Besøg af Pluto behøver ikke at gøre ondt.

Vist er Pluto berygtet for at nedbryde og ødelægge alt omkring sig, men den har åbenbart en anden side også. Den roder op i fortid. Det kan man så lide, eller ikke. Det må komme an på hvordan man ser det og hvilken fortid der er tale om. Tabubelagt fortid bliver afsløret, og det kan de færreste lide, der er involveret i tabuet. Men det kan også være en kilde til indsigt og forståelse af nutiden. Personligt psykologisk, såvel som samfundsmæssigt strukturelt.

I skrivende stund (april 2012) ligger Pluto i begyndelsen af Stenbukken og er netop stoppet op og begyndt at gå retrograd. Fortid med fortid på. I mit eget horoskop har jeg netop transitpluto i opposition til Mars, i kvinkuns Venus og trigon Merkur – en cocktail jeg har været spændt på at opleve – med blandede følelser. Indtil videre viser det sig som en særdeles kraftig intensivering af især Merkur (som hersker over 4. hus i Jomfruen – rødder og fortid) i form af slægtsforskning og kontakt med hidtil ukendte familiemedlemmer, udvidelse af horisonten i form af studier i arkivbrug og gotisk håndskrift og afprøvning af slægtsprogrammer på pc.  Særdeles merkurorienteret.

På samme tidspunkt er der optakt til større forbedrings og vedligeholdelsesarbejder på ejendommen hvor jeg bor til leje  (også et 4. hustema) – et projekt over et par år til 30 millioner kroner: isolering af alle facader, nyt tag og vinduer – plus det løse… altså et rend af håndværkere og forstyrrelser i alle ender og kanter. Da jeg havde Pluto i opposition til Merkur i 1980’erne, købte et lig af en andelslejlighed på 150 m2 og renoverede den ved hjælp af venner – det blev dog aldrig helt godt, der var svamp i hele ejendommen, andelskronen blev negativ, og jeg solgte den igen efter nogle år. Med tab. Men jeg overlevede.

Med transitpluto i opposition til Mars i 12. hus i Krebsen – et aspekt jeg faktisk har frygtet – har der endnu ikke være noget konkret på begivenhedsfronten jeg isoleret kunne tilskrive netop den. (Mars hersker over 11. hus i mit horoskop – et hus jeg aldrig helt har forstået). Pluto vendte i sin bane da aspektet var eksakt – og kommer igen til efteråret 2012. Det nærmeste jeg måske har observeret omkring den, er en tendens til tilbagetrækning og mærkbar indre ombygning og forvandling. Med Mars i 12. hus og desuden i Krebsen har jeg ikke den mest udfarende og initiativrige natur og den tendens er intensiveret af Pluto – jeg graver mig ned i fortidens familiekrønike. I enrum – 12. hus.

Kvinkunsen til Venus er lidt af en gåde. Venus i Tvilling kunne handle om “kærlighed til viden og information” og det er stærkt betonet. Også i forhold til slægtsforskningen, der i den grad har taget mig. Pluto i mit radix ligger i Løven i 3. hus, som viser noget om at forske – jeg elsker at fordybe mig i et eller andet nørdet: oldgræsk, latin, astrologi, gotisk skrift, bygning af hjemmesider osv. Og det er kun blevet stærkere med alderen.

Pluto er spændende, for den sætter tingene på spidsen – enten/eller – gå med eller gå imod. Går man imod, og vil bevare status quo får man bøvl og vanskeligheder – går man med, så giver den så meget mere, end man havde drømt om. Sikkert er det, at den forvandlende og intensive energi, der tilskrives Pluto er i fuld gang – globalt, lokalt og psykologisk. Man er ikke den samme efter et besøg af Pluto – og det behøver slet ikke være så galt som man forestiller sig det.