendige reparationer af forrige regeringers ødelæggelser der symbolsk er forvarsler om større forvandlinger vi har i vente.  Det handler om konfrontation med virkeligheden, med nationens tilstand, som Krebs-Stenbuk så smukt viser hen til.  Der er en forhandlinger i gang i disse dage,  for at finde et holdbart og realistisk regeringsgrundlag.

Stortrigonen i vandtegn er dog kortvarig eftersom det ene ben er Månen i Skorpionen. Den er allerede væk nu. Jeg begyndte på dette indlæg netop som Månen gik i Skytten.  Men vi har stadig Neptun i trigon til planeterne i Krebsen og sekstil til planeterne i Stenbukken – måske vil det give regeringsforhandlingerne et humant islæt, dvs at det ikke blot  handler om økonomi, men også om menneskers liv. Især de mennesker der har behov for sikkerhed og tryghed.

Der er også en anden drage involveret her. Nemlig Måneknudeaksen, der også kaldes for en drage, eller en slange, der blev delt i to så hoved og hale blev skilt og sendt i hver sin retning. Dragens hoved er her Måneknuden i Krebs – halen i Stenbuk.  I Krebsen er der input – Månens tegn – moderens tegn, hvad folket har behov for bliver fodret gennem Mars og Merkur – verbale slagsmål på krav og synspunkter overfor Dragens hale hvor det hele kommer ud igen i transformeret, fordøjet, stand til konkretisering og forvandling gennem Saturn og Pluto.  Og hvordan det så bliver konkretiseret har vi tilgode at se endnu. Jeg føler mig håbefuld. I hvert fald hvad den hjemlige statsstyring angår.

Mine iagttagelser iøvrigt af måneknudernes kontakt med Mars og Pluto har været at det kan være særdeles farligt. Aspekter mellem dem, har tidligere vist sig på tidspunkter for bombeeksplosioner… som regel en  smule forsinket i forhold til aspektets højdepunkt – som er nu. Gid det må blive en fejlagtig forudsigelse der blot henviser til de  intense følelser, der f.eks. viser sig når lederen af det parti der kalder sig Stram Kurs er på banen. Der er rigelig aggression der – i begge lejre.  Det er en voldsom og uforudsigelig tid vi lever i.

Der er endnu et mønster på den aktuelle himmel. Neptun i Fiskene er fokusplanet i et T-kvadrat med Solen i Tvillinger og Jupiter i Skytten.  Et superaktivt – omend også kortvarigt aspekt som lige giver os et strejf af noget grandiost, eventyrligt og glamourøst.  Det er som om den siger at vi kan klare alt,  i medgang og modgang, selv om der er smerte og ve – så skal det nok gå altsammen.  Der er momentum, for den der vil bruge aspektet til at åbne for en magisk, anden virkelighed. Eller for den der vil flygte ind i en bevidsthedsændrende rus – på godt og ondt.

Pudsigt nok så fik jeg lyst til at læse Carlos Castanedas bøger fra 1960erne,  netop under denne magiske konstellation.  Allerede i starten af 1980erne forsøgte jeg at læse dem, men var slet ikke moden til det i min ungdoms uvidenhed. Nu føler jeg mig mere klar. Dog skal det siges, at hverken Lophophora Williamsii,  Peyote,  Pigæble, Ayahuasca eller hvad det nu hedder altsammen, slet ikke er min boldgade – men jeg oplever at der er en opblomstring af brugen af disse  bevidsthedsændrende (udvidende?) svampe for tiden.

Noget helt andet men også eventyrligt  er en glædelig begivenhed i familien. Vi har haft bryllup – min søn og hans kæreste blev gift i pinsen ved et brag af en kæmpefest, der vil give genlyd mange år frem i tiden… i det værste vejr juni endnu havde bragt. Det foregik i telt, så den ellers perfekte plan måtte ændres løbende.  Stiletter blev skiftet ud med sneakers,  tynde kjoler med tykke bukser og jakker etcetc… ingen var kede af det af den grund. Festen forløb helt perfekt uperfekt og parret var – og er – lykkelige.   Det perfekt magiske tidspunkt var i øvrigt da præsten erklærede dem for rette ægtefolk, netop som MC passerede Solen med opposition til Jupiter og Neptun stod på Descendanten…  Eventyrligt, magisk, forunderligt.

