Saturn og Neptun laver rav i Europa

Brandenburger Tor 3_redDet har rumsteret i mit baghovede, lige siden Storbritannien begyndte at tale om at forlade EU. Jeg har undersøgt Neptuns og  Saturns indbyrdes aspekter i det kollektive horoskop.  Almindeligvis ses aktuelle transitter altid i forhold til “Nogens” horoskop – et lands eller en persons men lige i dette tilfælde prøver jeg at se astrologien og begivenhederne i sig selv med fokus på spændingsaspekterne – konjunktion, kvadrat opposition. Det er ikke uinteressant!

Lidt om planeternes betydning:

Neptun og Saturn er nærmest antagonister – Neptun der står for visioner, drømme, muligheder og illusioner uden sans for forhindringer, altså grænseløshed og opløsning. Planeten står endvidere for medfølelse, offervilje og spiritualitet – versus Saturn der står for forhindringer, realiteter, grænser, fakta, disciplin, erfaring og hårdt arbejde. Disse to planeter har en indbyrdes cyklus på ca. 35 år. Neptun tenderer til at opløse hvad Saturn bygger og hegner ind. Rigide strukturer smelter ned, det skaber kaos og så må Saturn smøge ærmerne op og bygge på ny – og tøjle Neptuns flyvske ideer. Det kan i begyndelsen se lovende og stabilt ud – men så snart Neptun kommer på banen og får fat, bliver fundamentet usikkert igen.

Vi befinder os pt. i den sidste fjerdedel af cyklussen i denne runde, der begyndte med konjunktionen i Stenbukkens tegn i 1989. De fleste ved vist hvad der skete i det år og årene efter. Østblokken faldt fra hinanden med Gorbatjovs entre i den sovjetiske regering med indførelsen af Perestrojka, omstrukturering og Glasnost, åbenhed. Sovjetunionen gik i opløsning. Berlinmuren blev gennembrudt og Østberlinerne strømmede ind i Vestberlin. Det blev om noget symbolet på forandringens vinde.

Det første kvadrataspekt fandt sted ca. 9 år senere, Neptun i Vandbærer og Saturn i Tyren – en ny (Vandbærer) valuta (Tyr) så dagens lys i 1999 – Euroen. Der havde været borgerkrig på Balkan siden 1991 og et for et løsrev republikkerne sig fra det vi kendte som Jugoslavien.

Det næste led i indeværende Neptun-Saturncyklus var i 2007 med oppositionen Vandbærer til Løve – frihed og selvstændighed – hvor Jugoslavien så sin endelige opløsning og blev til Eks-jugoslavien, da Montenegro som den sidste republik løsrev sig blev en selvstændig stat. (kilde: wikipedia). 2007 var også begyndelsen på den vestlige verdens største finanskrise siden børskrakket i 1929.

Her i Juni 2016, 27 år efter konjunktionen i 1989, sker der noget igen. Neptun i Fiskenes tegn står i spænding til Saturn i Skyttens tegn. Den Europæiske Union er blevet rystet ved den britiske afstemning om hvorvidt Storbritannien skal forlade EU. Resultatet stod omtrent lige – med overvægt på Leave – altså at forlade den europæiske union. Man kan næsten forestille sig, hvad det kan medføre i resten af EU – en lavine af krav om afstemninger i de enkelte lande og en lavine af debatter og meninger om hvad EU er blevet til. For er det blevet sådan som vi ville have det? Hvilke visioner har de enkelte lande for samarbejdet i Europa – og kan det realiseres, hvis der er flere flertal der ønsker sig ud af fællesskabet? Skal fællesskabet omformuleres og redefineres til en anden form end det har i dag? Det er de spørgsmål man kan stille sig i Neptun-Saturn-konstellationens lys. Jeg tror vi vil se flere løsrivelser, hvis man skal dømme efter trenden fra tidligere stadier i cyklusen. Det er som en smeltedigel – forældet tankegang og regelsæt skal omsmeltes til en ny form – gerne inden 2026 hvor den næste cyklus tager sin begyndelse i Vædderens tegn.

Andre konjunktioner i det 20. århundrede:

1917 – Også et historisk år: Saturn og Neptun i konjunktion i 5 grader Løve… En udmattet 1. verdenskrig og den russiske revolution – “..det var cyklusen der startede med den kommunistiske revolution i Rusland og som endte med en hel verden opdelt i to væbnede lejre med et jerntæppe imellem sig” (Alexander Ruperti, Cycles of Becoming (min oversættelse))

1952-53 – Saturn og Neptun i konjunktion i 22. og 23. grader Vægt: Den europæiske drøm efter 2. verdenskrig tager sit første spadestik: Den europæiske Kul- og Stålunion (Paristraktaten) underskrives af seks lande: Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandende og Vesttyskland. Traktaten der havde til formål at holde øje med hinanden i forhold til at  udvikle våben. Paristraktaten er forløberen for Romtraktaten fra 1957 der var begyndelsen til det indre fællesmarked og siden det EU vi har haft – indtil i dag. (wikipedia)