En magisk rejse med måneknuderne

Fantasirejser eller Aktiv Imagination er en spændende meditationsform, der kan bringe de særeste symboler og billeder frem i sindet.  I alt for lang tid har jeg været optaget af andre ting i den ydre verden og forsømt det indre liv – intuitionen og kreativiteten. Når det sker, oplever jeg smerter i kroppen, rastløshed, er mere distræt og glemsom. Jeg inviterer intuitionen tilbage, ved at sætte mig på min meditationspude en halv time hver morgen. For at holde fokus, hører jeg noget letflydende musik eller en guidet meditation som jeg finder på min ipad.

For at støtte processen, vil jeg her dele en artikel jeg skrev  efter en gruppemeditation på astrologiskolen I.C.Instituttet, et forløb der fandt sted i efteråret 2016, ledet af astrolog og bladredaktør Cathrine Oppenheim.  Artiklen blev bragt i Horoskopbladet Stjernerne, Januar 2017, Stenbukkens måned.

En magisk rejse med måneknuderne

Jeg sidder i en rød lænestol i I.C. Instituttet på Østerbro. Vi er en lille kreds af mennesker samlet for at meditere på astrologiske symboler. Vi har været igennem planeterne hver tirsdag de seneste otte uger og er nu kommet til Måneknuderne, de ikke-eksisterende skæringspunkter hvor Solens og Månens baner krydser hinanden, hvor sol- og måneformørkelser – eklipser – finder sted. På denne dag er den sydlige Måneknude i konjunktion med Neptun i Fiskenes tegn. Et potent aspekt der føles som en åbning til et dybt mystisk og magisk sted.

Jeg elsker mystik og magi. Det får min fantasi til at spinne når jeg mærker at der er hul igennem til de vilde indre scenarier, når det ubevidste udfolder sig med sin skønhed og visdom. Og – indrømmet – sommetider knap så skønt, men det holder jeg for mig selv og bemærker bare at det findes også. Men lad os nu komme afsted på rejsen med Cathrine Oppenheim som guide:

“Sid behageligt med begge fødder på gulvet. Mærk åndedrættets bevægelse ned og op igennem kroppen. Centrer din opmærksomhed i brystet. Visualiser et sted hvor du har det godt. Find en åbning et sted i dine omgivelser og gå derind. Du ser to trapper – en opadgående og en nedadgående. Vælg en af dem.”

Jeg vælger den nedadgående trappe og forventer at komme ind i mit indre bibliotek. Men denne gang er det alligevel anderledes. En ufatteligt stor sort kuppelhal kommer til syne med tusindvis af bittesmå gnister der glimter overalt på væggene. Går jeg tættere på ser jeg at gnisterne ligner små filmsekvenser – af menneskers livsforløb? En slags skydedør glider til side. Jeg bevæger mig ind i en kort mørk gang og bag den åbner sig endnu en enorm kuppelhal. Her er kuplen klart glas og jeg skuer med forundring ud i verdensummet, ser ind i vores galakse – vores jord og himmellegemer bevæger sig tyst i mit synsfelt. Jeg står lidt i det storslåede sceneri og føler mig lille, men også privilegeret og fuld af ærefrygt.

Endnu en åbning viser sig. Nu kommer jeg ind i en længere tunnel fyldt med de vildeste farver. Alle regnbuens farver snor sig ind og ud mellem hinanden – hver farve danner spor i de andre farver, ligesom marmorering. Det er helt psykedelisk – og lutrende – at stå her. Der hvor farvetunnellen ender, bliver lyset fuldkommen hvidt og klart uden at blænde. Det drager mig. Her og der pulserer der noget mere fortættet lys. Som kugler af stof, forskelligt fra det øvrige lys. Stoffet kommunikerer, men ikke med ord. Jeg opfatter, at dette lys har tråde til de gnister jeg så i den første sorte kuppehal. Synet slutter her, da jeg kaldes tilbage til den røde lænestol på Østerbro i København.

Som jeg umiddelbart forstår det: Den nedadgående trappe opfatter jeg som den sydlige Måneknude, porten til fortiden. En tur tilbage i tid og rum. Baglæns fra det sted hvor livsgnisten står lige foran inkarnation, længere bagud hvor verdensrummet viser inkarnationens hjemsted og endelig tilbage gemmen diversitetens farvesymboler, til lyskilden hvorfra gnisten til liv tager sin begyndelse…?

