Hyldest til astrologien

 

I 2016 havde Horoskopbladet Stjernerne 60-års jubilæum. I den anledning skrev en række astrologer en hyldest til astrologien bragt i Vægt-bladet , september-oktober 2016 – her er mit bidrag,  i en let udvidet udgave.

Første bølge – 1973.
Jeg er 16 år gammel og går på ungdomshøjskole. Her møder jeg Thomas på 17. Vi er en del af den vilde og frie ungdom med Uranus i Løven. Han har meterlangt hår, går på bare tæer hele vinteren og spreder en air af mystik. Thomas lægger mit horoskop. Det første møde med astrologien er dragende – og lidt uhyggeligt. Jeg tror han kan se alt om mig.

Anden bølge – 1978.
Jeg møder Finn Wandahl,  som jeg danner par med i nogle år. Hans begejstring for astrologi smitter. Finn opsøger Johan Hjelmborg, der lægger hans horoskop – og derefter mit. Herefter tager studierne fart med beregning og horoskopoptegning ved hjælp af tabeller og lommeregner, programmeret af Thomas. Her forstår jeg for første gang matematikkens anvendelighed – logaritmer, planetinterpolation, stjernetid, at regne i tid og grader frem for  10-talssystemet.

Sidst i 80erne, tredje bølge.
Jeg melder mig til kurser på I.C. Instituttet. Beregning hos Pia Balk Møller og tydning hos Christian Borup – men arbejde og nu også familieliv tager det meste af min tid så det bliver ikke til mere end to kurser.

1991 – fjerde bølge.
Som enlig mor nu,  kan jeg ikke lige gå ud om aftenen, så jeg melder mig til et brevkursus på ”The Faculty of astrological Studies” i England. Jeg finder ud af at skriftligheden passer mig godt, også på engelsk.  Senere i 1990erne er jeg flyttet til provinsen, og giver mig til at tage de første klienter tilskyndet af min kæreste.  Det går ikke specielt godt.  På trods af rimeligt god feedback føler jeg mig slet ikke rustet nok til klienter og dropper det igen.  Mine venner nyder dog godt af min kunnen og får årshoroskoper i fødselsdagsgave. Men det begynder at kede mig kun at lave forudsigelser om kærlighed, arbejde, børn, flytninger. Der må da være noget mere…

Adskillige gange har jeg været ramt af anfægtelser og har forkastet astrologien. Bøger foræres væk med tanken ”aldrig mere”. Indtil nogen spørger om jeg ikke lige kan se ”hvad der står i stjernerne”. Så har jeg alligevel ikke kunnet lade være. Astrologien opsøger mig konstant, som en irriterende burre jeg ikke kan få af – der sidder altid modhager tilbage. Men jeg vil ikke blot levere forudsigelser, der er rene gætterier… der må være noget mere, som jeg bare ikke har begreb om.

Femte bølge skyller ind i begyndelsen af 2015.
Jeg står lige foran 2. Saturn-return, en Jupiter-return, transit Pluto på descendanten, transit Neptun på MC (og kvadrat Saturn) og Progressiv ascendant i konjunktion med Pluto samt Uranus i kvadrat til Asc/desc. Horoskopet er i den grad gået i stilling til “noget“,  som siger det “hvis ikke nu, hvornår så?”. Det er nu jeg må finde dette “mere”…

Jeg er flyttet tilbage til hovedstaden og kan nemt komme til de  kurser og workshops I.C. Instituttet udbyder. Jeg vokser langsomt ind i astrologien igen. Denne gang, tænker jeg, er det kommet for at blive – jeg er blevet ældre, tiden er knap. Jeg siger aldrig mere aldrig

For mig er astrologi blevet en indgang til at tænke filosofisk og gå direkte til den store sammenhæng. Det giver en forståelse for personlighedens rammer, potentiale der kan udvikles,  livsvilkår der har formet os og hvornår vi er skakmat eller i flow.  Jo, astrologi er andet og mere end forudsigelser – jeg har oplevet det med eget liv og set det i eget horoskop. Astrologi er et livslangt studium – der er altid mere…

Og min ungdommelige forundring holder stadig. Hvordan kan det være at vi med 12 tegn, 12 huse, Sol,  Måne, 8 planeter (plus det løse) og nogle streger kan beskrive imperiers storhed og fald, personlig succes og modstand, gunstige tider for det ene og ugunstige for det andet, menneskets individuelle kriser, forvandlings- og overgangsperioder? Eller finde bortkomne bilnøgler og katten Fido? Det er den magi der holder mig til ilden, forundringens magi.

