Det siges at caminoen forandrer den gående for evigt.

DSC03793 - Kopi

En pilgrimsvandring på Fyn, kan også gøre det. Jeg føler mig en smule forandret efter 60  km til fods sammen med 13 andre mennesker på vandring fra Svendborg til Odense. Det var som een lang gående meditation. Stilhed og samtaler i vekselvirkning, med naturen, lærker, sommerfugle, skov, krat og kirker som ramme.

Den første dag var samtalerne præget af, at pejle sig ind på hinanden – finde ud af hvem vi var hver især. 2. dagen blev det dybere og mere personlige samtaler, for til sidst på den 3. dag at åbne til de inderste tanker og længsler.

Vi gik side om side. Samtalernes indhold ændrede sig alt efter hvem man fulgtes med – en trådte tilbage, en anden kom til. Der var et jævnt flow af samtale og stilhed. Hver for sig – og sammen.

Vi gik fra kirke til kirke. Flere steder var der stillet kaffe og småkager eller en forfriskning frem til os i våbenhuset. Det var dejligt at tage vandreskoene af og køle fødderne på det kolde stengulv, sidde lidt for sig selv, eller deltage i den korte andagt med en sang og en bøn.

Det er noget andet, end “bare” en vandretur i naturen. At gå sammen med andre pilgrimme giver stof til eftertanke. Man mødes i et særligt fælles rum ude i det fri. På neutral grund, så at sige – og alle er lige.
Det at fortælle lidt af sin livshistorie og høre andres, under disse forhold, har været en stor oplevelse.
Inden vi startede på vandringen, fik vi syv pilgrimsord, som vi ofte vendte tilbage til: Langsomhed, Bekymringsløshed, Frihed, Enkelhed, Stilhed, Spiritualitet, Fællesskab.

Sådan her oplevede jeg bl.a.de syv ord:
Langsomhed – vandring er langsomt. Det tager tid at komme fra sted til sted – og den tid giver plads til at give slip på sig selv og være tilstede her og nu.
Bekymringsløshed – At gå der, på landevejen og i skoven og lægge hverdagen fra sig. Sige: pyt med om jeg har glemt noget… det løser sig. Ting løser sig som regel og bekymringer har det ofte med ikke at blive til noget.
Frihed – jeg er her bare sådan som jeg er. Jeg har hvad jeg skal bruge i min rygsæk, og jeg kan gå hvorsomhelst hen jeg lyster. Jeg behøver bare sætte den ene fod foran den anden.
Enkelhed – en klapsammenmad i en skovlysning. Tillid til, at der et eller andet sted er vand i en hane, når jeg trænger til det. Og bare være menneske sammen med andre mennesker.
Stilhed – det særlige ved stilhed er, at der bliver plads til at lytte indad. Finde sin egen indre stemme, mærke glæden vokse og roen brede sig, fornemme et nærvær der ellers drukner i hverdagens larm.
Spiritualitet – mennesket er et spirituelt væsen. Religioner er systemer og fortolkninger, der kan stivne til begrænsende regler og dogmer. For mig er spiritualitet noget universelt, mennesket er født med – eller måske født til. Spiritualitet er langt større end en hvilken som helst religion.
Fællesskab – Vi tager os af hinanden. Og vi har, hver især, ansvar for os selv. Sådan er det også på en pilgrimsvandring. Vi er sammen i et fælles rum, hvor vi har et fælles fokus. Den spirituelle vandring. Men hver enkelt har også sit eget fokus, sin egen proces. Processen understøttes af møderne og samtalerne undervejs og åbner for nye måder at se sig selv, sit eget liv og andre mennesker på.

Dette var min første pilgrimsvandring.  Jeg forberedte mig grundigt, og havde masser af bekymringer. Bl.a. om jeg overhovedet var i stand til at gå så langt, og om jeg havde det rigtige udstyr med. Sovepose, underlag, skiftetøj, sko, strømper, regntøj. Hvad nu hvis’erne fyldte rigtig meget. Det ville også være i orden, hvis jeg måtte tage hjem i utide, prøvede jeg at overbevise mig selv om.

