Der er en drage på himlen

Mars går gennem Krebsens tegn for tiden og vil om kort tid passere ascendanten i mit horoskop.  Jeg har lyst til at jamre og klage, som det passer sig for krebsetegnet. Det er Krebsens skyggeside, at beklage sig over det mindste, at stå på sin ret og påstå at “det er de andres skyld”. Sådan har jeg det heldigvis ikke – jeg har bare lyst til at jamre over min brækkede skulder, der (igen) gør ondt og ikke lader mig i fred. Det er snart fem måneder siden jeg faldt sidelæns og knuste den yderste knogleknold (Tuberculum Majus) på højre skulder, den der holder senen til den muskel (Supraspinatus) der løfter armen. Senen blev delvis revet løs og nu kan jeg ikke løfte armen mere end 70 grader på en god dag.

Det er ellers gået rimeligt fremad og rimeligt smertefrit i den senere tid. Jeg går til genoptræning og får at vide at det vil tage lang lang tid det her.  Nåmen det er også ok, hvis bare det bliver bedre. Jeg er topmotiveret for træning.

Men en enkelt forkert bevægelse, har sendt mig tilbage til start. Nervesmerter og kvalme, begrænset bevægelighed og træthed. Jeg kan ikke støvsuge, ikke bære købmandsvarer hjem, ikke skrive frit med begge hænder… jeg sidder lige nu med is på skulderen og skriver med venstre hånd. Det er godt nok bøvlet og jeg føler at jeg sander til. Det er ved at være to måneder siden jeg sidst skrev her på bloggen.  Så det her er lidt tiltrængt ruminering og vildtvoksende tankestrøm – bare for at komme i gang igen.

Der er en drage på himlen

I går, den 14. juni 2019, var der en drage på himlen. Mars, Merkur og nordlig Måneknude i  i Krebs, i opposition til Saturn, Pluto og sydlig Måneknude i Stenbuk. En opposition der blev bundet sammen af en stortrigon mellem Månen, Mars/Merkur og Neptun i vandtegn.  Det laver aspektmønsteret kaldet en drage – og jeg ser det desuden som en armbrøst – der lægges an til skud, og pilen har retning mod planeterne i Stenbukken.  Der kan tolkes utallige ting på det. Umiddelbart opfatter jeg det som et symbol på vort hjemlige politiske klima nu efter valget – der er lagt op til skarpe, realistiske, konkrete og nødvendige reparationer af forrige regeringers ødelæggelser der symbolsk er forvarsler om større forvandlinger vi har i vente.  Det handler om konfrontation med virkeligheden, med nationens tilstand, som Krebs-Stenbuk så smukt viser hen til.  Der er en forhandlinger i gang i disse dage,  for at finde et holdbart og realistisk regeringsgrundlag.

Stortrigonen i vandtegn er dog kortvarig eftersom det ene ben er Månen i Skorpionen. Den er allerede væk nu. Jeg begyndte på dette indlæg netop som Månen gik i Skytten.  Men vi har stadig Neptun i trigon til planeterne i Krebsen og sekstil til planeterne i Stenbukken – måske vil det give regeringsforhandlingerne et humant islæt, dvs at det ikke blot  handler om økonomi, men også om menneskers liv. Især de mennesker der har behov for sikkerhed og tryghed.

Der er også en anden drage involveret her. Nemlig Måneknudeaksen, der også kaldes for en drage, eller en slange, der blev delt i to så hoved og hale blev skilt og sendt i hver sin retning. Dragens hoved er her Måneknuden i Krebs – halen i Stenbuk.  I Krebsen er der input – Månens tegn – moderens tegn, hvad folket har behov for bliver fodret gennem Mars og Merkur – verbale slagsmål på krav og synspunkter overfor Dragens hale hvor det hele kommer ud igen i transformeret, fordøjet, stand til konkretisering og forvandling gennem Saturn og Pluto.  Og hvordan det så bliver konkretiseret har vi tilgode at se endnu. Jeg føler mig håbefuld. I hvert fald hvad den hjemlige statsstyring angår.

Mine iagttagelser iøvrigt af måneknudernes kontakt med Mars og Pluto har været at det kan være særdeles farligt. Aspekter mellem dem, har tidligere vist sig på tidspunkter for bombeeksplosioner… som regel en  smule forsinket i forhold til aspektets højdepunkt – som er nu. Gid det må blive en fejlagtig forudsigelse der blot henviser til de  intense følelser, der f.eks. viser sig når lederen af det parti der kalder sig Stram Kurs er på banen. Der er rigelig aggression der – i begge lejre.  Det er en voldsom og uforudsigelig tid vi lever i.

