Jeg ville være heks

Symbolon tarotkort, Thea Weller

En gang for mange år siden, da jeg endnu havde fast dagligt arbejde, gik jeg og drømte om hvad jeg skulle være når jeg blev stor.  Jeg var  pædagog i en daginstitution – et job der på mange måder ikke passede til mig og på mange andre gjorde. Så jeg drømte mig til noget andet:  Jeg ville være heks. Men ikke en af de almindelige!

Heksen er en arketype der ofte afbildes som en gammel kvinde med langt filtret hår, krum næse, vorter og skægvækst, små plirende øjne og pukkel. Sort ravn og kat er hendes tro følgesvende. Heksen står bøjet over sin sorte gryde, hvor det bobler og syder. En blanding af tudseøjne, øglespyt og vampyrhår skal blive en trylledrik – giftig eller euforiserende, livgivende eller dødbringende. Alt efter formålet.

Heksen er en der forvandler andre. Af egen drift eller for andres ønske – mod en pris, selvfølgelig. “Giv mig dine smukke tænder og jeg skal give dig den ønskede drik”. Nu gyser du nok. Ville jeg virkelig være sådan en? Nej. Selvfølgelig ikke. Jeg ville kun bruge gode trylledrikke…

Jeg opsøgte alskens alternative og vilde metoder til at få kontakt med noget andet end det vi sædvanligvis er enige om kaldes for virkelighed. Jeg ville i kontakt med den anden virkelighed, uden brug af forbudte substanser, men ved hjælp af kroppens tale, indre billeder, fantasi og forestillingsevne.

Jeg har opsøgt healere, shamaner, kinesiologer, tarotlæsere, astrologer, clairvoyante, håndlæsere, auralæsere, bevidstologer, kunstterapeuter, trancemedier, you name it. Og det har været spændende nok – men ikke nok. Oftest har jeg fået en andens oplevelse, udsagn om det ene og det andet, gode råd og metoder, “redskaber”. Når det ikke har vakt genklang eller virket med det samme, er jeg gået videre. Her har jeg nok jokket i spinaten, ved i mange tilfælde ikke at være vedholdende nok. Min søgen har bare ledt mig videre til nye oplevelser, og en del frustration. Det kan nemt blive til kursusafhængighed, som et fix der egentlig ikke bringer mig videre med andet end en god og anderledes oplevelse – som jeg også sætter pris på som inspiration.

Jeg gik ind i psykoterapiens personlighedsvridemaskine (det er ikke for tøsedrenge) og kom ud på den anden side med mere erfaring og større erkendelsesrum: Du finder ikke de vises sten udenfor dig selv – det er blot spejle.

Jeg gik i gang med at praktisere som psykoterapeut – og havde det langt hen ad vejen godt med det, men det var ikke nok. Det blev ikke den indre opdagelsesrejse jeg ønskede at videreformidle til en hungrende sjæl. Jeg droppede ud, desillusioneret. Og det er godt nok at blive desillusioneret – virkeligheden bliver mere klar.

Med astrologi betragtes jeg som spåkone – og det er slet ikke der jeg ser astrologiens værdi i dag. Hvordan jeg så ser astrologi, kan jeg ikke lige svare på. Det er bare ikke som blot og bar forudsigelse af begivenheder eller som personlighedsbeskrivelse – det er ikke nok. Men det vil jeg skrive om en anden gang.

I den jungianske psykoanalyse har jeg fundet noget der leder mig på sporet af min indre heks. Alkymien og den aktive imagination. Drømme og indre billeder synliggøres, manifesteres på en måde der umærkeligt ændrer psyken fra fastlåsthed i mønstre og forestillinger (fikse ideer) og åbner for en større verden af magi og mystik. Psykoanalysen (altså min analytiker) har givet mig nøglen til laboratoriet, så jeg selv kan låse mig ind og eksperimentere med kolber og reagensglas, med ild, vand, jord og luft – det er ikke tudseøjne, øglespyt og vampyrhår, der koger her. Det er de finere stoffer, der destilleres – og som med lidt held kan blive til det pure guld – hvis jeg er vedholdende nok og følger nogle få regler.