Og nu er det lørdag igen. Himlen er tung som bly; det lyner og tordner mens folket fejrer Dannebrog og Stig Rossen lyder som en søløve med tømmermænd på landsdækkende tv (jeg får helt ondt af ham og i ørerne), der er folkemøde på Bornholm og de nyvalgte partier forhandler om statens penge…  jow, der er gang i den på og under himlen.

God weekend 🙂

 

 

 

 

Long time no see

Jeg har haft en længere hiatus forårsaget af først januartræthed, siden af en mindre skade. En sportsskade, vil jeg nok kalde det. Da jeg fik overbalance i en yogaøvelse, en del af solhilsenen (som jeg ikke er mester i) tiltede jeg uhjælpeligt til højre og skulderen ramte gulvet med et brag. Jeg venter nu på at blive indkaldt til orthopædkirurg… lægen mener der er gået en sene i overarmen. Det føles også underligt og gør himleondt selv her tre uger efter uheldet. Fingrenes mikrobevægelser belaster overarmen når jeg skriver. Men nu kan jeg altså ikke holde mig væk mere. Det er jo da et tegn på bedring, på trods af smerten. Man vænner sig til det. Sådan da. Resten klarer Panodil.

Astrologisk skete det da transitmåne var i præcis halvkvadrat til radixmars (kraftudladning), transitmerkur i halvkvadrat til radixsaturn (bevægelseshæmning) og så har transitsaturn ligget i nogle måneder og suppet i opposition til radixmars, og er pt stadig indenfor orbis… igen en henvisning til at være bevægelseshæmmet. Transitsaturn er på vej over min Descendant – så jeg lærer at bede om hjælp til det jeg ikke selv kan – de store armbevægelser i husholdningen må jeg have andre til at klare og jeg får øvelse i at bruge venstre hånd…

Så jeg har virkelig fået respekt for halvkvadrater (45graders aspekt)

Den 13. februar 2019 vil Mars ramme ind over Uranus i den kollektive astrologi. Det er en voldsom og eksplosiv cocktail, der kan skabe meget irritation og aggression hos mennesker der har personlige planeter eller akser i slutningen af kardinale tegn (Vædder, Krebs, Vægt og Stenbuk). Det kan også vise sig som globale aggressioner, der skiller sig ud fra det vi snart er vant til at høre om – eller være involveret i. Det er sidste skud i bøssen så at sige, før Uranus endeligt går i Tyren, og Mars baner lige vejen først.

Og -Neptun i 15 grader Fisk danner halvkvadrat til Mars og Uranus. Hvad ved vi om Neptun? Den har at gøre med kemikalier, pesticider, vand, flygtige væsker, gasser, dufte og lugte, også dem vi ikke kan sanse. Og så er den repræsentant for svindel, røgslør, humbug. Sidst men ikke mindst også for spiritualitet – men jeg tvivler på at det er den positive side af spiritualitet vi får at høre om. Måske først senere – når svindelligaen er afsløret og uskadeliggjort – kan spiritualiteten få plads. Hvem ved? Det mest oplagte jeg kan se, er at der kan ske noget uventet, pludseligt, der har at gøre med kemikalier, giftgasser og lignende – et eller flere steder på kloden.

Lad os ikke glemme at Jupiter og Neptun er i kvadrat i denne tid – helt frem til efteråret 2019, hvor Jupiter forsvinder ud af Neptuns synsfelt. De to store religionsplaneter ligger i spænding med hinanden fra hver sit hjemtegn – som en diskussion om gamle dogmer versus nye, gamle religioner versus nye, og om religioner i det hele taget. Det er en af de største udfordringer mennesker har – at få deres livssyn og menneskesyn splintret. For hvem er man så? Jeg taler globalt – men det er klart at har man personlige planeter og akser midt i Jomfruen, Fiskene, Skytten og Tvillingerne er man en af dem der mærker mest til det. Mars og Uranus vil aktivere kvadratet via halvkvadratet til Neptun.