Der er endnu et mønster på den aktuelle himmel. Neptun i Fiskene er fokusplanet i et T-kvadrat med Solen i Tvillinger og Jupiter i Skytten.  Et superaktivt – omend også kortvarigt aspekt som lige giver os et strejf af noget grandiost, eventyrligt og glamourøst.  Det er som om den siger at vi kan klare alt,  i medgang og modgang, selv om der er smerte og ve – så skal det nok gå altsammen.  Der er momentum, for den der vil bruge aspektet til at åbne for en magisk, anden virkelighed. Eller for den der vil flygte ind i en bevidsthedsændrende rus – på godt og ondt.

Pudsigt nok så fik jeg lyst til at læse Carlos Castanedas bøger fra 1960erne,  netop under denne magiske konstellation.  Allerede i starten af 1980erne forsøgte jeg at læse dem, men var slet ikke moden til det i min ungdoms uvidenhed. Nu føler jeg mig mere klar. Dog skal det siges, at hverken Lophophora Williamsii,  Peyote,  Pigæble, Ayahuasca eller hvad det nu hedder altsammen, slet ikke er min boldgade – men jeg oplever at der er en opblomstring af brugen af disse  bevidsthedsændrende (udvidende?) svampe for tiden.

Noget helt andet men også eventyrligt  er en glædelig begivenhed i familien. Vi har haft bryllup – min søn og hans kæreste blev gift i pinsen ved et brag af en kæmpefest, der vil give genlyd mange år frem i tiden… i det værste vejr juni endnu havde bragt. Det foregik i telt, så den ellers perfekte plan måtte ændres løbende.  Stiletter blev skiftet ud med sneakers,  tynde kjoler med tykke bukser og jakker etcetc… ingen var kede af det af den grund. Festen forløb helt perfekt uperfekt og parret var – og er – lykkelige.   Det perfekt magiske tidspunkt var i øvrigt da præsten erklærede dem for rette ægtefolk, netop som MC passerede Solen med opposition til Jupiter og Neptun stod på Descendanten…  Eventyrligt, magisk, forunderligt.

Og nu er det lørdag igen. Himlen er tung som bly; det lyner og tordner mens folket fejrer Dannebrog og Stig Rossen lyder som en søløve med tømmermænd på landsdækkende tv (jeg får helt ondt af ham og i ørerne), der er folkemøde på Bornholm og de nyvalgte partier forhandler om statens penge…  jow, der er gang i den på og under himlen.

God weekend 🙂

 

 

 

 

Venus retrograd – og det store bedrageri

Horoskopet herover er for tidspunktet for fuldmånen i Tyren, den 24. oktober 2018 kl. 18.45, København. De små stiplede aspekter er halvkvadraterne som jeg beskriver herunder, og vi ser storkvadratet i faste tegn – Tyr, Løve, Skorpion, Vandbærer.

Den 5. Oktober 2018 gik Venus retrograd  10 grader i Skorpionens tegn.  Et fænomen der sker med 1 år og 219 dages mellemrum, i forbindelse med en konjunktion med Solen (som finder sted med 9 1/2 måneds mellemrum). Venus’ retrograde perioder danner en cyklus over 8 år.  For 8 år siden, i  oktober 2010, var Venus også retrograd i 3 grader Skorpion, ganske som i dag, skrivende stund, den 26. Oktober 2018 – samtidig har der lige været en flot fuldmåne i Tyren, hvor Månen vandrede hen over Uranus i fuld belysning. Altsammen i kvadrat til Måneknudeaksen på ca. 2 grader Løve-Vandbærer. Såvidt det tekniske.

Det har undret mig, at jeg ikke har kunnet finde en ordentlig astrologisk forklaring på de sager af svindel og bedrag der er kommet for dagen i de seneste uger. En retrograd Venus i Skorpion kan klart pege på lyssky bankaffærer, men i det omfang som vi har set det,  at Europas statskasser er blevet lænset systematisk ved svindel med aktieudbytteskat, foruden en betroet medarbejders underslæb med satspuljemidler i socialstyrelsen er altså mere end en lille retrograd værdi- og kærlighesplanet kan bære alene. Selv i Skorpionens mere lyssky domæne.

