Reinkarnation og karma i horoskopet

yesterdays skyReinkarnation er en besnærende tanke. Det har draget mig næsten så længe jeg kan huske tilbage, bortset fra at tanken om endnu en barndom ikke har været just attraktiv. Især ikke det med at gå i skole… der er nok et karmisk tema i det.

Karma. Hvordan ser man det i et horoskop? Og hvad er karma overhovedet? På hvilken måde kan tidligere liv have indflydelse på det nuværende. Hvilke hændelser, relationer og omstændigheder følger med over i det næste? Hvad er kriterierne? Der er jo et utal af muligheder hvis man har levet, lad os sige, 1000 liv – eller 10000 – allerede. Hvis jeg har været tyv i forrige liv, vil jeg så være offer for en tyv i dette? Eller vil jeg blive slået ihjel af den jeg selv har dræbt engang?

Så enkelt er det nok ikke. Og det er nok heller ikke sådan at et mønster i et enkelt liv forløses automatisk i det næste. Mønstre hænger ved, indtil det er levet færdig. Og det kan strække sig over adskillige tilværelser. Ligesom i dette liv, hvor vaner og tilbøjeligheder er svære at få bugt med. Hvis man altså har været tyv i et liv, så er der stor sandsynlighed for at det gentager sig mange gange – indtil bægeret er fuldt.

Forklaringen er, ifølge den amerikanske astrolog Steven Forrest, at karma er summen af uforløste temaer fra adskillige liv. Når disse temaer optræder i horoskopet, så er de blevet modne til bearbejdning i det aktuelle liv. Der er så at sige dannet en kontrakt. Sjælens kontrakt med sig selv. Det drejer sig om evolution. Om sjælelig udvikling. Og den måde hvorpå det kan aflæses i horoskopet, tager udgangspunkt i måneknuderne.

Den sydlige måneknude, dragens hale, er omdrejningspunktet for fortiden. Hvem har man været? Den type personlighed man muligvis har været,  aflæses af tegnet den sydlige måneknude ligger i. Jeg tænker bare, at man har jo været mange personligheder gennem mange liv – så hvordan skal man tolke det der er nedlagt i et enkelt tegn? Hvor kommer det fra? Det må jo være en ophobning af egenskaber man bærer med sig. Lidt spekulativt.

Livsomstændighederne aflæses af huset. Derpå kigger man på aspekterne – som relationer, modstande, projektioner, konflikter og længsler man kan have haft. Vejen til forløsning aflæses af den nordlige måneknudes, også kaldet dragens hoved, placering i tegn og hus samt aspekter. Man kan udvide historien ved at undersøge de planeter der hersker over de tegn måneknuderne befinder sig i. Det kan blive en ret omfattende fortælling når fantasien går i sving. Det er næste arbejdspunkt – også temmelig spekulativt.

Forrest siger, at alt i horoskopet er karmisk. Ligesom naturen ikke spilder tid og kræfter på overflødigheder, så er horoskopet en afspejling af nødvendigheder uden unødigt spildstof. Og hvorfor ikke? Der er 12 tegn, 12 huse og +-10 planeter at gøre godt med. Det store spørgsmål er, HVORFOR du blev født med det horoskop du har. Du bliver født med “noget”, og det må jo komme et sted fra. Men hvorfor lige netop på dette tidspunkt, med disse forældre og i netop dette land? Hvad er det du er kommet for at arbejde med denne gang? Hvilke temaer er modne? Det er det Forrest mener at måneknuderne viser.

Har vi at gøre med temaer fra det allerseneste liv? Eller er det en ophobning af egenskaber og uforløste arbejdspunkter fra adskillige liv? Jeg kan ikke gennemskue det – og det er måske også lidt langt ude – men spændende tanker er det.

Bog: Steven Forrest, Yesterdays Sky,  Astrology and Reincarnation, Seven Paws Press  2012