Der er gået mere end 40 år siden det hele begyndte. Thomas, min livslange ven fra ungdomshøjskolen, er blevet klippet og har fået sko på. Han har ikke haft meget tid til astrologi i sit liv, så nu er det mig der læser hans horoskop. Forhåbentlig vender astrologien tilbage til ham også – fordi den – og han –  ikke kan lade være!

 

 

Neptun og Dragens Hale

We are full of apprehensions, fears… We need more psychology, more understanding of human nature, because the only real danger is Man himself. He is the great danger and we are pitifully unaware of it. We are the origin of all coming evil” C.G. Jung

Titanernes fald – Cornelis Cornelisz van Haarlem 1588-90, smk public domain

I denne tid – november 2016 – er Neptun på vej gennem Dragens hale i 9 grader i Fiskenes tegn.  Det er som et magisk spejl ind i skyggernes land, i det ukendte, det ubevidste. Der hvor der er drømme og mareridt, hvor der er dæmoner og engle som vi ikke kan skelne fra hinanden. Alt er tåget, diffust, uklart. Vi kan ikke se hvem der er de gode eller de onde. Det er som en psykologisk blindhed der griber hjertet og forstanden.  Det kan også være en tomhed eller tomgang, der søges fyldt med underholdning, sensationshunger, sex, druk og ædeflip, eskapisme på alle tænkelige måder.

Eller – en anden navigation kunne være at gå ind i stilhedens rum og turde se, mærke og opleve frygten, ængstelsen og forvirringen. Være i det uden at gøre noget med det.  Forblive i øjenhøjde med de mest basale behov i den nærmeste zone, dit her-og-nu.

Neptun er løgn og bedrag, druk og galskab, musik og poesi, spiritualitet og opofrelse, mystik og bagtalelse, manipulation og drømme. uhåndgribelige, og ubegribelige tilstande, forførelse og forblændelse. Neptun er Kemikalier, dufte, gasser og flydende substanser, narkotika, gift og vin.

Dragens Hale – den sydlige måneknude, hvor sol- og måneformørkelserne finder sted – er fortiden, historien. Fortiden som den har udspillet sig i livet nu – eller i tidligere liv. Det er som et nøglehul vi kan kigge igennem – eller som kigger igennem til os?  Et sort hul – mørkt stof, eller ikke-stof, da det jo ikke er et himmellegeme, men et skæringspunkt. Dragens hale åbner for undertrykte, uforløste følelser og emotioner når den går i samklang med en planet – i dette tilfælde Neptun.

Det er som at stå ved en korsvej, hvor valget står mellem mørket og lyset.  Det er kun mennesker der har muligheden for det valg. Både dæmoner og helgener kan komme igennem nøglehullet, uden at vi kan se hvem der er hvem.  “We are the origin of all coming evil”.  Når det er angsten der vælger, går det galt. For i angsten findes blindheden og konsekvenserne kan være fatale.

Ikke at lade sig gribe af folkestemning og følelsessmitte kan være en udfordring under sådanne kollektive aspekter. Jeg er ikke undtaget fra det. Jeg frygter også fremtiden – det har jeg altid gjort. Derfor er jeg astrolog. Derfor arbejder jeg konstant med mig selv og andre om følelser, stemninger, psyke og sind. Derfor skriver jeg.  Neptun og Dragens hale ligger meget centralt i mit eget horoskop. Jeg mærker tomgang og intethed, blindhed, forvirring og stilstand. Først er stilstanden skræmmende – men gaven er at det giver mulighed for at fordybe det indre rum, det hellige, det spirituelle, det der forbinder os i sjæledybet. På overfladen, det bevidste plan, oplever vi os som forskellige og adskilt fra andre. Det er sådan det synes.  Men nedenunder er alle forbundet, er alle det samme. Alle har lige del i både mørket og lyset. Det hele afhænger af, hvilken side vi vælger at vise.

Dragens hale trækker fortidens spor ind i nutiden. Neptun er agenten det udspiller sig igennem.

“The only real danger is Man himself”.

Saturn og Neptun laver rav i Europa

Brandenburger Tor 3_redDet har rumsteret i mit baghovede, lige siden Storbritannien begyndte at tale om at forlade EU. Jeg har undersøgt Neptuns og  Saturns indbyrdes aspekter i det kollektive horoskop.  Almindeligvis ses aktuelle transitter altid i forhold til “Nogens” horoskop – et lands eller en persons men lige i dette tilfælde prøver jeg at se astrologien og begivenhederne i sig selv med fokus på spændingsaspekterne – konjunktion, kvadrat opposition. Det er ikke uinteressant!

