Min bogsommer anno 2018

33 grader under parasollen på altanen. Det er umuligt. Det kan jeg ikke. Vil ikke. Kryber indenfor i skyggen med ventilatoren på højeste gear.  Jeg er ikke skabt til varmegrader af den kaliber.  Sveden hagler af kroppen ved den mindste bevægelse.  Hjernen smelter ned. Vanddunken fyldes gang efter gang.  Suppleres med iste, iskaffe… og is. Et koldt, fugtigt håndklæde køler nakken.

Jeg må ikke have været rigtig klog, men besluttede at tage afsted til Antikvariatet i den store stygge storby. De har en bog jeg mangler (læs: ønsker mig) og som har været udsolgt i mange år. Så afsted med mig. Det er ellers sjældent jeg vover mig ind i stadens vrimmel på en lørdag – der er alt for mange mennesker… og det er alt, alt, alt for varmt.

Men høsten var god… jeg fik min bog. Plus et par stykker til. Min glæde ved bøger er intakt, kan jeg konstatere. Længe har jeg kun læst bøger elektronisk – eller hørt dem læst op. Og jeg har luget ud i bogreolen i flere omgange på det seneste. Men der er altså alligevel ikke noget der kan slå en papirbog.

Så nu har jeg samlet en lille bunke af de bøger jeg vil læse i sommer – nogle er ambitiøse, andre i den lettere ende, alle har nogle  år bag sig. Faktisk gider jeg ikke nyudgivelser – det er ligesom de ikke har fået sjæl endnu. Kommercielle bøger der hypes i medierne interesserer mig slet ikke.

Djuna Barnes (1892-1982) skriver i et sprudlende og blomstrende sprog, historien er på en måde uvæsentlig – det er hendes unikke stil jeg går efter.
Emma Tennant (1937-2017)  er ny for mig. Hun skriver bøger bygget over andre forfatteres karakterer og bruger deres navne… Mrs. Hyde og Ms. Jekyll? Hvad mon de er for nogle?

Og så er der de astrologiske bøger –  ikke alt er hyggelæsning. Harmonier i Astrologi er ambitiøs – den tror jeg må vente til temperaturen er faldet drastisk. Den, og så The Predicition Technique.   Så det bliver vores navnkundige astrolog Christian Borup jeg vil divertere mig med under sommerhedebølgens astrologistudier.

Det er lørdag, sidst  på eftermiddagen. Nu er det næste spørgsmål bare… hvilken bog skal jeg læse først? I gamle dage, da min hjerne var yngre og mindre belastet, kunne jeg have flere bøger i gang samtidig… den trafik går ikke mere. Nu hedder det “en ad gangen og langsomt” – ellers ryger hukommelsen.

Men allerførst – isafkøling… Nu… Straks…!

 

Et healende møde med Chiron

En lille flig af Chiron-arketypen åbner sig i fantasirejser og studiet af planetoiden tager et uventet omfang. Dette er blot et lille indblik i dens energi, der måske kan inspirere læseren til at gå videre selv. Vi starter med en meditation i den røde lænestol i Irene Christensen Instituttet på Østerbro, tager en lille omvej i mytologien og slutter med en workshop og et tilfreds suk.

Artiklen blev bragt i Horoskopbladet Stjernerne, nr. 11, 2017 – Vandbæreren.

Astrolog Cathrine Oppenheim guider en kort kropsscanning, åndedrættet falder til ro, sindet samler sig, den fælles energi i rummet fortættes og skaber en god bærebølge for det der følger:

En frodig have toner frem for mit indre blik. Grønt græs, buskads og træer, blomsterflor og smukke fugle. Midt i haven står en fontæne med rislende vand. Jeg sætter mig på en bænk og mærker at min indre guide sidder ved min højre side. På venstre side kommer en spøjs lille figur frem, knap en meter høj – iført en alt for stor grøn kappe med hætte – jeg ser kun spidsen af en stor tud titte frem – der er noget humor i ham, som en kommentar om ikke at blive alt for højtidelig. På den anden side af fontænen bølger en hvid tåge, der langsomt tager form som en hestekrop med mandetorso. Chiron er kommet i egen høje person. Han vinker mig hen til sig og signalerer at jeg skal sætte mig op på hans ryg. Snart galopperer han afsted så jeg må holde godt fast om ham.
Nu hører jeg lyden af rytmiske trommer og sære syngende lyde. Chiron sagtner farten og sætter mig af ved et skovbryn. Jeg ser spørgende på ham da han blidt skubber mig i retning ad skoven. Derinde mellem træerne, ser jeg en lille samling hytter med en åben plads foran. Det er her lydene kommer fra. En cirkel af skikkelser, klædt i farverige fjer, perlebroderier, raslende knogler – arketypen på medicinmænd, shamaner – danser til trommerytmen og sangen. De bærer dyreagtige masker, så jeg kan ikke se deres ansigter. Kredsen åbner sig, jeg bliver trukket ind i midten. De danser helt tæt omkring mig. Lyden af trommer og sang stiger og falder i mine ører. Det er som et tranceagtigt drømmesyn med lyd på. En af shamanerne holder en lille skindpose i snor hen mod mig og lægger den om min hals. Jeg forstår at det er en medicinpose, som jeg vil få brug for. Syn og lyde fortoner sig, da kentauren nærmer sig igen. Atter stiger jeg op på Chirons ryg. Han bringer mig hurtigt tilbage til haven med fontænen og bænken. De to guider kommer mig leende imøde og følger mig ud af haven. Rejsen er slut.

Hvem er Chiron?
Astronomisk er Chiron en lille planetoid, der tilhører gruppen af såkaldte “kentaurer” der befinder sig mellem asteroidebæltet og Kuiperbæltet. Dens bane er sådan at den i en periode er relativt tæt på solen og i en periode relativt langt fra solen. Det betyder at dens ophold i hvert stjernetegn varierer fra godt 2 år i Vægten og op til hele 9 år i Vædderen (se skema). En fuld runde tager mellem 49 og 51 år. Den befinder sig for det meste mellem Saturn og Uranus, men kan nå lige indenfor Saturns bane og lige udenfor Uranus’ bane.

At himmellegemet fik navnet Chiron er interessant. I 1977, da den kom ind i vores bevidsthed var der grøde i den alternative verden – terapi og selvhjælpsmetoder var i blomstring. Netop de temaer hænger nært sammen med Chiron, læreren og healeren i den græske mytologi.

Som det er med myter, findes der forskellige udgaver af historien om Chirons liv og død. I sin bog “The Twelve Houses”, i kapitlet om Chiron-arketypen, skriver Howard Sasportas omtrent sådan her:

Chirons far var Kronos (Saturn) og hans mor Philyra, en af Oceanos’ døtre. Ifølge legenden griber Saturns hustru, Rhea, Kronos og Philyra på fersk gerning. For at slippe væk, forvandler Kronos sig til en hest og stikker af. Resultatet af den forening bliver til Chiron, en Kentaur, halvt hest, halvt menneske. Fortvivlet over at have født hvad hun ser som et monster, beder Philyra guderne om for enhver pris at blive befriet for byrden. Som svar fjerner de Chiron og forvandler hende til et citrontræ.

Solguden Apollon tager Chiron til sig som sin egen og oplærer ham i bl.a. bueskydning (dvs. krigsførelse) medicin, etik, musik og naturvidenskab. Kentaurer er ellers nogle krigeriske karle, men den side undlader Apollon at udvikle hos Chiron – han lærer til gengæld at helbrede følgerne af krig. Ved et uheld bliver Chiron såret i et ben af en af sine egne giftpile. Et sår der aldrig heles. Chiron forsøger med alle mulige midler at blive smerten kvit, men uden held. Den ihærdige søgen efter helbredelse og hans liv blandt guderne udvikler ham til at blive en viis healer, en shaman.

Eftersom Chiron har gude-status, er han i en besynderlig situation; han kan hverken blive rask eller dø. Endelig finder han en løsning på dilemmaet: Prometheus var blevet forvist til underverdenen som straf for at have stjålet ilden fra guderne. Hans lever bliver hver dag hakket ud af en ørn, og hver aften vokser den ud igen og det hele starter forfra. Hans frigivelse afhænger af, at nogen vil tage hans plads. Chiron har ikke længere noget ønske om at være udødelig og får lov til at udfri Prometheus – Chiron kan endelig dø.

