Skribenten lufter lidt frustration

Det er onsdag den 23. maj 2018. Solen er på vej hen over min altan og varmer den op til kogepunktet. Så jeg er gået indendørs i den kølige skygge og kaster et blik på nuets astrologi og ser en figur i vand- og jordtegn.

Månen i opposition til Neptun,  Jupiter i opposition til Merkur og alle fire planeter ligger i de samme ca. 16-17 grader og aspekterer dermed hinanden i det der kaldes “det mystiske rektangel”.

Rektanglet består af to parallelle trigoner forbundet af to parallelle sekstiler.  Det hele aspekterer i øvrigt ascendanten i mit horoskop – så måske er det derfor jeg er i en stemning af noget blødt, blidt og uproduktivt i disse timer – og dage.     Det er ligesom at gå igennem dun,  eller en tyk,  lyserød, candyfloss-tåge. Jeg hører podcast om symbolikken i tarotkort og deres affinitet med astrologi – det er fyldt med meningsfuld mystik og magiske tanker, uden at deltagerne i samtalen mister  jordforbindelsen.  Det er dybt inspirerende.

Månen er snart ude af billedet og videre i Jomfruens tegn – så vil rektanglet blive opløst til en ny figur – en opposition forbundet med en trigon og en sekstil mellem Merkur i Tyr, Jupiter i Skorpion og Neptun i Fiskene…  Der kan være træghed i den vågne bevidsthed – drømme kan til gengæld være udsædvanligt levende. Men der kan også snige sig en “åndelig dovenskab” ind, når aspekterne ikke rigtig udfordrer. Det er faktisk lidt irriterende, at have et projekt – som bare går i stå hele tiden.

Det her blogskriv er egentlig bare en overspringshandling.  Jeg har en artikel til Horoskopbladet Stjernerne i ovnen. Den skal handle om Uranus, der aktuelt er gået i Tyrens tegn – efter syv år i Vædderen.  Men som det altid er med Uranus, så kan den være svær at fange ind – medmindre jeg finder på noget originalt. Det er jo Uranus’ fornemmeste signatur, at være original. Det simrer med løsrevne sætninger, vinklinger og små papirlapper med notater. De er spredt ud over skrivebordet, i køkkenet, på natbordet – ikke mindst.  Sedlerne må samles sammen, vurderes og sorteres. På et tidspunkt. Men ikke lige nu.

Et par gode overskyede dage, gerne med heldagsregnvejr, ville være ideelt (undskyld, solelskere…).

Jeg skal nok få den artikel skrevet.   Det er jeg sikker på – for sådan plejer det at gå… men hov… kan man overhovedet “pleje” noget med Uranus…?  Jeg må satse på at planeten selv hjælper det hele på gled.  Jeg elsker når det der flow indfinder sig i skriveprocessen…

I næste nummer af Stjernerne – Krebsenummeret, der udkommer omkring 21. juni – har jeg en artikel med om Pluto, der er lidt over halvvejs i Stenbukkens tegn nu.  Så der er jo tid endnu, inden deadline for næste artikel – og som Tyr kan jeg godt lide at have god tid… men det kan også blive lidt for god tid – især når Merkur også er i Tyren… både i mit horoskop og i nuets horoskop.  Måske skal jeg bare lade Uranus ligge, indtil Merkur rykker i Tvillingerne den 30. maj – så  kommer der helt anderledes fart på hjernemaskineriet. Og selv da, er der stadig god tid inden deadline.

Nu vil jeg have en kold gin og tonic under parasollen på den overophedede altan… ganske passende til aspekterne.

Tak fordi du læste så langt…

Tankespind om Uranus i Tyren

Der er ikke længe til at disruptionsplaneten Uranus træder over broen til Tyrens tegn, efter syv års ophold i Vædderen. Derom vil jeg berette mere i en artikel i Horoskopbladet Stjernerne på et senere tidspunkt, i et tilbageblik på hvad vi mon har lært af det – ikke mindst i den astrologiske tydning. Den eneste måde at lære astrologi på, er ved at se tilbage på tidligere tider og hændelser for at tage det med ind i fremtiden, og prøve at sætte erfaringerne ind i den nye tids kontekst.