Min vilje var enorm, og jeg fandt strategier når det begyndte at gøre ondt et eller andet sted. På et tidspunkt, hvor jeg var ret øm i knæ og hofteled, kom jeg til at se en kamel for mit indre blik. Jeg så hvordan den bevæger sig, i vuggende gang, langsomt og adstadigt gennem ørkenen. Det fik mig til at sænke farten, bøje knæene en smule og vugge blidt i hofterne. På den måde blev gangen mere elastisk og jeg kunne gå meget langt, uden at det gjorde ondt.

Gad vide hvem der sendte den kamel?

Se en lille stemningsfilm her

Neptun i Fiskene 2011-2025

Eftersom Uranus har været igennem Fiskene mens Neptun har gået igennem Vandbæreren – betyder det at Neptun og Uranus har ligget i hinandens hjemtegn og forstærket temaer som ytringsfrihedesdebat affødt af muhammedtegningerne, fokus på alternativ behandling og naturmedicin, fokus på “de fremmede”, indvandrerne og den kulturelle og religiøse mangfoldighed, debat om homoseksuelles rettigheder i f t ægteskab og børn – og værdidebatten generelt, blot for at nævne nogle få.

Uranus er på vej ud af Fiskene og ind i Vædderen – afslutningen af en æra og begyndelsen på en ny. Neptun er også ved en afslutning, idet Fiskene er det sidste tegn i dyrekredsen inden den nye start i Vædderen som Neptun foretager i 2025.

Jeg vil tro, at det faktum at Fiskene er det sidste tegn i dyrekredsen, bevirker at der bliver sat fokus på vores værdier en gang til og at de vil finde nye udtryk i løbet af de næste tolv-tretten år. Overbevisninger der ikke længere er gyldige vil fade ud. Der vil opstå nye “traditioner” til erstatning for forældede normsystemer, trossystemer og livsstil. Måske endda en opblødning eller nedbrydning af religiøse skel, økumeniske bevægelser og større forståelse og respekt for hinanden.

Der vil måske blive flyttet helt fysiske grænser igen. En omrokering af verdenskortet med nye landegrænser, sammenlægninger og opdelinger.

Det kan godt være at “Videnskaben” kommer til at flytte nogle grænser også, idet der vil komme nye metoder og teknologi der kan måle hidtil usete og ukendte “stoffer”. Dette kan indvarsle en helt ny måde at se os selv som mennesker i verden og i universet på. Dette er ikke alene Neptun i Fisken, men samspillet, eller det sammentræf, at de tre store planeter skifter tegn næsten samtidig og på den måde understøtter en stærkt accelererende bevidsthedsudvikling.

Måske vil vi se, at “tro” nu bliver til viden. Viden om – livet efter døden, reinkarnation, psykiske fænomener, sindssygdom (måske er meget af det vi kalder sindssyge, psykoserne, slet ikke “sygdom”), og mere viden om medicin og giftstoffer der måske virker på en helt andre måder end hidtil antaget. Måske vil der komme ny viden om medicin, der bliver meget mere rettet mod den menneskelige energibalance. Måske bliver det nu anerkendt indenfor det etablerede sundhedssystem, at mennesket er et energivæsen, en udødelig sjæl, der bebor en krop i en periode ad gangen. Kunstnere af alle slags finder nye, udvidede inspirationskanaler – måske opblomstringen af en ny romanticisme.

Straffesystemer, som f.eks. fængsler kan blive transformeret til mere humane, åbne systemer med mere undervisning og samfundstjeneste. Der kan komme fokus på begrebet “offer” – hvem er egentlig ofrene i verden? Lidelse og afsavn bliver kilder til indsigt og visdom, for den enkelte såvel som for kollektivet.
For der vil komme mere fokus på lidelsens rolle i verden. Nogle lider og andrer ofrer sig for dem der lider. Det er det samme princip. I den kristne tradition havde vi Jesus der led for de lidende – og det er præcis det tema der er slået an her. Pilgrimsvandringer, opkomst at nye former for klostre, ashramer og forskellige former for retreats vil blive den nye “wellnestrend”. Der kommer lige så meget fokus på “åndelig fitness”, som der har været på den fysiske/kropslige velværebølge.

