Nyt på bloggen

Hvis du kigger på menulinjen foroven, vil du se et nyt punkt: Dagens Planet. Det er en selvstændig blog (på google) hvor jeg vil skrive små daglige opdateringer om en planet eller aspekt, der tiltrækker sig opmærksomhed. Det er ubearbejdede “her-og-nu-tekster” der skal tjene til at holde min astrologiske fantasi levende og i gang mens vi er i coronalockdown og isolation.

Jeg oplever hvordan ting kan gå i stå og har således ikke haft overskud til at researche eller skrive dybere tekster. Om det skyldes den globale tilstand eller noget i mig selv ved jeg ikke. Måske en kombination.

Der er perioder med udvidelse og perioder med kontraktion. Det oplever de fleste nok på en eller anden måde. Besynderligt nok, er tiden nu en blanding af begge dele. Kontraktionen er pålagt udefra, pga lockdown og isolationspåbudet og samtidig har jeg lyst til udvidelse/udbredelse. Et besynderligt miks og en klar indikation på en meget forandret indre og ydre verden.

Hvor det går hen og hvordan har jeg ingen anelse om – jeg vil se hvad der sker og hvor længe det holder.  “Dagens Planet” er i beta – dvs. at der kan forekomme ændringer undervejs.