Nymåne i spion- og agenttegnet Skorpion

Nymånen i Skorpionen har gjort sit arbejde godt i dag.  Den var eksakt her ved middagstid den 18. november 2017 – i opposition til Solen i mit horoskop.  Nåh ja – det er jo min halvårsfødselsdag i morgen den 19. november og jeg mærker den skorpionske undergrund røre på sig. Det er ikke blot meditativ indadvendthed og indre samtale med ånder og sindets skygger… der sker også noget andet.

Netop som nymånen er på sit højeste ringer min søster og siger, at hun vil skrive til Stasiarkivet i Berlin og bede om kopier af de dokumenter der vedrører vores familie. Det risler ned ad ryggen. Barndommen i den kolde krigs centrum bliver levende igen. Det er ikke første gang. Men for hver gang får vi mere viden om, hvad det egentlig var der foregik.

Min far var dansk præst i Berlin i årene 1961-67, de første seks år efter at DDRs statsleder Walter Ulbricht lukkede grænsen mellem Øst- og Vestberlin permanent.  Det var en større udfordring end min far havde lagt billet ind på da han søgte og fik embedet, men han så en vigtig opgave i at holde kontakten med de danske der var blevet fanget bag muren, da de ikke længere kunne komme til Christianskirken, der dengang lå i den amerikanske zone.  Han fik etableret mulighed for at holde kirke hver anden søndag i lånte lokaler i Østberlin. Og altså med Stasi som skygger i hælene. Forsigtighed var et must. Samtaler om politik under kirkekaffen tabu. Enkelte gange var der ukendte gæster i menigheden – man var ret sikker på at det var stasi-folk.

Jeg var barn da min far døde og hilser enhver lejlighed til at finde ud af hvad han lavede, velkommen.  Hans navn er i de senere år dukket op i bøger og artikler om tiden i Berlin – og andre kontroversielle sammenhænge. Senest er det en ny bog af journalist Jesper Clemmensen “Skyggemand”. En fængslende og velskrevet dokumentar om flugthjælperne i Berlin, centreret om en enkelt hovedperson – som min søster fornylig har haft kontakt med. Den er spændende som en spionroman – og det er rå historisk virkelighed.

Min far havde åbenbart en rolle i flugthjælperorganisationen. Det undrer mig ikke, for han var altid på barrikaderne for det han brændte for – lige siden han som ung gymnasieelev var modstandsmand i gruppen Dansk Samling – omend kortvarigt, for gruppen måtte spredes og min far gå under jorden.  Eller da han holdt søndagsgudstjeneste i Thylejren i 1970 (Peter Øvig Knudsen, Hippie 1).

Men nu spøger han altså igen og sætter familien på den anden ende, fordi han atter en gang er med i en bog.  Det er godt min mor ikke er her mere – hun ville ikke have stasiakterne åbnet, for det ville gøre for ondt at vide hvem af vennerne der var informanter, og det er forståeligt. Men der er meget vi gerne ville have spurgt hende om nu, hvor skeletterne kommer ud af skabet i en lind strøm.

Så nu må vi se hvad min søster får gravet frem og hvor det bringer os hen. Spændende er det – og det kan det jo kun være, fordi begivenhederne er så meget på afstand. Dengang sad min mor med nerverne uden på tøjet, når min far var afsted og indtil han var sikkert hjemme igen. Det er nok meget godt hun ikke skal genopleve det.

Astrologisk er det lige efter bogen, at det sker nu med aktuelt fire planeter i spion- og agenttegnet Skorpion.  Om  seks måneder, den 30. april 2018 falder fuldmånen i Skorpionen, som svar på den aktuelle nymåne – lad os se om det bringer et nyt kapitel i stasiarkiv-historien. Uha – det er nervepirrende…

 

Reinkarnation og karma i horoskopet

yesterdays skyReinkarnation er en besnærende tanke. Det har draget mig næsten så længe jeg kan huske tilbage, bortset fra at tanken om endnu en barndom ikke har været just attraktiv. Især ikke det med at gå i skole… der er nok et karmisk tema i det.

Karma. Hvordan ser man det i et horoskop? Og hvad er karma overhovedet? På hvilken måde kan tidligere liv have indflydelse på det nuværende. Hvilke hændelser, relationer og omstændigheder følger med over i det næste? Hvad er kriterierne? Der er jo et utal af muligheder hvis man har levet, lad os sige, 1000 liv – eller 10000 – allerede. Hvis jeg har været tyv i forrige liv, vil jeg så være offer for en tyv i dette? Eller vil jeg blive slået ihjel af den jeg selv har dræbt engang?

Så enkelt er det nok ikke. Og det er nok heller ikke sådan at et mønster i et enkelt liv forløses automatisk i det næste. Mønstre hænger ved, indtil det er levet færdig. Og det kan strække sig over adskillige tilværelser. Ligesom i dette liv, hvor vaner og tilbøjeligheder er svære at få bugt med. Hvis man altså har været tyv i et liv, så er der stor sandsynlighed for at det gentager sig mange gange – indtil bægeret er fuldt.

Forklaringen er, ifølge den amerikanske astrolog Steven Forrest, at karma er summen af uforløste temaer fra adskillige liv. Når disse temaer optræder i horoskopet, så er de blevet modne til bearbejdning i det aktuelle liv. Der er så at sige dannet en kontrakt. Sjælens kontrakt med sig selv. Det drejer sig om evolution. Om sjælelig udvikling. Og den måde hvorpå det kan aflæses i horoskopet, tager udgangspunkt i måneknuderne.

Den sydlige måneknude, dragens hale, er omdrejningspunktet for fortiden. Hvem har man været? Den type personlighed man muligvis har været,  aflæses af tegnet den sydlige måneknude ligger i. Jeg tænker bare, at man har jo været mange personligheder gennem mange liv – så hvordan skal man tolke det der er nedlagt i et enkelt tegn? Hvor kommer det fra? Det må jo være en ophobning af egenskaber man bærer med sig. Lidt spekulativt.

Livsomstændighederne aflæses af huset. Derpå kigger man på aspekterne – som relationer, modstande, projektioner, konflikter og længsler man kan have haft. Vejen til forløsning aflæses af den nordlige måneknudes, også kaldet dragens hoved, placering i tegn og hus samt aspekter. Man kan udvide historien ved at undersøge de planeter der hersker over de tegn måneknuderne befinder sig i. Det kan blive en ret omfattende fortælling når fantasien går i sving. Det er næste arbejdspunkt – også temmelig spekulativt.

Forrest siger, at alt i horoskopet er karmisk. Ligesom naturen ikke spilder tid og kræfter på overflødigheder, så er horoskopet en afspejling af nødvendigheder uden unødigt spildstof. Og hvorfor ikke? Der er 12 tegn, 12 huse og +-10 planeter at gøre godt med. Det store spørgsmål er, HVORFOR du blev født med det horoskop du har. Du bliver født med “noget”, og det må jo komme et sted fra. Men hvorfor lige netop på dette tidspunkt, med disse forældre og i netop dette land? Hvad er det du er kommet for at arbejde med denne gang? Hvilke temaer er modne? Det er det Forrest mener at måneknuderne viser.

Har vi at gøre med temaer fra det allerseneste liv? Eller er det en ophobning af egenskaber og uforløste arbejdspunkter fra adskillige liv? Jeg kan ikke gennemskue det – og det er måske også lidt langt ude – men spændende tanker er det.

Bog: Steven Forrest, Yesterdays Sky,  Astrology and Reincarnation, Seven Paws Press  2012