Et par dage efter denne oplevelse, bliver jeg nysgerrig efter at vide hvad der mon sker hvis jeg går op ad den anden trappe, der så må være den nordlige Måneknude. Det er ikke helt så let at gøre på egen hånd, men jeg har en app med guidede meditationer der kan hjælpe. Jeg finder en kort kropsscanning og sætter mig til rette i min egen lænestol derhjemme. Rejsen kan begynde.

Jeg finder indgangen til trappen igen og tæller ti trin opad. Her ser jeg en uendelig slette med flimrende horisontale linjer, lyse gråligblå nuancer. Som varmeflimmer over hav og ørken på en gang. Det er umuligt at skelne en horisont; det er som at se ind i ingenting. Og alligevel aner jeg at der er “noget”. Jeg kigger ned på mine bare fødder. Under dem er der grønt græs. Da jeg tager nogle skridt frem, mærker jeg til min forbløffelse modstand – jeg støder ind i en slags elastisk membran. Det er altså slet ikke et udsyn, men en barriere. Jeg forsøger med et skridt mere. Nu er det som en sprække åbner sig i membranen. Det er ligesom et forhæng der åbnes og jeg kan gå videre. En smal stribe landskab opstår foran og bag mig mens jeg går. Græs, træer, buske, planter, vand, himmel, opstår omkring mig undervejs. Og nu kommer der også menneskeskikkelser. Det særlige ved skikkelserne er, at de alle bærer religiøse symboler og dragter fra alverdens trosretninger. I det fjerne stiger solen op over en horisont i det smalle synsfelt. Lyset falder på skikkelserne der bliver suget ind mod solen en efter en, mens den stiger. En efter en kommer de ud igen på den anden side af solen, nu hånd i hånd. De religiøse symboler er væk. Skikkelserne er klædt i næsten ens smukke, skinnende farverige dragter. De danner en kæde, smelter sammen i en hvirvelstrøm omkring solen og går i et med den, mens den langsomt går ned bag horisonten igen. Sprækken, jeg ser det hele igennem, lukker sig, lidt ligesom en lynlås, mens jeg bliver trukket tilbage. Jeg står igen ved trappen jeg kom op ad. Den uendelige slette, eller membranen, ser ud som før. Jeg vender tilbage til mig selv i min lænestol.

Hvad var det? En port til fremtiden? Fødsel? En luftspejling? Måneknudernes symbolik er et mysterium. Jeg hælder til den subjektive overbevisning at de repræsenterer et væsentligt livstema. Hvis du, kære læser, foretager en lignende øvelse, vil du nok opleve noget helt andet. Fantasirejser, visualiseringer, er ligesom drømme. De symbolmættede billeder fra det personlige eller kollektive ubevidste har deres eget liv i vores psyke – og et stort healende potentiale, når først man begynder at arbejde med det. Denne måde at nærme sig de astrologiske symboler på, kan med lidt øvelse, give et helt unikt og personligt indblik i horoskopets energi.

 

Om Fuldmåne, Måneknuder – og tågehjerne

Besynderlige dage.  I mere end en uge, har min hjerne været indhyllet i spindelvæv – jeg har tågehjerne. Som en tilstand af ufokuserethed og små tilfældige gøremål uden retning. Uden formål. Læser lidt her, lidt der.  Kaster mig over en gyserserie – Fortitude – der afspejler stærke og dødelige skyggesider i et lille dybfrosset samfund på Svalbard. Det er som at være tilbage i Twin Peaks. Og er afledning fra min egen dystre tankeverden. Ulmende askedynger af afbrændt fortid i det ubevidste. En bunke opgaver venter på skrivebordet, men jeg kommer ikke i gang. Koncentrationen er der ikke. Inspirationen lukket ned. Meningen gledet ud.

Der var fuldmåne i går. I Skorpionens tegn, præcis ovenpå min måneknudeakse.  Jeg forstår denne mærkelige uro og isolation. Der er kun en ting at gøre: Gå med modstanden. Være med det der er. Ikke handle. Ikke tænke. Ikke lede efter svar.  Jeg må lade det ubevidste rumstere som det selv vil. Det nytter alligevel ikke at “bekæmpe” det. Det giver kun muskelspændinger og hovedpine… aha, nåååhhh det er derfor.

Jeg ville skrive om Måneknuderne.

De har netop skiftet tegn fra Jomfru-Fisk-aksen til Løve-Vandbærer. Den 9. maj, hvis man tager den sande måneknude. Middel Måneknude skiftede ifølge ephemeriden den 28. april.