For mig er der ingen tvivl om, at de forandringer vi oplever i verden i disse år er forløbere for en bevidsthedsudvikling af usete dimensioner. Hvad enten det er vejret, oversvømmelser, orkaner, vilde vintre og ekstreme somre eller det er menneskeskabte kriser og ufred på den ene side og fredsbevægelser på den anden, så er det med til at ændre vores måder at tænke om os selv som mennesker på, og om hinanden som medmennesker. De materielle succeskriterier og stræben efter mere og større, bliver erstattet af en længsel efter et enklere liv med mindre stress.

Simpelthen fordi det bliver en nødvendighed.

Farvel 2010

DSC02586 - KopiStatus ved årsskifter er noget forunderligt noget. Tilbageblikket giver perspektiv og et nyt årstal giver håb om gennemgribende forbedringer. Ligesom hvert århundrede har sine dommedage, er hvert nytår ligesom en lille dommedag. Da vi skiftede til år 2000 var fantasien særligt i sving… selv om det nye årtusind reelt først begyndte i 2001. Sådan er der så meget. Årsskifte er ligesom en magisk glidende tidsbevægelse hen over planeten.

Det andet årti af det 21. århundrede er begyndt nu. Næste store dommedagsfantasi er “verdens undergang” den 21. december 2012 hvor Mayakulturens kalender viser afslutningen af en kalenderæra på noget i retning af 5000 år. Det er også begyndelsen på en ny 5000årskalender velsagtens. Jeg tror bestemt ikke verden går under. “Verden”, dvs menneskene i den, vil højst sandsynligt fortsætte sit vanvid som den plejer. Nogle mennesker vil måske opleve bevidsthedsspring. Det har jo allerede været i gang i de seneste 30-40 år og vil sikkert fortsætte… intet spooky i det. Bevidsthedsændring sker gradvist over tid alt efter hvor hurtigt nye tanker når at sprede sig. Flere og flere mediterer, yoga er almindeligt, mindfulness (en meditationsform inspireret af buddhismen) dyrkes overalt, bæredygtigthed og omsorg for klodens tilstand optager flere og flere – gid det måtte række ind i de storpolitiske magtstrukturer snart. COP-møderne kan gøre en forskel her, omend processen er langsommelig. Gammel-egoistisk tankegang er svær at få bugt med, men en dag vil det vel lykkes. Vi står midt i overgangen fra den gamle verden til en ny verden. Lige som så mange gange før i klodens livshistorie. Det hedder evolution. Hvilket får mig til at tænke på Yann Arthus-Bertrands film “Home”. Har du set den? En tankevækkende, smuk, grum og storslået fotograferet film.

Som i et store, således også i det små.

Mit 2010 har været et Annus Horribilis, set i et praktisk-jordnært perspektiv. Det har været et år der vendte op og ned på mine personlige livsvilkår. Kærestesorg, hussalg og flytning, uvished omkring arbejde og økonomi… hele livsfundamentet har været under pres og i forvandling på en gang. Det er dog endt godt og ingen er døde. Tilbage er sorgen over det tabte, og glæden over nye muligheder. Et besynderligt miks, at sorg og glæde kan eksistere side om side. Sorrig og glæde de vandre til hobe, som salmedigteren siger. Verden går under, og en ny begynder.

Personlige kriser er aldrig morsomme at gennemleve og midt mørket, kan det være svært at finde meningen med det hele. Men som min gamle indiske astrologilærer Manik Chand Jain sagde til mig for over 30 år siden: “in this period you will learn much. Keep up your spiritual outlook on life, and you will be allright”. Og det er præcis hvad der skete. Ved at følge det råd fandt jeg en kerne af spirituelt lys og en filosofisk måde at betragte tingene på. Gamle forventninger, håb, drømme, ambitioner og forestillinger er blevet erstattet af et større nærvær med mig selv og accept af tingenes tilstand sådan som de var, og er.

Jeg vil takke alle synlige og usynlige hjælpere for støtte og opbakning gennem året. Herunder banken, advokaten, ejendomsmægleren, terapeuterne, kollegerne, netværket, kommunen, skattevæsenet, vennerne, familien, min søn og min mor!

Jeg tager afsked med 2010 med glæde og byder velkommen til 2011 med større glæde. Jeg mistede en vision, men skaber en ny uden særlige betingelser eller krav. En bevægelig vision båret af nysgerrighed og lyst til at forske videre i menneskelivets mysterier og især blive ved med at dele min undren med klienter, venner, bekendte og ubekendte hvis netsurfing kommer forbi denne blog.