Med til billedet hører også at Mars-Uranus-konjunktionen er i nærmest eksakt kvadrat til Måneknuderne, som tillige har faretruende nærhed til Pluto i Stenbukken. Altså, tiden midt i februar 2019 ser ud til at blive lige lovlig spændende.

Men er det ikke lidt ligesom smerter? Man vænner sig til at tingene er besværlige, at man har brug for hjælp, at verden ikke er som den var og heller aldrig bliver det. Det gode er muligheden for at tænke sig om og komme ud af dyre og skadelige (for jordkloden) vaner og ændre sin måde at tænke på – med mere hjerte og mindre “vækstning”. Det er hvad den gode side af Neptun opfordrer til. At se helheder og sammenhænge selv om de ikke er konkret målbare eller umiddelbart giver “resultater”. Det gode liv, på lang sigt, er på spil.

Armen protesterer, så jeg slutter for nu. Det bliver interessant at følge med i hvad der sker de kommende uger – jeg håber ikke det går alt for galt og at mine astrologiske anelser gøres til skamme! Men det er altså påfaldende hvordan den astrologiske symbolik mere end ofte er synkron med hændelser i vores jordiske liv. Og så skal der holdes øje med halvkvadrataspekter!

Det er da magisk – eller hur?


Der er noget nyt i luften

Året 2019 er allerede 12 timer gammelt, før jeg sætter mig til tastaturet og begynder på dette blogindlæg. Der er noget i luften, som salmedigteren skrev, noget der kalder på forandring og jeg taler ikke om nytårsforsæt, som er en fuldkommen ligegyldig konstruktion. Jeg bruger dem ikke, for jeg gider ikke få dårlig samvittighed så snart jeg opdager at de ikke holder. Vaner ændres ikke fordi jeg laver en overskrift eller liste, de ændres hvis jeg mener der er grund til det og så må de iværksættes med det samme.

I de seneste 8 år har jeg skrevet et nytårsindlæg den 31. december. Pludselig blev jeg klar over, at det næsten var blevet en tvangstanke, at skulle huske at skrive en årsevaluering nytårsaftensdag. Det er slut nu. Samtidig blev jeg klar over, at der er traditioner jeg har holdt fast i gennem mange år, der ikke længere giver mening. Traditioner der er blevet hængende efter at min mor blev ældgammel og dement og især efter at hun døde. Det er blevet til en fastlåst nostalgi, der hverken glæder eller opløfter. Det slutter også nu.

December 2018. Planeten Mars, der normalt er initiativrig, aktiv, viljestærk og fuld af energi har svuppet rundt i Fiskenes tegn siden midten af November 2018 og været totalt underdrejet, som en langvarig influenza. Især de sidste to uger af december 2018 har været mærkeligt mørke og svære at komme igennem. Dysterheden har ligget over mig som en tung dyne og den kollektive “søde juletid” har virket på mig som en rød klud.

Januar 2019. Mars er nu i sit eget tegn, Vædderen, og bringer et omgående mærkbart ændret stemningsleje. Den tunge dyne er løftet, energien på vej op. Der er dog et stykke arbejde at gøre, for at komme helt fri af sumpen, ligesom efter langvarig sygdom. Krop og sind skal restitueres og genoptrænes. Motivationen er god med Mars i Vædder.

Tilbage til traditionerne. Uranus skifter endeligt til Tyren den 6. marts 2019. Nye tider er på vej, som en omkalfatring af hvad “værdi” – et tyrebegreb – er for noget. Hvad har værdi for dig, mig, os? Det er tid at tænke sig om, tænke nyt og spørge hvorfor vi gør som vi gør og hvad vi opnår ved det – og finde ud af hvad der er bevaringsværdigt og hvad ikke. Det er fremtiden der banker på. Fortiden må ikke glemmes, men den må ikke være styrende og især da ikke hvis fortidens værdisæt ikke længere giver mening for fremtiden. Uranus’ syv år i Vædderen, 2012-19, har rusket os godt og grundigt op – i de næste syv år fra 2019-26 er planeten i Tyren, så der er god tid til at omarbejde og konsolidere sine prioriteringer.