Lidt om planeternes betydning:

Neptun og Saturn er nærmest antagonister – Neptun der står for visioner, drømme, muligheder og illusioner uden sans for forhindringer, altså grænseløshed og opløsning. Planeten står endvidere for medfølelse, offervilje og spiritualitet – versus Saturn der står for forhindringer, realiteter, grænser, fakta, disciplin, erfaring og hårdt arbejde. Disse to planeter har en indbyrdes cyklus på ca. 35 år. Neptun tenderer til at opløse hvad Saturn bygger og hegner ind. Rigide strukturer smelter ned, det skaber kaos og så må Saturn smøge ærmerne op og bygge på ny – og tøjle Neptuns flyvske ideer. Det kan i begyndelsen se lovende og stabilt ud – men så snart Neptun kommer på banen og får fat, bliver fundamentet usikkert igen.

Vi befinder os pt. i den sidste fjerdedel af cyklussen i denne runde, der begyndte med konjunktionen i Stenbukkens tegn i 1989. De fleste ved vist hvad der skete i det år og årene efter. Østblokken faldt fra hinanden med Gorbatjovs entre i den sovjetiske regering med indførelsen af Perestrojka, omstrukturering og Glasnost, åbenhed. Sovjetunionen gik i opløsning. Berlinmuren blev gennembrudt og Østberlinerne strømmede ind i Vestberlin. Det blev om noget symbolet på forandringens vinde.

Det første kvadrataspekt fandt sted ca. 9 år senere, Neptun i Vandbærer og Saturn i Tyren – en ny (Vandbærer) valuta (Tyr) så dagens lys i 1999 – Euroen. Der havde været borgerkrig på Balkan siden 1991 og et for et løsrev republikkerne sig fra det vi kendte som Jugoslavien.

Det næste led i indeværende Neptun-Saturncyklus var i 2007 med oppositionen Vandbærer til Løve – frihed og selvstændighed – hvor Jugoslavien så sin endelige opløsning og blev til Eks-jugoslavien, da Montenegro som den sidste republik løsrev sig blev en selvstændig stat. (kilde: wikipedia). 2007 var også begyndelsen på den vestlige verdens største finanskrise siden børskrakket i 1929.

Her i Juni 2016, 27 år efter konjunktionen i 1989, sker der noget igen. Neptun i Fiskenes tegn står i spænding til Saturn i Skyttens tegn. Den Europæiske Union er blevet rystet ved den britiske afstemning om hvorvidt Storbritannien skal forlade EU. Resultatet stod omtrent lige – med overvægt på Leave – altså at forlade den europæiske union. Man kan næsten forestille sig, hvad det kan medføre i resten af EU – en lavine af krav om afstemninger i de enkelte lande og en lavine af debatter og meninger om hvad EU er blevet til. For er det blevet sådan som vi ville have det? Hvilke visioner har de enkelte lande for samarbejdet i Europa – og kan det realiseres, hvis der er flere flertal der ønsker sig ud af fællesskabet? Skal fællesskabet omformuleres og redefineres til en anden form end det har i dag? Det er de spørgsmål man kan stille sig i Neptun-Saturn-konstellationens lys. Jeg tror vi vil se flere løsrivelser, hvis man skal dømme efter trenden fra tidligere stadier i cyklusen. Det er som en smeltedigel – forældet tankegang og regelsæt skal omsmeltes til en ny form – gerne inden 2026 hvor den næste cyklus tager sin begyndelse i Vædderens tegn.

Andre konjunktioner i det 20. århundrede:

1917 – Også et historisk år: Saturn og Neptun i konjunktion i 5 grader Løve… En udmattet 1. verdenskrig og den russiske revolution – “..det var cyklusen der startede med den kommunistiske revolution i Rusland og som endte med en hel verden opdelt i to væbnede lejre med et jerntæppe imellem sig” (Alexander Ruperti, Cycles of Becoming (min oversættelse))

1952-53 – Saturn og Neptun i konjunktion i 22. og 23. grader Vægt: Den europæiske drøm efter 2. verdenskrig tager sit første spadestik: Den europæiske Kul- og Stålunion (Paristraktaten) underskrives af seks lande: Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandende og Vesttyskland. Traktaten der havde til formål at holde øje med hinanden i forhold til at  udvikle våben. Paristraktaten er forløberen for Romtraktaten fra 1957 der var begyndelsen til det indre fællesmarked og siden det EU vi har haft – indtil i dag. (wikipedia)

 

Tankespind om påskens liv og død.