Det jeg så opdager, når jeg sætter lidt flere aspekter end de klassiske på computertegningen er, at der kan være nogle halvkvadrater på spil. Uranus ligger retrograd i begyndelsen af Tyren – der har med finanser at gøre – og danner kvadrat til Måneknudeaksen. ( I et tidligere blogindlæg viste jeg, hvordan måneknuderne i aspekt med Mars og i nogle tilfælde Uranus kan være tegn på voldshandlinger i verden: bombesprængninger, skuddramaer, terroraktioner osv. Det undrer mig ikke hvad vi hører om i disse dage:  Mordet på en saudisk journalist og systemkritiker i Istanbul;  brevbomber i USA. Og der er sikkert mere).

Neptun befinder sig nu midt i Fiskenes tegn, og danner halvkvadrater til Uranus på den ene side og sydlige Måneknude på den anden. Og hvad har vi at gøre med under Neptunsk indflydelse? Vand, giftstoffer, medicin, pesticider samt – svindel og bedrag. Den sydlige Måneknude er et andet navn for Dragens Hale – og hvad sker der ved halepartiet? Der er der udskillelse af affaldsstoffer. Uranus’ kvadrat til Dragens begge ender – hovedet og halen – skaber en spænding mellem det der er “indtaget” ved hovedet, og det der udskilles ved halen. Har Dragen fået forstoppelse? Grådighedssyge?  Neptun blander sig i konflikten så svindlerne bliver uforsigtige eller overser faldgruberne og bedrageriet bliver opdaget. Det første vi hører om er en sag om hvidvask i Danske Bank i Estland for et par år siden – en sag der efterfølgende er eskaleret til uanede højder og lukket ud som Breaking News i gult for en ugestid siden.

Selvfølgelig må det ske med Venus i retrograd bevægelse – men hun kan som sagt ikke bære ansvaret alene og henter allierede ind i kampen mod de grådige kapitalisters hærgen. En  både forlæns og baglæns opposition til Uranus i halvkvadrat til Neptun, og siden optakt til og afvikling af en formidabel fuldmåne den 24. oktober 2018. Mon det hele er “oplyst” nu? (Det ville jo være smukt – men er nok ikke sandsynligt… – astrologi er ikke absolut og der er mange muligheder for fortolkning for de fantasifulde.)

Alt dette foregår, mens Saturn og Pluto er i Stenbukken. Men de har ingen særlig agenda lige nu.  Bortset fra at Saturn også har et halvkvadrat til Mars i Vandbæreren i disse dage, der måske kan være med til at sætte skub i at få de kriminelle bragt til ansvar og samtidig få sat skub i at ændre skattesystemerne i EU og i nationalstaterne. Vi får se.

Jeg kan dårligt følge med verdensbegivenhederne i astrologisk henseende – men syntes lige jeg ville fortælle om de der halvkvadrater, der ellers ikke gives meget opmærksomhed.

Om Venus retrograd i Skorpion på det personlige plan, forestiller jeg mig at det er tid at omsætte gamle værdier til nye værdier. F.eks. at skille dig af med genstande, antikviteter, smykker og lignende, som du ikke længere er følelsesmæssigt knyttet til. Nu kan du sælge det gamle og erhverve noget nyt som giver mere mening for den du er i dag.  Måske er der tråde tilbage til oktober 2010 der vækker erindringer – nostalgi måske – som ikke længere har gyldighed for dig. Venus er retrograd frem til 16. november 2018, men vil befinde sig i det vi kalder “skyggen” indtil den er tilbage på den grad i dyrekredsen hvor den vendte – nemlig 10 grader Skorpion – og det er den 17. december 2018.

Tankespind om skriveproces og solformørkelser

Stille, varm og tør Juli måned, med fast ophold under parasol, solhat, i skyggen. Lidt regn ville være særdeles velkommen.  Jeg ser at det er næsten en måned siden jeg har postet noget her på bloggen.  Optaget af andre ting og andre tanker.  Research og studiet af mennesker født på en solformørkelse. En artikel  ligger i baghovedet og simrer. Noter skal samles til en helhed og sammenholdes med horoskopet for en spændende mand fra 1800tallet. Intet er endnu nedfældet – men jeg er ret sikker på at vedkommende jeg vil skrive om, nok skal stå mig bi og vise vejen til en meningsfuld fortælling om ham.  Hans tanker kunne vi godt bruge noget af i dag! Nej – jeg afslører ikke identiteten nu, for så forsvinder magien. Gryden skal holdes i kog.