I Jomfru-Fisk så vi  offer-frelser temaer. Flygtningestrømme og håndteringen af dem. Polariseringen i “Os og Dem”, angst og utryghed overfor medfølelse og hjælpsomhed.  I Løve-Vandbærer er det individ-kollektiv temaer. Der må vise sig nogen eller nogle, der har noget væsentligt at sige kollektivet. Jeg tænker f.eks. på en Elon Musk og hans ufattelige fremtidsvisioner mht. energiforsyning og transport – Det er ham med elbilen Tesla. Han har meget mere i ærmet.

Måneknuderne i Løve-Vandbæreraksen vil forhåbentlig vise vejen til nye miljøtekniske tiltag – og sikkert en hel del futuristiske science-fiction gadgets. Eller – er det nu også science-fiction? Er vi ikke forlængst i science-facts-alderen – med robotter og droner!? De kommende ca. 19 måneder vil ganske givet vise en meget mere eksperimenterende tone på alle planer.

Måneknuderne er Solens og Månens skæringspunkt på ekliptika – det er der vi ser hvor vinden blæser hen – universelt såvel som individuelt.  Punkternes position i fødselshoroskopet viser en form for essens eller destillat af inkarnationens indre mening, som kan være svær at få øje på – endsige sætte ord på. Det går måske først sent i livet op for os, hvad det hele gik ud på. Det er spændende, men alt for meget at dykke ned i nu, i dag med hovedet på stand-by.  Det er tågehjernen der taler.

I dag er det regnvejr og jeg er pessimist. Men pyt med det – i morgen, siger de,  skinner Solen igen – og jeg måtte bare ud med NOGET!

 

 

Måneknuderne

Måneknuderne er ikke fysiske objekter i himmelrummet.  Det er punkterne hvor Månen krydser Solens bane på Ekliptika i nord- eller sydgående retning.  Når Månen krydser banen mens Solen er på samme sted, har vi sol- eller måneformørkelse.  Mytologisk bliver Solen eller Månen “slugt” af en drage.

Den nordlige måneknude, hvor buen vender opad og peger fremad, er dragens hoved.  Den sydlige måneknude med buen nedad og peger bagud, som en krukke eller urne,  er dragens hale.  Der hvor måneknuderne er i horoskopet i tegn og hus, kan man læse hele horoskopets indre mening – og dermed den indre mening i et menneskes liv.

I indisk astrologi hedder måneknuderne Rahu (nord) og Ketu (syd) og  spiller en betydelig rolle i horoskoptydningen.

Ketu tolkes som en samling af karmastof fra tidligere inkarnationer man bringer ind i den nuværende inkarnation fordi det er modent til forløsning. Rahu viser de muligheder man arbejder hen imod eller hvad der er ens bestemmelse i denne inkarnation.

Måneknuderne er af og til med under fødsler – som aspekt mellem forældres og børns horoskoper, som en henvisning til den karmiske forbindelse der er mellem forældre og barn. Når et barn bliver født, har det straks et horoskop og det horoskop er samtidig de aktuelle transitter til forældrenes horoskoper.

Når måneknuderne i transit bliver involveret i udfordrende aspekter til planeter og akser,  kan man forvente forandringer i de omstændigheder der har at gøre med det livsområde som måneknuderne berører.

Ikke sjældent har jeg set måneknuderne i transit aspektere ascendantaksen i horoskoper, hvor der enten er problemer i parforholdet – eller et nyt parforhold indledes. I den kollektive astrologi, dvs. begivenheder vi hører om i nyhederne, er måneknuderne påfaldende ofte i spil når der sker voldsomme og pludselige hændelser i verden.

Så man skal altså ikke undervurdere slangedragens betydning i horoskopet – den vil os noget, på godt og ondt.

Neptun og Dragens Hale

We are full of apprehensions, fears… We need more psychology, more understanding of human nature, because the only real danger is Man himself. He is the great danger and we are pitifully unaware of it. We are the origin of all coming evil” C.G. Jung

Titanernes fald – Cornelis Cornelisz van Haarlem 1588-90, smk public domain

I denne tid – november 2016 – er Neptun på vej gennem Dragens hale i 9 grader i Fiskenes tegn.  Det er som et magisk spejl ind i skyggernes land, i det ukendte, det ubevidste. Der hvor der er drømme og mareridt, hvor der er dæmoner og engle som vi ikke kan skelne fra hinanden. Alt er tåget, diffust, uklart. Vi kan ikke se hvem der er de gode eller de onde. Det er som en psykologisk blindhed der griber hjertet og forstanden.  Det kan også være en tomhed eller tomgang, der søges fyldt med underholdning, sensationshunger, sex, druk og ædeflip, eskapisme på alle tænkelige måder.

