Farvel 2010

DSC02586 - KopiStatus ved årsskifter er noget forunderligt noget. Tilbageblikket giver perspektiv og et nyt årstal giver håb om gennemgribende forbedringer. Ligesom hvert århundrede har sine dommedage, er hvert nytår ligesom en lille dommedag. Da vi skiftede til år 2000 var fantasien særligt i sving… selv om det nye årtusind reelt først begyndte i 2001. Sådan er der så meget. Årsskifte er ligesom en magisk glidende tidsbevægelse hen over planeten.

Det andet årti af det 21. århundrede er begyndt nu. Næste store dommedagsfantasi er “verdens undergang” den 21. december 2012 hvor Mayakulturens kalender viser afslutningen af en kalenderæra på noget i retning af 5000 år. Det er også begyndelsen på en ny 5000årskalender velsagtens. Jeg tror bestemt ikke verden går under. “Verden”, dvs menneskene i den, vil højst sandsynligt fortsætte sit vanvid som den plejer. Nogle mennesker vil måske opleve bevidsthedsspring. Det har jo allerede været i gang i de seneste 30-40 år og vil sikkert fortsætte… intet spooky i det. Bevidsthedsændring sker gradvist over tid alt efter hvor hurtigt nye tanker når at sprede sig. Flere og flere mediterer, yoga er almindeligt, mindfulness (en meditationsform inspireret af buddhismen) dyrkes overalt, bæredygtigthed og omsorg for klodens tilstand optager flere og flere – gid det måtte række ind i de storpolitiske magtstrukturer snart. COP-møderne kan gøre en forskel her, omend processen er langsommelig. Gammel-egoistisk tankegang er svær at få bugt med, men en dag vil det vel lykkes. Vi står midt i overgangen fra den gamle verden til en ny verden. Lige som så mange gange før i klodens livshistorie. Det hedder evolution. Hvilket får mig til at tænke på Yann Arthus-Bertrands film “Home”. Har du set den? En tankevækkende, smuk, grum og storslået fotograferet film.

Som i et store, således også i det små.

Mit 2010 har været et Annus Horribilis, set i et praktisk-jordnært perspektiv. Det har været et år der vendte op og ned på mine personlige livsvilkår. Kærestesorg, hussalg og flytning, uvished omkring arbejde og økonomi… hele livsfundamentet har været under pres og i forvandling på en gang. Det er dog endt godt og ingen er døde. Tilbage er sorgen over det tabte, og glæden over nye muligheder. Et besynderligt miks, at sorg og glæde kan eksistere side om side. Sorrig og glæde de vandre til hobe, som salmedigteren siger. Verden går under, og en ny begynder.

Personlige kriser er aldrig morsomme at gennemleve og midt mørket, kan det være svært at finde meningen med det hele. Men som min gamle indiske astrologilærer Manik Chand Jain sagde til mig for over 30 år siden: “in this period you will learn much. Keep up your spiritual outlook on life, and you will be allright”. Og det er præcis hvad der skete. Ved at følge det råd fandt jeg en kerne af spirituelt lys og en filosofisk måde at betragte tingene på. Gamle forventninger, håb, drømme, ambitioner og forestillinger er blevet erstattet af et større nærvær med mig selv og accept af tingenes tilstand sådan som de var, og er.

Jeg vil takke alle synlige og usynlige hjælpere for støtte og opbakning gennem året. Herunder banken, advokaten, ejendomsmægleren, terapeuterne, kollegerne, netværket, kommunen, skattevæsenet, vennerne, familien, min søn og min mor!

Jeg tager afsked med 2010 med glæde og byder velkommen til 2011 med større glæde. Jeg mistede en vision, men skaber en ny uden særlige betingelser eller krav. En bevægelig vision båret af nysgerrighed og lyst til at forske videre i menneskelivets mysterier og især blive ved med at dele min undren med klienter, venner, bekendte og ubekendte hvis netsurfing kommer forbi denne blog.

Godt Nytår – det er blevet tid at nyde et dejligt glas portvin i det bedste selskab!

Se filmen HOME på Youtube

Virkelighed og spejle

Latteren fra den hvide strand skyder genvej gennem buskadset, bag hvilket jeg sidder på et blåt håndklæde og læser i en bog af Simone de Beauvoir. Lyden blander sig med larmen fra en motorbåd, der fræser sundet op. Og hundeglam.

Vinden hvisler sagte og aer mine kinder – først den ene, så vender den og aer den anden. Let til skiftende, taler vinden nu med, hæver stemmen i kronen af det træ jeg sidder under. Et egetræ, der hvisker århundreders uforståelige hemmeligheder i mit øre.