Godt Nytår – det er blevet tid at nyde et dejligt glas portvin i det bedste selskab!

Se filmen HOME på Youtube

Virkelighed og spejle

Latteren fra den hvide strand skyder genvej gennem buskadset, bag hvilket jeg sidder på et blåt håndklæde og læser i en bog af Simone de Beauvoir. Lyden blander sig med larmen fra en motorbåd, der fræser sundet op. Og hundeglam.

Vinden hvisler sagte og aer mine kinder – først den ene, så vender den og aer den anden. Let til skiftende, taler vinden nu med, hæver stemmen i kronen af det træ jeg sidder under. Et egetræ, der hvisker århundreders uforståelige hemmeligheder i mit øre.

En mørk og solbrun ung kvinde krydser den grønne plæne sammen med en lille, også brun, vimsende hund i snor. Hendes dybsorte hår blafrer selvbevidst langt ned ad hendes ryg. Hun vender sig kort om og kigger hen mod mig som om hun ved at jeg ser på hende.  Kækt kaster hun med håret, vender sig igen væk, og går videre op mod den hvide villa på bakken. Hun er smuk.

Jeg iagttager en virkelighed, der stråler fra alle sider –  ind mod midten.  Ind mod mig.
Jeg tager et spejl op af muleposen ved min side og kigger på omgivelserne i det. Drejer det rundt i en cirkel og ser ind i virkelighedens omvendte vinkler og retninger – og med et synes alting mere virkeligt, set indenfor spejlets ramme, end når jeg ser det hele i de sædvanlige 180 graders synsvinkel, som øjnene kan se.

Virkeligheden bliver altså næsten mere virkelig, når den bliver spejlet og rammet ind?
For at opleve virkeligheden helt, må jeg ligesom træde ud af den eller stille mig ved siden af den?

Interessant betragtning.

 

 

Uranus i Vædderen 2010-2018

Vi står overfor et kæmpe energiskifte, når Uranus går ind i Vædderen.
Den 27. maj 2010 hvor den stikker næsen indenfor i Vædderen og i midten af august igen trækker sig tilbage til Fisken for en tid. Den endelige indgang i Vædderen finder sted 12. marts 2011. Dermed begynder en ny uranisk 84-års cyklus, idet Vædderen det første tegn i dyrekredsen, og Uranus er 84 år om at gå en fuld runde. Energiskiftet vil kunne mærkes på flere måder, på flere planer. Individuelt og globalt. Det følgende er et bud på nogle mulige scenarier for Uranus/Vædder-energien.

Individuelt vil man opleve forandringer i sin tilværelse, hvad enten det er en indefrakommende trang eller impuls, eller det er udefrakommende begivenheder der tvinger en forandring igennem. Mange vil  sikkert mærke at noget er i gære her i sommeren 2010.

Mennesker er almindeligvis ikke vilde med forandringer og vi vil gøre hvad vi kan for at modvirke de forandringer vi ikke selv er herre over. Naturligt nok. Vi vil forsvare liv og territorium, overbevisninger, livs- og menneskesyn. Derfor kan uranus-energien opleves voldsom og destruktiv, eller omvendt – hvis man er til det – som en befrielse fra restriktioner og mønstre man for længst har udlevet.

Og her kommer vi til Uranus’ revolutionerende energi. Indgangen i Vædderen er en form for “vækkeur” – en invitation til at opleve at livet er andet og mere end hvad du har lært hidtil at det skal være. Vær ikke bange for at tænke utraditionelt, gøre noget skørt og anderledes. Prøv at udfordre dine vaner og overbevisninger. Uranus skal nok hjælpe til – og hvis du går med på eksperimentet, er der gevinst i den anden ende i form af en friere ånd, en bredere horisont og mindre forældet gods i bagagen.

Omvendt, kan det blive en vanskelig tid hvis du har modstand mod de nye impulser. Det kan være du synes det er skræmmende eller uforståeligt hvad der sker med dig, eller med dine relationer. Vi er alle under indflydelse af den nye energi, men vi har hver vores egen unikke måde at håndtere det på.