Eller – en anden navigation kunne være at gå ind i stilhedens rum og turde se, mærke og opleve frygten, ængstelsen og forvirringen. Være i det uden at gøre noget med det.  Forblive i øjenhøjde med de mest basale behov i den nærmeste zone, dit her-og-nu.

Neptun er løgn og bedrag, druk og galskab, musik og poesi, spiritualitet og opofrelse, mystik og bagtalelse, manipulation og drømme. uhåndgribelige, og ubegribelige tilstande, forførelse og forblændelse. Neptun er Kemikalier, dufte, gasser og flydende substanser, narkotika, gift og vin.

Dragens Hale – den sydlige måneknude, hvor sol- og måneformørkelserne finder sted – er fortiden, historien. Fortiden som den har udspillet sig i livet nu – eller i tidligere liv. Det er som et nøglehul vi kan kigge igennem – eller som kigger igennem til os?  Et sort hul – mørkt stof, eller ikke-stof, da det jo ikke er et himmellegeme, men et skæringspunkt. Dragens hale åbner for undertrykte, uforløste følelser og emotioner når den går i samklang med en planet – i dette tilfælde Neptun.

Det er som at stå ved en korsvej, hvor valget står mellem mørket og lyset.  Det er kun mennesker der har muligheden for det valg. Både dæmoner og helgener kan komme igennem nøglehullet, uden at vi kan se hvem der er hvem.  “We are the origin of all coming evil”.  Når det er angsten der vælger, går det galt. For i angsten findes blindheden og konsekvenserne kan være fatale.

Ikke at lade sig gribe af folkestemning og følelsessmitte kan være en udfordring under sådanne kollektive aspekter. Jeg er ikke undtaget fra det. Jeg frygter også fremtiden – det har jeg altid gjort. Derfor er jeg astrolog. Derfor arbejder jeg konstant med mig selv og andre om følelser, stemninger, psyke og sind. Derfor skriver jeg.  Neptun og Dragens hale ligger meget centralt i mit eget horoskop. Jeg mærker tomgang og intethed, blindhed, forvirring og stilstand. Først er stilstanden skræmmende – men gaven er at det giver mulighed for at fordybe det indre rum, det hellige, det spirituelle, det der forbinder os i sjæledybet. På overfladen, det bevidste plan, oplever vi os som forskellige og adskilt fra andre. Det er sådan det synes.  Men nedenunder er alle forbundet, er alle det samme. Alle har lige del i både mørket og lyset. Det hele afhænger af, hvilken side vi vælger at vise.

Dragens hale trækker fortidens spor ind i nutiden. Neptun er agenten det udspiller sig igennem.

“The only real danger is Man himself”.

Hvad er der med de måneknuder?

13. november 2015 kl.21.20, Paris

Om søndagen den 14. november 2015 skrev jeg et indlæg om hændelserne i Paris aftenen før – jeg kunne mærke at det var en lidt for hastig reaktion og fjernede opslaget igen. Nu hvor der er gået lidt tid har jeg kigget nærmere på det og er især gået måneknuderne på klingen. For der er noget der har naget mig med de måneknuder og aggression når bl.a. Mars er involveret.

Horoskopet for den 13. november 2015 kl. 21.20 i Paris viser en Mars, der akkurat har byttet plads med Nordlige Måneknude hen over grænsen mellem Jomfruen og Vægten, præcis på IC (4. husspids). Det er på dette tidspunkt det første skud siges at være faldet.

Jeg kan heller ikke lade være med at kigge på de planeter der ligger i 17-19 grader. Den revolutionære Uranus i Vædderen, der kan være krigerisk indstillet på en overrumplende måde, så længe den ligger der, danner quincunxer (150graders aspekter svarende til 6. og 8. hus) med Jupiter i 18 grader Jomfru (orden, sundhed, analyse, kritik). Merkur er netop nået frem til 19 grader Skorpion (undergravende, hemmelig, i forsvar) – der hvor nymånen fandt sted her onsdag den 11. november og dannede aspekt med Uranus og Jupiter. Solen er gået et par grader frem siden da – det virker som en aktivering af denne aspektfigur, kaldet en “yod” (sekstil mellem Merkur og Jupiter forbundet af de to quincunxer til Uranus – aspektet kaldes også “Guds Finger” – ikke at den har religiøs implikation – men der er noget skæbnetungt over den. Desuden ligger Chiron, der traditionelt kaldes for “den sårede healer” i 17 grader Fisk – i opposition til Jupiter – og er altså et led i konfigurationen her. Måske det viser hvordan vi føler os ramt på vores måde at tænke på (Merkur) og vores frie kultur (Jupiter), af nogen der føler sig såret (Chiron) – og “vi” er selv sårede.