En mørk og solbrun ung kvinde krydser den grønne plæne sammen med en lille, også brun, vimsende hund i snor. Hendes dybsorte hår blafrer selvbevidst langt ned ad hendes ryg. Hun vender sig kort om og kigger hen mod mig som om hun ved at jeg ser på hende.  Kækt kaster hun med håret, vender sig igen væk, og går videre op mod den hvide villa på bakken. Hun er smuk.

Jeg iagttager en virkelighed, der stråler fra alle sider –  ind mod midten.  Ind mod mig.
Jeg tager et spejl op af muleposen ved min side og kigger på omgivelserne i det. Drejer det rundt i en cirkel og ser ind i virkelighedens omvendte vinkler og retninger – og med et synes alting mere virkeligt, set indenfor spejlets ramme, end når jeg ser det hele i de sædvanlige 180 graders synsvinkel, som øjnene kan se.

Virkeligheden bliver altså næsten mere virkelig, når den bliver spejlet og rammet ind?
For at opleve virkeligheden helt, må jeg ligesom træde ud af den eller stille mig ved siden af den?

Interessant betragtning.

 

 

Uranus i Vædderen 2010-2018

Vi står overfor et kæmpe energiskifte, når Uranus går ind i Vædderen.
Den 27. maj 2010 hvor den stikker næsen indenfor i Vædderen og i midten af august igen trækker sig tilbage til Fisken for en tid. Den endelige indgang i Vædderen finder sted 12. marts 2011. Dermed begynder en ny uranisk 84-års cyklus, idet Vædderen det første tegn i dyrekredsen, og Uranus er 84 år om at gå en fuld runde. Energiskiftet vil kunne mærkes på flere måder, på flere planer. Individuelt og globalt. Det følgende er et bud på nogle mulige scenarier for Uranus/Vædder-energien.

Individuelt vil man opleve forandringer i sin tilværelse, hvad enten det er en indefrakommende trang eller impuls, eller det er udefrakommende begivenheder der tvinger en forandring igennem. Mange vil  sikkert mærke at noget er i gære her i sommeren 2010.

Mennesker er almindeligvis ikke vilde med forandringer og vi vil gøre hvad vi kan for at modvirke de forandringer vi ikke selv er herre over. Naturligt nok. Vi vil forsvare liv og territorium, overbevisninger, livs- og menneskesyn. Derfor kan uranus-energien opleves voldsom og destruktiv, eller omvendt – hvis man er til det – som en befrielse fra restriktioner og mønstre man for længst har udlevet.

Og her kommer vi til Uranus’ revolutionerende energi. Indgangen i Vædderen er en form for “vækkeur” – en invitation til at opleve at livet er andet og mere end hvad du har lært hidtil at det skal være. Vær ikke bange for at tænke utraditionelt, gøre noget skørt og anderledes. Prøv at udfordre dine vaner og overbevisninger. Uranus skal nok hjælpe til – og hvis du går med på eksperimentet, er der gevinst i den anden ende i form af en friere ånd, en bredere horisont og mindre forældet gods i bagagen.

Omvendt, kan det blive en vanskelig tid hvis du har modstand mod de nye impulser. Det kan være du synes det er skræmmende eller uforståeligt hvad der sker med dig, eller med dine relationer. Vi er alle under indflydelse af den nye energi, men vi har hver vores egen unikke måde at håndtere det på.

Nogle vil føle en akut overenergi, som ikke umiddelbart kan finde et afløb. Hvor skal den ledes hen? Hvad skal du gøre med den? Du vil have handling og forandring NU, men ved ikke i hvilken retning du skal gå. Der er utallige muligheder – men netop fordi de er utallige, aner du ikke hvad du skal fokusere på. Og – der er jo også dine relationer at tage hensyn til – hvad med dem? Er de med på fornyelsen? Og hvordan udspiller det sig for dem? Det kan være du får nye interesser, søger nye spændende bekendtskaber og venner, skifter karrierespor, ønsker at ændre på din livsstil og indgå nye, måske meget anderledes partnerskaber. Præcis på hvilket livsområde det udspiller sig, skal ses af det hus hvor Vædderen befinder sig i dit individuelle horoskop.

Der kan, uanset hvilket hus der er tale om, være en dyb frustration over, at udviklingen går “for langsomt”. Indeni er der fart på men livet “udenpå” kører i samme langsomme tempo som det hele tiden har gjort. Planer og projekter udvikles og skrinlægges i en uendelighed. Tiden føles både knap, og for lang. Det kan føles som stress og udbrændthed, hvilket der faktisk allerede er temmelig meget af for tiden.

Der kan være en følelse af at “noget skal gøres!” men du kan ikke finde ud af hvad det er. En følelse af at noget meget vigtigt er forsømt eller glemt.