Æstetikplaneten Venus er gået i Jomfruen – skriveplaneten Merkur stadig i Løven vil gå retrograd den 26. Juli, så det er nok bedst at komme i gang med artiklen nu. Venus i Jomfruen hjælper til med detaljerne, så det bliver tilrettelagt på smukkeste vis og ikke kun bliver en historie med tørre facts og venstrehjernet dokumentarisme. Kontakten med ånden – den fra 1800tallet –  skal fremmes, så det bliver interessant for mig at skrive og interessant for læserne at læse.

Månen er i  informationstegnet Tvillingerne et par dage endnu – og kan hjælpe med at få noterne samlet og sorteret, men den kreative side må lige vente til Månen er gået i Krebsen og lægger en følelsesmæssig modtagende energi over den viden jeg har indsamlet. (Det var da egentlig en interessant måde at betragte en forberedende skriveproces på… det havde jeg ikke lige set komme).

Min skribentkollega, astrolog Annemette Pedersen (annemettep.dk), skriver om solformørkelser i Horoskopbladet Stjernerne og det fik mig i gang med researchen.  Hun gjorde mig opmærksom på en artikel jeg selv har skrevet på bloggen her – den havde jeg helt glemt og det var et godt genlæs!   Så var det at jeg kom i sving med researchen.

Aktuel solformørkelse
Den 13. juli 2018 meget tidligt om morgenen vil der være en partiel solformørkelse på 20 grader Krebs – i opposition til Pluto i 20 grader Stenbuk. Solformørkelsen – også kaldet eklipse – er en nymåne der falder sammen med en af måneknuderne – Rahu og Ketu. Dragens hoved og Dragens hale.  Noget kommer ind i verden, andet forsvinder ud af verden. Der kan være en reorientering,  afslutninger, genstart, nystart, møder og adskillelser.  Og nej – ikke alle mennesker vil opleve noget sådant lige på en studs – det er en proces over tid. For det meste.  Solformørkelsen hører til saros serie 117.  Hvad saros er, har jeg skrevet om her.   Læs også Annemettes gode artikler i Stjernerne.

Det er særligt dem der har planeter, især Sol, Måne eller akser (ascendant og MC) omkring 20 grader i kardinale tegn der vil være berørt af eklipsen – dvs. Vædder, Krebs, Vægt og Stenbuk.

I mit horoskop falder eklipsen i nærheden af ascendant i Krebsen der handler om mig selv og mit image,min individualitet. Og lige overfor i det 7. hus for relationer, står  transitPluto, der har at gøre med forvandlinger.  Jeg vil da holde øje med hvad der sker i og omkring mig den kommende ugestid – og videre frem. Det siges at en solformørkelses effekt rækker ca. et halvt år frem i tid. Det har jeg ikke observeret – men for nogle kan det jo være tilfældet.

Om ikke andet, vil jeg bruge formørkelsen til at  meditere og visualisere min kommende artikel og forhåbentlig få den skrevet og sendt afsted til redaktionen i god tid inden deadline.

 

 

Mars og Måneknuderne

I et tidligere indlæg, fra 2015 (Hvad er der med de Måneknuder) viste jeg hvordan især Mars i konjunktion med en af Måneknuderne,  faldt på tidspunkter hvor verden blev vidne til temmelig voldsomme hændelser.

Lige nu, i disse junidage 2018, er Mars i konjunktion med den sydlige Måneknude i 8 grader Vandbærer. Den nordlige Måneknude ligger naturligvis præcis på den modsatte side i Løven.

Mars gik ind i Vandbæreren den 16. Maj 2018 og dannede kvadrat til Uranus der netop var gået i Tyren dagen før. Det var her USA åbnede sin nye ambassade i  Jerusalem. Den havde før ligget i det mere religionsneutrale Tel Aviv. Det kom til voldsomme reaktioner og sammenstød, som kunne indikere at den astrologiske begivenhed kunne føre svære tider med sig. Mars vil gå retrograd (som den kun gør hvert 2. år) og møde Måneknuden i alt tre gange frem til efteråret 2018.

