Overgange

Der kommer altid overgange. Fra den ene side til den anden. Fra den ene tid til den anden. Fra dette liv til et andet liv. Måske står jeg stille en stund. Tvivler. Hvad hvis jeg går over. Hvad hvis jeg ikke gør?
Ja, hvad hvis…?

 

 

 

 

Naturens geometri

Hvad er det jeg ser? En sitren iler gennem kroppen. Det er tåget og vindstille – et kunstgalleri åbenbarer sig for mit blik – Kandinsky, Miro, Klee og Matisse har været forbi og sat streger på søens våde lærred.

 

 

 

 

Magiske knaster

På en fugtig tirsdag, mens bladene gulner i pludselig hast og skydækket ligger tungt over efterårsferiens landskab, vil jeg tage altangulvets terrassefliser af og stille dem i kælderen for vinteren. Men jeg bliver standset da der sker noget magisk med knasterne i træet. Levende væsener åbenbarer sig på helt eventyrlig vis. Jeg lader det huslige arbejde være og giver mig til at lege med dem i stedet…

Røde tåger

 

Tågen ligger rød og tung over landskabet. Alt er stille.  Fra min arbejdsplads ved vinduet kan ser jeg elverpiger danse mellem grenene. Jeg længes og drages mod eventyrenes land.