Den 13. maj 2018 er en astrologisk interessant dato.
Uranus står i den sidste grad af Vædderen og gør sig klar til det store skift den 15. maj. Men inden da, vil Merkur lige stryge forbi Uranus og stikke ham mikrofonen inden han selv tager et forspring ind i Tyren. Samme dag kommer Månen lige hen over de to trickstere og danner en tripelkonjunktion – lige akkurat hvor Merkur har stukket storetåen ind i Tyren.  Det er “det store springbræt” – der tillige bliver boostet af et kvadrataspekt fra en energisk og insisterende Mars sidst i Stenbukken. Det lugter af, at noget voldsomt, pludseligt og uventet kan ske – og vi vil komme til at læse om i medierne.

Den her aspektkonstellation kan virke som om lyset pludselig bliver tændt – navnlig erkendelsens lys. Men der skal måske gå en hændelse forud, som en rystelse. Løgne bliver pludselig afsløret,  fanatiske overbevisninger får et skud for boven, det man troede var sandt, er pludselig fuldstændig forkert…

Hele det astrologiske miljø summer og brummer af Uranus og skiftet til Tyren. Det er en spændende overgang, der forhåbentlig vil få våben til at stilne og rette opmærksomheden mod genopbygning af ødelagt miljø, bæredygtighed i fødevareproduktion,  nyt syn på forholdet til mad og spisevaner, fremme varige værdier, nye former for afgrøder, andre måder at organisere penge på. Der har været talt om yderligere udvikling af bitcoin og andre cybervalutaer, måske helt afskaffelse af penge som vi kender det i dag. Der er meget at tage fat på og at skrive om hen ad vejen.  Vi får se om jeg kan følge med.

I mit mikrokosmos får Uranus en større rolle at spille, eftersom Tyren er mit soltegn – ganske vist har jeg Solen helt henne i slutningen af tegnet, så der er nogle år til planeten når frem – men jeg har tid til at øve mig og lære hvordan den virker i mit liv. Indledningsvis har jeg bestilt et nyt astrologiprogram (Uranus er traditionelt astrologiens planet – i hvert fald siden den blev kendt, før den tid var det Jupiter), som jeg glæder mig til at sætte mig ind i og få ny inspiration af (Uranus er også inspirationens planet).  Det er det store australske Solar Fire, som jeg længe har ønsket mig. Nu giver jeg mig selv det i fødselsdagsgave… og kan næsten ikke vente med at pakke op.

 

 

Mars, Pluto og en fyldig Fuldmåne i Skorpion

Med Mars i konjunktion med Pluto i Stenbukken, kunne man forvente det værste… eller det bedste. En konjunktion er et samarbejde mellem planetenergierne – også mellem de planeter der traditionelt anses at bringe ulykke.  At dele planeterne op i god og dårlig giver ikke rigtig mening. Det hænder at det “dårlige” viser sig at være godt i længden – og “godt” kan være skidt i længden.  Hvad det er, afhænger af de menneskelige følelser der følger med. Ikke af planeternes egenskaber og natur.

Det er højst interessant at se Mars-Pluto samarbejdet gennem begreberne “krig” og “atom” som planeterne henholdsvis har med at gøre. Med placeringen i Stenbukken er der tale om lederniveau. Stenbukken er fornuftig, tænker sig om, bruger sin forstand til meget konkrete formål – og ønsker samarbejde.  Så helt uden at kigge på landes eller statslederes individuelle horoskoper, er det astrologisk påfaldende at Nord- og Sydkoreas topfolk giver hinanden hånd og vil gøre området til atomfri zone netop som konjunktionen topper i 21 grader Stenbuk.

Jeg tillader min skepsis at komme til orde også – for hvorfor skulle Nordkorea igennem så meget ballade med prøvesprængninger, for siden at skrotte det hele? Hvad er der sket i baggrunden?

I dag har vi en fuldmåne i 9 grader Skorpion og det danner tillige et storkvadrat mellem Solen, Månen og måneknudeaksen i faste tegn. Et hint om at reflektere over fastlåste rutiner, give sig selv et vanetjek og meditere på begrebet afhængighed.  Hvad er du afhængig af? Og er det ok for dig, eller er det noget du skal gøre noget ved. Det er kun dig der kan gøre arbejdet. Til gengæld kan du med fordel begynde i dag, den 29. april 2018 med at reflektere over det og lægge en plan – du har mulighed for at se tingene klart og vide hvad der skal til. Fuldmånen er eksakt den 30. april  klokken 2.58 dansk sommertid.