Tilbage til Januar 2019. Der er noget alvorsfuldt over måneden. Ikke tungt som med Mars i Fiskene, mere en stille og eftertænksom, indadvendt, energi. Ja, som en restitution, rekonvalescens, kommen ovenpå igen. Det er ikke nu der skal tages de store beslutninger og initiativer. Det er tid for realistisk planlægning af, hvad du agter at fokusere på i den kommende tid. Saturn og Solen går i konjunktion i den 2. januar, og det kan slå en seriøs tone an, der varer så længe Solen er i Stenbukken, frem til 21. januar, hvor den går i Vandbæreren. I dagene 11.-12. januar vil Solen desuden bære den seriøse saturnenergi ind over Pluto, der giver en kraftfuld, forvandlende tone til de dage. Dybdepsykologisk arbejde, indre magiske rejser til underverdenen, dit ubevidste sind, kan være særdeles oplagt her. Det er i hvert fald min agt, at bruge den weekend til det.

Min plan for fremtiden er at finde ud af hvad jeg vil bruge mit liv på i forhold til hvad der er muligt. Jeg har et handicap som man ikke kan se på mig, men det gør at jeg bliver meget træt efter kort tids anstrengelse. Det hedder Neurasteni, en slags kronisk træthedssyndrom der også minder om ptsd, en form for stress der ikke går over. Det kan være svært for andre at forstå hvorfor jeg afslår trættende aktiviteter og for meget samvær, der for dem er helt uproblematisk. Det kan være enormt anstrengende at skulle forklare, at træthed og udmattelse er mine livsledsagere og kræver at jeg tager mig den fornødne tid til hvile og restitution.

Der hvor jeg henter mest energi og overskud, er i det indre liv, som jeg kalder at “være i Feltet”. Nogen vil kalde det for bevidsthedsfeltet eller energifeltet, andre ser det som noget spirituelt eller åndeligt. Jeg er ikke tilhænger af engle eller religiøse forestillinger som sådan. Jeg har mere en fornemmelse af at mennesket er skabt af en bevidsthedssubstans der gør brug af kroppen for at kunne manifestere sig. I de syv år Uranus har været i Vædderen, har jeg oplevet at kontakten til dette “Felt” er svundet ind og at mine symptomer samtidig gradvist er forværret. Det er som om jeg har været mere materielt orienteret, hvilket er lidt underligt, eftersom “materie” mere er en tyreting end en vædderting. Så det vil vise sig, om det lykkes at få det materielle til at træde i baggrunden til fordel for “Feltet” når Uranus skifter endeligt ind i Tyrens tegn.

Hvordan vil jeg så gøre det? Først og fremmest ved at genoptage en fast yoga- og meditationspraksis. Det er det jeg har forsømt og det, der er hovedvejen til “Feltet”. Og det er ikke mindst en måde at holde den sygdom jeg bærer på i ave. Desuden vil det være gavnligt for mit astrologiske arbejde, at tage de indre vejledere i ed og få dem tilbage på banen. Det bliver så meget sjovere, dybere og mere meningsfyldt.

Jeg trækker lige et Crowley tarotkort for Januar 2019: 8 bægre, Træghed.

8 skårede bægre, fem af dem står på en boblende sump, de tre er hævet højt på en skytung, grå himmel, hvilende på blade fra en ranglet blomst, hvis kroner hælder nektar i de to midterste bægre, der flyder over. Noget opsamles af to underste bægre, andet flyder ned i sumpen. Det får jeg følgende ud af: Spild ikke din energi på ligegyldigheder. Sluk for de sociale medier og dæmp nyhedsstrømmene der gør dig urolig og magtesløs. Tænk/Mærk indad mod dine egne dybeste ønsker og behov. Lade op, sænke tempo.

Ja, det var hvad jeg havde at sige på denne nytårsdag, måske er der noget der giver genklang hos dig. Jeg ønsker dig et godt nyt år – det er kun dig selv der kan skabe det.