Det er løgn

 

Rækker ud efter tekanden
løfter den og skænker te i kruset
Dampen stiger op i krøllede snirkler

Stiller tekanden tilbage
griber blyanten
en gul viking
med viskelæder

lægger blyanten igen
og rækker ud efter kruset
fører det til munden og nipper

Kan ikke nippe te
og samtidig skrive

Derfor er det løgn

jeg nipper ikke te
jeg skriver