Chirons astrologiske temaer handler om afvisning, traumer og livsvarig lidelse. Der hvor den befinder sig i horoskopet, er den dybeste livssmerte afspejlet, hvad enten det er forstyrrende psykiske mønstre eller fysiske handicap. Men det er også stedet hvor helbredelsen findes. Det ligger implicit, at der hvor vi lider har vi også svaret på lidelsen – et svar der formentlig også kan handle om at komme overens med døden, Chirons højeste ønske.

Tilbage til meditationen.
Gad vide hvad den medicinpose betyder? Det er nok ikke meningen at jeg skal kigge i den – men jeg tænker at den repræsenterer en healende kraft – eller en påmindelse om at mennesker ganske vist er dødelige – men vi har også en udødelig, en åndelig, side. Så hvad er healing egentlig? For mig handler det om at blive bevidst om sine “sår” uden at gøre sig til offer for dem. Det er, som jeg ser det, kernen i al terapi. Barndomstraumer bliver jo ikke ugjort, handicaps går ikke pludselig væk, psykisk forstyrrende mønstre går ikke bare lige i opløsning af sig selv eller ved hjælp af en pille. I min erfaring går det ud på at lære at leve med det – ikke som når læger siger “det må du lære at leve med” når de ikke har en kur, det er ikke det jeg taler om – det går meget dybere. Første skridt er at lære at tale om det – uden at føle skam, og det kan tage en rum tid. Siden kan det være at man bliver en inspiration for andre – ligesom Chiron, der kunne hjælpe andre, men ikke sig selv, uden at miste livet.

Endnu en Chiron-workshop
I efteråret 2016 deltog jeg i en spændende workshop om Chiron, afholdt af Vilhelm Wedell-Wedellsborg. Oplevelsen derfra viste tydeligt hvordan det at dele sin historie, sin “sårethed”, kan have en velgørende virkning. Den dag var 16 mennesker der ikke på forhånd kendte hinanden samlet for at undersøge Chiron i vores horoskoper. Efter Vilhelms fine oplæg og en guidet meditation, fik hver deltager sit horoskop op på tavlen. Det var så ikke Vilhelm, der ville fortælle os noget, men os hver især der fik mulighed for at fortælle hinanden noget om livssmerten i lyset af horoskopet.

Det kan synes grænseoverskridende at fortælle så personligt om sig selv til fremmede, men jeg oplevede stor åbenhed og villighed til at dele sine erfaringer. Selv om hver historie er unik, blev det tydeligt hvordan “smertepunkterne” har ligheder hos dem der har Chiron i samme tegn. Det er huspositionen, livsområdet hvor det udspiller sig, der gør forskellen.

Min healingsvej
I mit horoskop er Chiron i Vandbæreren i 9. hus – jeg er vokset op med en følelse af at være fremmed i verden og altid ville noget andet end de fleste. Jeg har følt mig som en outsider, en der altid går imod strømmen – ofte også i trods. Og i 9. Hus handler det om at finde mit spirituelle hjem. Som barn af to teologer/præster der hver især havde deres egne tros-oprør, har jeg levet med en religiøs forvirring der på en måde gjort mig åndeligt hjemløs. Skole og uddannelse i det offentlige system fandt jeg mig aldrig tilrette i, hverken folkeskole (3. hus) eller højere læreanstalter (9.hus). Med tiden fandt jeg alternative veje. Ifølge Vilhelm kan vi også se på huset overfor Chirons radixposition i horoskopet for at finde en spejling af healingspotentialet. Det finder jeg bemærkelsesværdigt, da jeg igennem hele mit liv har fundet megen healing i at skrive dagbog og digte, blogs da vi fik internet, livshistorie og nu også artikler. Det er om noget 3.hustemaer. Jeg oplevede en synkronicitet med Chiron, da jeg i en alder af 45 begyndte på uddannelsen til psykoterapeut. De enkelte uddannelseshold fik planetnavne – og mit hold hed… Chiron. Ved den afsluttende eksamen var jeg lige fyldt 50… ja, Chiron-return. Jeg havde fundet min vej.