Næsten eksakt på Mars/Måneknudekonjunktionen, fandt et møde mellem USAs præsident og Nordkoreas leder sted i Singapore. Et topmøde, der har været omtalt som historisk, og som ingen kunne gætte udfaldet af. Trump er uforudsigelig som få. Og Kim Jong Un? Er han troværdig? Jeg ved det ikke.

Med  forudgående erfaring med de astrologiske faktorer involveret, kunne man frygte det værste i dagene omkring den 12. juni – om ikke i Singapore, hvor sikkerheden vil være ekstremt høj,  så et andet sted. Mødet sluttede med billeder af smil og håndtryk.

Den sydlige Måneknudes betydning kan være noget med “karma”, noget med kontakt og noget der har at gøre med fortiden, bragt ind i nutiden og udlevet gennem den nordlige Måneknude –  i bedste fald en udviklingslinje fra gammelt nag, fortidstraumer til en mere forsonlig måde at møde verden på.

Eftersom aspektet ikke er færdigt, og samtidig involverer kvadrat til Uranus og måske et lille kvadrat til retrograde Jupiter i Skorpionen, har vi hele det faste kors i arbejde. Tyr –  Løve – Skorpion – Vandbærer.

Topmødet er foreløbig gået godt. Det endte med en aftale om at Nordkorea fjerner deres atomvåben… men kan vi tro på det? Og hvad med USAs atomvåben?

At aspekterne ligger i faste tegn, kunne tyde på at der alligevel vil snige sig en uvilje mod forandring ind.   Det er svært at give efter – er der tale om et tilbud “man ikke kan afslå?”  Den 16. juni går Venus ind over Mars og sydlige Måneknude og strør en smule sukker på – men når Mars vender retrograd den 26. juni 2018, og møder Måneknuden igen den 17. Juli 2018,  kan det hænde, at “nogen” kommer på andre tanker. Når en planet går retrograd, kan gjort blive ugjort – fortrydelse, ombeslutning.

Mars retter sig fremad igen den 27. august 2018 og vil for sidste gang i denne runde, ramme Måneknuden igen den 21. september 2018 i 2 grader Vandbærer og igen komme i eksakt kvadrat til Uranus i 2 grader Tyr.  Vandbæreren er et humanistisk, objektivt tegn  – ganske usentimentalt.  Vi har at gøre med en kamp (Mars) for fornyelse af systemer, til gavn for menneskeheden. Skulle det ske, at enkeltindivider bliver “ofret” på den bekostning, er det for det større gode.  Men hvad siger den nordlige Måneknude i Løven på den modsatte side til alt det?  Løven er stolt, dramatisk og selvoptaget – men har også en kreativ og legende energi.  De to statsledere bliver karikeret som børnehavebørn i medierne… lad os håbe at deres indre børn evner at blive gode kammerater i fremtiden!

Men der er mere.
Neptun ligger pt i 14-15 grader Fisk – lige midt mellem Mars og Uranus og skærer kvadratet mellem dem over til to halvkvadrater (45 graders aspekt). På det tidspunkt, hvor aspektet var eksakt, i midten af maj 2018, hørte jeg i nyhederne om et nyt voldsomt udbrud af Ebola-virus i DR Congo. Herhjemme er der pt meget fokus på sundhedsportalen og fejlmedicinering af patienter. Neptun har at gøre med – ja, vira, medicin, gasser, flygtige stoffer som parfume – foruden de mere psykologiske sider som idealisme, empati, illusioner og hermed også løgne.  Placeringen midt i den heftige Uranus – Mars/Måneknudekvadrat kunne indikere, at hvad vi får at vide ikke nødvendigvis stemmer med virkeligheden (hvad det så end er),  og at der bliver forhandlet for lukkede døre. Den nordkoreanske befolkning, læste jeg i nyhederne, kendte ikke til topmødet, før det var forbi – og blev overraskede over at USA nu pludselig var en ven… om det er en sand nyhed ved jeg ikke – men det er interessant fordi sløringsplaneten Neptun ligger hvor den gør.

