Saturn er rykket et felt frem

Saturn er nu gået i Vandbæreren og vil i første omgang kun bevæge sig knap to grader ind i tegnet. 11. maj går han retrograd og vender tilbage til Stenbukken 1. juli. Møder atter “den store konjunktion” med Jupiter og Pluto i oktober og vil først forlade Stenbukken igen den 18. december 2020. Derefter gælder det rejsen gennem Vandbæreren indtil marts 2023.

Saturns ophold i Stenbukken, sit eget hjemtegn, har virkelig bragt temaer omkring grænsesætning op til overfladen – ikke mindst i det vi ser nu omkring pandemien, men allerede inden har vi set at grænser lukkes og mure bygges. Det mest markant og konkrete udtryk for Saturns princip.

Men hvad er Saturn også?
Jeg opfatter planeten som en opdrager, en der sørger for struktur og sammenhæng, konstruktioner der holder os selv og hele samfund oppe. Saturn er skelettet, knoglerne, den sunde fornuft, den vise gamle bedstemor/far, erfaringen og evnen til at udvikle ekspertise, mestring. I Stenbukken viser det sig som stive regler og restriktioner, men også målrettet arbejdsomhed, omhu og orden.

Og nu kommer disse principper ind i et tegn, der har at gøre med humanisme, fornyelse, innovation, fremtidsvisioner, videnskabelighed, distance og individualitet og frihedsidealer.

“Menneskeheden” er presset nu under pandemien og det kalder på nye måder at være social på og nye måder hele samfund skal forholde sig til stort set alt på.  Det hele vendte på hovedet med Saturn i den sidste grad af Stenbukken;  nu er planeten rykket et felt frem til det nye territorium hvor de konstruktioner og strukturer vi hidtil har bygget på skal bygges om. Individualiteten bliver mere tydelig, fordi vi er nødt til at holde fysisk afstand til hinanden og derfor mødes via skærme. Og det er helt i tråd med Saturn i Vandbæreren.

Vandbæreren er ikke er socialt tegn som sådan, men har at gøre med “Menneskeheden” eller “Humanity”, Det handler her ikke om at være social i betydningen samvær med hinanden, det handler om os mennesker som en helhed.

Forklaringen er, at begrebet social hører hjemme i et astrologisk hus,  nemlig det 11. hus, området for venner, grupper og netværk.  Huset har en vis affinitet til Vandbæreren fordi det er det 11. tegn i dyrekredsen, men tolkes altså på en anden måde.

Det jeg siger her, har at gøre med det fænomen, at tegn og huse ofte i astrologiske lærebøger, tolkes som om det er det samme – men det er det ikke. Jeg opfordrer til at skelne skarpt mellem hus og tegn og huske at tegnet viser hvordan noget er, huse viser hvor det er.

Sidste gang vi havde Saturn i Vandbærer var i 1991-93, altså i kølvandet på opløsningen af Sovjetunionen, Berlinmurens fald og Tysklands genforening. Det trak veksler på rigtig mange mennesker og virksomheder, der måtte se livet som de kendte det, forsvinde for deres øjne. Nye strukturer, visioner og ideologier måtte etableres. Og – det var internettets fødsel.

I nyhederne har jeg set at virksomheder allerede er ved at omstille deres produktion til f.eks. nødvendige værnemidler. Restauranter osv omstiller til takeaway. Bare for at nævne nogle få. Kunne man forestille sig, at skoler vil have fundet ud af hvordan de faktisk kan etablere fjernundervisning som “webinars” hvor læreren kan holde klasseundervisning i realtid via skærmen og elever kan kommentere og stille spørgsmål i kommentarsporet… eller afholde klassetimer som skærmkonference hvor alle kan se og høre hinanden? Midlerne er der jo allerede. Det er bare at få det udviklet så det også passer til  børnehøjde. Og det ville passe Saturn i Vandbæreren helt fint.

Er Vandbæreren et idealistisk tegn?
Ja – det er det. Nogle vil måske sige at det er da Fiskenes område, men i Fiskene har vi at gøre med drømme, spiritualitet, utopi og romantiske forestillinger. I Vandbæreren taler vi om udvikling og konkretisering af nye ideer, for en bedre verden… og med Saturns tilstedeværelse her, er det konkrete især understreget.

Lige nu er vi afskåret fra at være sammen med andre mennesker sådan som vi er vant til.  Men det er ikke kun skidt. Fordelen er, at de mentale antenner rækker længere ud… eller ind. Der bliver ro og rum til at man kan høre sin egen stemme, mærke sin egen særlige måde at være på… kort sagt finde sig selv. Blive human igen. Hvis man vælger at se det på den måde.

Blive human igen? Ja, fordi vi synes at være blevet fremmedgjort fra os selv og verden gennem mange årtier, som resultat af den økonomiske vækstideologi og produktivitetsorienterede måde at se mennesket på; som en ressource, der kan udnyttes og kun har værdi i kraft af  sin arbejdsevne og hvor skolebørn testes for om de passer ind i skabelonen (skabt af regneark?).

Mennesket har værdi i kraft af sig selv og for sig selv… ikke som nogens “ejendom”. Deri ligger friheden, som Vandbæreren er eksponent for; at have værdi, bare fordi vi er til. Men friheden er lige nu  begrænset – vi kan ikke rejse, ikke mødes, ikke gå på cafe. Det kan være frustrerende – også et Saturntema – ikke at kunne bevæge sig rundt som vi vil og ikke gøre som vi plejer.  Men vi er frie i ånden – den kan ingen tage fra os. Og det er der, Saturn i Vandbæreren kan vise sin styrke -hvis vi tager det til os.

Lad os se hvad Saturn i Vandbærer tidligere har bragt med sig af konkrete teknologiske manifestationer, der har ændret vores bevidsthed:

1903-1905
Brødrene Wrights første flyvning med “Kitty Hawk”, en flyvemaskine med gasmotor,  lykkes.
Einstein revolutionerer videnskaben med sine skrifter om lys, materie, rum og tid. Herunder formlen E=mc2 (Masse er energi i bevægelse).

1932-35
Vi får sansemæssig og kommunikativ forstærkning af zoomobjektivet. Radioteleskopet,  FM-radiobølger,  Magnetbånd til optagelse og udsendelse af lyd, Radaren.

1962-65
Fjernsynet bliver folkeeje og findes i løbet af disse år i de fleste hjem.

1991-94
Den 6. august 1991 bliver World Wide Web “født” i CERN i Geneve.

2020-23
Jeg gætter på en markant videreudvikling af de elektroniske medier der radikalt vil ændre måden vi “går på arbejde” og indretter vores samfund på – især i lyset af den aktuelle verdensomspændende viruskrise der sandsynligvis vil forandre verden – dvs. os i den – for altid, uanset hvor meget vi forsøger at vende tilbage til “normalen”.

Og jeg minder lige om at virkeligheden stort set altid overgår fantasien.

Tak for besøget.
Det er blevet tid at meditere.