Efter workshoppen oplevede jeg en åbning i hjertet – som en fysisk mærkbar varme eller lettelse i brystet der holdt sig i flere dage. Da jeg fortalte om det ved en session hos min jungianske psykoanalytiker, oplevede vi begge at energien i rummet ændrede sig og en bølge af indre stilhed greb os. Det fortog sig først efter et par dage. Og sådan er det også – det lukker igen. Men er der først blevet åbnet er adgangen blevet lettere og en regelmæssig meditationspraksis fordyber processen.

Fortællingen er slut for denne gang, men min rejse med Chiron fortsætter, måske har du også fået noget med som du kan bruge på din vej. Jeg må bare konstatere, at det er god medicin at blive set af sine indre og ydre shamaner – det er der healingen virker.

Hyldest til astrologien

 

I 2016 havde Horoskopbladet Stjernerne 60-års jubilæum. I den anledning skrev en række astrologer en hyldest til astrologien bragt i Vægt-bladet , september-oktober 2016 – her er mit bidrag,  i en let udvidet udgave.

Første bølge – 1973.
Jeg er 16 år gammel og går på ungdomshøjskole. Her møder jeg Thomas på 17. Vi er en del af den vilde og frie ungdom med Uranus i Løven. Han har meterlangt hår, går på bare tæer hele vinteren og spreder en air af mystik. Thomas lægger mit horoskop. Det første møde med astrologien er dragende – og lidt uhyggeligt. Jeg tror han kan se alt om mig.

Anden bølge – 1978.
Jeg møder Finn Wandahl,  som jeg danner par med i nogle år. Hans begejstring for astrologi smitter. Finn opsøger Johan Hjelmborg, der lægger hans horoskop – og derefter mit. Herefter tager studierne fart med beregning og horoskopoptegning ved hjælp af tabeller og lommeregner, programmeret af Thomas. Her forstår jeg for første gang matematikkens anvendelighed – logaritmer, planetinterpolation, stjernetid, at regne i tid og grader frem for  10-talssystemet.

Sidst i 80erne, tredje bølge.
Jeg melder mig til kurser på I.C. Instituttet. Beregning hos Pia Balk Møller og tydning hos Christian Borup – men arbejde og nu også familieliv tager det meste af min tid så det bliver ikke til mere end to kurser.

1991 – fjerde bølge.
Som enlig mor nu,  kan jeg ikke lige gå ud om aftenen, så jeg melder mig til et brevkursus på ”The Faculty of astrological Studies” i England. Jeg finder ud af at skriftligheden passer mig godt, også på engelsk.  Senere i 1990erne er jeg flyttet til provinsen, og giver mig til at tage de første klienter tilskyndet af min kæreste.  Det går ikke specielt godt.  På trods af rimeligt god feedback føler jeg mig slet ikke rustet nok til klienter og dropper det igen.  Mine venner nyder dog godt af min kunnen og får årshoroskoper i fødselsdagsgave. Men det begynder at kede mig kun at lave forudsigelser om kærlighed, arbejde, børn, flytninger. Der må da være noget mere…

Adskillige gange har jeg været ramt af anfægtelser og har forkastet astrologien. Bøger foræres væk med tanken ”aldrig mere”. Indtil nogen spørger om jeg ikke lige kan se ”hvad der står i stjernerne”. Så har jeg alligevel ikke kunnet lade være. Astrologien opsøger mig konstant, som en irriterende burre jeg ikke kan få af – der sidder altid modhager tilbage. Men jeg vil ikke blot levere forudsigelser, der er rene gætterier… der må være noget mere, som jeg bare ikke har begreb om.