Datoerne i overblik :

Mars konj s.Måneknude 1. gang –  13. juni 2018, 8 grader Vandbærer
Mars retrograd – 26. juni 2018 – 9 grader Vandbærer
Mars konj. s.Måneknude 2. gang – 17. juli 2018 – 6 grader Vandbærer
Mars direkte – 27. august 2018 – 28 grader Stenbuk
Mars konj s. Måneknude 3. gang –  21. september 2018 –  2 grader Vandbærer

I personlige horoskoper, vil disse aspekter være mest mærkbare for dig der er født med Solen i første ti grader af de faste tegn Tyr – Løve – Skorpion – Vandbærer (dvs mellem 20. og 30. Januar – April – Juli – Oktober), eller hvis du har Måne,  ascendant eller MC her. Det kan være at du oplever at noget slutter i dit liv – og /eller en ny begyndelse finder sted.  Du kan møde nye mennesker, steder og få nye interesser. For nogle kan det være sorgfuldt og svært at sige farvel og rumme den tomhedsfølelse der kan opstå – for andre kan det være befriende, velkomment og give anledning til positiv forandring.

Jeg har selv en usentimental Måne  i 1 grad Vandbærer. I denne periode har jeg sagt farvel til min psykoanalytiker efter tre inspirerende år i den jungianske verden –  og velkommen til et nyt liv i familien – mit første barnebarn.

At Mars befinder sig så lang tid på ca. samme sted, hører til sjældenhederne, og især når der tillige er kobling  med Måneknuderne – så det er bare at holde øje med dig selv, dine omgivelser – og verdenspressen – for at følge med i hvad det kan betyde – og udnytte momentet til aktivt at manifestere de forandringer i livet du måske i længere tid har gået og spekuleret – eller undret dig over –  hvor kom fra. Og… tro ikke blindt på alt hvad du hører og ser.

 

 

En magisk rejse med måneknuderne

Fantasirejser eller Aktiv Imagination er en spændende meditationsform, der kan bringe de særeste symboler og billeder frem i sindet.  I alt for lang tid har jeg været optaget af andre ting i den ydre verden og forsømt det indre liv – intuitionen og kreativiteten. Når det sker, oplever jeg smerter i kroppen, rastløshed, er mere distræt og glemsom. Jeg inviterer intuitionen tilbage, ved at sætte mig på min meditationspude en halv time hver morgen. For at holde fokus, hører jeg noget letflydende musik eller en guidet meditation som jeg finder på min ipad.

For at støtte processen, vil jeg her dele en artikel jeg skrev  efter en gruppemeditation på astrologiskolen I.C.Instituttet, et forløb der fandt sted i efteråret 2016, ledet af astrolog og bladredaktør Cathrine Oppenheim.  Artiklen blev bragt i Horoskopbladet Stjernerne, Januar 2017, Stenbukkens måned.

En magisk rejse med måneknuderne

Jeg sidder i en rød lænestol i I.C. Instituttet på Østerbro. Vi er en lille kreds af mennesker samlet for at meditere på astrologiske symboler. Vi har været igennem planeterne hver tirsdag de seneste otte uger og er nu kommet til Måneknuderne, de ikke-eksisterende skæringspunkter hvor Solens og Månens baner krydser hinanden, hvor sol- og måneformørkelser – eklipser – finder sted. På denne dag er den sydlige Måneknude i konjunktion med Neptun i Fiskenes tegn. Et potent aspekt der føles som en åbning til et dybt mystisk og magisk sted.

Jeg elsker mystik og magi. Det får min fantasi til at spinne når jeg mærker at der er hul igennem til de vilde indre scenarier, når det ubevidste udfolder sig med sin skønhed og visdom. Og – indrømmet – sommetider knap så skønt, men det holder jeg for mig selv og bemærker bare at det findes også. Men lad os nu komme afsted på rejsen med Cathrine Oppenheim som guide:

“Sid behageligt med begge fødder på gulvet. Mærk åndedrættets bevægelse ned og op igennem kroppen. Centrer din opmærksomhed i brystet. Visualiser et sted hvor du har det godt. Find en åbning et sted i dine omgivelser og gå derind. Du ser to trapper – en opadgående og en nedadgående. Vælg en af dem.”

Jeg vælger den nedadgående trappe og forventer at komme ind i mit indre bibliotek. Men denne gang er det alligevel anderledes. En ufatteligt stor sort kuppelhal kommer til syne med tusindvis af bittesmå gnister der glimter overalt på væggene. Går jeg tættere på ser jeg at gnisterne ligner små filmsekvenser – af menneskers livsforløb? En slags skydedør glider til side. Jeg bevæger mig ind i en kort mørk gang og bag den åbner sig endnu en enorm kuppelhal. Her er kuplen klart glas og jeg skuer med forundring ud i verdensummet, ser ind i vores galakse – vores jord og himmellegemer bevæger sig tyst i mit synsfelt. Jeg står lidt i det storslåede sceneri og føler mig lille, men også privilegeret og fuld af ærefrygt.