Uranus-Pluto kvadratet som har været i front siden 2012 og kun langsomt klinger af, er indenfor synsvidde med kun tre graders orbis. Aspektet er ikke længere eksakt, men heller ikke ovre. Der er efterdønninger og konsekvenser af de kriser og oprør vi har set de seneste 3-4 år. I øvrigt ligger den omvæltende og undergravende Pluto i denne tid i kvadrat til Frankrigs Sol/Merkur-konjunktion i Vægten i 6. Hus. (Frankrigs seneste horoskop for den 5. Republik af 6. Oktober 1958 kl. 18.30 i Paris (kilde: astro-databank))

Men hvordan har det tidligere set ud med Mars og Måneknuderne? De danner aspekt temmelig ofte – og der sker jo ikke noget voldsomt hver gang, men det er markant så mange gange der alligevel gør. Lad os kigge på noget af det vi har set de seneste 15 år (kilde: wikipedia):

2001, 11. September. World Trade Center – Mars konjunktion Sydknuden i Stenbuk.
2005, 7. Juli. Londons undergrundsbane – Mars konjunktion Nordknuden i Vædder.
2010, 11. Dec. Bilbombe i Stockholm – Mars konjunktion Nordknude i Stenbuk.
2011, 22. Juli. Oslo og Utøya – Mars konjunktion Sydknuden i Tvilling.
2015, 13. November. Paris – Mars konjunktion Nordknuden 29 Jomfru/0 Vægt.

En lille afstikker til Måneknudeaspekter uden Mars men med Uranus/Pluto:
2015, 7. Januar. Charlie Hebdo-angrebet – Pluto kvadrat Måneknudeaksen med Uranus konj. Sydknuden.
2015, 14. Februar. Krudttønden i København – Samme aspekter som ovenfor.

Jeg har længe funderet over måneknudernes betydning i horoskopet. Det er ikke fysiske objekter, men et skæringspunkt hvor sol- og måneformørkelser finder sted. Kan det tænkes at der er en så stærk symbolsk “skæbnebetydning” i dem? Og hvordan så i et fødselshoroskop når der optræder et af de store spændingsaspekter (konjunktion, kvadrat, opposition)?

I sin bog “Yesterdays sky” anlægger den amerikanske astrolog Steven Forrest en multiinkarnations-synsvinkel hvor han mener at især sydknuden i konjunktion med en planet i radix skal behandles som hvis det var en solkonjunktion – at uafsluttede omstændigheder bæres ind i det nuværende liv – på godt og ondt. Erindringer, vaner og præferencer følger med over. En interessant tanke.

Og når vi så har måneknuder i aspekt med de relativt aggressive og omvæltende planeter som Mars, Uranus og Pluto – kunne det så tænkes at have noget at gøre med “arvesynden” – eller karma – der udløser disse, for alle implicerede, tragedier? Der synes under alle omstændigheder at være noget skæbnetungt over disse aspekter.

Som man kan se, er der Mars/Måneknude-aspekter mindst to gange om året – her de næste fire:
29. August 2016 – Mars 12 grader Skytte kvadrat Måneknuderne 12 grader Jomfru/Fisk.
26. December 2016 – Mars konjunktion Sydknuden 6 grader Fisk.
23. April 2017 – Mars 2 grader Tvilling – kvadrat Måneknuderne 2 grader Jomfru/Fisk.
27. August 2017 – Mars konjunktion Nordknuden i 24 grader Løve.

I øvrigt kan man på wikipedia se en oversigt over terrorhandlinger i hele verden siden 1970erne – og der er mange. Rigtig mange. Langt de fleste i lande der er i en eller anden form for krig eller oprør. (Og nej,  jeg har ikke tjekket dem alle for måneknudeaspekter).

Jeg husker en uge for 29 år siden, hvor jeg var i Paris med en veninde – der havde netop det år været adskillige bombeangreb mod stormagasiner og andre offentlige steder i byen – og vi gik ganske upåvirket rundt og nød ferien. MEN vi blev tjekket alle steder hvor vi gik ind. I butikker, på museer og seværdigheder, så det var mærkbart hvad der var sket. Og – der var et angreb mens vi var der.

Det var i september 1986 – og Mars var i kvadrat til Måneknudeaksen…