Femte bølge skyller ind i begyndelsen af 2015.
Jeg står lige foran 2. Saturn-return, en Jupiter-return, transit Pluto på descendanten, transit Neptun på MC (og kvadrat Saturn) og Progressiv ascendant i konjunktion med Pluto samt Uranus i kvadrat til Asc/desc. Horoskopet er i den grad gået i stilling til “noget“,  som siger det “hvis ikke nu, hvornår så?”. Det er nu jeg må finde dette “mere”…

Jeg er flyttet tilbage til hovedstaden og kan nemt komme til de  kurser og workshops I.C. Instituttet udbyder. Jeg vokser langsomt ind i astrologien igen. Denne gang, tænker jeg, er det kommet for at blive – jeg er blevet ældre, tiden er knap. Jeg siger aldrig mere aldrig

For mig er astrologi blevet en indgang til at tænke filosofisk og gå direkte til den store sammenhæng. Det giver en forståelse for personlighedens rammer, potentiale der kan udvikles,  livsvilkår der har formet os og hvornår vi er skakmat eller i flow.  Jo, astrologi er andet og mere end forudsigelser – jeg har oplevet det med eget liv og set det i eget horoskop. Astrologi er et livslangt studium – der er altid mere…

Og min ungdommelige forundring holder stadig. Hvordan kan det være at vi med 12 tegn, 12 huse, Sol,  Måne, 8 planeter (plus det løse) og nogle streger kan beskrive imperiers storhed og fald, personlig succes og modstand, gunstige tider for det ene og ugunstige for det andet, menneskets individuelle kriser, forvandlings- og overgangsperioder? Eller finde bortkomne bilnøgler og katten Fido? Det er den magi der holder mig til ilden, forundringens magi.

Der er gået mere end 40 år siden det hele begyndte. Thomas, min livslange ven fra ungdomshøjskolen, er blevet klippet og har fået sko på. Han har ikke haft meget tid til astrologi i sit liv, så nu er det mig der læser hans horoskop. Forhåbentlig vender astrologien tilbage til ham også – fordi den – og han –  ikke kan lade være!

 

 

Skribenten lufter lidt frustration

Det er onsdag den 23. maj 2018. Solen er på vej hen over min altan og varmer den op til kogepunktet. Så jeg er gået indendørs i den kølige skygge og kaster et blik på nuets astrologi og ser en figur i vand- og jordtegn.

Månen i opposition til Neptun,  Jupiter i opposition til Merkur og alle fire planeter ligger i de samme ca. 16-17 grader og aspekterer dermed hinanden i det der kaldes “det mystiske rektangel”.

Rektanglet består af to parallelle trigoner forbundet af to parallelle sekstiler.  Det hele aspekterer i øvrigt ascendanten i mit horoskop – så måske er det derfor jeg er i en stemning af noget blødt, blidt og uproduktivt i disse timer – og dage.     Det er ligesom at gå igennem dun,  eller en tyk,  lyserød, candyfloss-tåge. Jeg hører podcast om symbolikken i tarotkort og deres affinitet med astrologi – det er fyldt med meningsfuld mystik og magiske tanker, uden at deltagerne i samtalen mister  jordforbindelsen.  Det er dybt inspirerende.

Månen er snart ude af billedet og videre i Jomfruens tegn – så vil rektanglet blive opløst til en ny figur – en opposition forbundet med en trigon og en sekstil mellem Merkur i Tyr, Jupiter i Skorpion og Neptun i Fiskene…  Der kan være træghed i den vågne bevidsthed – drømme kan til gengæld være udsædvanligt levende. Men der kan også snige sig en “åndelig dovenskab” ind, når aspekterne ikke rigtig udfordrer. Det er faktisk lidt irriterende, at have et projekt – som bare går i stå hele tiden.

Det her blogskriv er egentlig bare en overspringshandling.  Jeg har en artikel til Horoskopbladet Stjernerne i ovnen. Den skal handle om Uranus, der aktuelt er gået i Tyrens tegn – efter syv år i Vædderen.  Men som det altid er med Uranus, så kan den være svær at fange ind – medmindre jeg finder på noget originalt. Det er jo Uranus’ fornemmeste signatur, at være original. Det simrer med løsrevne sætninger, vinklinger og små papirlapper med notater. De er spredt ud over skrivebordet, i køkkenet, på natbordet – ikke mindst.  Sedlerne må samles sammen, vurderes og sorteres. På et tidspunkt. Men ikke lige nu.

Et par gode overskyede dage, gerne med heldagsregnvejr, ville være ideelt (undskyld, solelskere…).