Endnu en åbning viser sig. Nu kommer jeg ind i en længere tunnel fyldt med de vildeste farver. Alle regnbuens farver snor sig ind og ud mellem hinanden – hver farve danner spor i de andre farver, ligesom marmorering. Det er helt psykedelisk – og lutrende – at stå her. Der hvor farvetunnellen ender, bliver lyset fuldkommen hvidt og klart uden at blænde. Det drager mig. Her og der pulserer der noget mere fortættet lys. Som kugler af stof, forskelligt fra det øvrige lys. Stoffet kommunikerer, men ikke med ord. Jeg opfatter, at dette lys har tråde til de gnister jeg så i den første sorte kuppehal. Synet slutter her, da jeg kaldes tilbage til den røde lænestol på Østerbro i København.

Som jeg umiddelbart forstår det: Den nedadgående trappe opfatter jeg som den sydlige Måneknude, porten til fortiden. En tur tilbage i tid og rum. Baglæns fra det sted hvor livsgnisten står lige foran inkarnation, længere bagud hvor verdensrummet viser inkarnationens hjemsted og endelig tilbage gemmen diversitetens farvesymboler, til lyskilden hvorfra gnisten til liv tager sin begyndelse…?

Et par dage efter denne oplevelse, bliver jeg nysgerrig efter at vide hvad der mon sker hvis jeg går op ad den anden trappe, der så må være den nordlige Måneknude. Det er ikke helt så let at gøre på egen hånd, men jeg har en app med guidede meditationer der kan hjælpe. Jeg finder en kort kropsscanning og sætter mig til rette i min egen lænestol derhjemme. Rejsen kan begynde.

Jeg finder indgangen til trappen igen og tæller ti trin opad. Her ser jeg en uendelig slette med flimrende horisontale linjer, lyse gråligblå nuancer. Som varmeflimmer over hav og ørken på en gang. Det er umuligt at skelne en horisont; det er som at se ind i ingenting. Og alligevel aner jeg at der er “noget”. Jeg kigger ned på mine bare fødder. Under dem er der grønt græs. Da jeg tager nogle skridt frem, mærker jeg til min forbløffelse modstand – jeg støder ind i en slags elastisk membran. Det er altså slet ikke et udsyn, men en barriere. Jeg forsøger med et skridt mere. Nu er det som en sprække åbner sig i membranen. Det er ligesom et forhæng der åbnes og jeg kan gå videre. En smal stribe landskab opstår foran og bag mig mens jeg går. Græs, træer, buske, planter, vand, himmel, opstår omkring mig undervejs. Og nu kommer der også menneskeskikkelser. Det særlige ved skikkelserne er, at de alle bærer religiøse symboler og dragter fra alverdens trosretninger. I det fjerne stiger solen op over en horisont i det smalle synsfelt. Lyset falder på skikkelserne der bliver suget ind mod solen en efter en, mens den stiger. En efter en kommer de ud igen på den anden side af solen, nu hånd i hånd. De religiøse symboler er væk. Skikkelserne er klædt i næsten ens smukke, skinnende farverige dragter. De danner en kæde, smelter sammen i en hvirvelstrøm omkring solen og går i et med den, mens den langsomt går ned bag horisonten igen. Sprækken, jeg ser det hele igennem, lukker sig, lidt ligesom en lynlås, mens jeg bliver trukket tilbage. Jeg står igen ved trappen jeg kom op ad. Den uendelige slette, eller membranen, ser ud som før. Jeg vender tilbage til mig selv i min lænestol.

Hvad var det? En port til fremtiden? Fødsel? En luftspejling? Måneknudernes symbolik er et mysterium. Jeg hælder til den subjektive overbevisning at de repræsenterer et væsentligt livstema. Hvis du, kære læser, foretager en lignende øvelse, vil du nok opleve noget helt andet. Fantasirejser, visualiseringer, er ligesom drømme. De symbolmættede billeder fra det personlige eller kollektive ubevidste har deres eget liv i vores psyke – og et stort healende potentiale, når først man begynder at arbejde med det. Denne måde at nærme sig de astrologiske symboler på, kan med lidt øvelse, give et helt unikt og personligt indblik i horoskopets energi.