Alkymiens første regel: Lad aldrig ilden gå ud, ellers skal du bare starte forfra og det tager tid og kræfter (skriver Gerhard Dorn, belgisk alkymist 1520-1584)  Så det er der jeg nu er på min vej til heksestatus – ved arbejdet med at holde ilden vedlige. Det er en daglig øvelse der bl.a. kunne indbære fem små punkter jeg fandt på facebook i en lidt anden form – og ikke husker hvor kommer fra:

  1. læs bredt
  2. skriv ofte
  3. bliv ved
  4. tro på dine oplevelser
  5. anskaf en magisk ring

Det er  sommersolhverv anno 2017, Solen og Merkur er i konjunktion på 0 grader Krebs… ilden luer og det bobler i kolben. Jeg skrev at jeg ville være heks…  Jeg er heks!

 

 

Alt flyder

 

Alt flyder, sagde Heraklit, du kan ikke stige ned i den samme flod to gange.

Jeg er ikke den samme i dag som jeg var i går.
Jeg ser tilbage på forgangne tider,
forsøger at få en fornemmelse
af den jeg engang var, men det undslipper.
Det er som at møde en fremmed i bagvendt orden,
en jeg engang har kendt, men ikke kender mere.
Det er ligesom venskaber
nogle kan jeg spejle mig i,
andre ikke, og så må jeg gå.
Alt har sin tid og når den er omme er jeg forandret.
Og sådan er det.
Der er en tid og så er der en ny.
Ikke en lineær bevægelse, men en cirkel,
og dog ikke en ring.
en fremadskridende spiral.
hvor der er ingen tilbagevenden er,
intet der kommer, er som det der var.
Den jeg var, er ikke den jeg er.
Den jeg er, er jeg på grund af den jeg var.

 

 

Hvem er du?

En lille historie fra en forelæsning af jungiansk analytiker og teolog Thomas Patrick Lavin i C.G.Junginstituttet i Chicago i 1995. Forelæsningen kan høres i  “jungianthology podcast” med overskriften “Mythologies of Journey & Pilgrimage”.

Når jeg gengiver historien her, er det fordi jeg synes den giver stof til eftertanke i en verden der er så fokuseret på ydre omstændigheder, det materielle og rationelle i en grad så vi risikerer at glemme andre sider af livet – det mytiske, mystiske og irrationelle. Fornemmelsen af sammenhæng og tilhørsforhold forsvinder, når vi ikke ved hvem vi er, men må ty til titler, etiketter og statussymboler. Jeg selv ikke undtaget.

 

gamle-af-dage
En kvinde ligger i koma og er ved at dø. Hun får pludselig følelsen af at hun bliver taget op til himmelen og står foran dommersædet
– Hvem er du? Spørger en stemme.
– Jeg er borgmesterens kone.
– Jeg spurgte ikke om hvis kone du er, men hvem DU er.
– Jeg er mor til fire børn, svarer hun.
– Jeg spurgte ikke om hvis mor du er, men hvem ER du?
– Jeg er skolelærer, svarer kvinden.
– Jeg spurgte ikke om dit arbejde, men om HVEM du er. Og sådan bliver det ved en rum tid. Lige meget hvad stemmen spørger hende om, er hun ikke i stand til at give et tilfredsstillende svar.
– Jeg er kristen, siger hun tøvende.
– Jeg spurgte ikke om hvad din religion er, men hvem ER du?
– Jeg er hende der går i kirke hver søndag og hjælper de fattige og nødlidende… siger hun i håb om at det så er det rigtige svar.
– Jeg spurgte ikke om hvad du har gjort – men HVEM ER DU?
Det er åbenbart helt umuligt for kvinden at svare rigtigt på et eneste spørgsmål og hun bliver derfor sendt tilbage til Jorden.
Da hun senere vågner af sin koma og kommer sig af sygdommen, er hun fast besluttet på dette ene:

At finde ud af HVEM HUN ER…

 

 

Alkymi

nigredo
hvor lyset undflyr
og hjertet
favnes i jordemørke

albedo
hvor skyggen fortrænges
og hjertet
blindes af himmelhvidhed

rubedo
hvor solopgangens ild slår luer
og hjertet
bades i kærlighedsblod

 

 

 

 

Saturn og det alkymiske guld

DSC01955“Rettidig Omhu”
A.P. Møller

 

Det føles næsten som at være i en trykkoger.  Saturn er, i skrivende stund, i den sidste grad af Skorpionens tegn.  Skorpionen har et skidt ry, fordi den i al væsentlighed handler om skrald der skal ryddes af vejen for at komme til guldet. Og der er meget skrald. Saturns temaer er bl.a. læring ved erfaring, , disciplin, hårdt arbejde – og grænser.