Jeg skal nok få den artikel skrevet.   Det er jeg sikker på – for sådan plejer det at gå… men hov… kan man overhovedet “pleje” noget med Uranus…?  Jeg må satse på at planeten selv hjælper det hele på gled.  Jeg elsker når det der flow indfinder sig i skriveprocessen…

I næste nummer af Stjernerne – Krebsenummeret, der udkommer omkring 21. juni – har jeg en artikel med om Pluto, der er lidt over halvvejs i Stenbukkens tegn nu.  Så der er jo tid endnu, inden deadline for næste artikel – og som Tyr kan jeg godt lide at have god tid… men det kan også blive lidt for god tid – især når Merkur også er i Tyren… både i mit horoskop og i nuets horoskop.  Måske skal jeg bare lade Uranus ligge, indtil Merkur rykker i Tvillingerne den 30. maj – så  kommer der helt anderledes fart på hjernemaskineriet. Og selv da, er der stadig god tid inden deadline.

Nu vil jeg have en kold gin og tonic under parasollen på den overophedede altan… ganske passende til aspekterne.

Tak fordi du læste så langt…

Tankespind om Uranus i Tyren

Der er ikke længe til at disruptionsplaneten Uranus træder over broen til Tyrens tegn, efter syv års ophold i Vædderen. Derom vil jeg berette mere i en artikel i Horoskopbladet Stjernerne på et senere tidspunkt, i et tilbageblik på hvad vi mon har lært af det – ikke mindst i den astrologiske tydning. Den eneste måde at lære astrologi på, er ved at se tilbage på tidligere tider og hændelser for at tage det med ind i fremtiden, og prøve at sætte erfaringerne ind i den nye tids kontekst.

Den 13. maj 2018 er en astrologisk interessant dato.
Uranus står i den sidste grad af Vædderen og gør sig klar til det store skift den 15. maj. Men inden da, vil Merkur lige stryge forbi Uranus og stikke ham mikrofonen inden han selv tager et forspring ind i Tyren. Samme dag kommer Månen lige hen over de to trickstere og danner en tripelkonjunktion – lige akkurat hvor Merkur har stukket storetåen ind i Tyren.  Det er “det store springbræt” – der tillige bliver boostet af et kvadrataspekt fra en energisk og insisterende Mars sidst i Stenbukken. Det lugter af, at noget voldsomt, pludseligt og uventet kan ske – og vi vil komme til at læse om i medierne.

Den her aspektkonstellation kan virke som om lyset pludselig bliver tændt – navnlig erkendelsens lys. Men der skal måske gå en hændelse forud, som en rystelse. Løgne bliver pludselig afsløret,  fanatiske overbevisninger får et skud for boven, det man troede var sandt, er pludselig fuldstændig forkert…

Hele det astrologiske miljø summer og brummer af Uranus og skiftet til Tyren. Det er en spændende overgang, der forhåbentlig vil få våben til at stilne og rette opmærksomheden mod genopbygning af ødelagt miljø, bæredygtighed i fødevareproduktion,  nyt syn på forholdet til mad og spisevaner, fremme varige værdier, nye former for afgrøder, andre måder at organisere penge på. Der har været talt om yderligere udvikling af bitcoin og andre cybervalutaer, måske helt afskaffelse af penge som vi kender det i dag. Der er meget at tage fat på og at skrive om hen ad vejen.  Vi får se om jeg kan følge med.

I mit mikrokosmos får Uranus en større rolle at spille, eftersom Tyren er mit soltegn – ganske vist har jeg Solen helt henne i slutningen af tegnet, så der er nogle år til planeten når frem – men jeg har tid til at øve mig og lære hvordan den virker i mit liv. Indledningsvis har jeg bestilt et nyt astrologiprogram (Uranus er traditionelt astrologiens planet – i hvert fald siden den blev kendt, før den tid var det Jupiter), som jeg glæder mig til at sætte mig ind i og få ny inspiration af (Uranus er også inspirationens planet).  Det er det store australske Solar Fire, som jeg længe har ønsket mig. Nu giver jeg mig selv det i fødselsdagsgave… og kan næsten ikke vente med at pakke op.