Nogle vil føle en akut overenergi, som ikke umiddelbart kan finde et afløb. Hvor skal den ledes hen? Hvad skal du gøre med den? Du vil have handling og forandring NU, men ved ikke i hvilken retning du skal gå. Der er utallige muligheder – men netop fordi de er utallige, aner du ikke hvad du skal fokusere på. Og – der er jo også dine relationer at tage hensyn til – hvad med dem? Er de med på fornyelsen? Og hvordan udspiller det sig for dem? Det kan være du får nye interesser, søger nye spændende bekendtskaber og venner, skifter karrierespor, ønsker at ændre på din livsstil og indgå nye, måske meget anderledes partnerskaber. Præcis på hvilket livsområde det udspiller sig, skal ses af det hus hvor Vædderen befinder sig i dit individuelle horoskop.

Der kan, uanset hvilket hus der er tale om, være en dyb frustration over, at udviklingen går “for langsomt”. Indeni er der fart på men livet “udenpå” kører i samme langsomme tempo som det hele tiden har gjort. Planer og projekter udvikles og skrinlægges i en uendelighed. Tiden føles både knap, og for lang. Det kan føles som stress og udbrændthed, hvilket der faktisk allerede er temmelig meget af for tiden.

Der kan være en følelse af at “noget skal gøres!” men du kan ikke finde ud af hvad det er. En følelse af at noget meget vigtigt er forsømt eller glemt.

Med Uranus i Vædderen står det ikke stille ret længe ad gangen, man haster videre mod nye græsgange og nye muligheder helt frem til Uranus tager ophold hos naboen, Tyren, hvor det hele falder til ro og bliver hverdag en gang i 2018. Så der er masser af tid til at implementere og vænne sig til det alt nye indtil da.

Globalt set, træder vi ind i en ny æra, der varer omtrent frem til næste århundredeskifte. Sidst Uranus gik ind i Vædderen, var i 1927, altså kort før krakket i Wall Street (1929) og 2. verdenkrigs udbrud. Det lyder jo ikke specielt lovende, især da vi i disse år er vidner til og deltagere i en global økonomisk og miljømæssig krise. Det kan vi jo som menneskehed gøre noget ved, hvis vi vil. Og vilje er hvad vædderen handler om. Uranus=energi og Vædder=vilje.

Det kunne være et startskud i mere end en retning. Positivt kunne det være begyndelsen på at opfinde nye, alternative energiforsyninger der virkelig batter, få gang i lokale projekter der kan gøre lande og regioner mere selvforsynende, nedbryde multinationale koncerner og oprette mindre produktionsenheder der hvor de skal bruges og dermed nedbringe transport af varer og begrænse CO2udslip Man kunne understøtte individuelle initiativer til gavn for fællesskabet (uranus hersker i vandbærer=det fælles,humanistiske og vædder = det individuelle) eller fællesinitiativer til gavn for individet. Vælg selv.

I den mere dystre afdeling, vil vi muligvis se større våbenproduktion og måske endda en “våben-boble”, a la IT-boblen i 90’erne. Der er store penge i oprustning på bekostning af menneskeliv og trivsel. Skyderier og lokale opgør vil blive en større del af hverdagen og mediebilledet, ligesom vi vil se flere spontane og kortvarige oprør og demonstrationer. Flere græsrodsbevægelser med særlige mærkesager vil genopstå som reaktion på uretfærdigheder og menneskefjendtlig politik.

Vi kan få politiske ledere med en noget anderledes profil end hidtil. Kvindelig statsminister i Danmark, f.eks.  I virksomheder vil der komme flere alternativt tænkende ledere og i det hele taget flere ledere med kontroversielle ideer og holdninger.

Nuvel. Vi beskæftiger os med Uranus. Derfor kan det aldrig vides med sikkerhed hvordan det vil gå. Der er altid et overraskelsesmoment, når det handler om denne uregerlige og uforudsigelige planet. Den vil altid udfordre fantasien og forventningen, så forvent det uventede og vær opmærksom. Regn dog med at stivnede og udtjente holdninger og normer forsvinder og erstattes af nye, og regn med at det bliver noget helt andet end jeg har beskrevet – men sandsynligvis dog noget der ligner.