Mit næste projekt er en ny side –  Lær stjernetegnene at kende – hvor jeg vil beskrive de enkelte stjernetegn her på sitet – det vil komme lidt efter lidt og rammen er lagt – foruden artikler til Horoskopbladet Stjernerne (den næste fra min pen,  kommer i Krebsenummeret i juni).  Og så er det ellers med at komme ud i den hvidblomstrende natur mens den er der.

 

En magisk rejse med måneknuderne

Fantasirejser eller Aktiv Imagination er en spændende meditationsform, der kan bringe de særeste symboler og billeder frem i sindet.  I alt for lang tid har jeg været optaget af andre ting i den ydre verden og forsømt det indre liv – intuitionen og kreativiteten. Når det sker, oplever jeg smerter i kroppen, rastløshed, er mere distræt og glemsom. Jeg inviterer intuitionen tilbage, ved at sætte mig på min meditationspude en halv time hver morgen. For at holde fokus, hører jeg noget letflydende musik eller en guidet meditation som jeg finder på min ipad.

For at støtte processen, vil jeg her dele en artikel jeg skrev  efter en gruppemeditation på astrologiskolen I.C.Instituttet, et forløb der fandt sted i efteråret 2016, ledet af astrolog og bladredaktør Cathrine Oppenheim.  Artiklen blev bragt i Horoskopbladet Stjernerne, Januar 2017, Stenbukkens måned.

En magisk rejse med måneknuderne

Jeg sidder i en rød lænestol i I.C. Instituttet på Østerbro. Vi er en lille kreds af mennesker samlet for at meditere på astrologiske symboler. Vi har været igennem planeterne hver tirsdag de seneste otte uger og er nu kommet til Måneknuderne, de ikke-eksisterende skæringspunkter hvor Solens og Månens baner krydser hinanden, hvor sol- og måneformørkelser – eklipser – finder sted. På denne dag er den sydlige Måneknude i konjunktion med Neptun i Fiskenes tegn. Et potent aspekt der føles som en åbning til et dybt mystisk og magisk sted.

Jeg elsker mystik og magi. Det får min fantasi til at spinne når jeg mærker at der er hul igennem til de vilde indre scenarier, når det ubevidste udfolder sig med sin skønhed og visdom. Og – indrømmet – sommetider knap så skønt, men det holder jeg for mig selv og bemærker bare at det findes også. Men lad os nu komme afsted på rejsen med Cathrine Oppenheim som guide:

“Sid behageligt med begge fødder på gulvet. Mærk åndedrættets bevægelse ned og op igennem kroppen. Centrer din opmærksomhed i brystet. Visualiser et sted hvor du har det godt. Find en åbning et sted i dine omgivelser og gå derind. Du ser to trapper – en opadgående og en nedadgående. Vælg en af dem.”

Jeg vælger den nedadgående trappe og forventer at komme ind i mit indre bibliotek. Men denne gang er det alligevel anderledes. En ufatteligt stor sort kuppelhal kommer til syne med tusindvis af bittesmå gnister der glimter overalt på væggene. Går jeg tættere på ser jeg at gnisterne ligner små filmsekvenser – af menneskers livsforløb? En slags skydedør glider til side. Jeg bevæger mig ind i en kort mørk gang og bag den åbner sig endnu en enorm kuppelhal. Her er kuplen klart glas og jeg skuer med forundring ud i verdensummet, ser ind i vores galakse – vores jord og himmellegemer bevæger sig tyst i mit synsfelt. Jeg står lidt i det storslåede sceneri og føler mig lille, men også privilegeret og fuld af ærefrygt.

