Coronahverdag

Jeg sidder på min røde kontorstol. Ved mit sorte skrivebord. Foran den blanke computerskærm. Hænderne på tastaturet. Et lysebrunt kaffekrus. Håndlavet keramik. Kaffen er blevet kold. Jeg skriver. Men ikke om noget. Går i stå. Går i køkkenet. Går tilbage. Går i badeværelset. Vasker hænder. Børster tænder. Går tilbage. Læser nyhedsfeed. Tjekker facebookfeed. Der er røde prikker. Liker. Accepterer. Kommenterer. Har en holdning. Har ikke en holdning. Det klør i ansigtet. I næsen. I ørerne. Må ikke pille. Det kunne smitte. Går i badeværelset. Vasker hænder. Går tilbage. Læser flere nyheder. Dem har jeg set. De kører i ring. Gentager sig selv. Intet nyt. Godt nyt. Kigger ud ad vinduet. På de grønne træer. Den blå sø. Den skyede himmel. Kaktusser i vindueskarmen. Alt er stille. Jeg går i køkkenet. Vasker op. Går tilbage. Tager sko på. Tager jakke på. Binder bandana om halsen. Går ud ad døren. Ned ad trappen. Ud i det fri. Trækker vejret. Hører fuglekvidder. En bildør smækker. Sirener i det fjerne. Møder et menneske. Viger til side. Smiler. Hun smiler også. Jeg ved at hun ved at jeg ved at hun ved at verden er mærkelig. Skoleklasse på stien. Teenagere. Gåsegang kender de ikke til. Trækker bandanaen op for ansigtet. Stien bliver til græsplæne. God plads. Hiver bandanaen ned. Er nået hjem igen. Låser mig ind i opgangen. Går op ad trappen. Låser mig ind i lejligheden. Tager skoene af. Tager jakken af. Hænger den i skabet. Går i badeværelset. Vasker hænder. Går i køkkenet. Sætter vand over. Sidder på min røde kontorstol. Ved mit sorte skrivebord. Foran den blanke computerskærm. Hænderne på tastaturet. Skriver dette. Går i køkkenet. Laver te. Går tilbage til skrivebordet. Trykker udgiv. Tjekker facebook. Der er røde prikker. Liker. Accepterer. Kommenterer. Har en holdning. Har ingen holdning. Tjekker skridt. 9123.

Planeterne er lukket inde af en drage

Efter at jeg begyndte på “dagens planet” (se menubjælken), er lysten til astrologi så småt ved at vende tilbage. Det sker jævnligt, at meningen med astrologien bliver uklar og jeg lægger det mere eller mindre til side. I mine yngre dage troede jeg at det var slut med astrologi når det skete – men nu ved jeg at det blot er pauser. Ud af den seneste pause opstod nødvendigheden af at holde fast og give mig selv den opgave at skrive lidt astrologisk hver dag på en separat side.

Isolation er som udgangspunkt ikke slemt for mig som introvert eremit, men når hverdagens ramme, der omfatter kontakt med andre mennesker et par gange om ugen pludselig er revet væk, så kan det mærkes på energien. Mit største problem har inden lockdown været at afpasse social kontakt – altså ikke for meget – så jeg ikke bliver for overvældet af udmattelse. Nu er det modsatte faktisk tilfældet – at balancere den anden vej og sørge for tilstrækkeligt samvær-med-afstand for ikke at gå helt i stå.

Når jeg skriver lidt hver dag, holder det mig mentalt i gang. Fysisk er opgaven at gå en rask tur hver dag og et par gange om ugen med gode naboer. Min krop higer efter bevægelse og mine IBS-symptomer (Irritabel Tarm) er umiskendelige – alt går i stå. Jeg er garanteret ikke den eneste der oplever det sådan.

På en måde overgiver jeg mig først nu til coronastilstanden og forsøger ikke at vride noget ud af gamle kæpheste der ikke længere – eller ikke for tiden i hvert fald – giver mening. Astrologisk analyse og tolkning skal ses på baggrund af den virkelighed der er. Det skal den jo altid. Livet med viruset har lange udsigter og det er mærkbart at “mening” ikke er det samme som før corona.

Det jeg siger er blot et forsøg på at komme overens med at bevidsthedens grænser er ved at flytte sig, og det må de hjertens gerne – jeg følger blot med med lidt forsinkelse. Velsagtens ligesom de fleste andre.

Nu til det astrologiske.
Tidligt i morges vågnede jeg fordi en humlebi havde forvildet sig ind ad  vinduet der stod på klem. Den summede aggressivt mod ruden for at finde ud. Jeg måtte op og redde den. Lavede derpå et krus kaffe og satte mig i sengen med ipaden for at tjekke dagens planeter. Der slog det mig.

Siden den 25. Februar 2020 har alle de klassiske planeter ligget indenfor en bue på 180 grader mellem Krebs og Stenbuk. De yderste planeter er Måneknudeaksen (som ikke er planeter men punkter). Eneste undtagelse er lige Månen der jo tager en runde om måneden og som den eneste bevæger sig gennem det tomme felt i 14 dage og igen i det besatte felt i 14 dage. Den vil jeg lige lade ligge, da den bevæger sig så hurtigt.

25. februar 2020 kl. 20.17, København. Whole Sign huse
25. februar 2020 kl. 20.17, København. Whole Sign huse

Halvbuetilstanden begyndte med at Mars bevægede sig hen over den sydlige måneknude i Stenbukken og ind i feltet. Vi skal hen til den 29. Maj 2020 før halvbuen bliver brudt og Merkur går hen over den nordlige måneknude på 0 grader Krebs og ud af feltet. Mars lukkede altså feltet og Merkur vil som den første åbne feltet igen.