Med Uranus i Vædderen står det ikke stille ret længe ad gangen, man haster videre mod nye græsgange og nye muligheder helt frem til Uranus tager ophold hos naboen, Tyren, hvor det hele falder til ro og bliver hverdag en gang i 2018. Så der er masser af tid til at implementere og vænne sig til det alt nye indtil da.

Globalt set, træder vi ind i en ny æra, der varer omtrent frem til næste århundredeskifte. Sidst Uranus gik ind i Vædderen, var i 1927, altså kort før krakket i Wall Street (1929) og 2. verdenkrigs udbrud. Det lyder jo ikke specielt lovende, især da vi i disse år er vidner til og deltagere i en global økonomisk og miljømæssig krise. Det kan vi jo som menneskehed gøre noget ved, hvis vi vil. Og vilje er hvad vædderen handler om. Uranus=energi og Vædder=vilje.

Det kunne være et startskud i mere end en retning. Positivt kunne det være begyndelsen på at opfinde nye, alternative energiforsyninger der virkelig batter, få gang i lokale projekter der kan gøre lande og regioner mere selvforsynende, nedbryde multinationale koncerner og oprette mindre produktionsenheder der hvor de skal bruges og dermed nedbringe transport af varer og begrænse CO2udslip Man kunne understøtte individuelle initiativer til gavn for fællesskabet (uranus hersker i vandbærer=det fælles,humanistiske og vædder = det individuelle) eller fællesinitiativer til gavn for individet. Vælg selv.

I den mere dystre afdeling, vil vi muligvis se større våbenproduktion og måske endda en “våben-boble”, a la IT-boblen i 90’erne. Der er store penge i oprustning på bekostning af menneskeliv og trivsel. Skyderier og lokale opgør vil blive en større del af hverdagen og mediebilledet, ligesom vi vil se flere spontane og kortvarige oprør og demonstrationer. Flere græsrodsbevægelser med særlige mærkesager vil genopstå som reaktion på uretfærdigheder og menneskefjendtlig politik.

Vi kan få politiske ledere med en noget anderledes profil end hidtil. Kvindelig statsminister i Danmark, f.eks.  I virksomheder vil der komme flere alternativt tænkende ledere og i det hele taget flere ledere med kontroversielle ideer og holdninger.

Nuvel. Vi beskæftiger os med Uranus. Derfor kan det aldrig vides med sikkerhed hvordan det vil gå. Der er altid et overraskelsesmoment, når det handler om denne uregerlige og uforudsigelige planet. Den vil altid udfordre fantasien og forventningen, så forvent det uventede og vær opmærksom. Regn dog med at stivnede og udtjente holdninger og normer forsvinder og erstattes af nye, og regn med at det bliver noget helt andet end jeg har beskrevet – men sandsynligvis dog noget der ligner.

Jeg mærker ingenting…

“Hvad mærker du lige nu?” spørger terapeuten blidt.
Ja, hvad mærker hun lige nu? Agnes sidder lidt sammensunken i sofahjørnet og prøver at finde ud af hvad hun mærker. Hvordan skal hun svare på spørgsmålet?  Hun griber ud efter en pude og holder den ind mod sig i et stærkt favntag. I tyve minutter havde hun talt og talt og talt, indtil ordstrømmen ligesom ebbede ud og nu er hun helt tom.

Tomhed, det er måske det hun mærker. En mærkelig, ukendt følelse af ingentinghed. Men det er jo ikke noget, netop ingenting. Det kan hun jo ikke sige.

“jeg mærker ingenting”, svarer hun alligevel.
“du mærker ingenting”, gentager terapeuten.

Agnes’ øjne flakker en smule. Hun bliver usikker ved at høre terapeutens gentagelse af hendes egne ord. Havde hun svaret forkert…?

Der går  lidt tid, så siger terapeuten: “jeg ser at dine øjne flakker en smule og jeg ser at du knuger puden hårdt ind til dig og jeg ser at du rokker en lille bitte smule med kroppen. Hvordan kan det være, tror du?”

Tomheden inde i Agnes  afløses af en irritation. Hun er irriteret over at skulle mærke noget, når hun nu ingenting mærker. Hun føler sig udfrittet og frustreret over at hun ikke kan finde det rigtige svar.

Har hun ikke lige siddet og fortalt terapeuten hvilket helvede de sidste tre år havde været. En tid der føltes som at være i en centrifuge, hvor alt liv og kraft var blevet drevet ud af hende som vand der slyngedes af en våd sweater og som havde gjort at hun havde opsøgt terapeuten for at få nogle redskaber til, hvordan hun skulle blive lykkelig igen – og komme videre.  Har terapeuten ikke forstået hvordan hun har haft det, eller hvorfor hun sidder her?  Skal hun absolut pære rundt i hvad hun mærker lige nu – hvad er det hun skal mærke?