Endnu en åbning viser sig. Nu kommer jeg ind i en længere tunnel fyldt med de vildeste farver. Alle regnbuens farver snor sig ind og ud mellem hinanden – hver farve danner spor i de andre farver, ligesom marmorering. Det er helt psykedelisk – og lutrende – at stå her. Der hvor farvetunnellen ender, bliver lyset fuldkommen hvidt og klart uden at blænde. Det drager mig. Her og der pulserer der noget mere fortættet lys. Som kugler af stof, forskelligt fra det øvrige lys. Stoffet kommunikerer, men ikke med ord. Jeg opfatter, at dette lys har tråde til de gnister jeg så i den første sorte kuppehal. Synet slutter her, da jeg kaldes tilbage til den røde lænestol på Østerbro i København.

Som jeg umiddelbart forstår det: Den nedadgående trappe opfatter jeg som den sydlige Måneknude, porten til fortiden. En tur tilbage i tid og rum. Baglæns fra det sted hvor livsgnisten står lige foran inkarnation, længere bagud hvor verdensrummet viser inkarnationens hjemsted og endelig tilbage gemmen diversitetens farvesymboler, til lyskilden hvorfra gnisten til liv tager sin begyndelse…?

Et par dage efter denne oplevelse, bliver jeg nysgerrig efter at vide hvad der mon sker hvis jeg går op ad den anden trappe, der så må være den nordlige Måneknude. Det er ikke helt så let at gøre på egen hånd, men jeg har en app med guidede meditationer der kan hjælpe. Jeg finder en kort kropsscanning og sætter mig til rette i min egen lænestol derhjemme. Rejsen kan begynde.

Jeg finder indgangen til trappen igen og tæller ti trin opad. Her ser jeg en uendelig slette med flimrende horisontale linjer, lyse gråligblå nuancer. Som varmeflimmer over hav og ørken på en gang. Det er umuligt at skelne en horisont; det er som at se ind i ingenting. Og alligevel aner jeg at der er “noget”. Jeg kigger ned på mine bare fødder. Under dem er der grønt græs. Da jeg tager nogle skridt frem, mærker jeg til min forbløffelse modstand – jeg støder ind i en slags elastisk membran. Det er altså slet ikke et udsyn, men en barriere. Jeg forsøger med et skridt mere. Nu er det som en sprække åbner sig i membranen. Det er ligesom et forhæng der åbnes og jeg kan gå videre. En smal stribe landskab opstår foran og bag mig mens jeg går. Græs, træer, buske, planter, vand, himmel, opstår omkring mig undervejs. Og nu kommer der også menneskeskikkelser. Det særlige ved skikkelserne er, at de alle bærer religiøse symboler og dragter fra alverdens trosretninger. I det fjerne stiger solen op over en horisont i det smalle synsfelt. Lyset falder på skikkelserne der bliver suget ind mod solen en efter en, mens den stiger. En efter en kommer de ud igen på den anden side af solen, nu hånd i hånd. De religiøse symboler er væk. Skikkelserne er klædt i næsten ens smukke, skinnende farverige dragter. De danner en kæde, smelter sammen i en hvirvelstrøm omkring solen og går i et med den, mens den langsomt går ned bag horisonten igen. Sprækken, jeg ser det hele igennem, lukker sig, lidt ligesom en lynlås, mens jeg bliver trukket tilbage. Jeg står igen ved trappen jeg kom op ad. Den uendelige slette, eller membranen, ser ud som før. Jeg vender tilbage til mig selv i min lænestol.

Hvad var det? En port til fremtiden? Fødsel? En luftspejling? Måneknudernes symbolik er et mysterium. Jeg hælder til den subjektive overbevisning at de repræsenterer et væsentligt livstema. Hvis du, kære læser, foretager en lignende øvelse, vil du nok opleve noget helt andet. Fantasirejser, visualiseringer, er ligesom drømme. De symbolmættede billeder fra det personlige eller kollektive ubevidste har deres eget liv i vores psyke – og et stort healende potentiale, når først man begynder at arbejde med det. Denne måde at nærme sig de astrologiske symboler på, kan med lidt øvelse, give et helt unikt og personligt indblik i horoskopets energi.