Det vil sige, at hele Marts, April og Maj er alle planeterne klemt inde på den ene side af Måneknudeaksen. Wow.

Men hvad betyder det så?
Helt konkret, fik vi de første meldinger om at corona var observeret i Europa den 24. Februar. Det var udbruddet i Italien. Altså et slags begyndelsespunkt. Herefter gik det stærkt med lockdown, udgangsforbud og hvad har vi… og det bredte sig til resten af den vestlige verden med raketfart. Kan vi overført til astrologisk symbolik sige at planeterne gik i isolation i den ene halvdel af horoskopet?

Når Merkur springer ud af skabet 29. maj – får vi måske en yderligere åbning af samfundet? Solen følger efter ved tegnskiftet til Krebsen den 21. Juni og Venus kommer om på den anden side af Måneknudeaksen den 4. August. Hermed er isolationen – planetmæssigt – brudt. I hvert fald for en periode.

De øvrige – langsommere – planeter vil forblive indenfor Måneknudaksens grænser i flere år endnu og de hurtige planeter – Sol, Merkur, Venus og Mars vil alle komme indenfor 180 graders halvbuen, mellem Måneknuderne, igen fra den 30. December 2020 hvor Venus møder den sydlige Måneknude, denne gang i 18 grader Skytte. Igen ser jeg bort fra Månen i denne sammenhæng.

Halvbuedominans – Skålen.
Jeg greb fat i Christian Borups fremragende begynderbog “Astrologi for Nysgerrige”, hvor der er et kapitel om nogle grundlæggende aspektmønstre oprindeligt beskrevet af den amerikanske astrolog Marc Edmund Jones (1888-1980) (Det er også ham med de “Sabiske symboler).

De syv horoskoptyper kaldes på dansk for Kilen, Skålen, Øsen, Lokomotivet, Ringen, Vippen og Trefoden.

Det mønster vi har her hedder Skålen. Alle planeter befinder sig i den ene halvdel af horoskopcirklen. Christian skriver:

Skåltypen har en utroligt fin føling med omgivelsernes påvirkninger. Den er derfor langt mere påvirkelig end man umiddelbart skulle tro. Den har bare en evne til at lukke totalt af for al input og trække sig helt ind i sig selv. Den isolerer sig og bliver utilgængelig… skåltypen er tilbøjelig til at opfatte alle problemer som udefrakommende. Den har derfor tilbøjelighed til at give partneren og omgivelserne skylden for opståede problemer… Skåltypen lægger vægt på sikkerhed, tryghed og på at stå urokkeligt fast på sine synspunkter. Og den stiller ganske store krav til de mennesker den omgiver sig med… Typens tankegang opdeler alt i sort/hvidt, i enten/eller. Hvis den ikke kan få det hele, vil den slet ingenting have. Verden ses som en kamp mellem det gode og det onde. Venner og fjender.Den der ikke er for, er imod. Det er bedre at træffe et forkert valg end at være ubeslutsom… ”

Nu er dette jo udpluk af en tolkning for et menneske, en psykologi. Men overført til en kollektiv tolkning, kan jeg nemt se paralleller. Dem og Os, isolation, tilbagetrækning, overordnet udefrakommende styring. Og det udefrakommende element er både topstyringen fra regeringsledere såvel som det lille arrige bæst kaldet covid-19.

Måneknudeaksen spiller uden tvivl en væsentlig rolle i den her konstellation. Ingen kommer ind eller ud uden at passere en af dem. Det er dragen der er dørvogter og kontrollerer bæstets færden blandt os. Hvem, eller snarere hvad, denne drage repræsenterer er et godt spørgsmål. Jeg tror der er et evolutionsperspektiv i den her situation; om vores overlevelse på lang sigt;  at vi skal være mere end almindeligt opmærksomme på balancen mellem vores adfærdsmønstre og hvad kloden kan bære i det lange – eller snarere korte – løb. Noget vi er blevet konfronteret med gennem lang tid. Det er som om grænsen er nået og naturen – Jorden – sender et tydeligt signal.

De fleste vil nok spørge astrologen “hvor længe varer det, hvornår holder det op?”. Og mit svar er “det aner jeg ikke”. Det eneste jeg kan sige er, at det ser ud til at blive langvarigt, altså rækker ind i 2021, hvor livet skal leves på en anden måde end vi er vant til.

Til gengæld er jeg så optimistisk at tro, at det også kommer noget godt ud af det, alt andet lige. For dem der er direkte ramt og har mistet, er det en ringe trøst, det er jeg helt klar over. Jeg hører lige nu en bog om epi- og pandemier gennem historien som bl.a. beskriver hvor kreative mennesker efterfølgende har været, til gavn for fremtiden og uden hvilke verden i dag ville have set væsentligt anderledes ud. (Jakob Eberhardt, Verdenshistorien største epidemier, Mofibo).

Det er ikke første gang verden oplever pandemi – og i nutiden er vi så heldige at have forskere der arbejder på vacciner. Det havde de ikke i de 300 år pesten i bølger hærgede store dele af Europa og udryddede hele og halve bysamfund. De vidste heller ikke hvor meget det betyder at vaske hænder og holde afstand.

Hold ved, hold ud, tænk nyt.