Det må være fordi der er noget særligt over søndage. Jeg har bemærket at det ofte er den dag jeg skriver en lille opdatering her. Eller indlæg, som det hedder på en blog.  Jeg skriver hver eneste dag.  Det er i det daglige skriv, der kan komme ny inspiration. Som om noget presser på for at komme igennem og blive sagt ude i verden.  Ordet “inspiration” betyder at ånde ind. Det er godt at lade ånden komme ind. Så sker der noget. Det er netop inspiration der driver værket.

Astrologisk er Solen gået i Vædderen for en uge siden, den 20. marts, det astrologiske nytår – og kommunikationens planet Merkur går lige i hælene på Solen.  Vædderen er et meget aktivt og igangsættende ildtegn og jeg skal da lige love for at  der har været aktivitet i det lille hjem i denne påskeferie.

Det har været en uge med oprydning i skabe og skuffer til glæde for genbrugsbutikkerne i nabolaget. Tøj jeg ikke har brugt i årevis er røget ud.  Nips jeg gennem tiden har fået forærende og som bare har ligget i en kasse, er gået videre ud i verden.  Ting der har haft en nostalgisk værdi før i tiden føles pludselig tyngende og trækker energi – nu slipper jeg dem fri.

Det sker med års mellemrum, at jeg tager et sådant raid. En art nulstilling. Det er mærkbart – ikke kun fysisk – at der kommer luft og plads i skabene, på hylder og i skuffer. Det er også en mental oprydning. Minder fra fortiden, gamle loppefund, nips og billeder jeg er færdig med at se på. Ting der hører til en tid, hvor jeg var en anden. Ligegyldige og dårlige fotos der har hobet sig op på computeren. En omfattende proces!

Det må være påskeenergien der er på spil her. Påsken er en plutotid – planeten Pluto står for bl.a. død og genfødsel. Det er netop påskens tema: Det gamle må dø for at give plads til det nye.  Radikal oprydning er også en måde at bruge påskeenergien på.

Det er befriende at slippe ting der binder til fortidens spøgelser!
Befrugtende at stå i nuet og lade inspirationen til det næste få plads!

God påske!

 

Pluto og den indre borgerkrig

Efter en inspirerende og intens workshop den 12. Marts 2016 om (dværg)planeten Pluto, med de to veloplagte astrologer Eva Ganvig og Cathrine Oppenheim som ordstyrere, har jeg fået øje på en interessant detalje omkring Sol-Plutoaspekter som jeg ikke har tænkt på før. Nemlig at være “to”.

Plutos principper er bl.a. polariteter – enten/eller, sort/hvid, forside/bagside, lys/skygge, intensitet, transformation, omdannelse, alkymi.

Det følgende er en subjektiv, uorganiseret, intuitiv tankestrøm – der er spørgsmål uden svar,  påstande uden belæg!

Den ene dag er hun udadvendt, sprudlende og i gang med en masse gøremål, den næste lukker hun helt af, er ikke tilgængelig for nogen – ja ganske utilnærmelig. Omgivelserne forstår det ikke og undrer sig over at de pludselig bliver afvist. Det kunne gå så vidt som til at Plutomennesket finder sig selv alene og forladt af vennerne – de forstår ikke, at det ikke handler om dem. Det forstår Plutomennesket heller ikke. Til at begynde med.

I de unge år er vi ikke bevidste om os selv som individer. Vi følger strømmen, trenden, flokken. Det er et spørgsmål om at passe ind og undgå udstødelse og ensomhed. Det kan synes som en kamp, en magtkamp, mellem to sider af personligheden.