 

At være eller ikke være – på Facebook

Forleden fik jeg en mail fra Facebook (du har sikkert også fået den, hvis du er på Facebook). Der står at jeg inden 25. maj skal acceptere de nye vilkår for dataindsamling, for at fortsætte med at bruge Facebook efter den dato. Det skyldes en ny datalov i EU – formentlig – blandt andet – affødt af det stormvejr der har været omkring Facebookejeren Mark Zuckerbergs indsamling og brug af de oplysninger vi åbenbart forsyner ham med og som kan sælges til andre – hvem de end er. Vi er ikke kunder hos Facebook, vi er Facebooks salgbare vare. Og Zuckerberg tjener angiveligt store penge på dig og mig. Det har fået mig til at overveje om jeg overhovedet vil være på Facebook.

Omvendt. Næsten alle jeg kender er på Facebook – og sikkert ikke parate til at slette deres profil.  For hvor er vi så? Hvordan skal vi så følge med? Hvad gjorde vi før Facebook? Ja, jeg har glemt det og jeg er endda en 60årig farmor der har en lang hukommelse… hvordan er det så ikke for de yngre generationer?

Jeg svarede på spørgsmålene i mailen – og kom til at føle mig som gidsel. Hvis jeg fravælger – dvs ikke accepterer – at Facebook må indsamle mine data – er næste skridt, at min profil på Facebook bliver slettet. Det vil sige, at hvis jeg angiver mine præferencer, politisk, religiøst og personligt, så giver jeg Facebook tilladelse til at bruge den viden i anden sammenhæng. Ansigtsgenkendelse – siger de – er for at beskytte mig fra misbrug af min profil, at forhindre identitetstyveri – og så videre. Det er jo vældig sympatisk. Men jeg tror ikke på det! Det kan man heldigvis godt vælge fra uden at bliver diskvalificeret.

Min strategi for det her krav om, at acceptere Facebooks datapolitik, er ikke at give nogen oplysninger. Jeg fortæller ikke hvad jeg tror på, hvem jeg er interesseret i (altså seksuelt) eller hvad mine interesser eller politiske overbevisning er, sådan eksplicit. Det viser sig jo nok i mine opslag og likes, som på ingen måde er private – for Facebook. Så ved at undlade at angive de oplysninger, kan jeg omgå kravet – men hvis jeg i fremtiden giver dem, accepterer jeg at Facebook kan  sælge dem til tredjemand…

Mine venner kender mig forhåbentlig – de behøver ikke yderligere information om mine holdninger. Ellers må de spørge mig personligt.

Facebook stiller vedvarende og skiftende spørgsmål om mine præferencer for det ene og det andet, der angiveligt er til for at mine venner skal lære mig at kende, men det kan ikke være det egentlige formål. Formålet er at Facebook får viden om mig,  som Mark Zuckerberg kan sælge til annoncører og tjene penge på.

Det er nu blevet muligt at downloade sine data fra Facebook for at se hvad der egentlig er lagret på deres servere. Jeg blev noget forbløffet over at finde data på nogle af mine kontakter, der slet ikke er på Facebook… de har altså adgang til min adressebog. Mine samtaler på messenger begrænser sig til de aktuelle – men jeg føler mig ikke sikker på at gamle samtaler som jeg har slettet ikke længere findes. Jeg har ikke mere lyst til at bruge messenger.
Jeg tror ikke Facebook og Mark Zuckerberg er helt klar over, hvad det her egentlig er blevet til.

Vi har en verdensomspændende kommunikationskanal, som er styret af nogle få mennesker, der administrerer det efter deres forgodtbefindende. Det er ikke en politisk organisation (så vidt jeg ved), men det kunne det lige så godt være. Tænk dig – du bliver bombarderet med nyheder i dit feed, der har til formål at påvirke dig til en bestemt holdning… og det er det du bruger din demokratiske ret til at vælge dine politikere efter – uden at du aner at du kan være blevet – ja – hjernevasket, manipuleret, forført. Jeg selv ikke undtaget! Skelneevne – bør indføres som skolefag!

Som jeg ser det, har vi for tiden fire giganter, der pt konkurrerer om verdensherredømmet: Den ene er Facebook, den anden er Google, den tredje er Apple og den fjerde er Amazon… De er alle underlagt den nye eu-datalov, hvilket nok vil blive mærkbart på en eller anden måde.

Men der er godt nok noget at tænke over… og stof nok til en John Le Carré-roman- det 20. århundredes ypperligste koldkrigsspionthrillerforfatter.

Jeg er stadig på Facebook – men fornøjelsen er sgu begrænset.