Tankespind om astrologiens væsen

En gang imellem kan det betale sig at læse tilbage i sin dagbog. Jeg har skrevet næsten hver dag i snart mange år, og har derfor et godt materiale at tage af når jeg lige skal tjekke en astrologisk hændelse. I dette tilfælde skulle jeg lige se hvordan det var i starten af september 2018, da Venus på 25 grader Vægt, trådte ind i forskyggen af sin retrograde sløjfe.  Den 5. oktober gik hun retrograd fra 10 grader Skorpion og nu, den 16. november 2018,  er hun nået tilbage til de 25 grader Vægt og går direkte igen. Den 18. december træder hun ud af bagskyggen i 10 grader Skorpion (stedet hvor hun gik retrograd i oktober) og forlader retrogradsløjfen for denne gang.

Her er et par passager af hvad jeg fandt i dagbogen den 5. september 2018, der handler om mit forhold til astrologi:

Astrologi er det jeg tyr til, når der er noget jeg ikke forstår eller kan finde ud af. Astrologi er noget udenfor mig selv, noget beskrivende, analyserende, matematisk konkret, der kan vise mig noget om mig selv – og om verden omkring mig. En astrologiskeptiker, vil her udbryde en skraldlatter med et:  “Astrologi? Matematisk konkret? Det er jo okkult overtro.”
Nej, det er ikke. Astrologi er helt nede på jorden. Det er en fortolkning af en bestemt symbolik, baseret på et naturvidenskabeligt fag, astronomien. Det er ligesom et digt,  der er en fortolkning af et stykke af livet, af eksistensen. Det gør ikke digtet til overtro. Når vi er overbevist om at der sker ulykker hver gang vi ser en sort kat krydse en vej ved fuldmåne… SÅ er det overtro.

Planeterne har nogle helt konkrete… hvad skal jeg sige… ansvarsområder, der bl.a. kan være disse:

Venus, så snakker vi om kunst, kærlighed og skønhed.
Saturn, så handler det om modenhed og erfaring.
Med Jupiter taler vi om tro, livsfilosofi, de store linjer og perspektiv.
Merkur dyrker vi når vi skal have et budskab ud over rampen.
Og Mars handler om kamp til stregen, konkurrence, handlekraft og muskler. 
Månen handler om følelsesmæssigt behov og vaner
Solen er den vanskeligste at tyde,  for den samler alle de andre og kan kun virke gennem tegnet den står i – den er mig, når jeg er allermest mig. Et “Mig” det kan være allersværest at få øje på, måske fordi vi identificerer os med alt muligt andet.  Det er Solen den søgende søger efter.

Og så er der akserne:
Ascendanten min persona, det første indtryk andre får af mig.
Medium Coeli (MC) der traditionelt er min karriere og ambition eller en mission, som jeg måske først finder senere i livet og er færdig med at leve op til andres forventninger.

Uranus, Neptun og Pluto er de mere “moderne” planeter der kan sige noget om den tidsånd vi lever i:
Uranus – hvordan vi udvikler os med alt det nye, tanker, teknologi og maskiner
Neptun – hvordan vores trossystemer fungerer, og hvordan vi behandler miljøet, kemi og vand.
Pluto – der viser forvandlingsmekanismerne i verden på en måde, som vi senere læser om i historiebøgerne – magthaveres storhed og fald etc.

Med den viden, tilsat betydningen af tegn og huse, begynder det gode, det sjove og det virkelig svære: at få mening i det hele. Og det allerbedste er, når den pludselig er der, meningen, forståelsen, sammenhængen.

En lille anekdote fra en tur i antikvariatet:

En varm sommerdag, har Vangsgaards Antikvariat i Fiolstræde udsalg og jeg er lige inde og se mig omkring.  Jeg skal selvfølgelig se hvad de har på astrologihylden.  Der er gode sager og jeg går ned til checkout med en stak bøger i favnen og lægger bunken på disken. Den hyggeligt langhårede unge mand tjekker bøgerne ind på kasseapparatet og siger skælmsk: “Nå du har fundet dig noget spiritisme?”…  Let forbløffet og uden at tænke over det, udbryder jeg: “Spiritisme??? – det er da helt nede på jorden astrologi…!!” I samme øjeblik, lyder der et latterbrøl fra baglokalet. Det går op for mig, hvor absurd den ordveksling kan have lydt.

For en udenforstående kan astrologi i bedste fald være sjov underholdning og i værste fald spild af tid. Astrologi har altid været katalogiseret under “okkult”,  men i vores oplyste nutid, ser jeg intet okkult ved det. Okkult er det, når noget er skjult, hemmeligt og tabu. For mig er astrologi er redskab til både forståelse og undren. Ikke tabu, ikke overtro, ikke spiritisme, ikke en religion. Og jeg står fuldt ud ved at det har en stor betydning i mit liv. Hør podcasten hvor jeg er i samtale med Mannah Guldager om astrologi. Det er episode #87 på lydenafetbedreliv.dk

Men hvad har det med Venus at gøre lige nu?

Det skal jeg sige dig: jeg har en stor kærlighed til astrologi.  Det er der rigtig meget Venus i.  Jeg har fået meget ny inspiration og lyst til at arbejde meget mere med astrologi i alle dens mangfoldige og aldrig kedelige facetter i den tid Venus har været retrograd. Helt konkret,  netop da Venus gik retrograd, begyndte jeg at researche en kvinde, en spændende britisk forfatter fra forrige århundrede, som jeg er blevet totalt forelsket i.

Ivan Bilibin, Den smukke Vasilisa
Ivan Bilibin. Den skønne Vasilisa

Venus går ind i Skorpionen igen den 3. december og får en anderledes fordybet, mystisk og gådefuld tone. Det kan blive en eventyrlig, magisk, hemmelighedsfuld og måske eksotisk julemåned, for den der er sensitiv for Venus i Skorpionens indflydelse – helt frem til helligtrekonger.