Pluto og den indre borgerkrig

Efter en inspirerende og intens workshop den 12. Marts 2016 om (dværg)planeten Pluto, med de to veloplagte astrologer Eva Ganvig og Cathrine Oppenheim som ordstyrere, har jeg fået øje på en interessant detalje omkring Sol-Plutoaspekter som jeg ikke har tænkt på før. Nemlig at være “to”.

Plutos principper er bl.a. polariteter – enten/eller, sort/hvid, forside/bagside, lys/skygge, intensitet, transformation, omdannelse, alkymi.

Det følgende er en subjektiv, uorganiseret, intuitiv tankestrøm – der er spørgsmål uden svar,  påstande uden belæg!

Den ene dag er hun udadvendt, sprudlende og i gang med en masse gøremål, den næste lukker hun helt af, er ikke tilgængelig for nogen – ja ganske utilnærmelig. Omgivelserne forstår det ikke og undrer sig over at de pludselig bliver afvist. Det kunne gå så vidt som til at Plutomennesket finder sig selv alene og forladt af vennerne – de forstår ikke, at det ikke handler om dem. Det forstår Plutomennesket heller ikke. Til at begynde med.

I de unge år er vi ikke bevidste om os selv som individer. Vi følger strømmen, trenden, flokken. Det er et spørgsmål om at passe ind og undgå udstødelse og ensomhed. Det kan synes som en kamp, en magtkamp, mellem to sider af personligheden.

Alligevel er der en konstant indre uro. Som en tyk klæbrig masse der bemægtiger sig organismen. Det unge menneske, der har garderoben fuld af modetøj ligesom alle de andres, eller som går med til weekendfester og drikker sig fuld fordi de andre gør det, men inderst inde ikke har spor lyst til det. På et tidspunkt kommer der et bagslag. Det unge menneske “bliver syg” og lukker sig inde, indtil følelsen aftager og hun går ud igen. Sådan går det i mange år, helt ind i voksenlivet. Nu bliver den side der trækker indad lukket endnu mere inde. Livet drejer sig om parforhold, børn og indtjening. Der er kun små glimt af “den anden side” – lettelsen når alle i familien er ude og man kan få lidt tid helt for sig selv. Samtidig med en dårlig samvittighed over at nyde det når de er væk. Elsker hun dem nok? Elsker hun dem overhovedet? Er hun en dårlig mor når hun tænker og føler sådan? Er hun en dårlig ægtefælle/kæreste? Skulle hun ikke hellere gøre en ende på det hele… sådan kan det gå når Pluto tager fat i hendes Sol og hun bliver kapret af tankerne: uduelig, forkert, uværdig, slem, ond. Angst og depression er uundgåelige følgesvende til disse tanker.

Der er dage hvor hun ønsker at hun var alene, single, kunne dyrke sine interesser uforstyrret og hele tiden uden indgreb fra arbejde og familiepligter. Åh – hvilken lokkende tanke at lade sig skille fra det hele, sælge alt hvad hun ejer, brænde alle broer og bare leve fra dag til dag uden at skulle forholde sig til alle disse udvendige ting.

Noget af det svære ligger i valget. Sammen med Enten/Eller princippet, handler Pluto netop om at vælge – det ligger ligesom i det. Det er ikke muligt at være to steder samtidig. Det er ikke muligt at være to forskellige samtidig. Et motto jeg med tiden har udviklet hedder: “En ting ad gangen”. Det har været svært at vælge “identitet”: er jeg det ene eller er jeg det andet? Når jeg identificerer mig med mit arbejde, så er det hele mig. Hvad sker der så, når jeg gør noget andet? Er jeg så en anden? Og hvordan ser andre mig så?

I mit eget liv, har det udspillet sig som en perlerække af “identiteter”, forbundet med mit arbejde i forskellige sammenhænge. Jeg “er” det jeg gør. Det er en gængs opfattelse, at arbejdsidentiteten er vigtig for personligheden – det er den der definerer os. Men behøver det at være sådan? Er det ikke at snyde sig selv fra at være den man er – uden staffage og titler?

Jeg minder lige om at vi taler om Sol-Pluto aspekter her – især konjunktion, kvadrat og opposition, altså de aspekter der skaber udfordring, spænding og kamp i deres mest ubevidste udtryk.

Konjunktionen er måske den mest ubevidste form. Fordi Solen overstråler Pluto bliver den blændet og derfor mindre synlig. Man kender simpelthen ikke sine fortrængte skygger, der pludselig kan eksplodere – eller snarere implodere – til egen og andres overraskelse.
Kvadratet udtrykker sig som indre borgerkrig – den evige kamp om “den rigtige” identitet, den “rigtige” retning. En opslidende og trættende tilstand, der intet befrugter, indtil et valg er truffet – det evige valg.
Oppositionen vil ytre sig som projektioner – det kan også blive en opslidende kamp, men nu med andre mennesker, om den “rigtige” identitet og retning.

Hvad vil der ske, hvis vi indgår i en dialog med Pluto frem for den konstante indre eller ydre borgerkrig? Det er et spørgsmål jeg ikke har et klart svar på. Det jeg mener jeg har et svar på er, at har man Pluto-Sol aspekter i sit horoskop, er det en invitation til udvikling. Jeg vil mene at der som en nødvendighed, på et eller andet tidspunkt i livet, vil komme en hændelse – indefra eller udefra – der vender op og ned på alting som et startskud til introspektion, og til at undersøge tilværelsens dybere gåder. Og det tidspunkt vil involvere en aktivering af Sol-Pluto-aspektet. For mit vedkommende skete det i en alder af 38, da Pluto transiterede i Skorpionen og gik i opposition til Radix Sol og dermed kvadrat til Pluto – det var heftigt, imploderende – og befriende på længere sigt! Psykoterapien kom ind i mit liv.

Jeg tror – bilder mig ind – at jeg har fundet en modus vivendi med mit Sol-Plutokvadrat. Der er ups and downs, som jeg har lært at tage organisk – dvs. når jeg overgør tingene og det bliver lidt for intenst, så kender jeg tegnene: træthed, modvilje (på engelsk siger de “resentment” som næsten ikke kan oversættes men som begreb ligner modvilje, modstand) og en fysisk udmattelsestilstand. Når først udmattelsen træder ind, så har jeg overskredet grænsen for hvad jeg kan udholde. Kunsten er at fange den inden det sker…  jeg øver mig stadig.