“Næ, jeg mærker ingenting”, Agnes kigger ned mod sine arme omkring puden, blikket fortsætter helt ned mod gulvet.

“Knug den der pude lidt mere” siger terapeuten i en opfordrende tone.
Agnes knuger hårdere om puden. Og rokker automatisk lidt mere med kroppen, det ligesom følger med. Det føles kunstigt at knuge pude og rokke krop på den her måde. Men Agnes går med på det – der må jo være en grund til at terapeuten siger det…

…og så er det som om huden sprækker og lyset glimter under hendes lukkede øjenlåg. En bølge, som en krampe fra bunden af maven, op igennem spiserøret til halsen, der snører sig sammen og udvider sig på en og samme tid – som en pulserende gummibold – nakken strammer til som en elastik spændt ud omkring hele kraniet. En høj uartikuleret lyd tvinger sig ud gennem Agnes’ mund og tårerne begynder at strømme ned ad kinderne.

Terapeuten lægger et stort stykke køkkenrulle mellem Agnes’ hænder, der griber det og skjuler sit ansigt, imens hun rokker og græder og græder og rokker. Terapeuten læner sig en anelse over mod Agnes, så hun er nærved og samtidig på afstand, afventende at bølgen trækker sig tilbage.
Et par minutter går inden Agnes retter sig op og glatter puden på skødet, som var det et lille hyggeligt pelsdyr. Hun løfter ansigtet og kigger med forgrædte øjne på terapeuten. Mens et lille forsigtigt smil trækker op og kruser hendes ene kind, tørrer hun sine øjne og pudser næse i det gennemvåde køkkenrullepapir som hun kaster hen i papirkurven.

Der er en fredfyldt stilhed i rummet. Agnes rækker ud efter det glas vand der står på sidebordet, drikker en lille slurk og stiller glasset fra sig igen. Så læner hun sig tilbage i sofaen og fingererer ved kanten af den bløde velourpude hun stadig har på skødet.

“Sikke en masse ingenting du der mærkede…”

Hun skulle jo bare bestille tid

Toves tegninger - Kopi (2)

Agnes står ved køkkenbordet med telefonen i hånden og hørepropper i ørerne. Rømmer sig for at klare stemmen. Tager en slurk af morgenkaffelatten. Den er blevet kold. Hvor svært kan det være? Tænker hun ved sig selv. Hun skal jo bare bestille tid og er lige så nervøs som til en dårligt forberedt eksamen.

Hvordan mon det er at tale med en psykoterapeut? Hvad nu hvis det hele slet ikke hjælper? Hvad nu hvis psykoterapeuten gennemskuer hende, fordømmer hende? Hvis hun ikke bliver troet – det er hun jo så vant til.  Hun synes ikke altid hun bliver taget alvorligt, når hun prøver at fortælle andre hvordan hun har det med sin angst.

Agnes vandrer ind i stuen – piller et par visne blade af en plante og mærker trætheden krybe op over ryggen og ind i hovedet. Hun smider de visne blade tilbage i potten og lægger sig på sofaen. Kigger op i loftet, stadig med telefonen i hånden. Hjertet hamrer og hænderne dirrer. Hun føler sig svimmel og ligesom udenfor sig selv.

Pludselig sætter hun sig op. Kaster et blik på computerens skærmbillede der står åben på sofabordet og taster resolut nummeret ind.  Ringetone. Sveden springer i hendes armhuler og løber ned ad armene.  Agnes kan lugte sig selv – en besk lugt der følger med angsten. Hun trækker vejret hvæsende og i stød.

“Hallo, det er….” en venlig kvindestemme kommer hende i møde. Agnes slapper en smule af – det er en helt almindelig menneskestemme og nu føles det pludselig ikke helt så farligt mere.
Agnes forklarer sit ærinde, lidt i spring og staccato. Mærker i baggrunden af sin bevidsthed at hun må virke usammenhængende og skammer sig. Men psykoterapeuten lytter roligt og spørger lidt ind og siger så, at Agnes kan få en tid i den kommende uge.

Et øjeblik efter er samtalen slut og Agnes kigger forundret på den nu tavse telefon hun står med i hånden. Skulle det virkelig være så pokkers svært, at ringe og bestille tid hos en psykoterapeut?
Agnes ranker lige ryggen, tager hørepropperne ud af ørerne og lægger telefonen fra sig. Så går hun ud i køkkenet og laver sig en frisk kop kaffe.  Nye tider er på vej!