Den 18. september 2015, tidligt om morgenen (dansk tid), vil Saturn overskride tegngrænsen, forlade Skorpionen og finde friheden i Skytten – kan vi så ånde lettet op? Måske!

Meget a propos folkevandringer og flygningestrømme. Mennesker der har penge har fundet veje til at slippe ud af undertrykkende (saturn i skorpion) forhold og flygte fra krig og ufred i deres lande.  Mange er beklageligvis gået til undervejs – i Skorpionen er der ingen nåde for døden.

Det er utroligt så klart det står afspejlet i astrologisproget. Saturn er i øjeblikket det vi kalder for “grænsegænger” og har været det i hvert fald i et lille års tid (siden november 2014), hvor planeten har befundet sig i de sidste grader af Skorpionen. Fra december 2014 til juni 2015 var den lige inde at vende i Skytten – ligesom for at se om der var “fri bane” – en lillebitte forsmag på friheden – hvorefter den trak sig tilbage til Skorpionen igen. Og nu altså vender næsen endeligt mod Skytten.

I den tid, hvor Saturn har været retrograd (altså trukket sig en smule baglæns igen) må tusinder af mennesker have fundet mod til at samle alle de ressourcer de har, skille sig fra alt det umiddelbart og unødvendigt tyngende gods og ejendom, og beslutte at søge væk til hvad de håber, er et bedre liv i de nordlige egne. Det kræver stort mod. Eller at man virkelig er i fare og der ingen anden udvej er. Klare skorpionsignaler – vi skiller skidtet fra og søger guldet.

Vel inde i Skytten vil det vise sig hvordan Saturn så gebærder sig.  Måske kan det at have kastet lænkerne i første hånd føles som en umådelig frihed hvor man tror at alt kan lade sig gøre.  Som at skyde med spredehagl – noget må ramme og så tager vi det uden tanke på sidefangsten. Når man slipper ud af et bur, skal der festes igennem – men tøv nu lige lidt… det kan være godt nok med de store armbevægelser – men Saturn er ikke vant til fest og farver, bryder sig end ikke om det og kan blive lidt spids i det. Så når festen har lagt sig et stykke tid efter den 18. september 2015 – så er det at arbejdet skal begynde. Arbejdet på at få essensen, guldet, fra Skorpionen, til at indgå i de nye sammenhænge og situationer der byder sig, og som er nødvendige. I Skytten kan der eksperimenteres, men på et oplyst grundlag, med flid og med omtanke når det står til Saturn.

Skytten er et tegn der handler om at udforske og opdage nye verdener, både i de fysiske omgivelser, og også i forhold til mentalitet og spiritualitet.  Jeg har på fornemmelsen at Saturn i Skorpionen har været igennem en form for alkymi, og at vi ikke endnu har set i hvilken form dette “guld” så vil vise sig. Det bliver interessant at følge i de næste 2 1/2 år.

Jeg tør vædde på at der blandt de flygtninge og migranter vi ser i disse dage, gemmer sig mennesker med ressourcer, viden og uddannelser som kan vise sig at være til gavn for vores samfund – om det så er i Tyskland, England, Sverige eller Danmark. Ressourcer som de bør have mulighed for at vedligeholde og udvikle, sådan at de også kan gøre gavn i deres respektive hjemlande, når og hvis der bliver så fredeligt, at de en gang i fremtiden kan vende tilbage dertil og bygge gode samfund op.  Så jeg vil sige at i astrologisk lys, vil det være meget klogt, med rettidig omhu, at tage godt imod de mennesker der vælger at komme her, og give dem mulighed for udvikling. Både dem vi ser nu – men også dem der allerede har været her længe.