Alligevel er der en konstant indre uro. Som en tyk klæbrig masse der bemægtiger sig organismen. Det unge menneske, der har garderoben fuld af modetøj ligesom alle de andres, eller som går med til weekendfester og drikker sig fuld fordi de andre gør det, men inderst inde ikke har spor lyst til det. På et tidspunkt kommer der et bagslag. Det unge menneske “bliver syg” og lukker sig inde, indtil følelsen aftager og hun går ud igen. Sådan går det i mange år, helt ind i voksenlivet. Nu bliver den side der trækker indad lukket endnu mere inde. Livet drejer sig om parforhold, børn og indtjening. Der er kun små glimt af “den anden side” – lettelsen når alle i familien er ude og man kan få lidt tid helt for sig selv. Samtidig med en dårlig samvittighed over at nyde det når de er væk. Elsker hun dem nok? Elsker hun dem overhovedet? Er hun en dårlig mor når hun tænker og føler sådan? Er hun en dårlig ægtefælle/kæreste? Skulle hun ikke hellere gøre en ende på det hele… sådan kan det gå når Pluto tager fat i hendes Sol og hun bliver kapret af tankerne: uduelig, forkert, uværdig, slem, ond. Angst og depression er uundgåelige følgesvende til disse tanker.

Der er dage hvor hun ønsker at hun var alene, single, kunne dyrke sine interesser uforstyrret og hele tiden uden indgreb fra arbejde og familiepligter. Åh – hvilken lokkende tanke at lade sig skille fra det hele, sælge alt hvad hun ejer, brænde alle broer og bare leve fra dag til dag uden at skulle forholde sig til alle disse udvendige ting.

Noget af det svære ligger i valget. Sammen med Enten/Eller princippet, handler Pluto netop om at vælge – det ligger ligesom i det. Det er ikke muligt at være to steder samtidig. Det er ikke muligt at være to forskellige samtidig. Et motto jeg med tiden har udviklet hedder: “En ting ad gangen”. Det har været svært at vælge “identitet”: er jeg det ene eller er jeg det andet? Når jeg identificerer mig med mit arbejde, så er det hele mig. Hvad sker der så, når jeg gør noget andet? Er jeg så en anden? Og hvordan ser andre mig så?

I mit eget liv, har det udspillet sig som en perlerække af “identiteter”, forbundet med mit arbejde i forskellige sammenhænge. Jeg “er” det jeg gør. Det er en gængs opfattelse, at arbejdsidentiteten er vigtig for personligheden – det er den der definerer os. Men behøver det at være sådan? Er det ikke at snyde sig selv fra at være den man er – uden staffage og titler?

Jeg minder lige om at vi taler om Sol-Pluto aspekter her – især konjunktion, kvadrat og opposition, altså de aspekter der skaber udfordring, spænding og kamp i deres mest ubevidste udtryk.

Konjunktionen er måske den mest ubevidste form. Fordi Solen overstråler Pluto bliver den blændet og derfor mindre synlig. Man kender simpelthen ikke sine fortrængte skygger, der pludselig kan eksplodere – eller snarere implodere – til egen og andres overraskelse.
Kvadratet udtrykker sig som indre borgerkrig – den evige kamp om “den rigtige” identitet, den “rigtige” retning. En opslidende og trættende tilstand, der intet befrugter, indtil et valg er truffet – det evige valg.
Oppositionen vil ytre sig som projektioner – det kan også blive en opslidende kamp, men nu med andre mennesker, om den “rigtige” identitet og retning.

Hvad vil der ske, hvis vi indgår i en dialog med Pluto frem for den konstante indre eller ydre borgerkrig? Det er et spørgsmål jeg ikke har et klart svar på. Det jeg mener jeg har et svar på er, at har man Pluto-Sol aspekter i sit horoskop, er det en invitation til udvikling. Jeg vil mene at der som en nødvendighed, på et eller andet tidspunkt i livet, vil komme en hændelse – indefra eller udefra – der vender op og ned på alting som et startskud til introspektion, og til at undersøge tilværelsens dybere gåder. Og det tidspunkt vil involvere en aktivering af Sol-Pluto-aspektet. For mit vedkommende skete det i en alder af 38, da Pluto transiterede i Skorpionen og gik i opposition til Radix Sol og dermed kvadrat til Pluto – det var heftigt, imploderende – og befriende på længere sigt! Psykoterapien kom ind i mit liv.

Jeg tror – bilder mig ind – at jeg har fundet en modus vivendi med mit Sol-Plutokvadrat. Der er ups and downs, som jeg har lært at tage organisk – dvs. når jeg overgør tingene og det bliver lidt for intenst, så kender jeg tegnene: træthed, modvilje (på engelsk siger de “resentment” som næsten ikke kan oversættes men som begreb ligner modvilje, modstand) og en fysisk udmattelsestilstand. Når først udmattelsen træder ind, så har jeg overskredet grænsen for hvad jeg kan udholde. Kunsten er at fange den inden det sker…  jeg øver mig stadig.